Lægger låg på broget fortid: Tagpap er blevet Martins vej ud af problemerne

Et traineeforløb som tagdækker har ændret 24-årige Martin Arnfinnsson A’Argjagardis liv. Før var han arbejdsløs stofmisbruger. Nu har han fast arbejde som tagdækker.
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Manglen på tagdækkere har fået en lokal virksomhed til at starte et usædvanligt beskæftigelsesprojekt, som hjælper mennesker uden uddannelse og job til en ny start i livet.

Fakta om mangel på tagdækkere

Antal udlærte tagdækkere på landsplan:

Under 25 år: 125 

25-30 år: 150 

30-40 år: 290 

40-50 årige: 225

50-60 årige: 470

Over 60 år: 280

Heraf er 180 over 63 og har fået efterlønsbevis.

Der uddannes 50 nye tagdækkere om året. Det er ifølge 3F ikke nok til at kompensere for antallet af tagdækkere, der forlader faget.

Kilde: Tagdækkernes Landsklub, 3F

- Jeg elsker mit job. Det er en drøm, der er gået i opfyldelse!

Det er lutter begejstrede ord, der strømmer ud af munden på 24-årige Martin Arnfinnsson A’Argjagardi, mens han svinger en hvæsende håndbrænder hen over bagsiden af en rulle tagpap, der langsomt klæber sig fast til garagetaget i Jels.

For første gang nogensinde har Martin fået fast job. Et job som har givet den tidligere stofmisbruger nyt indhold i tilværelsen.

Jobbet har han fået gennem et nyt projekt, som har til formål at skaffe mennesker, der af en eller anden grund befinder sig udenfor arbejdsmarkedet, et job som tagdækker.

En kæmpe succes

Det er tagpap-producenten Phønix Tag Materialer i Vejen, der har taget initiativ til projektet, som siden marts har skaffet 18 kontanthjælpsmodtagere i arbejde eller uddannelse.

I al beskedenhed anser vi det for at være en kæmpe succes.

Paul Erik Rask, adm. direktør, Phønix Tag Materialer, Vejen

Administrerende direktør Paul Erik Rask, Phønix Tag Materialer, tøver ikke, når han skal vurdere projektet:

- I al beskedenhed anser vi det for at være en kæmpe succes, siger Paul Erik Rask til TV SYD.

To fluer med ét smæk

Den såkaldte succes startede, da landets tagdækkerfirmaer igennem længere tid havde sukket over mangel på tagdækkere.

- Til sidst spurgte vi os selv, om vi som leverandør af tagpap kunne gøre noget for at hjælpe vores kunder med at skaffe arbejdskraft, fortæller Paul Erik Rask til TV SYD.

I en tid med fuld beskæftigelse og generel mangel på arbejdskraft i byggebranchen besluttede Phønix Tag Materialer at forsøge at få fat i de mennesker i kontanthjælpssystemet, som aldrig har fået en uddannelse, og dem som har svært ved at få eller holde på et job.

Vi tager dem ind af to grunde. Dels gør vi det for at hjælpe - vi skal jo gerne allesammen i arbejde - og så har vi brug for folkene også.

Roland Midtgaard, direktør, Sønderjyllands Tagdækning

Virksomheden lavede sammen med Learnmark – som uddanner tagdækkere i Horsens – et traineeforløb, som skulle opkvalificere mennesker, der hverken er uddannelsesparate eller jobparate til at blive det.

Kunne ikke finde de arbejdsløse

I løbet af kort tid fik Phønix Tag Materialer planlagt et 12 ugers trainee-forløb. Forløbet består af seks ugers skole og seks ugers praktik hos en af de flere end 60 tagdækkervirksomheder fra hele landet, som har meldt sig til projektet.

I første omgang kuldsejlede projektet dog, fordi ingen tilsyneladende kunne hjælpe med at finde kontanthjælpsmodtagere til projektet.

