Han arvede en plasticpose af sin morfar - nu udkommer bog om modstandsmanden, som ville dø for sit land

Ole Blædels morfar var dansk modstandsmand. Det har den 45-årige journalist nu skrevet en bog om.
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Journalisten Ole Blædel har skrevet en bog om sin morfar, der var modstandsmand og blev sendt i koncentrationslejr af nazisterne under 2. verdenskrig.

I mange år stod en hvid plasticpose på en hylde og ventede på Ole Blædel. Han arvede den fra sin morfar, der døde i 2002, og han har altid vidst, at der lå noget i posen, som han på et eller andet tidspunkt skulle kigge på. 

Det skulle først ske den dag, hans morfar var et godt minde, og han ikke længere var ked af, at han var død.

I dag på Danmarks befrielsesdag udkommer så bogen “Et halvt år i Gestapos kløer”. Den er baseret på tingene i den hvide plasticpose og beskriver morfarens tid som modstandsmand og fange i flere af nazi-Tysklands koncentrationslejre.

Han var klar til at dø for det, han troede på.

Ole Blædel, forfatter, om sin frihedskæmpende morfar

- Da jeg endelig fik overskuddet til at kigge ordentligt i posen, fandt jeg kassettebånd med foredrag, talepapirer, notater og hans frihedskæmperarmbind. Så var jeg ikke i tvivl om, at historien fortjente at blive fortalt og ikke måtte glemmes, fortæller Ole Blædel, der bor i den sønderjyske by Jels, hvor han ernærer sig som freelancejournalist.

Ud over sin morfars informationer har Ole Blædel gravet dybt i modstandsdatabasen, som er Frihedsmuseets database over de danske modstandsfolk. Databasen betegner han som en guldgrube af informationer om 2. verdenskrig.

Rejste penge via crowdfunding

“Et halvt år i Gestapos kløer” er fortællingen om en helt almindelig mand, der traf et valg om at gøre noget. Om at stå op imod den tyske besættelsesmagt i Danmark. 

Men det er også historien om at tage en forkert beslutning om ikke at gå under jorden i tide. Og om de oplevelser der fulgte, først i dansk varetægt og siden i tysk koncentrationslejr.

Sådan skrev Ole Blædel på en crowdfundingside for nogle år siden. Han ville i gang med det projekt, der havde ligget i baghovedet i nu 15-16 år efter morfarens død. Nu skulle det være, og det krævede en vis startkapital. Han rejste knap 30.000 kroner og gik i gang.

- Siden 2018 har jeg været ordentligt i gang med at skrive bogen i fritiden. Jeg lagde en video ud på den danske crowdfundingside Boomerang om projektet, og hvad pengene skulle gå til, fortæller Ole Blædel, der i løbet af sin research til bogen også rejste til Tyskland og koncentrationslejrene Neuengamme og Dalum.

Videoen fik forlaget Turbine, hvor bogen udkommer, til at reagere.

- De rettede henvendelse til mig, og til det første møde havde jeg de første par afsnit af bogen med, siger han.

Stadig relevant efter 76 år

Beskrivelsen af morfaren Gert Blædels oplevelser under 2. verdenskrig er baseret på interviews, foredrag og en masse noter fra tiden efter befrielsen i 1945 og helt frem til hans død i 2002.

Han var med til de første våbennedkastninger på Sjælland ved Gyldenløveshøj. Han blev dog taget af tyskerne den 27. oktober 1944 og blev i første omgang placeret i Vestre Fængsel. Derefter kom han til Frøslevlejren og endelig til en tysk koncentrations- og arbejdslejr.

2. verdenskrig sluttede for 76 år siden, og for Ole Blædels vedkommende er historien om den tid stadig aktuel i dag.

- Jeg synes faktisk ikke, det er særlig lang tid siden, man opførte sig, sådan som nazisterne gjorde. Kunne det ske igen? Det tror jeg, vi bilder os, det ikke kunne. Men et eller andet kunne jo nok godt ske alligevel, og derfor synes jeg, historien er relevant at fortælle, mener han.

- Og så er hele historien om 2. verdenskrig bare spændende. Og der bliver ved med at poppe historier op, som man kan fortælle. Mange historier kommer faktisk først frem i dag så lang tid efter, tilføjer den 45-årige journalist.

Gert Blædel

(1914-2002)

  • Gert Blædel var med til at modtage våbennedkastninger (de første på Sjælland) på Gyldenløves Høj mellem Ringsted og Roskilde.
  • Blev taget af tyskerne den 27. oktober 1944.
  • Sad først i Vestre Fængsel, dernæst Frøslevlejren.
  • Blev sendt til koncentrationslejren Neuengamme fra 21. december 1944.
  • Lige efter nytår 1945 blev han sendt videre til udelejren Dalum ved den hollandske grænse, hvor de gravede skyttegrave i et fladt, vådt og kolde moselandskab.
  • Gert Blædel kom med de sidste hvide busser hjem den 20. april 1945 og var endelig hjemme på Sjælland igen den 1. maj 1945.


