Databrud i kommune - har mistet USB-stik med 92.425 borgeres oplysninger

Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD
Udgivet / Opdateret
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Et USB-stik med oplysninger på 92.425 borgere i Vejle Kommune blev væk på valgdagen. Nu advarer kommunen borgere med navne- og adressebeskyttelse om brud på datasikkerheden.

Opdatering: Siden artiklens udgivelse er USB-stikket blevet indleveret til Vejle Kommune.

Et USB-stik med navn, fødselsdato, folkeregisteradresse og valgnummer på samtlige 92.425 stemmeberettigede i Vejle Kommune blev mistet på valgdagen 16. november.

Det fremgår af et brev, som Vejle Kommune har sendt ud til omkring 1.400 af kommunens borgere, der har navne- og adressebeskyttelse.

Heri advarer kommunen om, at der med det mistede USB-stik er sket et brud på datasikkerheden.

Kommunen risikerer nu en bøde på flere hundrede tusinde kroner, vurderer en ekspert.

Vi har ikke grund til at tro, at USB-drevet er blevet stjålet, eller at der på anden måde ligger en ondsindet handling bag det skete.

Brian Slot, chef for Digitalisering og IT, Vejle Kommune

USB-stik blev mistet på valgdagen

På valgdagen tirsdag den 16. november kørte en medarbejder rundt mellem valgstederne med teknisk back-up. 

Som et led i dette back-up medbragte medarbejderen et USB-stik med navn, folkeregisteradresse, fødselsdato og et valgnummer på samtlige 92.425 stemmeberettigede borgere i kommunen. 

På et tidspunkt opdagede man, at USB-stikket med de mange oplysninger var blevet væk. 

Derefter blev der straks igangsat en meget stor eftersøgning af alle de steder, hvor USB-drevet kunne være bortkommet.

IT-chef: Hændelig fejl

Afsenderen på brevet til de cirka 1.400 modtagere er Brian Slot, der er chef for Digitalisering og IT i Vejle Kommune.

- Jeg vil gerne understrege, at der højst sandsynligt er tale om en hændelig og beklagelig fejl. Vi har ikke grund til at tro, at USB-drevet er blevet stjålet eller at der på anden måde ligger en ondsindet handling bag det skete, siger Brian Slot.

Ifølge Brian Slot var oplysningerne på USB-stikket ikke krypteret.

- Det er det dilemma, der ligger her. Hvis oplysningerne havde været krypteret, så var der ingen, der ville have adgang til det på dén facon. Men det er en af de opdateringer, vi laver fremadrettet at få håndteret det sådan, at der er en stærkere kontrol med det, siger han.

Kommunen har med brevet valgt at orientere de omkring 1.400 borgere i kommunen, der har navne- og adressebeskyttelse, om bruddet på datasikkerheden og bedt dem være ekstra opmærksomme.

De øvrige berørte 91.000 borgere har ingen information fået.

Navne- og adressebeskyttelse i Danmark

CPR-lovens paragraf 28 indebærer, at enhver har ret til ved henvendelse til sin bopælskommune at få navne- og adressebeskyttelse, således at vedkommendes navn og adresse i CPR ikke må videregives til privatpersoner, banker, PostNord m.fl.

Offentlige myndigheder kan dog stadig få adgang til dit navn i CPR-registret, selvom du har navne- og adressebeskyttelse.

Beskyttelsen bortfalder efter et år, medmindre vedkommende ønsker et tidligere bortfald eller kommunalbestyrelsen finder, at helt særlige forhold berettiger til en beskyttelse på længere tid end ét år.

Kilde: CPR.dk og Borger.dk

Opfordrer borgere til opmærksomhed

Når kommunen ikke har set sig nødsaget til at orientere de resterende 91.000 borgere, så er det fordi, der er tale om oplysninger, der i forvejen er lette at få fat i.

- Der er tale om oplysninger, som er let tilgængelige om alle borgere, der ikke har adressebeskyttelse. De 1.400 med beskyttelse af navn og adresse opfordrer vi dog til at være særlig opmærksomme på uventede eller uopfordrede henvendelser, uopfordrede kontakter på sociale medier og andre lignende henvendelser, siger Brian Slot.

Det fremgår ikke af oplysningerne på USB-drevet, hvem af de i alt 92.425 borgere der har navne- og adressebeskyttelse.

Brev

Her er brevet, som Vejle Kommune sendte ud 26. november 2021.

Brud på datasikkerheden i Vejle Kommune

Vi skriver til dig, fordi du har navne- og adressebeskyttelse, og fordi der desværre er sket et brud på datasikkerheden i Vejle Kommune. Vi beklager meget, at denne fejl, som omfatter dig, er sket.

