Assistent var anfører, da VB var nær overlevelse efter historisk dårlig start

Steffen Kielstrup er assistenttræner i Vejle Boldklub. Mihaj Teja er den tidligere anførers fjerde cheftræner. Foto: Daniel Just Schram, TV SYD
Udgivet

Søndag kan Vejle slå sin 18 år gamle rekord for den dårligste sæsonstart i ligaen, og denne gang står Steffen Kielstrup med et større ansvar.

Han har prøvet en krise som den nuværende to gange.

Steffen Kielstrup er assistenttræner for Vejle Boldklub, der har tabt de første ni kampe. Derudover var han anfører for klubben i 2006, da Superligaens bundprop stod med samme facit på samme tidspunkt i sæsonen.

- Det er selvfølgelig aldrig sjovt at være i et forløb, hvor man taber og taber. Det går udover selvtilliden og troen på tingene, siger han.

Vejle var i seneste weekend tæt på at få første point, da de tabte til Sønderjyske i sidste sekund. Her ligger Vejle-angriberen Emmanuel Yeboah i græsset efter slutfløjt i Haderslev. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Hvis holdet fra Nørreskoven taber søndagens kamp mod FC København, overgår klubben sin rekord for den dårligste sæsonstart efter ti kampe.

Derfor kan det måske virke komisk at snakke om Vejle Boldklubs chancer for at overleve endnu en sæson i Superligaen.

Klubben endte også med at rykke ned for 18 år siden.

Men vejlenserne var faktisk tæt på at overleve.

Jægersoldater vendte nedturen

Holdet fra Nørreskoven var efter 33 spillerunder, som der var dengang, kun tre point fra at klare frisag.

Superligastilling: 2006-2007

  1. FC København (76 point)

  2. FC Midtjylland (63 point)

  3. AaB (61 point)

  4. OB (58 point)

  5. FC Nordsjælland (57 point)

  6. Brøndby IF (49 point)

  7. Esbjerg fB (40 point)

  8. Randers FC (38 point)

  9. Viborg FF (29 point)

  10. AC Horsens (28 point)

  11. Vejle Boldklub (25 point)

  12. Silkeborg IF (22 point)

Kilde: Superstats

Børn er i mellemtiden blevet voksne. Derfor er det svært for Steffen Kielstrup, der spillede 301 kampe for Vejle, at huske, hvad der endte med at være vendepunktet.

- Der var nogle jægersoldater inden over på et tidspunkt, men jeg kan ikke huske, om det lige var der eller senere i forløbet. Men jeg husker, at man brugte lidt alternative metoder i form af samtaler for at komme ud af situationen, siger han.

Steffen Kielstrup i en superligakamp for Vejle i 2008 på Brøndby Stadion. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Mere ansvar på trænerbænk end på græs

Selvom selvtilliden krakelerer for hvert nederlag, der kommer, var Steffen Kielstrup i stand til at fokusere på næste kamp.

Alligevel er ansvaret for hvert nederlag anderledes for trænerne på sidelinjen.

- Spillerne står selvfølgelig også til ansvar, men du er ekstremt udsat på jobbet som træner. Det er dig, der tager beslutningerne om, hvem der spiller. Det har spillerne ingen indflydelse på, og de skal forhåbentlig gøre det, som træneren beder dem om. Så du bliver mere påvirket omkring det som træner end som spiller, siger Steffen Kielstrup, selvom det er cheftræneren, som står med det overordnede ansvar.

Steffen Kielstrup på sidelinjen i en superligakamp mod FC Nordsjælland i 2021. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Ny struktur i ligaen kan gøre en forskel

Tilbage i 2006 lignede stillingen den samme som i år efter ni kampe.

Vejle lå sidst med nul point, mens der var syv point op til både 11. pladsen og den positive side af nedrykningsstregen.

Men strukturen i Superligaen har ændret sig siden 2006, og det kan få betydning.

Det taler måske til vejlensernes fordel, da de med den nuværende form spiller fire indbyrdes kampe mod de direkte konkurrenter om overlevelse.

Superligastilling efter ni runder - 2006/2007 & 2024/2025

2006/2007

  1. AC Horsens (Ni point)

  2. Silkeborg IF (Syv point)

  3. Viborg FF (Syv point)

  4. Vejle Boldklub (Nul point)

2024/2025

  1. AaB (Ni point)

  2. Sønderjyske (Otte point)

  3. Lyngby (Seks point)

  4. Vejle Boldklub (Nul point)

Kilde: Superstats

Det var i 2006 kun tre kampe, da alle hold mødte hinanden lige mange gange.

- Så længe man kan se en afstand, hvor man stadig kan være med, er det sådan, man italesætter processen. Men kommer vi meget længere væk, bliver det selvfølgelig svært, siger Steffen Kielstrup.

Ny træner skal stå sin prøve

Vejle har skiftet ud på cheftrænerposten, så Mihai Teja nu er manden i spidsen, der skal sikre Vejle overlevelse. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Måske er nyt blod i klubhuset vendepunktet for krisen anno 2024.

Cheftræneren hed indtil i mandags Ivan Prelec. Kroaten sagde sit job op, da han manglede energi til at hive Vejle op af det sorte hul.

Nu bliver det rumænske Mihai Teja, der sammen med Steffen Kielstrup skal sætte fut i kedlerne.

