2. juledag begyndte fredeligt for Lærke Lomholt. Som sædvanlig hørte hun musik i sine høretelefoner, da hun gik ned i vaskekælderen i Mindegade i Vejle.

- Jeg havde fri og skulle egentlig bare gøre rent og ordne noget tøjvask, helt stille og roligt, så jeg gik ned i vaskekælderen. Jeg havde musik i mine høretelefoner. Derfor hørte jeg ikke, at en mand var fulgt efter mig. Og så sagde det godnat, siger hun.  

Den 25-årige mand har ved afhøring fortalt, at han hørte stemmer, som beordrede ham til at gøre noget brutalt.

Han slog, sparkede og trampede på Lærke Lomholt, som mistede bevidstheden.

- Jeg vågnede ved, at jeg lå der, nede på gulvet, og han havde hænderne rundt om min hals. Så jeg fik lige et glimt, og så var jeg væk igen, fortæller den 20-årige kvinde.

Dømt til anbringelse før overfaldet

I grundlovsforhøret kom det frem, at den psykisk syge mand tre måneder før var dømt til anbringelse efter et andet overfald.

Desværre havde Vejle Kommune fået nej fra 11 bosteder til at tage imod manden. Enten fordi de ikke havde plads, eller fordi han ikke passede sammen med de øvrige beboere.

Derfor var manden på fri fod. På gaden i Vejle midtby med stemmerne i hovedet.

Mandag er sagen i Retten i Kolding, hvor Lærke Lomholt skal vidne - godt 10 måneder efter.

- Så kan jeg måske endelig sætte en slags punktum og komme videre. Jeg droppede ud af sosu-uddannelsen, fordi jeg havde for meget fravær, når jeg skulle til psykolog og genoptræning. Og fordi der var nætter, hvor jeg havde mareridt eller slet ikke sov, og der var dage, hvor jeg vågnede op og bare ikke kunne være i det, siger hun.

Kraniebrud og totalt mørke

Efter overfaldet blev hun kørt til Kolding Sygehus. Dengang boede hun sammen med sin storebror, som var med i ambulancen, og der blev ringet efter deres mor, Pernille Lomholt. Det var blevet sent, og mørket havde sænket sig over julen.

- Jeg tænkte "hvem havde dog overfaldet Lærke?", og "hvordan gik det med hende?". En læge fortalte, at der var ødelagt noget tre steder i Lærkes kranie, og at de skulle holde øje med blødningerne i hendes hjerne. Så de første dage lå hun i et isoleret rum, fordi der skulle være stille og totalt mørkt for at beskytte hjernen, siger Pernille Lomholt.  

Nu har hendes datter det bedre, men ikke godt. Med mere søvn og færre mareridt.

Vred på systemet

Tilbage står et håb om at komme godt videre. Og en dyb ærgrelse over at voldsmanden var på fri fod.

Pernille Lomholt har tidligere arbejdet med behandling af psykisk syge, og hun ser begge sider af mønten.

- Faktisk er jeg ikke vred på ham. Jeg er rigtig ærgerlig over, at han ikke har fået den hjælp, han skulle have. Og jeg er rigtig ærgerlig over det system, som gjorde det muligt, at han kunne overfalde Lærke, siger Pernille Lomholt.

Politiets anklager går efter, at manden skal anbringes på en sikret afdeling for personer med vidtgående psykiske handicap. På ubestemt tid.