Hvad er der sket

I forbindelse med Kommunal- og Regionsrådsvalget er et USB-drev med en liste over stemmeberettigede borgere i Vejle Kommune desværre bortkommet.

Listen indeholder navn, folkeregisteradresse, fødselsdato og et valgnummer. Listen indeholder ikke cpr-nummer. Det fremgår ikke af listen, at du har navne- og adressebeskyttelse.

Vi vil gerne understrege, at der højst sandsynligt er tale om en hændelig og beklagelig fejl. Vi har ikke grund til at tro, at USB-drevet er blevet stjålet, eller at der på anden måde ligger en ondsindet handling bag det skete.

Vejle Kommunes umiddelbare vurdering af det skete er derfor, at der som udgangspunkt ikke er en forøget risiko for, at uvedkommende får viden om din navne- og adressebeskyttelse ud fra det bortkomne USB-drev.

Da Vejle Kommune ikke kender baggrunden for, at du har ønsket at have navne- og adressebeskyttelse, er det vigtigt for os at sikre, at du er bekendt med det skete, så du kan tage eventuelle nødvendige forholdsregler.

Hvad har Vejle Kommune gjort i sagen 

Vejle Kommune opdagede torsdag den 18. november kl. 14.10, at USB-drevet var blevet væk. Der blev straks igangsat en meget stor eftersøgning af alle de steder, hvor USB-drevet kunne være bortkommet. Eftersøgningen fortsatte frem til mandag formiddag, uden at USB-drevet blev fundet.

Vejle Kommune anmeldte det skete til Datatilsynet søndag den 21. november 2021.

På baggrund af hændelsen har vi ændret vores arbejdsgange i forbindelse med kommende valghandlinger, så fejlen ikke kan ske igen.

Hvad skal du være opmærksom på

Vejle Kommune beklager meget det skete, og de gener bortkomsten af USB-drevet måske vil medføre. Vi anbefaler, at du i den kommende tid er særlig opmærksom på uventede eller uopfordrede henvendelser, uopfordrede kontakter på sociale medier og andre lignende henvendelser, som du ikke har bedt om.

Hvis du modtager sådanne henvendelser, og du mener, at det kan have noget med sikkerhedsbruddet at gøre, bedes du henvende dig til politiet. Vejle Kommune vil i givet fald også meget gerne høre fra dig.

Du kan søge råd og vejledning hos Vejle Kommunes databeskyttelsesrådgiver, som du kan ringe til på telefon 7227 3002, og skrive til på dpo.vejle@bechbruun.com. Hvis din henvendelse indeholder fortrolige eller følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du benytter den sikre beskedfunktion på adressen https://dpo.bechbruun.com/vejle.

Du kan desuden klage til Datatilsynet over Vejle Kommunes behandling af dine personoplysninger på adressen www.datatilsynet.dk.

Endelig er du naturligvis velkommen til at kontakte Vejle Kommune på telefon 76 81 10 50, hvis du har spørgsmål til sagen.

Endnu en gang vil vi gerne beklage det skete, og de gener det eventuelt må give dig.

Beklager gener

Vejle Kommunes umiddelbare vurdering af hændelsen er derfor, at der som udgangspunkt ikke er en forøget risiko for, at uvedkommende får viden om konkrete borgeres navne- og adressebeskyttelse ud fra det bortkomne USB-drev.

- Vi beklager meget det skete, og de gener det forsvundne USB-drev måske vil medføre. Vores arbejdsgange ved kommende valghandlinger bliver selvfølgelig ændret, så fejlen ikke kan ske igen, understreger Brian Slot, chef for Digitalisering og IT, Vejle Kommune.

Som udgangspunkt er det altid en alvorlig sag med tab af data om så mange borgere.

Allan Frank, IT-sikkerhedsekspert og jurist i Datatilsynet

Datatilsynet vurderer sagen med alvor

Vejle Kommune anmeldte hændelsen til Datatilsynet søndag den 21. november, hvad tilsynet også bekræfter over for TV SYD.

- Vi skal nu vurdere sagens nærmere omstændigheder. Som udgangspunkt er det altid en alvorlig sag med tab af data om så mange borgere. Nu skal vi helt konkret have klarlagt, hvor let det vil være at få adgang til oplysningerne, hvis man uretmæssigt får fingre i USB-drevet, siger Allan Frank, IT-sikkerhedsekspert og jurist i Datatilsynet.

Datatilsynet sanktionsmuligheder går fra kritik til bøder på flere hundrede tusinde kroner.

