15-årige Alberte og Camilla blev tilbudt MDMA på Instagram

Den første besked fra den ukendte kvinde til Alberte og Camilla fra Vejle. Foto: Screenshot
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Instagram er kendt som et socialt medie, hvor man kan dele billeder. Men det bliver også brugt til at tilbyde skoleelever MDMA.

- Ved du hvad MDMA er og har du prøvet det før?

Det spørgsmål fik 15-årige Alberte Maack ud af det blå på Instagram, da hun var på vej hjem fra skole.

Spørgsmålet kom i en besked fra en ung kvinde, som Alberte ikke kendte. Alberte svarede, at hun ikke vidste, hvad MDMA var.

- Det er en slags ’drug’ i guess. Kunne du tænke dig at prøve det en dag måske?, lød næste besked, der blev efterfulgt af en længere beskrivelse af, hvordan det er at tage MDMA.

Alberte svarede nej. Kort tid efter slettede den fremmede kvinde samtalen.

- Jeg tænkte, at det var mærkeligt, at hun skrev til mig, siger Alberte fra Vejle til TV SYD og fortsætter:

- Jeg ved ikke, hvorfor hun skrev til mig. Det virkede tilfældigt, at det lige var mig.

Jeg tog det ikke som noget slemt, så jeg sagde det ikke til nogen. Men det skulle jeg nok have gjort.

Camilla Franzen, Vejle

”Det er gået for vidt”
Kvinden skrev også til Albertes klassekammerat Camilla Franzen. Samme indgangsspørgsmål. Samme lange beskrivelse af kroppens reaktion på MDMA, da Camilla svarede, at hun ikke vidste, hvad MDMA var.

- Jeg kunne mærke, at det bare var for mærkeligt. Så jeg skrev nej tak til hende og slettede samtalen, fortæller Camilla, der også er 15 år.

Begge piger synes, at det er for galt, at de blev kontaktet på den måde.

Beskrivelsen af MDMA, som den ukendte kvinde sendte til Camilla og Alberte. Foto: Screenshot

- Hun skriver til mindreårige. Det er gået for vidt, når man ikke kan være på Instagram i fred, siger Alberte.

- Det er tankevækkende, at nogen kan finde på at kontakte os og skrive om det her, siger Camilla.

Sagde det ikke til nogen
Da pigerne fik beskeden, sagde de det ikke til nogen.

- Jeg tog det ikke som noget slemt, så jeg sagde det ikke til nogen. Men det skulle jeg nok have gjort, fortæller Camilla Franzen.

- Jeg blokerede hende jo, og så var det ligesom det. Så tænkte jeg ikke mere over det, siger Alberte Maack.

De seneste dages store fokus på MDMA har sat tankerne i gang hos Camilla og Alberte. Tidligere på ugen døde en ung mand fra Sjælland efter at have taget MDMA og lørdag blev to piger indlagt i Esbjerg med mistanke om MDMA-forgiftning.

- Jeg har talt med min mor om det, og vi har talt om, hvad det er for et stof og hvad jeg skal gøre, hvis jeg bliver kontaktet igen, siger Camilla.

Det kommer til at fylde i skolen
De to piger, der blev indlagt i Esbjerg i weekenden, var jævnaldrende med Camilla og Alberte. En 19-årig mand er anholdt og sigtet for at have overdraget dem stoffet MDMA. Hvordan den 19-årige mand har fået stoffet er stadig uklart.

Historien om de to piger og om den unge mand, der døde på Sjælland, kommer til at fylde, når Alberte og Camilla skal i skole mandag.

- Jeg tror, at vi kommer til at tale om det. Og om de her beskeder. Fordi det er så relevant netop for os med den alder, vi har, siger Camilla Franzen.

Præsten opbyggede et rejseimperium fra sin præstegård – nu får den ny ejer

Eilif Krogager var præst i Tjæreborg Kirke, inden han helligede sit liv lit rejsebureau. Foto: EDC Poul Erik Bech / Willy Lund/Ritzau Scanpix
Udgivet

Han blev kendt som "rejsepræsten" og skabte et sjældent set rejseimperium.

Nu får en ny boligejer mulighed for at mærke et historisk vingesus - bogstaveligt talt.

