Bilister kører alt for hurtigt ind i byen - 600.000 kr. på vej til bump

Der bliver kørt for stærkt på Borlevvej, som er indfaldsvej til Gravens. Ulykkesbilisten fredag kom netop ind i byen herfra. Et telefonskab blev ødelagt. Foto: Jakob Schødt-Pedersen, TV SYD
Tre personer er fredag aften blevet reddet ud af et hus, efter at en bil kørte direkte ind i husmuren. Foto: Jakob Schødt-Pedersen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Beboerne på Borlevvej i Gravens klager over alt for høj fart på indfaldsvejen, hvor en bilist fredag aften kørte ind i hus i kryds. Der er nu afsat 600.000 kr. til vejbump og chikaner.

Der bliver kørt alt for stærkt ind i byen, hvis man spørger beboerne langs Borlevvej, der fører ind i Gravens. Lokalrådsformand Else Iversen, der bor på en sidevej, bekræfter, at farten er et problem.

- Byskiltet står pænt langt ude, og det tager ikke farten af. Det generer beboerne på strækningen, siger hun til TV SYD.

Lokalrådsformand Else Iversen mener, at der køres der alt for stærkt ind i Gravens. Foto: Jørgen Guldberg, TV SYD

- Der er generelt et problem med, at folk kører for hurtigt ind i byen, mener Else Iversen, der dog ikke vil kæde ulykken fredag, hvor en bil drønede ind i et hus i Gravens, sammen med det generelle hastighedsproblem.

- Når folk kører fuldstændig uhensigtsmæssigt, er der jo ikke noget, der kan dæmme op for det, siger hun.

Flere huse i Gravens har haft ubudne billister på besøg i haven. Her er det sket i 2014. Foto: Anni Follmann

Fredag aften ved 20-tiden kørte en bilist over Bramdrupvej og direkte ind i et hus, hvor en mor og hendes to børn opholdt sig og kom til skade. Ifølge politiet har moren og de to børn været til undersøgelse for blå mærker, hudafskrabninger og tænder, der er slået ud.

En pårørende oplyser, at det yngste barn har har fået en radiator i hovedet og har mistet tre-fire tænder ved ulykken. Barnet har derfor pådraget sig skrammer og hævelse i ansigtet.

Kommunen afsætter 600.000 kr

Vejle Kommune foretog i 2018 en hastigheds- og trafikmåling på Borlevvej. Den viste, at gennemsnitshastigheden på indfaldsvejen til Gravens i en uge lå meget tæt på de tilladte 50 km/t. Dog kørte mere end halvdelen af bilisterne for stærkt. 13 procent kørte mere end 10 km/t for stærkt, mens knap to procent kørte mere end 20 km/t hurtigere end tilladt. En enkelt sågar over 80 km/t.

Her på Borlevvej i Gravens køres der alt for stærkt. Foto: Pressefoto / grafik af Lasse Lund Hansen, TV SYD

Der er hjælp på vej til borgerne i byen. Vejle Kommune har på næste års budget afsat i alt 600.000 kroner til hastighedsbegrænsende foranstaltninger som for eksempel vejbump og chikaner.

Hvordan pengene skal bruges, er kommunen allerede i dialog med Øster Starup Sogns Lokalråd om.

Alle indkørselsveje til byen, som foruden Gravens omfatter Øster Starup og Ågård, er i spil. Kommune og lokalråd skal i fællesskab prioritere pengene, så de får mest muligt ud af dem.

Tre personer er fredag aften blevet reddet ud af et hus, efter at en bil kørte direkte ind i husmuren. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

Sønderborg forbigået da staten delte penge ud - borgere risikerer nu at skulle betale mere

Sønderborg var dækket af vand under stormfloden. Foto: Marie-Louise Bredvig, Sydals
Udgivet

Statens kystpulje hjælper ikke med at forebygge oversvømmelser i Gråsten. Kommunen bliver igen overladt til sig selv, mener skuffet udvalgsformand.

Gråsten kom ikke i betragtning, da statens kystpulje fredag gav lovning på 150 millioner kroner i støtte til kystsikringsprojekter.

Sønderborg Kommune har planer om at bygge en højvandsmur og diger langs havnen i Gråsten, men den fik ikke en eneste krone fra puljen, der tilgodeser otte ud af 11 ansøgte projekter langs Danmarks kyster.

- Det er vi rigtig kede af, og vi må konstatere, at vi er overladt til os selv. Vi havde håbet på at få hjælp fra regeringen, men virkeligheden er en anden, siger Asger Romme Andersen (EL), der er formand for Natur-, Klima- og Miljøudvalget i Sønderborg Kommune.

Projektområdet strækker sig fra Sildekulevej til Fiskenæsvej, og stormflodsbeskyttelsen kommer til at bestå af en kombination af diger og højvandsmure. Foto: Sønderborg Kommune

Puljen fordeles af regeringen og partierne bag Grøn Fond (Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre).

