En hel 3 liters papboks med vin svarende til fire flasker vin - omkring 20 genstande.

Så meget kunne 44-årige Karina Johansen fra Sønderborg nå at drikke hver aften og nat i de fem år, hun var alkoholiker.

- Alkoholen gav mig en ro. Jeg var ligeglad med, hvad andre tænkte om mig, og det var fantastisk. Det startede i det små, men det blev mere og mere, siger Karina Johansen.

TV SYD har talt med hende i forbindelse med Uge 40, der er interesseorganisationen Alkohol og samfunds årlige kampagne.

Den sætter fokus på alkoholmisbrug - både på misbrugerne og deres pårørende.

For alkoholismen påvirker også pårørende, og dét mærkede Karina Johansen.

- Som når jeg gav min mor en skideballe over telefonen, fordi alkoholen talte for mig.

Men en dag i 2021 blev drikkeriet for meget for hendes søn, der på trods af sin alder var stærk nok til at stå op mod sin mor.

Han skrev et brev, som ændrede alt.

Men vi skruer først tiden tilbage.

Kunne skjule det

Hun lider af den psykiske lidelse borderline og led desuden også af en depression, da hendes misbrug startede.

Dårligt selvværd og tankemylder holdt hende vågen.

- Det startede med, at jeg havde brug for en øl eller vin om aftenen for at slappe af. Jeg følte ikke, at mit selvværd var et problem, når jeg drak. Men man må ikke bruge alkohol som medicin, og det var det, jeg gjorde.

Karina Johansen er egentlig vokset op i et hjem med forældre, der kun fik lidt at drikke, når der kom gæster.

Og hun havde selv et ganske normalt forhold til alkohol, da hun var ung.

Men pludselig tog det bare fart i 2016.

Hun planlagde sin hverdag ud fra, hvornår hun kunne komme til at drikke.

Som førtidspensionist var det let for hende at drikke, uden at nogen rigtigt opdagede det i starten.

- Jeg sov, når min søn var i skole, og jeg stod op, når han kom hjem. Han havde altid rent tøj og fik varm mad om aftenen.

Kom i Misbrugscentret

Men der skulle vise sig at gå længe, før hendes omgangskreds for alvor opdagede hendes massive alkoholmisbrug, selvom hun forsøgte at benægte det.

- Jeg havde en kæmpe facade omkring mig. Når du er i misbrug, så isolerer du dig, siger hun.

Hun fik hjælp i hjemmet af en familiekonsulent og en fra socialpsykiatrien. Og de kunne godt se, at den var helt gal.

De fik hende noget modvilligt overtalt til at starte i Misbrugscentret i 2021.

- Jeg havde en forestilling om, at en alkoholiker var usoigneret og med ølmave. Det er dem på bænken med en øl eller en flaske kirsebærvin. Men det var en øjenåbner for mig. Det var både gymnasieeleven, mureren og direktøren, siger hun.

Hun indså sit problem og blev overtalt til at fortælle sin eksmand det hele, og så flyttede sønnen hjem til ham.

Brevet

Men selvom hun blev tilknyttet Misbrugscentret, kunne Karina Johansen ikke stoppe sit alkoholmisbrug.

Konflikterne med venner og familie blev flere og større.

Hendes 11-årige søn havde prøvet at sige til sin mor, at han ikke kunne lide, at hun drak så meget.

Men det endte altid i benægtelser og konflikt.

Så sønnen skrev i stedet et brev, som han lagde på sit værelse en dag, hvor han havde været på weekend hos moderen.

Skrivebordslampen havde han ladet være stå tændt, så Karina Johansen ikke kunne undgå at opdage brevet.

Indholdet var ikke til at tage fejl af.

- Det ramte mig hårdt, og lige dér stoppede jeg med at drikke, siger Karina Johansen.

Og hun tager stadig brevet frem engang imellem.

- Når jeg fik trangen, og det gør man mange gange, så fandt jeg det her brev frem, og stoppede trangen. Tit råder jeg også pårørende til at skrive et brev. For samtalen ender tit i en konflikt, for der skal man svare med det samme.

Mere stolt end flov

I dag er sønnen 14 år og er flyttet hjem til Karina Johansen.

Han er stoppet med at lugte til sin mor, om hun lugter af alkohol, ligesom han gjorde det dengang.

- Jeg er mere stolt over, at min mor er, hvor hun er i dag, end jeg er flov over, hvor hun var, siger hendes nu 14-årige søn, der dermed var ét af de 109.000 børn, der vokser op i et hjem med alkoholmisbrug.

Men han kan stadig blive bekymret. Som da han ringede hjem til sin mor under en rejse, og hun ikke svarede.

Eller da hendes søster kunne se, at Karina Johansen var online på de sociale medier om natten - så var søsteren bange for, at Karina Johansen var i gang med at drikke.

Men hun har ikke rørt alkohol i to år, og hun er overbevist om, at hun aldrig kommer til det.

Nu arbejder hun frivilligt i køkkenet på Kirkens Korshærs varmestue i Sønderborg.

8. juli markerede toårsdagen, og der samlede hun familie og venner.

- Jeg rejste mig op og holdt en tale. Jeg knyttede en historie til alle, der var der, og så sagde jeg undskyld, siger Karina Johansen.

Hun håber nu, at hendes historie kan inspirere andre til at søge hjælp, hvis de har et alkoholmisbrug, for livet på den anden side er bedre, forsikrer hun.

- Nu har jeg fået et liv igen. Det havde jeg ikke, da jeg drak.