Allerup Præstegård i Tjæreborg ved Esbjerg er netop blevet solgt.

Det var her, idéerne om at sende den jævne dansker til sydens sol med fly fik opdrift.

Idéerne manifesterede sig i Tjæreborg Rejser - et af Danmarks største rejseeventyr, der startede med en bus og toppede med en milliardomsætning, eget hotel og flyselskabet Sterling.

De 359 kvadratmeter bolig på godt 12.000 kvadratmeter grund er nu solgt for 3,6 millioner kroner til nye ejere.

Allerup Præstegård i dag. Foto: EDC Poul Erik Bech
Allerup Præstegård set fra luften. Billedet er taget engang mellem 1948 og 1952. Foto: Aalborg Luftfoto

"Rejsepræsten"

Historien om Tjæreborg Rejser starter i 1950 hos præsten i Sneum-Tjæreborg Sogn, Eilif Krogager.

Pastor Eilif Krogager under sin sidste prædiken, inden han helliger sig sit rejsebureau, Tjæreborg. Foto: Jette Reinholdt/Ritzau Scanpix

Eilif Krogager greb to læreres idé om at hyre en bus og sende en gruppe danskere til sydens sol.

Eilif Krogager, th. pastor og indehaver og stifter af rejsebureauet Tjæreborg med sit personale og den første bus. Foto: Poul Petersen/Ritzau Scanpix

De to lærere vidste, at Eilif Krogager var manden at gå til med deres idé.

Han var nemlig en driftig herre, og under den tyske besættelse havde han vist sit mod som modstandsmand.

Eilif Krogager - der senere blev kendt som "rejsepræsten" - fik tingene til at ske.

Altid flankeret af sin kone, Gorma Krogager, som fungerede som assistent i Tjæreborg Rejser, der voksede med enorm hast.

Eilif Krogager med sin kone, Gorma Krogager. Foto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix

Fly og hotel

I 1955 var Tjæreborg Rejser stadig blot en fritidsbeskæftigelse for dem, mens busserne bare strøg sydpå til Italien, Spanien, Frankrig, Østrig og Tyskland.

I 1959 ejede Tjæreborg Rejser 80 busser og var Skandinaviens største rejseselskab.

Sognepræst og rejsearrangør Ejlif Krogager, Tjæreborg, taler i telefon på kontor Foto: Erik Jepsen/Ritzau Scanpix

Faktisk gik det så hurtigt, at Eilif Krogager i 1962 også stiftede flyselskabet Sterling Arways med to DC-6 propelfly i flåden, der fløj til og fra Mallorca.

Og i 1965 blev flåden udvidet med et jetfly.

Pastor Eilif Krogager stiftede rejseselskabet Tjæreborg Rejser i 1950 og flyselskabet Sterling Airways i 1962. Her modtager han et nyt fly til sit flyselskab i 1965. Foto: Pedersen Peer/Ritzau Scanpix

Ifølge avisen Information blev der i revyerne lavet sjov med "rejsepræsten", og en af replikkerne skulle have lydt:

"Hvis De flyver med præsten og falder ned, er De sikker på at blive deroppe."

I 1968 havde det ”regnet” så meget på præsten, at der var råd til at bygge eget hotel i byen Torremolinos på den spanske sydkyst. Navnet var Stella Polaris.

Eilif Krogager med en model af hotellet Stella Polaris. Foto: Ritzau Scanpix

I 1970'erne rundede Tjæreborg Rejser to millioner kunder fra hele Skandinavien, tyskere og englændere.

Dermed var det et af Europas største rejseselskaber.

Sognepræst og rejsearrangør Ejlif Krogager (th), i samtale med medarbejder i Tjæreborg Rejser Foto: Erik Jepsen/Ritzau Scanpix

I 1986 blev Sterling købt ud af Tjæreborg, og i 1993 gik flyselskabet konkurs men genopstod og blev fusioneret flere gange.

Det kom dog som et chok for mange, da Eilif Krogager i 1989 valgte at sælge sit livsværk til den nok største danske rejsekonkurrent, Spies - ledet af Simon Spies' enke, Janni Spies.