Tilfangetagelse:

  • Fange i Vestre Fængsel, København (okt. 1944 til nov. 1944).
  • Fange i Frøslevlejren (nov. 1944 til dec. 1944).
  • Fange i Neuengamme (dec. 1944 til jan. 1945).
  • Fange i Dalum, Meppen (fra 3. jan. 1945).
  • Fange i Frøslevlejren (fra 21. april 1945).

Klar til at dø for fædrelandet

Som modstandsmand vidste man under 2. verdenskrig godt, at det var med livet som indsats. Ifølge tal fra Frihedsmuseet døde 861 frihedskæmpere, som de også hed, i løbet af den fem år lange tyske besættelse af Danmark. 101 af dem blev henrettet, mens 260 døde i koncentrationslejre.

Gert Blædel var godt klar over, at blev han taget af tyskerne, risikerede han at blive slået ihjel. Det skete for fire af hans kammerater. To blev skudt ved Ryvangen i København, og to døde i koncentrationslejr.

Bogens budskab skal findes i Gert Blædels indstilling til at være modstandsmand.

- Han var klar til at dø for det, han troede på, konstaterer barnebarnet om sin morfar.

- Budskabet er, at man skal stå op for det, man tror på. Selv i en absurd situation hvor folk bliver mishandlet og slået ihjel alene på baggrund af en overbevisning om, at jøder er noget forkert noget.

Gert Blædel var dansk modstandsmand, som måtte i koncentrationslejr. Billedet er taget, før han blev sendt i koncentrationslejr. Foto: Privatfoto

Voksede op uden at tale om det

At hans morfar havde været modstandsmand og i koncentrationslejr, var ikke noget, der blev talt om siden. Faktisk har Ole Blædel aldrig talt med sin morfar om det.

- Jeg er vokset op i den tro, at det talte vi ikke om. Jeg voksede op i 80’erne, hvor mange af mine klassekammerater havde bedsteforældre, der også havde været med. De fik at vide, at det snakker vi ikke om. Så det troede jeg heller ikke, vi gjorde i min familie, fortæller Ole Blædel.

- Og så fandt jeg ud af, at min morfar har holdt taler og foredrag om det på skoler og alle mulige andre steder.

Ole Blædel mener selv, at han har sit positive livssyn fra sin morfar. Skriveprocessen har endda forstærket det, mener han.

- Jeg har fået en mere pragmatisk tilgang til livet. At man altid skal se det positive, altid holde humøret højt, for ellers så knækker vi. Vi skal altid prøve at hjælpe hinanden, siger han.

Gert Blædel var dansk modstandsmand, som måtte i koncentrationslejr. Billedet er taget, efter han var i koncentrationslejr. Foto: Privatfoto

Ingen forventninger - kun stolthed

Selvom Ole Blædel drømmer om at sælge 100.000 eksemplarer af sin nye bog, som udkommer i dag, ved han godt, at det næppe kommer til at ske. Han har ingen forventninger om hverken anmeldelser eller salg. Men stoltheden over at have skrevet den kan ingen tage fra ham.

- Jeg glæder mig sindssygt meget til at se den hos boghandleren. Jeg ved, der er en række boghandlere, der har taget den ind. Bare det at se sit eget produkt til salg og som andre kan købe, det glæder jeg mig til, siger han.

Bogen “Et halvt år i Gestapos kløer”, der udspringer af indholdet af en helt almindelig hvid plasticpose, udkommer tirsdag den 4. maj på forlaget Turbine. På 76-årsdagen for Danmarks befrielse.

Befrielsen 4. maj 1945

  • Klokken ca. 20.30 den 4. maj 1945 bekendtgjordes den tyske kapitulation i Danmark over BBC. Det var dog først med ikrafttræden fra lørdag den 5. maj 1945 kl. 8 om morgenen.
  • Det fejres hvert år med forskellige traditioner. Siden 1950 har man i Haderslev fejret dagen med lysfesten, hvor 400 levende lys bliver tændt i Haderslev Kasernes vinduer. Også i mange danske hjem er det stadig en tradition at stille lys i vinduerne på denne aften.

Ejendoms elevator er i stykker på anden uge: - Det føles som et fængsel

Günther og Inge Petersen har boet i ejendommen i syv år. Foto: Christina Hoffmann-Møller
Udgivet

For Inge og Günther Petersen er det blevet tæt på umuligt at komme ud fra hjemmets fire vægge siden ejendommens elevator gik i stykker.