Motorvej under stor ombygning - pludselig dukkede sjælden skat op

Arkæologer fra Vejle har fundet en meget sjælden skat under udvidelsen af motorvej E45. Foto: Mathiias Jesper Strange Hansen , TV SYD
Udgivet

Nær et af nutidens knudepunkter ved motorvej E45 ved Hedensted har en gruppe arkæologer fundet en meget sjælden skat, der vidner og et krigerisk og rigt samfund.

I Hedensted nærmere bestemt Løsning Søndermark lige på kanten af E45s travle trafik har arkæologerne fra Vejlemuseerne, svært ved at få armene ned. De er i gang med at udgrave en gammel bosætning fra jernalderen.

- Allerede ved de første forundersøgelser kunne vi se, at det her ville blive vildt, men udgravningen har vist sig at overgå alle vores forventninger, fortæller arkæolog og udgravningsleder Elias Witte Thomasen fra Vejlemuseerne.

Dorthe Horn Christensen kan ikke få armene ned over de mange oldtidsfund på Løsning Søndermark ved Hedensted. Foto: Thomas Hoffmann-Møller, TV SYD

Den helt særlige våbensamling består nemlig af mere end hundrede lanser og spyd, otte sværd og ikke mindst en sjælden ringbrynje, som får Dorthe Horn Christensen, der også er arkæolog på udgravningen, til at juble.

- Den tunge metalvest er sammensat af over 20.000 små ringe, og det er altså noget ganske særligt - også i år 400. Den har været virkelig værdifuldt, for det er kæmpe arbejde at lave. Det er ikke noget alle mand har haft, forklarer hun.

Sammen med de mange våben blev også en kostbar ringbrynje nedgravet samt andre genstande, der viser, at stedet har været beboet af en magtfuld stormand.

- Den måde, krigsudstyret er gravet ned på, viser, at der er tale om ofring til de højere magter, forklarer Dorthe Horn Christensen.

Fundene i udgravningen er et meget værdifulde selv i vores del af landet, hvor nogle af Danmarks største guld- og sølvskatte i de senere år er dukket op af mulden.

- Det er vildere end en guldskat, intet mindre, siger Dorthe Horn Christensen.

Motorvejsudvidelse giver historien vinger

Fundet af de sjældne fortidsskatte er et resultat af noget så moderne, som en motorvejsudvidelse. Bilerne suser da også lige forbi udgravningsstedet på motorvejen, men det rører ikke Dorthe Horn Christensen fornemmelse for oldtiden.

Fund ved Løsning Søndermark:

  • 119 lanser og spyd

  • 8 sværd

  • 5 knive

  • 3 pilespidser

  • 1 økse

  • 1 ringbrynje

  • Fragmenter af minimum to edsringe/halsringe

  • Et bidsel

  • Fragmenter fra et signalhorn

  • Et hav af jern- og bronzegenstande, som endnu ikke er nærmere undersøgt og klassificeret.

  • Desuden er der fundet store mængder keramik, flint, mm., der viser at stedet har været beboet gentagende gange i løbet af mange tusinde år.

- Lige her får vi lige sådan et lille bid af historien, og faktisk så er der i hele udgravningen spor af 2.000 års historie - sådan mere eller mindre lige på det her sted. Det er lidt lidt vildt at få det hele serveret, mens tiden bare flyver forbi for alle andre.

Landsbyen med mindst to huse, hvor de mange våben blev fundet, ligger lige der, hvor E45 løber ved Hedensted.

I dag fylder industri og erhverv uden for Hedensted, men tilbage i jernalderen voksede området som et voldeligt magtcentre.

- Der sidder simpelthen nogle mennesker her, som har den sociale og økonomiske kapacitet til at samle mennesker omkring sig, og en af de måder at gøre det på, er ved at samle krigere og drage ud og deltage i krigshandlinger. Det er det, vi ser i denne gårdstomt her, fortæller Elias Witte Thomasen.

Intet varer evigt

Men intet varer som bekendt evigt.

Og netop nedrivningen af den gamle bosætning er grunden til, at de værdifulde fortidslevn nu dukker op af jorden.

- Det kan være, at man har sagt tak for et eller andet, fordi sådan som det ser ud lige nu, så er det i hvert fald et offer, der er lavet i forbindelse med, at man sløjfer huset, så huset bliver nedlagt, så det kan være en taksigelse til guderne eller på anden måde i en eller anden form for afslutning, man laver, forklarer Dorthe Horn Christensen.

Der går næppe længe, før brynjen, der har været skjult i mange hundrede af år, før interesserede kan få den at se.

- Altså, jeg tænker helt sikkert, at dette er så vildt et fund, at det udstilles på museet i Vejle.

