Mandag blev alle pigerne i udskolingen på Firehøjeskolen kaldt ind i et klasselokale sammen med de kvindelige ansatte på skolen.

Her fik de at vide, at der ville blive indført et forbud mod den populære mavekorte bluse, den såkaldte crop top, på skolen. I samme omgang blev der sendt en mail til elevernes forældrene i udskolingen, der gjorde opmærksom på det nye forbud trådte i kraft til stærk kritik fra både elever og forældre.

- For mig er det en diskussion, forældrene og de unge tager sammen, og ikke noget skolen skal beslutte, siger Martin Fogh Skovlyst, der er forælder til en elev i 8. klasse på Firehøjeskolen.

Han føler, at det fra skolens side signalerer en mangel på tillid til, at forældrene kan magte opgaven, om hvordan deres børn går klædt.

Elever og forældre blev ikke inddraget i beslutningen

Et af kritikpunkterne går på, at skolen har taget beslutningen om forbuddet uden at inddrage hverken eleverne eller forældrene, og det har formanden for Skole og Forældre, Rasmus Edelberg, også bidt mærke i.

- Det lyder som om, at de ikke har haft en god dialog mellem skole og forældre. Det er ellers altid et godt sted at starte, hvis man har forskellige syn på tingene, siger han.

En af eleverne, der også har været svært utilfreds med beslutningen, er Martins datter, Tilde Fogh Skovlyst. Hun oplever også, at dialogen har været mangelfuld.

- Vi fik lov til at udtrykke vores holdning, og vi havde en lang diskussion. Vi har også snakket med lærerne efterfølgende, men vi føler slet ikke, at vi er blevet hørt, siger hun.

Hun fortæller, at det kom som et chok for hende og de andre piger, at der pludselig skulle komme et forbud mod crop tops, da de ikke havde hørt noget om det før mødet om mandagen.

Bange for konsekvenserne

Hos Martin Fogh Skovlyst er en af de helt store bekymringer, hvad det her forbud kommer til at få af konsekvenser for pigerne i udskolingen. Han peger på, at det kan føre til, at pigerne i udskolingen bliver forvirrede og usikre.

- De får nogle helt andre signaler fra os forældre og i medierne, og pludselig bestemmer skolen så, at det er upassende, siger han.

Han frygter, at pigerne kommer til at opleve en følelse af skyld, fordi de nu får at vide, at det tøj, de har gået i i længere tid, bliver opfattet som upassende. Men han mener også, at det kan have konsekvenser for drengene på skolen.

- Jeg tror da også, at der er nogle af drengene, der føler sig påvirket, for de kommer til at tænke over, om de har gjort noget forkert eller kigget forkert på pigerne, så jeg tror, det sætter gang i rigtig mange ting, som ikke er særligt hensigtsmæssige overfor de her børn, siger Martin Fogh Skovlyst.

Kan ikke se pointen

Hverken Martin eller Tilde Fogh Skovlyst kan se meningen med det nye forbud på Firehøjeskolen og mener ikke, at skolen kan pege på nogle konkrette oplevelser, der gør beslutningen om et forbud rimelig.

- Jeg synes, vi bliver begrænset, og jeg bliver faktisk stødt over, at skolen siger til os, at det tøj vi har gået i, i lang tid, er upassende, siger Tilde Fogh Skovlyst.

Hun føler, at pigerne bliver straffet på baggrund af, at drengene bliver distraheret af deres beklædning.

Martin Fogh Skovlyst kan heller ikke se nogen mening med det nye forbud.

- Ledelsen bruger jo som argument, at man heller ikke må gå med crop tops på nogle arbejdspladser, men skolen er jo ikke en arbejdsplads for eleverne, siger han.

Og hvis Martins datter har tænkt sig at tage i skole i crop top, så har han ikke tænkt sig at stoppe hende.

- Jeg har sagt til Tilde, at hvis hun vil have en crop top på i skole, så skal hun bare gøre det, jeg kommer ikke til at stå vagt for den regel herhjemme, siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar på sagen fra Firehøjeskolens leder, Bjarne Kyneb.