Siden den 13. december har elevatoren i et boligkompleks på Varbergvej i Haderslev været i stykker.

Det skaber problemer for de ældre og gangbesværede beboere, der ser elevatoren som den eneste mulighed for at komme ned på gaden.

Siden den 13. december har elevatoren i ejendommen været i stykker.

- Vi er låst inde, og det føles som et fængsel. Vi kan gå ud i opgangen, men hvad er det godt for? Ingenting, fortæller Inge Petersen, som har boet i ejendommen i syv år.

Med en nedbrudt elevator kan ægteparret, der bor på 2. sal, ikke handle, besøge venner og familie, hvilket især har været svært på grund af juletiden.

- Jeg kunne godt sidde på min rumpe og humpe ned af trapperne, men jeg kan i hvert fald ikke komme op igen, siger Inge Petersen.

Den eneste friske luft, som parret kan få, er i boligblokkens opgang. Foto: Christina Hoffmann-Møller

Kontakten til andre ældre familiemedlemmer er også lavet om fra besøg til telefonsamtaler.

Boligselskabet tilbyder genhusning

Ægteparret har op til flere gange ringet til boligselskabets servicecenter for at få svar på, hvornår elevatoren er klar igen, hvilket først bliver i det nye år.

I stedet for er ægteparret blevet tilbudt at blive genhuset i en midlertidig bolig, mens elevatoren bliver repareret. Det har Günther og Inge ikke valgt at tage imod.

- Vi er glade for at være her, og vi ved heller ikke, hvornår vi kan komme tilbage igen, siger Inge Petersen.

Elevatorens reparation fortsætter ifølge Haderslev Andelsboligforening den 27. december. Foto: Christina Hoffmann-Møller

Ifølge ægteparret virkede elevatoren igen en enkelt dag, hvor Günther kunne handle ind før elevatoren gik i stykker igen.

Indtil videre handler ægteparrets svigersøn ind, mens elevatoren er i stykker.

Direktør beklager det "sorte uheld"

Haderslev Andelsboligforening (HAB) ejer boligblokken på Varbergvej.

Direktøren i HAB, Søren Sørensen, ærgrer sig over beboernes gener i forbindelse med den ødelagte elevator.

- Jeg skal være den første til at beklage. Det er sort uheld, og det er jo selvfølgelig endnu mere træls, når det sker lige oveni julen, siger Søren Sørensen.

Direktøren fortæller, at boligforeningen sender sms'er til alle beboere for at informere om elevatorens reparation.

Direktøren understreger, at elevatoren bliver vedligeholdt efter reglerne, men afventer i øjeblikket en levering af en elektronisk del fra Tyskland.

- Det kan desværre ikke gå stærkere end det gør. Der er også nogle rutiner, man skal igennem for at være sikker på, at det er sikkerhedsmæssigt i orden, påpeger direktøren.

Hvis beboere med gangbesvær har brug for hjælp, henviser direktøren til Haderslev Kommune, som kan arrangere persontransport.

Danmarks største: Kæmpe område bliver til naturpark

Palle Holsting har taget initiativ til projektet, der har ledt til udpegningen af naturparken.
Af Alexander Kloppenborg Lunde
Udgivet
I samarbejde med TV2 Østjylland

Området i det østjyske øhav dækker cirka 84.000 hektar. Det er et areal, der er væsentligt større end Bornholm, og som gør det til Danmarks største naturpark.

Sælen, ørreden og marsvinet i vandet, og strandskaden og havørnen der hænger i luften er alle blevet beboere i en ny havnaturpark, Naturpark Svanegrund.

De særlige landskaber langs kysten: strandeng, rørskov og morænelandskab, og de vigtige biotoper på havets bund som stenrev og ålegræs er nu også en del af havnaturparken, der dækker en stor del af de østjyske farvande.

Sandrevet Svanegrunden har lagt navn til den nye naturpark.

Havområdet, der ligger mellem Samsø og Jylland og strækker sig fra toppen af Samsø i øst til bunden af Horsens Fjord i vest, er blevet optaget i Friluftsrådets mærkningsordning: Danske Naturparker.

Afgrænsningsområdet er ikke længere et forslag, men ligger nu fast. Foto: Naturpark Svanegrund

Området i det østjyske øhav dækker ca. 84.000 hektar, et areal der er væsentligt større end Bornholm, og bliver dermed Danmarks største naturpark.

- Det er kæmpestort.

Sådan lyder det fra Palle Holsting, der har taget initiativ til projektet og sidder i byrådet i Odder Kommune for Socialdemokratiet.

Det naturskønne område omkring Gyllingnæs er også en del af Naturpark Svanegrund.