- Vi kontaktede jobcentrene – men der var 21 tilgange, og vi løb hele tiden panden imod en mur. Til sidst måtte vi aflyse, fordi det kun lykkedes at finde fem ”trainees”,  fortæller Paul Erik Rask.

Status på traineeprojekt forår 2019:

26 startede på traineeforløbet i marts 2019

21 fik trainee-bevis i maj

18 var i fast job og dermed ude af offentlig forsørgelse ved udgangen af august

2 er kommet i lære som tagdækker

6 starter på uddannelsen i foråret 2020

Kilde: Phønix Tag Materialer

Privat-offentligt projekt

Først da virksomheden tog kontakt til daværende beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen (V), kom der skred i sagerne:

- Han satte Arbejdsmarkedskontor Syd under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) til at koordinere projektet, og da det først var blåstemplet af ministeriet, så gik jobcentrene i aktion og fandt de første 26 deltagere i traineeforløbet, fortæller Kenneth Vraa, som er salgs- og marketingdirektør og projektansvarlig for traineeprojektet hos Phønix Tag Materialer.

I marts startede de første 26 trainees på uddannelsen i Vejen.

Jeg var ikke et af Guds bedste børn, men nu har jeg fundet min vej. Jeg vil gerne have en uddannelse som tagdækker.

Martin Arnfinnsson A’Argjagardi, tagdækkermedhjælper, Sønderjyllands Tagdækning.

Martin Arnfinnsson A’Argjagardi var en af dem – og han er også en af de 21 trainees, der gennemførte forløbet.

Jeg blev en snotunge

Hidtil er alle tilløb til at få en uddannelse ellers floppet for den 24-årige færing, som beskriver sig selv som både ord- og talblind:

- Murer blev det ikke, fordi jeg var så dårlig til at regne. Tømrer heller ikke og så kom man ud i misbrug og blev… ja en snotunge eller hvad man siger…

Martin Arnfinnsson A’Argjagardi lægger ikke skjul på, at han har en broget fortid som bande-hangaround, narkoman og arbejdsløs.

- Jeg var ikke et af Guds bedste børn, men nu har jeg fundet min vej. Jeg vil gerne have en uddannelse som tagdækker, siger Martin og trykker håndtaget på gasbrænderen i bund.

Han vil gerne gøre sin familie stolt ved at få en uddannelse. Med jobbet som tagdækkermedhjælper er han kommet et stort skridt i den rigtige retning.

Vi skal have alle i arbejde

Martin Arnfinnsson A’Argjagardis er efterfølgende blevet fastansat hos Sønderjyllands Tagdækning, som også var hans praktiksted under traineeforløbet.

Jesper Noes Andresen. Foto: Pia Thordsen, TV SYD

Og han er ikke den eneste trainee, Sønderjyllands Tagdækning har taget ind.

Også den 42-årige Jesper Noes Andresen fik praktikplads hos virksomheden. Han er nu kommet i lære som tagdækker.

- Jeg havde forgæves forsøgt at få arbejde gennem et helt år og havde gået på alle de kurser, man jo skal gå på, når man er i kontanthjælpssystemet, men det her var anderledes, siger Jesper Noes Andresen.

Virksomheden har lige taget endnu en trainee ind fra det nye kursus, som netop er startet op på Phønix Tag materialer i Vejen.

- Vi har gode erfaringer med det, og vi har kan bruge arbejdskraften, fortæller direktør i Sønderjyllands Tagdækning, Roland Midtgaard, til TV SYD.

- Vi tager dem ind af to grunde. Dels gør vi det for at hjælpe - vi skal jo gerne allesammen i arbejde - og så har vi brug for folkene også.

Galleri: Stort arkæologisk fund i Hedensted

Udgravningen har stået på længe, men det er først nu, at Vejle Museerne fortæller om deres usædvanlige fund ved Løsning Søndermark. Foto: Vejle Museerne
Udgivet

Langs motorvej E45 ved Hedensted har Vejle Museerne gravet en meget sjælden skat frem, der vidner og et krigerisk og rigt samfund. Se billederne fra fundet her.

