Daniel Ryes IS-fangevogter idømt fængsel på livstid

Under Bogmessen i 2019 signerede Daniel Rye Ottosen fra Give sin bog "Ser du månen, Daniel" skrevet af DR-journalisten Puk Damsgård. Foto: Kim MatthÄi Leland/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

IS-medlem, der stod bag gidseltagninger og henrettelser, har fredag fået en livstidsdom i USA.

Et medlem af en gruppe af Islamisk Stat, der blev kendt som "The Beatles" og stod bag gidselstagninger og henrettelser, er fredag blevet idømt livstid ved en domstol i USA.

Det oplyser nyhedsbureauet AFP.

Alexanda Kotey stod anklaget for drab på de amerikanske journalister James Foley og Steven Sotloff samt nødhjælpsarbejderne Kayle Mueller og Peter Kassig.

Gruppens gidsler, der også talte danske Daniel Rye fra Give i Vejle Kommune, gav dem øgenavne "The Beatles" på grund af deres britiske accent.

Daniel Rye Ottosen er i dag 33 år gammel. Han er freelance fotograf og var i 13 måneder i 2013 og 2014 gidsel hos Islamisk Stat. Han blev frigivet i juni 2014, efter at der var betalt en løsesum på to millioner euro svarende til 15 millioner kroner.

Alexanda Kotey er et af de medlemmer af Islamisk Stat, der blev kendt som "The Beatles". Foto: Handout/Ritzau Scanpix

Kotey har erklæret sig skyldig i drab på de fire, så fængsel på livstid var derfor på forhånd et minimum.

Han har desuden vedstået, at han og hans gruppe torturerede deres gidsler. Det inkluderede waterboarding og elektrisk stød ifølge Kotey.

BBC beskriver, at Alexanda Kotey modtog dommen uden at vise nogen følelse.

Dommeren, Thomas Selby Ellis, kaldte Koteys handlinger for "voldelige og inhumane" ifølge den britiske tv-station.

- Disse mennesker var ikke krigsfanger. De var ikke soldater på slagmarken. De var det godes soldater, lød det fra dommeren.

Ifølge AFP blev det britiske IS-medlem pågrebet af en kurdisk milits i januar 2018. Herefter blev han overdraget til de amerikanske styrker i Irak. I 2020 blev han fløjet til USA, hvor han er kommet for en domstol.

Alexanda Kotey var britisk statsborger, men Storbritannien trak hans statsborgerskab tilbage. Ikke desto mindre har Storbritannien fået en garanti fra de amerikanske myndigheder ikke ville gå efter en dødsdom til Kotey.

- Vær sød ikke at lukke dine øjne

Et andet medlem af gruppen blev i sidste måned dømt skyldig i gidseltagning med dødelig udgang og planlagt drab. Han skal have sin dom udmålt i september.

Han var ifølge BBC til stede fredag, da dommen blev afsagt. Her sad han stille med hænderne skødet.

Da han på et tidspunkt lukkede sine øjne, fik det Steven Sotloffs mor til at henvende sig med bestemt tonefald til ham:

- Vær sød ikke at lukke dine øjne. Se på mig. Det skal du gøre, sagde Shirley Sotloff ifølge BBC.

Et tredje medlem af gruppen er dræbt i et amerikansk-britisk missil angreb i Syrien i 2015.

Nu reagerer politikere på rådhusmedarbejderes bekymringsbrev om arbejdsmiljø

Foto: Anders Kaas Larsen, TV SYD
Udgivet

Medarbejderne på Fanø Rådhus har kontaktet Arbejdstilsynet på grund af bekymring for arbejdsmiljøet. Det møder forståelse hos flere politikere, mens en enkelt undrer sig over, at man har ventet så mange år.

Medarbejderne på Fanø Rådhus er bekymrede for arbejdsmiljøet og deres arbejdsvilkår.

Det kom frem i denne uge, da repræsentanter på vegne af medarbejderne på rådhuset sendte et åbent brev til byrådet, hvor det blev beskrevet, at det havde været undervejs i syv år.

Torsdag rettede de henvendelse til Arbejdstilsynet.

Borgmester Frank Jensen (RV) mener, at byrådsmedlemmerne skal tage brevet meget alvorligt.