Tjæreborg Rejser gennemgik de næste tyve år flere fusioner, og Tjæreborg-navnet blev endeligt nedlagt i 2009.

Gennemgående restaurering

Nu er Allerup Præstegård så solgt, og den kan give de nye ejere et vingesus med rejsepræstens sjæl.

Der er stadig tegn, der minder om den nu nedlagte præstegårds historie.

I soveværelset ses i dag spor efter et hulrum i loftet, som vidner om Eilif Krogagers tid som modstandsmand.

Her gemte han sig for tyskerne, inden han måtte flygte til Sverige, fordi præstegården blev besat.

Desuden er de originale gulvbrædder taget op, restaureret og lagt ned igen.

Det er den slags detaljer, der i dag er bevaret efter en gennemgående restaurering i 2014.

Det er familien Frøkjær, der flytter ind i den gamle præstegård - Line og Jonas Frøkjær og deres fire sammenbragte børn.

De faldt pladask for historien med Eilif Krogager og Tjæreborg Rejser.

- Vi havde kigget på at bygge nyt, men uanset hvordan vi fik det tegnet, manglede vi sjæl, men det får vi her. Jeg synes, de (tidligere ejere, red.) har renoveret det med respekt for historien, og mange af materialerne er genbrugt, siger Jonas Frøkjær.

Se salgsopstillingen for den gamle præstegård her.

Sten endte i kedelig statistik, da han slog sig halvt ihjel

Sten Gad Andersen var tæt på at miste livet, da han faldt ned fra skolens tag. Foto: Pia Thordsen
Udgivet

Hvordan skete det? Hvorfor var han på det tag – og hvorfor lå han pludselig på jorden med kraniebrud, fire hjerneblødninger og en række andre skader på kroppen?

Sten Gad Andersen kan ikke selv svare på spørgsmålene. Han husker intet fra den dag, han faldt fire meter ned fra et tag.

Det eneste han ved, er det, han har fået fortalt bagefter: 

- En af lærerne fortalte mig, at hun havde hjulpet mig med at sætte stigen op til taget og sagt ”nu skal du passe på”. ”Jamen, det skal jeg nok”, havde jeg svaret, og så gik der ikke lang tid, så kom en af ungerne rendende ind: ”Sten han ligger herude på fliserne”.

Da eleven fandt ham på fliserne, svævede han mellem liv og død. Det gjorde han længe. I 18 dage lå han i kunstig koma. Og han er aldrig vendt tilbage til arbejdsmarkedet.

Afhængig af venners hjælp

Midt i ulykken var Sten Gad Andersen heldig. Han kunne lige så godt være død – eller endt som grøntsag.

Jeg har altid været tidligt oppe om morgenen, men nu kan jeg ikke vågne. Ofte bliver den otte-ni stykker, før jeg kan komme ud af søvnen.

Sten Gad Andersen, pensionist, Vonsild

Men på mirakuløs vis lykkedes det lægerne at redde ham, og da han vågnede af komaen, var han stadig ”sig selv” – sådan da.

For ulykken blev livsændrende for Sten Gad Andersen, selvom han stadig kunne tale og bruge sin krop trods de mange blødninger i hjernen.

Fra at være en handyman, som kunne fikse alt selv, og som uden problemer kunne følge en manual, hvis dét var nødvendigt, er han nu ude af stand til at læse eller se tv i mere end 10-15 minutter uden at falde i søvn.

- Jeg har altid været tidligt oppe for at svømme om morgenen, men nu kan jeg ikke vågne. Ofte bliver den otte-ni stykker, før jeg kan komme ud af søvnen, fortæller han.

Og dét med at kunne læse og forstå manualer er også fortid.

- Jeg er helt afhængig af venners hjælp til sådan nogle ting nu, og ville aldrig i livet have været i stand til at køre en arbejdsskadessag, hvis det ikke havde været for min fagforening, siger han.

Måtte sende hustruen på plejehjem

Men ulykken satte også skub i en anden udvikling, som Sten Gad Andersen mener er årsag til, at han alt for tidligt har måttet sende sin hustru på plejehjem.