Bilerne suser forbi Løsning Søndermark lige på kanten af E45, hvor der i øjeblikket bliver udviddet. De særligt opmærksomme bilister har fra tid til anden kunne bemærke jublende arkæologerne fra Vejlemuseerne, der efter eget udsagn har haft svært ved at få armene ned. De er nemlig i gang med at udgrave en gammel bosætning fra jernalderen.

Fund ved Løsning Søndermark:

  • 119 lanser og spyd

  • 8 sværd

  • 5 knive

  • 3 pilespidser

  • 1 økse

  • 1 ringbrynje

  • Fragmenter af minimum to edsringe/halsringe

  • Et bidsel

  • Fragmenter fra et signalhorn

  • Et hav af jern- og bronzegenstande, som endnu ikke er nærmere undersøgt og klassificeret.

  • Desuden er der fundet store mængder keramik, flint, mm., der viser at stedet har været beboet gentagende gange i løbet af mange tusinde år.

Størrelsen og betydningen kan udtrykkes klart.

- Udgravningen har vist sig at overgå alle vores forventninger, fortæller arkæolog og udgravningsleder Elias Witte Thomasen fra Vejlemuseerne.

Herunder kan du se billederne fra udgravningen.

Ved udgravningen blev det fundet to edsringe. Et kendt magtsymbol fra jernalderen. Foto: Vejle Museerne
Det er ikke kun våben, der blev fundet, her viser arkæologen et komplet offerkar frem. Foto: Vejle Museerne
Her ses sværd og andre våben. Foto: Vejle Museerne
En stor lanse var blandt de i alt 199 lanser og spyd, der blev fundet. Foto: Vejle Museerne
Her ses ringbrynjen, som betegnes som det største fund ved udgravningen. - Den tunge metalvest er sammensat af over 20.000 små ringe, og det er altså noget ganske særligt - også i år 400. Den har været virkelig værdifuldt, for det er kæmpe arbejde at lave. Det er ikke noget alle mand har haft, forklarer Dorthe Horn Christensen, der også er arkæolog på udgravningen. Foto: Vejle Museerne
Her ses flere spyd- og lansehoveder. - Den måde, krigsudstyret er gravet ned på, viser, at der er tale om ofring til de højere magter, forklarer arkæolog Dorthe Horn Christensen. Foto: Vejle Museerne
De mange skatte er fundet i forbindelse udvidelsen af E45 ved Hedensted. Her er flere sværd fundet. - Der sidder simpelthen nogle mennesker her, som har den sociale og økonomiske kapacitet til at samle mennesker omkring sig, og en af de måder at gøre det på, er ved at samle krigere og drage ud og deltage i krigshandlinger. Det er det, vi ser i denne gårdstomt her, fortæller arkæolog Elias Witte Thomasen. Foto: Vejle Museerne
Flere sværd og ringbrynjen. Brynjen blev desuden fjernet fra udgravningen med jorden omkring, da den skal graves frem på museet. Foto: Vejle Museerne

Person er fundet død i forbindelse med brand

Arkivfoto. Foto: Jeppe Vestergaard Jensen, TV SYD
Af Ritzau
Udgivet

Efter brand i en villa på Leos Allé i Tønder lørdag morgen, oplyser Syd- og Sønderjyllands politi, at en beboer er død.

Alarmen om flammer og røg i villaen kom lidt efter klokken syv, og godt to timer efter oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi, at beboeren har mistet livet.

De pårørende til den 84-årige mand er blevet underrettet.

Da brandvæsenet kom frem, var ilden ganske voldsom, oplyser politiets vagtchef.

Årsagen til brandens opståen vil først blive klarlagt senere. Opgaven overgår til politiets specialister.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com