Politiet målte 39 hastighedsovertrædelser på samme vej

Udgivet

Onsdag morgen og formiddag målte politiet 39 hastighedsovertrædelser på en strækning, hvor man må køre 60 kilometer i timen.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet var til stede på Hellevej i Rødding med en ATK-vogn, hvor blitzen var på arbejde.

På fem timer blev der registreret 39 overtrædelser, hvoraf seks af overtrædelserne indebar klip i kørekortet.

Politiet var også til stede i februar 2024, hvor de dengang registrerede 36 hastighedsovertrædelser.

- Der er ikke sket forbedring, så vi kommer igen. Vi ved, at høj hastighed er årsag til at bilister dør eller kommer svært til skade i trafikken, så let foden lidt fra speederen, siger politikommissær Anders H. Borg i pressemeddelelsen.

Onsdag blev den højeste hastighed målt til 90 kilometer i timen.

Brand i postbygning tæt ved motorvej

Foto: PresseSyd
Udgivet

Der er brand i en PostNord-bygning i Hammelev.

Det bekræfter PostNords pressevagt over for Ekstra Bladet.

- Det er et af vores distributionscentre. Jeg ved ikke, om der er pakker derinde, men vi er ved at undersøge det, siger pressevagten til mediet.

Foto: PresseSyd

Syd- og Sønderjyllands Politi har i et opslag på X skrevet, at brandvæsen og politi var rykket ud til brand i en industribygning i Hammelev tæt på Sønderjyske Motorvej E45.

- Alle personer meldes ude, skriver politiet.

Campister holder ferie 24 kilometer fra deres hjem

Foto: Kristina Højer Nørgaard, TV SYD
Udgivet

Camping er danskernes foretrukne ferieform. Det er det også for ægteparret Lona og Benny Frøsig, der har camperet i 37 år.

Selvom vejret kan så tvivl, så er sommeren i fuld gang.

I disse dage vælter den ene campist efter den anden ind på Ribe Camping med campingvogn, autocamper eller til en hytte på pladsen.

For seks år siden tjekkede Lona Frøsig og hendes mand Benny også deres campingvogn ind på pladsen. Der har den stået siden. De har camperet i 37 år på forskellige danske campingpladser, men er nu fastliggere på Ribe Camping.

- Vi elsker friheden ved campinglivet, og at vi er omgivet af andre mennesker. Der er ingenting, vi skal ordne, ingen hæk vi skal klippe eller hus, vi skal male, som hvis vi havde haft et sommerhus, fortæller 67-årige Lona Frøsig, der er pensionist.

Lona Frøsig og manden Benny bor tæt på deres campingvogn. Manden var hjemme et smut, mens TV SYD var forbi.

Hun og manden bor i Vejrup kun 24 kilometer fra deres campingvogn. Det gør det nemt for dem at komme og gå som det passer dem året rundt.

- Her slapper vi af. Derhjemme har man altid gang i noget. Vi kan godt finde på at tage en charterrejse uden for højsæsonen, men jeg vil helst være her i vores campingvogn, siger Lona Frøsig.

En populær ferieform

Lona Frøsig er langt fra den eneste, der har det sådan.

Ifølge Dansk Erhverv holder knap tre ud af fire danskere hele eller en del af deres sommerferie i Danmark, og camping er en af danskernes favorit måder at holde ferie på herhjemme.

- Campinglivet er simpelt, man er tæt på naturen, og det er nemt at skabe relationer med andre på en campingplads. Og så kan man campere i mange variationer og prislejer, forklarer landsformanden for Dansk Camping Union, Anne-Vibeke Isaksen.

I 2023 var der ifølge VisitDenmark 4,8 millioner danske overnatninger på campingpladser på landsplan, og i Sydjylland var der 929.150 danske overnatninger.

Fra telt til moderne vogn

Lona og Benny Frøsigs campingliv begyndte med et telt i 1987, da deres datter var spæd. Det blev senere erstattet af en gammel campingvogn uden varme og køleskab. Den er nu udskiftet med en moderne model med fortelt - og køleskab selvfølgelig.

De fireårige tvillinger Lauge og Johan er for første gang i år med deres mormor og morfar på camping uden deres forældre.

Deres datter er blevet voksen og har selv fået børn - tvillingerne Johan og Lauge på fire år - som de garverede campister har fået selskab af på campingpladsen. Børnebørn kan nemlig komme gratis med deres bedsteforældre på Ribe Camping i denne uge og de to kommende.

- Det er hyggeligt, men der er også arbejde ved det, fortæller Lona Frøsig med et smil.

Nemt at få venner

Tvillinger er slet ikke de eneste børn på campingpladsen.

Familien Ramsdal Mitchell med to børn på ni og 11 år gør to dages holdt på Ribe Camping i autocamper, før de fortsætter turen mod Holland.

For dem handler campinglivet også om samvær med andre campister.

- Det er nemt for børnene at finde andre børn at lege med på campingpladser, og det er hyggeligt at være sammen med de andre campister, når vi for eksempel laver aftensmad i fælleskøkkenet, fortæller Pia Ramsdal Mitchell.

Selvom solen ikke skinner hele tiden, er humøret højt.

Et nært fællesskab med de andre campister oplever Lona Frøsig også, og så har hun en veninde og to familiemedlemmer, der også er fastliggere på pladsen.

- Så besøger vi hinanden og hygger os i forteltet med et spil kort eller nyder et glas vin eller en kold øl, fortæller Lona Frøsig.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com