Vejen Kommune må muligvis droppe store investeringer - det er blevet for dyrt at bygge
I Vejen skal byrådet tage stilling til om det er tre daginstitutioner, et plejehjem eller to vejprojekter, der enten må droppes eller udskydes helt. Kommunen er ligesom resten af landet ramt af stigende priser på byggematerialer.
Halvdelen af landets kommuner har i løbet af det seneste halve år udskudt eller helt undladt at sætte gang i nybyggeri eller renoveringsprojekter, og flere forventer at måtte gøre det, fordi priserne på bygge- og anlægsarbejder er eksploderet. Det viser en ny rundspørge foretaget af Kommunernes Landsforening (KL).
En af dem er Vejen Kommune, hvor borgmester Frank Schmidt-Hansen (K) fortæller, at kommunen forventer, at anlægsomkostninger stiger med 30-40 procent for planlagte projekter, som omfatter tre daginstitutioner, et plejehjem og to vejprojekter.
- Der er jo ikke en sjov besked at skulle overbringe, for jeg forstår jo udmærket, at det er frustrerende for forældrene.
Frank Schmidt Hansen, borgmester i Vejen.
- Vi skal på førstkommende økonomiudvalgsmøde diskutere, hvad der kan udskydes, og hvad vi vil prioritere. Med så høje prisstigninger har vi simpelthen ikke økonomi til at gennemføre alle de planlagte projekter, siger Frank Schmidt-Hansen.
Borgmesteren har allerede på to borgermøder forberedt borgerne på, at der kan komme til at gå ét år eller to mere, før de får bygget en eller flere af daginstitutionerne.
- Der er jo ikke en sjov besked at skulle overbringe, for jeg forstår jo udmærket, at det er frustrerende for forældrene. Folk kender dog også situationen fra deres egen husholdning, hvor de også er nødt til at prioritere, hvad de har råd til, når priserne stiger, siger Frank Schmidt-Hansen.
Dyrt for kommunerne
Det er blevet meget dyrere for kommunerne at bygge og renovere skoler, daginstitutioner, plejecentre og veje i løbet af de seneste år. Tal fra Danmarks Statistiks Omkostningsindeks for anlægs taler sit tydelige sprog. Fra 2021 til 2022 blev det for eksempel 9 procent dyrere at anlægge veje, og prisen på jernkonstruktioner steg 28 procent.
De nyeste danske tal er fra 2021, og derfor dækker de ikke udviklingen efter Ruslands invasion af Ukraine. I Sverige viser nyere tal, at for eksempel alle byggematerialer samlet set er steget næsten 25 procent fra april 2021 til april 2022. Prisen på armeringsstål er alene steget med skræmmende 107 procent i perioden.
Hvis anlægsrammen sænkes eller forbliver uændret, vil de stigende priser gøre det svært for kommunerne at løse vigtige velfærdsopgaver, siger KL’s formand.
- Men det ændrer ikke ved, at vi i kommunerne stadig har et behov for at bygge og renovere daginstitutioner, ældrecentre og skoler, så vi kan leve op til de opgaver, vi har på velfærdsområdet. For borgerne har en berettiget forventning om, at de rammer, der omgiver vores fælles velfærd, er tidssvarende, siger KL’s formand, Martin Damm.
Kommunerne tvunget til at prioritere
Ifølge Kurt Houlberg, professor hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), er virkeligheden for såvel kommunerne som resten af samfundet, at man lige nu oplever massive prisstigninger. Både på den løbende drift - men i særdeleshed på udgifterne til nye anlægsprojekter.
- Det betyder, at hvis kommunerne skal holde sig indenfor budgettet i kroner og ører, er de tvunget til at prioritere. Det kan selvfølgelig variere fra kommune til kommune og projekterne imellem. Men på tværs af kommunerne står man i den situation, at man politisk skal forholde sig til, om der er nogle projekter, der skal udskydes eller helt droppes, siger Kurt Houlberg.
- Men det ændrer ikke ved, at vi i kommunerne stadig har et behov for at bygge og renovere daginstitutioner, ældrecentre og skoler, så vi kan leve op til de opgaver, vi har på velfærdsområdet.
Martin Damm, formand for KL
Kan gå ud over velfærden
Forsker i kommunaløkonomi, Kurt Houlberg, forudser derfor også nogle dilemmafyldte og vanskelige sværdslag i Finansministeriet, hvor KL og finansministeren i disse dage forhandler om rammerne for kommunernes økonomi i 2023.
- Hvor stor en del af den samlede offentlige sektors anlægsinvesteringer, kommunerne skal disponere over, er i sidste ende et forhandlingsspørgsmål. Men i år er det ekstra svært, både fordi regionerne og staten også har et stort behov, da der er et politisk ønske om at prioritere sundhedsvæsenet, den grønne omstilling og forsvaret, men også fordi det er nødvendigt at sikre sig mod en overophedning af økonomien, som kan medføre endnu højere prisstigninger og mangel på arbejdskraft, siger Kurt Houlberg.
Forud for økonomiforhandlingerne har finansminister Nicolai Wammen meldt klart ud, at regeringens ambitioner for den grønne omstilling vil føre til, at der skal skæres i kommunernes budgetter til anlæg.