- Jeg har min gang på rådhuset, og jeg har godt kunne mærke, at stemningen har været meget trykket gennem længere tid, men særligt her i budgetprocessen, hvor der skete nogle ting, der gjorde, at det kogte over, fortæller han.

Det åbne brev til byrådet

Vi arbejder tæt sammen med ledelsen for at forbedre arbejdsmiljøet Vi (rådhusets tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter) har et velfungerende og tæt samarbejde med vores ledelse om at forbedre arbejdsvilkårene og -miljøet. Målet er at sikre, at vi alle trives og kan gå trygt på arbejde hver dag. Vi arbejder dermed for at undgå stress og mistrivsel.

Stress og mistrivsel blandt medarbejderne kan resultere i sygemeldinger og opsigelser. For en lille organisation som vores har det store konsekvenser for effektiviteten i opgaveløsningen, når vi bliver stressede og mister glæden og meningen ved det, vi laver. Det betyder en dårligere service for borgerne til stor frustration for dem – og for os.

Vi og ledelsen forsøger dagligt med systematiske og forebyggende indsatser at undgå, at dette sker. Vi er dog ikke herrer over alt det, som sker omkring os, og som kan påvirke situationen. Det gælder fx bevægelser i det politiske niveau og i den offentlige debat.

Vi oplever en uheldig politisk udvikling, der spreder utryghed og usikkerhed i organisationen

Vi har desværre – senest ifm. med budgetforlig 2025 – oplevet, hvad det vil sige at være ansatte i en organisation med en politisk ledelse, som ikke respekterer, hvordan rollefordelingen i en kommune bør være. Det er en bekymrende udvikling, da vi er afhængige af, at alle er bevidste om rollefordelingen mellem det politiske niveau, direktionen og medarbejderne – ikke mindst ift. ansættelses- og arbejdsvilkår.

Vi oplever derudover ofte en hård og uforsonlig retorik fra politisk side, som desværre har skabt en situation, hvor vi ser, at medarbejdere inddrages direkte i de politiske magtkampe. Noget som burde forhindres af den korrekte rollefordeling.

Vi er derfor dybt bekymrede for de arbejdsvilkår og det arbejdsmiljø, som vores arbejdsplads tilbyder nuværende og kommende medarbejdere. Vi ser, at der breder sig en utryghed og usikkerhed i organisationen, som påvirker vores trivsel og arbejdsglæde negativt.

Vi oplever en magtbaseret kommunikation direkte over for ledelsen – men også over for os – gennem politikernes og andre partimedlemmers offentlige ytringer. Udmeldingerne indeholder både grundløse beskyldninger og personlige angreb på enkelte medarbejdere.

Moderne ledelse bør være baseret på tillid. Men i forbindelse med dette budgetforlig, må vi desværre konstatere, at man i stedet har valgt en tilgang baseret på kontrol.

En situation, der koster dyrt for hele Fanø

Vi må konstatere, at denne udvikling har været undervejs som et urimeligt arbejdsvilkår gennem de sidste godt 7 år. Vi må desværre også påpege, at det allerede er virkelighed, idet vi alene i den tekniske forvaltning har måttet sige farvel til ikke færre end 5 ledere siden 2016.

Den situation har selvfølgelig resulteret i et meget dyrt videnstab for kommunen og et urimeligt presset arbejdsmiljø for os der er tilbage. Et dårligt arbejdsmiljø resulterer også i, at rekrutteringsgrundlaget forringes, nu hvor kommunen samtidig søger dygtige fagpersoner bl.a. til netop at arbejde med de store projekter, man politisk har igangsat.

Vi beder om respekt – for rollefordelingen og for vores faglighed

Vi kan af disse årsager igen blot appellere til, at alle parter tager ansvar for at sikre et godt og trygt arbejdsmiljø med rimelige arbejdsvilkår og i den forbindelse finder tilbage til den rigtige rollefordeling og en mere hensynsfuld retorik om os, som er ansat i Fanø Kommune.

På vegne af rådhusets medarbejdere, medarbejderrepræsentanterne på rådhuset

For knap to uger siden blev der i Fanø Kommune indgået et budgetforlig uden om borgmesteren. Med var Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Venstre og løsgænger Johan Brink Jensen.