Sten Gad Andersen må besøge sin hustru på plejehjem. Han giver ulykken en stor del af skylden for at han ikke kunen have hende hjemme længere. Foto: Privatfoto

Hun var begyndende dement, inden han faldt ned.

- Men hun var i stand til at køre bil, købe ind og leve et relativt normalt liv, fortæller Sten Gad Andersen.

Jeg havde jo håbet, at vi kunne få et par gode år sammen.

Sten Gad Andersen, pensionist, Vonsild

Da han vågnede efter 18 dage i koma, var det som om chokket havde eskaleret hendes sygdom med raketfart.

- Fra at kunne klare det meste, var hun totalt forvirret og ude af stand til at klare sig selv. Det var sket på 18 dage, og hun måtte flytte ind på min hospitalsstue, indtil jeg var genoptrænet og kunne udskrives, fortæller han.

At de to nu bor hver for sig, giver han ulykken skylden for.

- Jeg havde jo håbet, at vi kunne få et par gode år sammen, inden det kom så vidt. Men hun fik et chok, da jeg faldt ned. Jeg tror, hun har suget noget af det til sig, så sygdommen blev værre af det, siger han.

Erstatninger for milliarder

Sten Gad Andersen blev med ulykken del af en kedelig statistik, som tilsyneladende aldrig bliver bedre.

Ifølge Arbejdsmarkedets Erhvervssikring svinger antallet af arbejdsskader op og ned mellem 45.000 og 55.000 skader om året.

Kilde: Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

I 2023 alene kostede de mange skader 5,2 milliarder kroner i erstatning for tabt mén og tabt erhvervsevne.

Også dén statistik er Sten Gad Andersen nu del af. Han er en af dem, der har fået erstatning for tabt erhvervsevne. Knap en million kroner, som hans fagforening, FOA, har hjulpet ham til at få.

Man kan få mén-erstatning, hvis skaden giver varige mén. Erstatningerne er relativt små, og kan slås op i en mén-tabel. For eksempel giver en mistet finger en méngrad på 10 procent.

Man kan desuden få erstatning for tab af erhvervsevne, og det er typisk dér, man får den største erstatning, forklarer Anders Bang Mønster Hansen, som er advokat hos FOA.

- Erstatningsansvarsloven kan give ret til større erstatning, hvis man kan pege på, at det var nogens skyld, siger han.

Det var en del af jobbet, at jeg skulle op på det tag for at hente bolde ned.

Sten Gad Andersen, pensionist, Vonsild

En del af jobbet

Selvom Sten Gad Andersen ikke kan huske selve ulykken, og hvad han egentlig skulle på taget den dag, han faldt ned, så kan han uden problemer huske, at han har hentet bolde, tasker og andet godt ned fra Kongsbjergskolens flade tag igen og igen – nogle gange flere gange om ugen – i de 18 år, han var pedel på skolen.

- Det var en del af jobbet, at jeg skulle op på det tag. Eleverne smed ofte tennisbolde derop – de endte i tagrenderne, som stoppede til, og så blev der oversvømmelse på taget, som kunne udløse vandskader.

Tit blev der også smidt skoletasker derop, fortæller han.

Erstatningsansvarsloven ser på, om arbejdsgiver har sikret arbejdsmiljøet, og her mener vi ikke, det er i orden, at man lader pedellen gå rundt på de her tage for at hente bolde ned.

Anders Bang Mønster Hansen, advokat, FOA

Afviste erstatning

 Alligevel afviste Kolding Kommune, som ejer Kongsbjergskolen i Lunderskov, i begyndelsen, at der skulle gives erstatning for tabt erhvervsevne.

- De sagde, at de havde sagt, jeg ikke måtte gå på taget, da jeg blev ansat, fortæller Sten Gad Andersen.

Men her var FOA ikke enige og besluttede at tage sagen i retten.

- Erstatningsansvarsloven ser på, om arbejdsgiver har sikret arbejdsmiljøet, og her mener vi ikke, det er i orden, at man lader pedellen gå rundt på de her tage for at hente bolde ned, siger Anders Bang Mønster Hansen.

FOA havde flere ansatte på skolen, som var parate til at vidne i retten på, at det var almindeligt kendt, at pedellerne måtte op på tagene. Alligevel var der ingen faldsikring.