Nu kan computeren spotte en brækket arm på skadestuen

Ulrick Skipper Espelund er med til at indføre forskellige projekter med kunstig intelligens på Regionshospitalet Horsens.
Udgivet

Teknologien udvikler sig hastigt, og nu kan de også få gavn af den kunstige intelligens på Regionshospitalet Horsens. Her tester man en teknologi, der kan spotte knoglebrud på røntgenbilleder.

De små firkanter langs albuen viser, at der med stor sandsynlighed er et brud. Den stiplede linje er mere tøvende.

Røntgenbilledet har været en tur igennem en ny teknologi, der er blevet oplært i at opdage brud på knogler. Teknologien bliver lige nu afprøvet på Regionshospitalet i Horsens, hvor forskellige røntgenbilleder får et ekstra digitalt øje på sig.

- Hvis vi kan indføre nogle tricks, så patienterne venter lidt kortere, så er det rigtig godt, siger Ulrick Skipper Espelund, der er forskningsansvarlig overlæger på afdelingen for Bedøvelse, Operation og Intensiv.

Projektet er blot et af flere, som gerne skal gøre det lettere og bedre at være patient i sundhedsvæsenet.

En fordel for nyuddannede

Som helt nyuddannet læge har man selvsagt ikke lige så meget erfaring som dem, der har været i det i 10, 15 eller 20 år. Derfor får de ofte et ekstra kig på deres røntgenbilleder, og det er her, den kunstige intelligens kan lette opgaverne.

Det har man allerede testet på Aalborg Universitetshospital, og nu skal de se, om det giver samme effekt i Horsens.

- Det kan fjerne noget usikkerhed hos de nyuddannede læger, der ellers ofte skal vente på hjælp fra en mere erfaren læge. I Aalborg oplevede man, at systemet speedede processen op, siger Jeppe Lange, forskningsansvarlig overlæge.

Jeppe Lange ser, at kunstig intelligens er kommet for at blive på sygehusene, men det kræver ekstra meget, når det handler om data og sikkerhed. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Med teknologien kan de nyuddannede læger også få et ekstra blik på billederne i de sene aftentimer, hvor der ikke er en overlæge på arbejde. Og i dagstimerne kan der måske blive frigivet tid til overlægerne, når de er på sygehuset. Det er det, de lige nu skal blive klogere på.

- Optimalt set kunne vi få flyttet nogle lægeressourcer fra skadestuen og op i huset. Det ville gøre, at jeg ikke behøver sidde i skadestuen, men kan bruges på noget andet, siger Jeppe Lange.

Aldrig en erstatning

Når der bliver taget nye teknologier og kunstig intelligens ind på sygehuset, tager det lang tid at få testet. Alt sammen fordi, de skal være helt sikre på, at det kan betale sig.

- Det er et vigtigt arbejde at hjælpe patienter, og der er ikke en særlig stor fejlmargin. Samtidig har vi en stor udfordring, for der bliver flere ældre, der skal have behandling, så vi vil gerne kunne gøre det bedre og smartere, siger Ulrick Skipper Espelund.

Ulrick Skipper Espelund arbejder med bruges af kunstig intelligens på sygehuse, og har flere projekter i gang. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Fordelene skulle gerne være, at patienterne i skadestuen skal vente i kortere tid og ikke blive kaldt ind dagen efter et besøg i skadestuen, fordi alle brud bliver opdaget første gang.

- Det kommer ikke på tale, at denne type kunstig intelligens kommer til at arbejde selvstændigt. Det er altid kun som en hjælp, siger Ulrick Skipper Espelund.

Han arbejder lige nu på flere projekter og håber, at de snart kan sætte gang i endnu et.

Flere nye teknologier

Udover testen af røntgenbillederne arbejder Ulrick Skipper Espelund med et system, der skal gøre opmærksom på akut kritisk sygdom tidligere end nu.

Der er tale om et system, hvor en notifikation dukker op på telefonen hos læger og sygeplejersker, hvis der er et prøvesvar, der skal kigges på straks, fordi det viser tegn på akut kritisk sygdom - for eksempel ved organsvigt.

- Det forventer vi os rigtig meget af, for det er patienter med kritiske sygdomme, der fylder meget i vores hospitalssenge. Det er dem, der bliver mest syge, og det er dem, hvor der er flest, der dør. Så der håber vi virkelig, vi kan gøre en forskel for patienterne, siger Ulrick Skipper Espelund, overlæge.

Det forsøg skulle gerne begynde ved årsskiftet, og indtil da fortsætter de med at teste teknologien på røntgenbillederne, mens de noterer alle data og målinger ned.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com