I den forbindelse blev Fanø Kommunes kommunikationsstilling nedlagt. Her følte den pågældende medarbejder sig angrebet, da hans stilling blev nedlagt i pressen.

I det åbne brev beskriver rådhusets medarbejdere, hvordan de mener, at rollefordelingen ikke bliver respekteret.

- Vi har desværre – senest ifm. med budgetforlig 2025 – oplevet, hvad det vil sige at være ansatte i en organisation med en politisk ledelse, som ikke respekterer, hvordan rollefordelingen i en kommune bør være. Det er en bekymrende udvikling, da vi er afhængige af, at alle er bevidste om rollefordelingen mellem det politiske niveau, direktionen og medarbejderne – ikke mindst ift. ansættelses- og arbejdsvilkår, lyder det i brevet fra medarbejderrepræsentanterne.

- Der er ingen tvivl om, hvem der i sidste ende står med ansvaret for medarbejdernes trivsel i Fanø Kommune; det er byrådet. Det er os, der har ansvaret for, at vi har et ordentligt arbejdsmiljø, siger byrådsmedlem Lasse Harder Schousboe. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard

Ifølge Enhedslistens mand i byrådet, Lasse Harder Schousboe, har situationen omkring kommunikationsmedarbejderen nok været dråben, der fik bægeret til at flyde over for medarbejderne på Rådhuset.

- Vi skal tænke os bedre om til næste gang, så en lignende situation ikke opstår igen, hvor en medarbejder skal finde ud af, at hans stilling bliver nedlagt i medierne, før han selv får besked, siger Lasse Harder Schousboe, der ikke var en del af budgettet.

Ifølge Konservatives Christian Lorenzen, der er en del af flertalsgruppen, har man skulle prioritere mellem nogle ikke-lovpligtige funktioner for at finde besparelser.

- Vi har ikke fyret enkelte eller navngivne medarbejdere. Den slags er vi politikere ikke inde over - kun på direktørniveau, siger Christian Lorenzen.

Han kalder det fornuftigt, at man inviterer Arbejdstilsynet på besøg, hvis man føler, der er noget galt med arbejdspladsen.

Christian Lorenzen (K) ser på henvendelsen fra medarbejderne med stor alvor. - Vi har alle det samme mål, at Fanø Kommune skal være en god og attraktiv arbejdsplads, siger han. Foto: Jonatan Dybro, TV SYD

Medarbejdernes åbne brev og henvendelse til Arbejdstilsynet møder forståelse fra flere af byrådsmedlemmerne.

- Medarbejdernes trivsel har været et tiltagende problem i Fanø Kommune de sidste syv år. I al den tid, jeg har været med i Fanø byråd, har der været en tendens til, at byrådet offentligt kritiserer medarbejdere i Fanø Kommune. Det er jo desværre ikke noget nyt, at man prøver at detaljestyre en bestemt indsats fra byrådets side, lyder det fra løsgænger Anders Frey.

Olav Nielsen (RV) takker de de ansatte for at være stået frem.

- I et lille samfund som vores, hvor vi deler det hele, skylder vi hinanden at være ekstremt opmærksomme på de grænser, der er og skal være. Ellers risikerer vi, at det hele flyder sammen og bliver uudholdeligt. Et brev som det, de ansatte har sendt, er udtryk for en desperat situation, og det skal vi simpelthen reagere på, siger han.

Erik Nørreby (V) har siddet i byrådet på Fanø siden 1989. Fra 2005 til 2017 var han borgmester. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

Det mangeårige byrådsmedlem, tidligere borgmester og nu viceborgmester Erik Nørreby (V) oplyser, at Venstre, Socialdemokratiet og Konservative har indkaldt til et ekstraordinært møde i økonomi- og planudvalget efter efterårsferien.

- Så skal vi kigge på, hvilke tiltag der skal til for at vi kan komme bedst muligt videre, siger han.

Nu nævner medarbejderne i brevet, at det er noget, som har varet i flere år. Burde I ikke have gjort noget før?

- Vi har ikke fået sådan en henvendelse før. Selvom de jo skriver i den her, at det har varet ved i syv år, så er det jo lidt sjovt, at man har ventet i syv år med at bringe det op. Der må være mange små ting, siger Erik Nørreby.

