- Vi har aldrig helt kunne bevise, at der har været slaver i Danmark. Skal man det, så har man brug for det hårde bevis.

Det er ordene fra museumsinspektør ved Museet Sønderskov, Lars Grundvad. 

Men nu er beviset klar til at blive vist frem for offentligheden.  

- Vi har fundet en slavelænke, og det er det første danske og skandinaviske fund, som ret tydeligt viser, at der har været udveksling af mennesker, fortæller han. 

I museumsverdenen har spørgsmålet om slavehandel mellem Romerriget og stammerne nord for den romerske grænse længe været noget, der har ligget arkæologer som Lars Grundvad på sinde.

Der har nemlig aldrig været rigtige, materielle beviser for slavehandel. Men det er der nu.

- I kilderne kan vi se, at der har været slavehandel, og Romerriget er jo funderet på slaver, der har bare ikke været bevis på det i Norden, men det har vi jo med slavelænken, fortæller Lars Grundvad.

Ny udstilling på museet

Fundet af slavelænken er omdrejningspunktet for en ny tidsbegrænset særudstilling på Museet Sønderskov med titlen 'Slavevejen'. Her bliver nogle af de genstande, som er fundet ved Fæsted, vist frem.

- Udstillingen skal være et glimt ind i, hvad vi har undersøgt omkring Fæsted siden 2018. Målet er at vise noget om kontakten med Romerriget, men selvfølgelig også vise hvad det er, man har ofret, og fortælle noget om den religion, som har været udøvet på stedet, fortæller Lars Grundvad.

Han fortæller også, udstillingen åbner for nogle store emner og stiller nogle store spørgsmål. Et spørgsmål, som han selv er interesseret i, handler om den danske kongemagt.

- Når vi kommer op i 500-600-tallet, begynder vi at få skriftlige kilder, der handler om Danmark. Måske kan vi sige, at Fæsted er et af de steder, hvor den tidlige danske kongemagt har været, siger han, siger han. 

Og ifølge museumsinspektøren er svaret: Ja, der har været konger ved Fæsted.

- Når man kommer op i Vikingetiden, er jeg ret sikker på, at vi har med kongemagten at gøre. Gorm den Gamle og Harald Blåtand har måske haft en gård omkring Fæsted. På den måde kommer vi til at stille nogle spørgsmål om rigets allertidligste dannelse, fortæller museumsinspektøren.

Euro-paller og slaver

Hvordan slavelænken kan være endt i Fæsted, et område der kunne ses som et centrum i datidens Danmark.

- I dag er Taulov et knudepunkt, men i gamle dage var Fæsted knudepunktet. Alt skulle igennem der, fortæller museumsinspektøren.

- Man kan næsten tænke de her slavelænker som europaller. Man har hentet nogle slaver i England eller transporteret nogle dertil, så har man hentet nye slaver med samme lænke tilbage, fortæller han.

Fundet af lænken i Fæsted kan derfor være et tegn på slavehandel mellem barbarerne og Det romerske imperium. Lars Grundvad fortæller dog også, at man ved, at slaveriet fortsatte efter Romerrigets gradvise sammenbrud i 400-tallet, da der i vikingetiden blev handlet med såkaldte trælle i Norden.

Stor udgravning

Våbenofringer, nedbrændte haller, romersk import og slaver.

Det er nogle af de ting, som arkæologer ved Museet Sønderskov i Vejen de seneste år har brugt deres tid på.

Siden 2018 har museet udgravet et areal nær Fæsted ved Sdr. Hygum, hvor man i et af stolpehullerne til et af offerhusene fandt jernfodlænken. Den skal mest sandsynligt dateres tilbage til 300 - 400 år efter Kristus.

Museet Sønderskov oplyser, at pladsen ved Fæsted er præget af romersk import.

Derfor han man lavet analyser af jernet, som lænken er lavet af, for at undersøge, om jernet er lokalt produceret eller importeret.

En øjenåbner for danskerne

Udstillingen har, ifølge museumsinspektøren, også til formål at agere som øjenåbner for de danskere, der tror, at Danmark altid har været rosenrødt.

- Jeg håber, at folk måske får øjnene op for, at Danmark ikke har været det paradis og eventyrland, som alle altid går rundt og tror. Vi har en ret grum fortid, som vi glemmer, når vi praler med, hvor herlige og lykkelige vi er i Danmark. Vi har baseret vores rigdom på menneskehandel, krig og grimme ting, fortæller han. 

Slavelænken er ifølge museumsinspektøren med til at sætte perspektiv på Danmarks historie og udfordre vores tidligere forståelse af fortiden.

- Danmark har virkelig en ret grum historie om slavehandel, og nu trækker vi den bare meget længere tilbage til den reelle forståelse, som vi har omkring handlen med mennesker. Vi skal lade være med at sætte os på en piedestal, og det er klogt at kigge sig tilbage for at få den selvindsigt, der gør, at man gider opføre sig ordentligt, siger han.