Den nye træner får sig en vanskelig start med FC København i sin debutkamp.

Kampen spilles søndag klokken 18 og kan ses på TV3+ og Viaplay.

Hverdagshelte modtager dusør af politiet

Randi og Natasja Sloth Kaspersen fra Lunde var til stede under afviklingen af Varde Sommerspil den 30 juni, hvor en gigantisk gren faldt ned over publikumsområdet. De nåede at advare publikum i tide og belønnes med dusør. Foto: Heinrich Jessen
Udgivet

Syv syd- og sønderjyske hverdagshelte er blevet belønnet med et diplom, en dusør og en stor tak fra Syd- og Sønderjyllands Politi for deres heltemodige gerninger.

Syv ægte hverdagshelte har med en indsats ud over det sædvanlige været med til at redde liv i Syd- og Sønderjylland.

Deres gerninger viser stor handlekraft ud over det sædvanlige, og det er ikke gået ubemærket hen.

Derfor har politiet medarbejdere valgt at indstille dem til en dusør på 1000 kroner, skriver Beredskabets netavis Beredskabsinfo i en pressemeddelelse.

- Det betyder meget for politiet, at borgere er klar til at yde en indsats for andre, når der er brug for det. Samtidig har deres handlekraft har haft stor betydning for de mennesker, de har hjulpet. Det fortjener meget stor ros, sagde politidirektør Frits Kjeldsen fra Syd- og Sønderjyllands Politi i forbindelse med overrækkelsen af dusøren.

Advarede publikum under sommerspil

En af modtagerne er Randi og Natasja Sloth Kaspersen fra Lunde. De var til stede under afviklingen af Varde Sommerspil den 30 juni, hvor en gigantisk gren faldt ned over publikumsområdet.

Inden da var Randi Sloth Kaspersen og datteren Natasja dog blevet opmærksomme på høje knagelyde træet. De råbte ud til publikum og fik advaret arrangøren. Dermed nåede publikum at blive evakueret i tide.

De andre hverdagshelte modtager en dusør for indsatser, som blandt andet omfattede livreddende førstehjælp og forhindring af selvmord. Læs mere om alle syv hverdagshelte her.

Over 400 borgere anmelder vand i kældre og gennem tage efter regnvejr

Video: TVSYD ARKIV
Udgivet

Knap to dage efter et voldsomt regnvejr ramte landet, særligt i Syd- og Sønderjylland, gør forsikringsselskaberne fortsat skaderne op.

Og der har været travlt, oplyser Tryg, Alm. Brand og Topdanmark.

Hos Tryg, der er Danmarks største skadeforsikringsselskab, er der blevet anmeldt 148 vejrrelaterede skader efter fredagens vejr.

I fredags var en meget ekstraordinær vejrsituation

Jan Graversgaard, skadedirektør i Alm. Brand

Det har primært været i Esbjerg, Fredericia, Kolding og Vejle.

Alm. Brand oplyser, at de har modtaget 160 anmeldelser. Topdanmark havde lørdag modtaget 125.

- Vi har stor forståelse for, at det kan være voldsomt at opleve som borger og boligejer, når der kommer så voldsomme mængder regn. Og i fredags var en meget ekstraordinær vejrsituation, siger Jan Graversgaard, der er skadedirektør i Alm. Brand.

Akut hjælp

Forsikringsselskaberne oplyser, at skaderne særligt omfatter vand i kældre, vand op gennem afløb, og vand der trænger ned igennem taget.

I et bånd fra Vadehavet mod Djursland faldt der mange steder mellem 30 og 70 millimeter regn fredag. Omkring Esbjerg var det over 100 millimeter.

En station ved Esbjerg målte cirka 145 millimeter, hvilket er den største mængde nedbør målt på en enkelt septemberdag siden 1874, hvor man begyndte at registrere vejret i Danmark.

Og det er også i netop de områder, der fredag var brug for at rykke akut ud på nogle af skadeanmeldelserne, lyder det.

Alm. Brand modtog 70 anmeldelser fredag, der krævede akut hjælp til borgeren på grund af vejret. Topdanmark måtte rykke ud 30 gange.

Husk billeder af skader

Forsikringsselskaberne forventer fortsat, at der også vil tikke skadesanmeldelser ind i løbet af den kommende uge.

- Det er endnu for tidligt at sige, hvor mange skader vi forventer at komme op på i alt. Vi kan se, at det fredag aften begyndte at stilne af med skadesanmeldelser, så vi forventer ikke et voldsomt stort antal skader.

- Vi ved af erfaring, at der typisk går tre til fire døgn, før vi har det fulde overblik, da kunder typisk anmelder mindre skader i de kommende dage, siger Helene Ibsen, boligchef i Topdanmark.

Er man ramt af en vandskade, anbefaler Topdanmark at få vandet og fugten fjernet straks for at undgå, at skaderne udvikler sig og ødelægger mere.

Desuden er det vigtigt at billeddokumentere skaderne, understreger Helene Ibsen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_cbt Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
Chartbeat
_cb Chartbeat
userId tvsyd.dk
_chartbeat4_expires Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
visitedPagesV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
lidc LinkedIn
bscookie LinkedIn
li_gc LinkedIn
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
JSESSIONID LinkedIn
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com