Borgmetser på Fanø Frank Jensen (RV). Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

Ifølge borgmester Frank Jensen er det ikke meningen, at medarbejdere i Fanø Kommune skal trækkes ind i eller rammes af politiske uenigheder.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at bølgerne går højt på Fanø politikerne imellem. Vi er langt fra enige altid. Det er nødvendigvis ikke noget sygdomstegn, men det vigtigste er, at de uenigheder ikke går ud over medarbejdere eller funktioner på rådhuset. I det her brev kan man jo se, at det er noget, der har stået på i lang tid, og der har vi ikke været gode nok til at holde de to ting adskilt, siger borgmesteren, der i kraft af titlen som borgmester er en af deltagerne på det ekstraordinære møde i økonomi- og planudvalget.

- Man kan så håbe på, at det her brev, et besøg fra Arbejdstilsynet og andre tiltag, der kommer frem, er med til at få det her op i lyset, så vi forhåbentlig kan gøre det bedre fremover, siger Frank Jensen.

Fagforening: Utryghed er katastrofal

Foto: Anders Kaas Larsen, TV SYD
Udgivet

HK Kommunal Sydjylland repræsenterer halvdelen af medarbejderne på Fanø Rådhus.

Medarbejderne på rådhuset på Fanø sendte har forleden sendt et åbent brev til byrådet. Heri beskriver de utrygt arbejdsmiljø med en hård og uforsonlig retorik fra politikerne. Torsdag rettede medarbejderne desuden henvendelse til Arbejdstilsynet for at sikre, at der bliver handlet på den bekymring, de har for vores arbejdsmiljø på rådhuset.

- Medarbejderne bruger de muligheder, der er, for at gøre opmærksom på, hvad det er for et arbejdsmiljø, der bliver skabt i Fanø Kommune, siger Dorthe Vestergaard Willumsen, formand for HK Kommunal Sydjylland.

- Vi skal allesammen have et tåleligt arbejdsmiljø, og det synes de jo ikke, de har. Og så må man jo gribe til de værktøjer, der er i værktøjskassen. Enten at gøre opmærksom på det, som de har gjort her, ved at skrive et åbent brev eller ved at kontakte Arbejdstilsynet.

Ingen skal være bange for at gå på arbejde

HK-formanden synes, det er katastrofalt for enhver organisation, at der er så megen utryghed. Især når man ikke har en særlig stor organisation.

- Fanø Kommune er jo ikke ret stor, og derfor så bliver man jo virkelig, virkelig påvirket, når der sker sådan noget her, mener Dorthe Vestergaard Willumsen.

Hun påpeger, at det nu handler om at få skabt et arbejdsmiljø, hvor der er psykologisk tryghed, og hvor medarbejderne ikke skal være bange for at komme på arbejde eller blive hængt ud.

- Jeg har også hørt om, hvordan det sidste byrådsmøde er foregået, og det handler om det her med, at medarbejder ved navns nævnelse hele tiden bliver refereret til. Det er ikke særlig rart, og jeg synes egentlig heller ikke, det er særlig hensigtsmæssigt, siger hun.

Dorthe Vestergaard Willumsen synes, det er godt, at medarbejderne står sammen og siger, at nu kan de ikke holde til mere.

- Det er jo et opråb om hjælp i forhold til at sige, at vi kan finde en anden vej.

Medarbejderne på rådhuset har henvendt sig til deres fagforbund, som ikke mener, at de kan gøre noget i forhold til de kommunalpolitiske fremgangsmåder over for de ansatte i en kommune.

- Vi kan jo ikke gå ind og sige, hvordan politikerne skal opføre sig. Men jeg kan komme med en opfordring til at bevare den gode tone og huske på, hvem der har hvilke roller, siger Dorthe Vestergaard Willumsen.

HK Kommunal repræsenterer i alt 17 medarbejderne på Fanø Rådhus, og der svarer cirka til halvdelen af medarbejderstaben.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_cbt Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
Chartbeat
_cb Chartbeat
userId tvsyd.dk
_chartbeat4_expires Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
visitedPagesV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
lidc LinkedIn
bscookie LinkedIn
li_gc LinkedIn
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
JSESSIONID LinkedIn
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com