- Efter loven har arbejdsgiver en særlig pligt til at indrette arbejdspladsen sikkert, og hvis arbejdsgiver ikke har gjort det, så rejser vi sag, siger Anders Bang Mønster Hansen.

Jeg vil hellere have mit liv

Det endte med et forlig, som har sikret Sten Gad Andersen en erstatning, og dermed er han også blevet del af erstatnings-statistikken.

Alene i 2023 sikrede FOA sine medlemmer i Syd- og Sønderjylland 96 millioner kroner i erstatninger.

Arbejdsskadeserstatninger FOA

Antal sager

Erstatningssum

FOA Horsens

24

8.175.510

FOA Sønderborg

11

3.858.734

FOA Sønderjylland

49

16.139.867

FOA Trekanten

86

57.021.242

FOA Vest

30

11.168.775

TOTAL

200

96.364.128

Kilde: FOA

Det tog Sten Gad Andersen fire år at få erstatning, og i mellemtiden har han måtte sælge sit landsted og flytte i rækkehus. Han kunne ikke klare at passe sin syge hustru og landstedet på samme tid.

- Jeg har ikke brugt noget af den erstatning endnu. Hvad skal jeg bruge den til? Jeg vil hellere have mit liv. Min hustru, som jeg gerne ville have rejst meget mere med, er nu flyttet på plejehjem, fortæller Sten Gad Andersen.

Koster næsten 30 milliarder om året

Der er både personlige tragedier og masser af ressourcer, der går spildt, hver gang der sker en arbejdsulykke eller en anden erhvervsskade.

I sin seneste statusrapport om arbejdsmarkedet, som udkom i efteråret 2023, vurderer Beskæftigelsesministeriet, at ulykker og arbejdsskader koster samfundet 28,4 milliarder kroner årligt.

Et beløb, som dækker over et tab for den tilskadekomne på 2,6 milliarder, 14 milliarder for arbejdsgiverne og 11,5 milliarder for det offentlige.

Det er ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen et ”uhyre højt tal, som vi alle har en forpligtelse til at få nedbragt”

Nye besparelser på Arbejdstilsynet

Alligevel er der nu lagt op til besparelser på Arbejdstilsynet i finansloven for 2025.

I et ministersvar til Enhedslisten skriver beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen, at ”Arbejdstilsynets bevilling [forventes] […] reduceret med 7,9 mio. kr. i 2025, 17,8 mio. kr. i 2026, 19,8 mio. kr. i 2027 og 19,7 mio. kr. i 2028”.

I 2023 blev Arbejdstilsynet ellers tilført 450 millioner kroner efter mange års besparelser. Men at sparekniven igen rettes mod tilsynet, bekymrer i FOA:

- Det er vi stærkt bekymrede for. Vi ville ønske, at de i stedet fik endnu flere penge, så de kunne komme ud og vejlede endnu mere om at undgå arbejdsskader, siger Berit Knudsen, som er faglig sekretær i FOA Trekanten.

Hun fortæller, at der findes eksempler på, at det virker, når arbejdsgivere selv tager hånd om sikkerheden. Det gør de bare langtfra altid

Berit Knudsen er faglig sekretær i FOA Trekanten. Hun mener, det er problematisk, at der igen spares på Arbejdstilsynet. Foto: Pia Thordsen

- For kort tid siden mødte jeg en virksomhedsleder, som fortalte, at de havde nedbragt deres arbejdsskader med 50 procent ved at sætte fokus på det, så det kan lade sig gøre, hvis der gøres en indsats, siger Berit Knudsen.

Nu er tagene sikret

I Kolding Kommune har man lært af ulykken.

Cirka to år efter ulykken blev der sat sikringsliner op på kommunens flade tage, så en lignende faldulykke ikke skulle ske igen.

For Sten Gad Andersen er det for sent. Men han glæder sig over, at andre nu kan undgå at ende i samme situation, som han selv.

Kolding Kommune betragter sagen som afsluttet og ønsker ikke at kommentere.

Sten Gad Andersen spiller krolf og forsøger at passe sin have, men trætheden efter ulykken forhindrer han i at levedet liv, han gerne ville have levet. Foto: Pia Thordsen
TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com