Fredag formiddag stod det klart, at Sønderborg ikke blev tilgodeset i aftalen. Den situationen virker bekendt for Asger Romme Andersen. Da Sønderborg Kommune søgte økonomisk støtte til at reparere skader for 80 millioner kroner efter stormfloden i oktober 2023, fik kommunen det, formanden kalder "et symbolsk beløb" på 15 millioner kroner.

Nødvendigt med kystsikring

Asger Romme Andersen mener, at afslaget skyldes, at puljen er for lille. Ifølge formanden opfylder kystprojektet i Gråsten puljens kriterier om, at projektet skal være langt i planlægningsprocessen og reducere risikoen for oversvømmelse betydeligt.

Selvom udvalgsformanden er ærgerligt over afslaget, så kommer det ikke bag på ham.

- Vi vidste godt, at når der er søgt for mere end 150 millioner kroner i alt, så vil der være nogen, der bliver skuffet, og vi har tænkt, at der var risiko for, at det ville blive os. Men vi troede, at vi kom frem i køen, fordi vi allerede har trykket på startknappen, siger han.

Sønderborg er et af de steder, der blev særlig hårdt ramt af stormfloden. Foto: Marie-Louise Bredvig, Sydals

Sønderborg Byråd har nemlig givet håndslag på, at kystsikringen skal gennemføres. Det skal den fortsat, også selvom kommunen ikke får en økonomisk håndsrækning fra staten, siger formanden.

- Vi bliver nødt til at få beskyttet den kyststrækning, og vi oplevede konsekvenserne af ikke at gøre det sidste år under stormfloden, hvor der stod vand i folks stuer, og beboere måtte genhuses i flere måneder. Hændelser som den, kan vi forvente at få hyppigere, og det går ikke, lyder det.

Kystsikringsprojektet anslås at koste 17-20 millioner kroner. Pengene skal nu udelukkende findes i kommunekassen i næste års budget og hos grundejerne i området ved havnen, fortæller Asger Romme Andersen. Han havde håbet, at beboernes andel kunne reduceres med et tilskud fra kystpuljen.

Asger Romme Andersen har endnu ikke overblik over, hvordan den konkrete finansiering - og borgernes andel - ender. Det skal nu forhandles på plads i udvalget. Men han forventer, at projektet påbegyndes i 2025 og står færdigt i 2027.

Naboerne til Flyvestation Skrydstrup skal ikke bekymre sig - der er penge nok til alle

Jesper Petersen (S) er fra Hammelev få kilometer fra Flyvestation Skrydstrup. Foto: Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix
Udgivet

Der er ingen begrænsning på, hvor mange penge der kan bruges til F-35 støjkompensation, siger folketingsmedlem.

Selvom staten allerede har udbetalt 315,5 millioner kroner i støjkompensation til de naboer, der bor nærmest Flyvestation Skrydstrup, er der ikke noget loft på den pulje, der er afsat.

Det forsikrer det lokale folketingsmedlem og medlem af Forsvarsudvalget Jesper Petersen (S).

- Jeg vil gerne slå fuldstændig fast, at naboerne til Flyvestationen i de zoner, der er vedtaget i Folketinget, har ret til kompensationen alle sammen. Også dem, der ser tiden an, og ikke kun dem, der har søgt indtil nu. Det centrale i aftalen er rettighederne til borgerne, ikke det beløb, som aftalen anslås at koste. Der er ikke noget med først-til-mølle eller at kassen lukker ved de 250 mio. kr., siger Jesper Petersen.

Koster mere end forventet

I aftalen fra 2019 blev der vedtaget et ca. beløb på 250 millioner kroner til kompensation for støj og gener i forbindelse med de nye F-35 kampfly.

Men indtil nu er der brugt 315,5 millioner kroner til naboer, der har solgt deres hus til staten, eller har fået penge til at støjisolere deres huse.

Det fik finansordfører Peter Kofod fra Dansk Folkeparti til at udtale, at regeringen skal sørge for, at der er penge nok, til dem der skal have.

Har frem til 2030

Det slår Jesper Petersen nu fast, at det er der også. Kassen er ikke tom

De naboer, der bor i henholdsvis den røde zone og den gule zone skal dog senest 30.juni 2030 beslutte sig, hvis de vil benytte sig af ordningen.

- Som lokalt valgt folketingsmedlem gik jeg selv meget ind i de forhandlinger, der førte til kompensationsaftalen i sin tid. Først kom der er et dårligt udspil, der ville koste 25 mio. kr. og hjælpe alt for få naboer. Det endte heldigvis helt anderledes, siger Jesper Petersen.

Foreløbig er der nu otte F-35 fly i Skrydstrup. Samlet er det planen, at der skal være 21 af de nye kampfly på flyvestationen.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com