Det er isnende vandkoldt denne november morgen. Men for én gangs skyld regner det ikke. 

Vi har sat os i Martin Sandagers terrængående bil ved Kragelund Mose sammen med jagtterrieren, Herman, der er sin ejers tro følgesvend.

- Herman kom... Du skal blive her.

- Herman elsker at komme med ud på området. Han er særligt glad for grisene, som helt har accepteret ham, fortæller Martin , mens vi bumler afsted i den lille terrængående bil mellem græstuer og vandhuller.

Vi skal ud og se til de ti grise af racen ungarske uldgrise, 18 vandbøfler, 20 exmoor- og konikponyer, fire galloway- og dexterkreaturer samt 18 geder af dansk landrace.

For at komme ud til de i alt 70 dyr fordelt på fem arter skal vi gennem flere låger i indhegningen til mosen.

Alle dyrene går i flokke sammen.

50-årige Martin Sandager købte mosen, der ligger i Gesten mellem Grindsted og Vejen, for otte år siden. 

Han er vendt tilbage til sin fødeegn ved Grindsted efter år som advokat i Odense. Han har hele sit liv bevæget sig i naturen, hvor han både går på jagt, og hvor han holder af at iagttage dyre- og fuglelivet.

Dyrene i mosen er kommet gradvis til. For Martin Sandager er blevet mere og mere optaget af, at skabe en natur i harmoni og balance med mange flere slags dyr samt insekter og blomster. Altså meget mere biodiversitet.

- EU har besluttet, at 30 procent af Europa skal være beskyttet natur, hvoraf en tredjedel skal være såkaldt strengt beskyttet natur frem mod 2030, og den udvikling vil jeg gerne deltage i, forklarer Martin, mens han hopper ind og ud af jeepen for at åbne og lukke lågerne på vej ud i området. 

- Jeg har lavet det her som et slags eksperimenterende værksted, som vi alle kan lære noget af. Og så giver det mig en personlig tilfredsstillelse, fordi jeg har en passion for naturen, hvor jeg kan se, at dyr og planter i den grad trives.

Dyrene bevæger sig rundt i hele området, og der er aldrig problemer arterne imellem, fortæller Martin, mens jeepen igen hopper op og ned i nogle brede, vandfyldte huller.

- Ja, du bliver nok snavset, lyder det fra Martin, mens Herman igen ser sit snit til at se sig omkring.

- Herman, du skal altså blive her. 

Herman kommer næsten hver gang, dens ejer kalder. Og journalisten er vant til naturen og det skidt, der sætter sig, når man bevæger sig i den.

- Se her, hestene spiser lige nu af det her græs og af lyssivene. Det er skide godt, for det er vigtigt, at der bliver mindre af det, fortæller Martin, efter vi er stået ud af jeepen ved hestene, mens han peger på nogle afgnavede græstuer. 

- Græs i store mængder spærrer for andre planter, da det kvæler stort set alt anden vækst som urter og blomster. Og vil man have biodiversitet, så er det nødvendig med mange forskellige insekter og fugle, og de har brug for forskellige blomster, træer og urter - og ikke  udelukkende græs. 

Det er derfor, han har anskaffet sig så forskellige dyr og i forskellige størrelser til at præparere jorden på naturlig vis.

- De har alle forskellige funktioner i mosen, når de tramper rundt, når hestene galoperer, når de tunge bøfler ruller sig i vandhuller, eller grisene roder og gnasker efter mad i jorden. 

- Se også hvad gederne har lavet. De har gnasket i barken af på træerne der. Det skaber råd og grobund for andet liv.

Dyrene har alle læskure, de kan søge til. Martin Sandager har også tilladelse til at tilskudsfodre, og om vinteren bliver der lagt foder ud. 

- Jeg gør det særligt af hensyn til vandbøflerne og deres sene kælvning. De får vedligeholdelsesfoder i form af frøgræshalm eller sentslået hø. Men de tager det kun, hvis det er strengt nødvendigt for dem. De andre dyr rører det ikke, fordi de selv finder mad, bortset fra kvæget.

For sit arbejde med dyrene og biodiversiteten i mosen blev Martin Sandager i sidste uge hædret som 'Årets Dyreven' af Dyrenes Beskyttelse. En titel, som han er meget stolt af.

- Jeg ser det som en fælles sejr til alle os, der arbejder med dyr på den her måde. Vi har vist, at det både er i orden, og at det fungerer. Det er en befrielse.

Fremtiden i Kragelund Mose

- Lige nu skal vi bare fortsætte med det, vi har gang i. Men hvis der kommer en nabo, der vil byde ind med mere jord, så ville det være en super idé, og den vil jeg være med på, siger Martin Sandager.

Samtidig understreger han, at han ikke skal spørge nogen, hvis den gode ide dukker op, men bare gøre det.

- Det er en meget stor frihed at have. Det her projekt er opstået ved en tilfældighed og har bare udviklet sig på den gode måde. Det må det gerne fortsætte med.

Martins to børn er også interesseret i projektet - særligt den 14-årige søn.

- Han vil gerne med herud, men jeg tror nok, at min 17-årige datter kan undvære en tur i mosen, griner den 50-årige moseejer.