Børnene her lærer nu at redde andre fra at drukne

Foto: SvømDanmark
Udgivet

Et nyt projekt skal lære børn at redde liv i vand. Det skal være med til at skabe en større livredningskultur i Danmark.

Lørdag plaskede 40 børn rundt i vandet i Egtved Idræts- og Multicenter.

De legede med redningstorpedoer og prøvede at bjærge hinanden til et livredningsstævne arrangeret af SvømDanmark og TrygFonden.

Målet er, at børnene gennem leg skal lære basale livredningsteknikker, som de ville kunne bruge ved stranden om sommeren eller i svømmehallen.

Stævnet er det første af sin slags og skal være med til at skabe en bedre livredningskultur herhjemme.

- I Danmark er vi omgivet af vand, så det giver rigtig god mening at lære børn at færdes i vand og give dem livredningsfærdigheder, siger udviklingskonsulent Mathilde Riis fra SvømDanmark om det nye projekt, der bærer titlen "Alle kan lære livredning".

Foto: SvømDanmark

Projektet vil de næste fire år lege livredningsfærdigheder ind hos børnene i SvømDanmarks medlemsklubber.

- Jo flere forskellige tilbud vi har, jo større sandsynlighed er der for, at børn gider at lære at begå sig i vand, lyder det fra udviklingskonsulent Mathilde Riis fra SvømDanmark.

Faldende antal drukneulykker

Selvom der sættes fokus på livredning i vandet, viser de nyeste tal dog, at færre danskere omkommer i drukneulykker.

Tal fra TrygFonden og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet viser, at antallet af drukneulykker blandt danskere er faldet fra 139 i 1970 til 55 i 2022 (nyeste tal).

Alligevel mener udviklingskonsulent Mathilde Riis fra SvømDanmark, at der er god grund til at sætte fokus på livredning blandt danske børn.

- Én drukneulykke er jo en for mange, som hun siger.

12-årige Sofia synes, det var et af de sjoveste stævner, hun har været til Foto: SvømDanmark

Et af de sjoveste stævner

Dagens deltagere var alle mellem 8 og 14 år. En af dem var 12-årige Sofia fra Vejle Svømmeklub. Hun synes, at det kunne være spændende at prøve noget andet end et normalt svømmestævne.

- Det har været megasjovt. Et af de sjoveste stævner, jeg har været til, siger hun.

Det samme siger 8-årige Esben.

- Før, vi startede, var jeg lidt nervøs for, hvad jeg skulle, men det har været megasjovt. Jeg vil gerne til sådan et stævne igen.

8-årige Esben var en af deltagerne til dagens stævne. Foto: SvømDanmark

Alle deltagere til dagens stævne vandt en medalje, og stævnet giver mulighed for senere at kunne deltage ved DM i livredning og i internationale livredningsstævner.

Foto: SvømDanmark

Det danske mindretal i Sydslesvig klar til at fortsætte kampen i Berlin

Udgivet

- Hvis vi ikke knokler for os selv, så gør ingen det for os, lød det fra talerstolen.

- En stemme på SSW er mere værd end en stemme på noget andet parti i Tyskland. SSW er det eneste parti, der arbejder for Slesvig-Holsten.

Det sagde forbundsdagsmedlem Stefan Seidler, da det danske mindretals parti, Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), lørdag holdt landsmøde i Husum syd for den dansk-tyske grænse, skriver Flensborg Avis.

Det blev betegnet som en stor politisk triumf for SSW, da Stefan Seidler kom ind ved det seneste valg til Forbundsdagen i 2021, og ved valget om tre måneder er Stefan Seidler igen selvskrevet som spidskandidat.

Dertil kommer sågar en chance for, at partiet kan sikre sig endnu en plads i Forbundsdagen næste gang.

- Det bliver en hård kamp, men den tager vi naturligvis op, sagde Stefan Seidler under SSWs landsmøde

- Hvis vi ikke knokler for os selv, så gør ingen det for os. Vi står over for enorme udfordringer: høje priser, en presset økonomi, klimaforandringer, krig i Europa, et pres på demokratiet og ikke mindst en klimakrise i Berlin. SSW kan og har leveret resultater - endda med enstemmighed i Forbundsdagen, sagde SSWs forbundsdagsmedlem i sin landsmødetale.

Den flensborgske politiker er ifølge Flensborg Avis overbevist om, at SSW er nødvendig i Berlin, både for at kæmpe for mindretallene og for at styrke regionen Slesvig-Holsten.

- Vi har holdt 61 taler i Forbundsdagen, stillet mere end 80 spørgsmål til forbundsregeringen og været meget synlig i medierne. Derudover har vi hele tiden været i tæt samarbejde med jer i kommunerne og i landdagen. Alt dette viser, hvorfor vi er i Berlin. SSW er Nordens stemme i Berlin, understregede Stefan Seidler.

Efter at Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz (SPD), fyrede den hidtidige FDP-minister, Christian Lindner, gik regeringen i opløsning, og tilbage er nu SPD og De Grønne, som forsøger at få gennemført så meget lovgivning som muligt inden forbundsdagsvalget den 23. februar næste år.

Men valgkampen er i fuld gang, og tonen er allerede så hård, at regeringen kun i begrænset omfang vil få flertal for at få noget som helst vedtaget inden valget, skriver Flensborg Avis.

Hvis en brandmand og en spejder banker på døren, så bør du åbne

Røgalarmpatruljen består af en uddannet brandmand og en lokal spejder. Her er det Røgalarmpatruljen i Greve på Sjælland. Foto: Ole Nedahl, BrandBevægelsen
Udgivet

Det er ikke et normalt syn at se en brandmand og en spejder i døren. Men du skal være glad, hvis de kommer og banker på hos dig søndag.

I uge 46 afholder Brandbevægelsen, der arbejder for et brandsikkert Danmark, deres årlige kampagne 'RøgalarmPatruljen'.

Patruljen kommer søndag forbi Esbjerg klokken 9-13 og Horsens klokken 10-14.

13. november var patruljen i Vejle.

De vil sætte fokus på, hvor vigtigt det er at have en eller flere velfungerende røgalarmer i hjemmet.

- Røgalarmer er så hammervigtige for at nedbringe antallet af branddøde og omfanget af brandskader. Vi ringer på og spørger: "Goddag, må vi tjekke din røgalarm?". Vi trykker på prøveknappen, og hvis den hyler, er den i orden, siger Ole Nedahl fra BrandBevægelsen.

Patruljen tager også røgalarmen ned og tjekker alderen. Hvis den er over ti år, tilbyder de at sætte en ny op gratis.

- Et af formålene er ikke så meget at komme ud til et lille antal mennesker. Vi ringer på hos mellem 3.000-5.000 husstande. Det er selvfølgelig mange, men det er stadig en dråbe i havet. Det vigtige er at sætte fokus på det, så andre bliver opmærksomme på det. Og så vil vi også gerne ramme pressen, siger Ole Nedahl.

Kampagnen startede i 2016, og den erstattede kampagnen 'RedFarmor', som startede i 2006.

Ifølge Trygfonden mangler der røgalarmer i ca. 560.000 danske hjem.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com