Mand solgte kirkens designerstole på nettet

Det er stole som denne - FDB Folkestolen J39 - som er stjålet fra Folding Kirke. Foto: Fredericia Furniture
Udgivet

Flere designerstole er gennem de seneste par år blevet stjålet fra kirker i Sønderjylland.

Syd- og Sønderjyllands Politi er nu kommet nærmere en mulig opklaring af én eller flere af sagerne. Det skriver JydskeVestkysten.

En 35-årig mand fra Vorbasse er blevet anholdt, efter at politiet modtog et tip, da manden solgte designerstole på Facebook Marketplace.

På mandens adresse fandt politiet fire Børge Mogensen-stole, der blev stjålet fra Folding Kirke for halvanden uge siden.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Mistænkt for flere tyverier

Besøget på mandens bopæl har ført til en sigtelse for tyveri fra Folding Kirke, men manden kan stå bag flere tyverier i landsdelen.

- Vi har ham mistænkt i yderligere to forhold, siger vicepolitiinspektør Nikolaj Hølmkjær til JydskeVestkysten.

Sønderjylland har været hårdt ramt af indbrud i kirker, hvor tyvene er listet afsted med designmøbler.

I januar blev der stjålet 58 Børge Mogensen-stole fra Vilstrup Kirke. Ni af dem blev dog dumpet uden for kirken.

Genner Kirke nær Rødekro fik i januar stjålet fem FDB-stole i sort træ med lyst flet.

Stor uddannelsesinstitution lukker afdeling

Direktør i AMU Syd Asbjørn Nielsen. Foto: AMU Syd
A
Udgivet

AMU SYD samler alle uddannelser i Kolding og lukker kursuscentret Snepsgård syd for Ribe.

Plastmageruddannelsen udfases grundet faldende interesse, men kurser inden for plast, herunder plastsvejsning, fortsætter i Kolding. Uddannelser inden for gartnerområdet flytter også til Kolding.

Det skriver AMU Syd i en pressemeddelelse.

Direktør Asbjørn Nielsen forklarer, at beslutningen om at samle aktiviteterne i Kolding er nødvendig for at sikre en sund drift.

- Vi skal sikre en sund drift – både på uddannelser og bygninger. Og da interessen for at blive plastmager har været faldende gennem en årrække, er det besluttet ikke at optage flere elever fremover. Vi sørger selvfølgelig for, at de igangværende elever kan færdiggøre deres uddannelse,” fortæller Asbjørn Nielsen.

Tip os

Har du oplevet noget i forbindelse med emnet, som du gerne vil dele?

Så hører TV SYD gerne fra dig. Skriv til os på tvsyd@tvsyd.dk

Det er helt uforpligtende, og vi behandler dit tip fortroligt.

Husk at tilføje dit navn og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med dig.

Der vil forekomme få afskedigelser som følge af omstruktureringen. Samtidig justeres organisationen, så ansvaret for salg af kurser og uddannelser overgår til de enkelte uddannelseschefer, mens strategi, kommunikation og markedsføring samles i en stabsfunktion.

- Desværre kan vi ikke helt undgå afskedigelser, men der er tale om ganske få. Det er vi selvfølgelig rigtig kede af, men det er den rigtige beslutning, da vi skal sikre, at vi også står stærkt som uddannelsessted i fremtiden, siger Asbjørn Nielsen.

Snepsgård, en stor ejendom med værksteder, 63 hektar jord og et skolehjem med 80 værelser, sættes til salg. Nielsen forventer, at ejendommen vil være attraktiv på markedet.

Ultraløber sikrer sig billet til VM efter næsten 41 timers løb

David Stoltenborg har i fire år dyrket løbedisciplinen backyard ultra. Han holder lige nu den nordiske rekord i disciplinen. Foto: Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD
Udgivet

Kunne du forestille dig at løbe 275 kilometer nonstop i næsten 41 timer? Det er lige præcis det, David Stoltenborg elsker, og som han netop har gjort.

David Stoltenborg har netop taget sejren i Backyard World Team Championship i ultraløb, hvor han løb 275 kilometer på knap 41 timer.

– Det gik stille og roligt for mig. Jeg kunne faktisk have fortsat, siger David Stoltenborg som på trods af en mindre hofteskade var spændt på, om han ville få mange kriser undervejs.

Men han endte som sidste mand på ruten, da modstanderne udgik af løbet, og det sikrede ham sejren.

- Det var helt vildt fedt at vinde, men det var samtidig antiklimatisk, fordi jeg sagtens kunne have fortsat et par timer endnu, siger David Stoltenborg.

David Stoltenborg har i fire år dyrket løbedisciplinen backyard ultra. Han holder lige nu den nordiske rekord i disciplinen. Foto: Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD

Ved et Backyard World Team Championship løb skal deltagerne løbe en rute i kuperet terræn på cirka 6,7 kilometer. Det skal deltagerne gøre på under en time, for efter 60 minutter begynder en ny omgang på 6,7 kilometer.

- Det betyder, at hvis man løber 6,7 kilometer på 47 minutter, så har du omkring 13 minutter til enten at få lidt mad, få en lur, skifte sko eller tøj. Det er muligheden for at restituere, siger David Stoltenborg.

Tennessee

Med sejren i hus har David Stoltenborg kvalificeret sig til verdensmesterskabet i USA, hvor de bedste ultraløbere fra hvert land skal dyste.

- Det er en sværere rute, vi skal løbe, siger David Stoltenborg, som kan se frem til 35 grader i dagtimerne, kuperet terræn og ulve i skovene om natten.

På trods af de mange nye parametre at tage højde for ser David Stoltenborg frem til løbet.

- Det er også med ærefrygt. Nu har jeg prøvet løbet en gang før, så det er klart en fordel for mig, siger David Stoltenborg.

Indtil turen går over Atlanten, sørger David Stoltenborg for at få spist så meget som muligt.

David Stoltenborg havde god energi under hele løbet, og kunne godt have fortsat efter de 41 timer.

- Jeg forbrænder omkring 700 kalorier i timen, når jeg løber. Derfor er det virkelig vigtigt, at jeg i mellemtiden får spist en masse, siger David Stoltenborg.

Det er de samme regler, der gør sig gældende ved verdensmesterskabet i USA. Hver deltager skal løbe omkring 6,7 kilometer på under en timer, indtil der kun er en løber tilbage.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.