Han taler dog ikke om områdets størrelse, men om bedriften at få området godkendt som pilotnaturpark

- Vi har nu nået vores første mål, så nu kan vi begynde at handle. Vi har allerede skitseret flere projekter, siger Palle Holsting.

Landskaber Naturpark Svanegrund Foto: Palle Holsting
Rørskov ved Snaptun. Foto: Palle Holsting
Landskaber Naturpark Svanegrund Foto: Palle Holsting
Foto: Palle Holsting

Genopretning og formidling af naturen

Palle Holsting og en gruppe frivillige har været drivkraften bag oprettelsen af Naturparken, som skal være med til at sikre og formidle naturen omkring det østjyske øhav.

- Havet lider. Tilstanden bliver mere og mere alvorlig og set i lyset af den store naturperle, der er lige udenfor vores dør, så er det enormt vigtigt, at vi tager fat i det her, og det haster, siger Palle Holsting.

Af Naturpark Svanegrundens ansøgning fremgår også et forslag om at sikre vandgennemstrømning ved Alrødæmningen.

Det er målet, at man med den nye status som naturpark kan hjælpe havmiljøet og styrke den eksisterende beskyttelse af naturen og biodiversiteten i området, og kan foretage naturgenopretning, ved at styrke projekter som genetablering af stenrev og udplantning af ålegræs.

Derfor er flere af de grupper, der allerede foretager arbejde med naturgenopretning, som eksempelvis Stenrevsgruppen i Hou, også blandt naturparkens samarbejdspartnere.

Stenrevsgruppen i Hou fik lavet et stenrev ud for kysten i Hou.

En del af formålet med Naturpark Svanegrunden er også at formidle de udfordringer, som havmiljøet har, for at gøre opmærksom på behovet for naturbeskyttelse.

Derfor er det som en del af naturparkens ansøgning blevet foreslået, at der oprettes en række infostationer langs kysterne og fire "Havets Huse" i Hou, Mårup, Snaptun og Horsens, hvor man skal kunne gå ind og få formidling om områderne på en spændende og engagerende måde.

Allerede beskyttet

En stor del af Naturpark Svanegrund er allerede beskyttet område. Natura 2000-områderne 56, 58 og 59 ligger nemlig allerede indenfor området og over halvdelen af arealet er derfor allerede beskyttet. 

Naturpark Svanegrunds afgrænsning. Beskyttede arealer i form af Natura 2000 og fredede arealer vist med grønt. Foto: Naturpark Svanegrund.

Hvilket også er en af kriterierne, Danske Naturparker skal leve op til.

- Hvad betyder statussen som naturpark så konkret, man kan gøre for området, som man ikke kunne før?

- Ambitionen er, at vi nu kan formidle og lave en mere systematisk registrering af, hvad der foregår i områderne. De Natura 2000-områder, der er nu, er mere af navn end af gavn, så derfor kan det her være med til, at vi kan beskytte nogen områder noget bedre, siger Palle Holsting.

I Horsens Fjord har en gruppe frivillige allerede været igang med at udplante ålegræs.


- Natura 2000 er i virkeligheden en meget lav beskyttelse. Derfor skal vi ind, sammen med borgerne og definere, hvordan vi kan beskytte de her områder endnu mere.

Pilotnaturpark

Foreløbigt er området udpeget som pilotnaturpark, da projektet endnu ikke lever op til alle Friluftsrådets ti kriterier for at være en naturpark, men der arbejdes på sagen.

Kriterier for Danske Naturparker

  • Danske Naturparker er Friluftsrådets mærkningsordning for større sammenhængende naturområder af regional eller national betydning.

  • For at blive optaget som naturpark er der 10 kriterier, der skal opfyldes. Blandt andet skal minimum 50 procent af naturparkens areal være beskyttet natur, og naturparken skal være forankret lokalt gennem inddragelse af borgere og lodsejere.

  • Som pilotnaturpark skal man opfylde 7 af de 10 kriterier, hvis man kan sandsynliggøre, at alle 10 kriterier vil være opfyldt efter en årrække.

  • Frivillighed er et bærende element for Danske Naturparker, og udvikling af naturparkerne skal ske nedefra. Det betyder, at alle lodsejere, foreninger, borgere og andre interessenter involveret i en naturpark selv bestemmer, hvilke projekter og tiltag man vil deltage i.

  • Mærkningen gælder i fem år. Herefter skal parkerne genmærkes.

  • Der eksisterer 18 naturparker og pilotnaturparker fordelt over hele landet.

Kilde: Friluftsrådet

- De sidste kriterier, vi mangler, er at kommunerne endeligt godkender det og kommer med, forklarer Palle Holsting.

Endelaves kyster bliver også en del af Naturpark Svanegrund.

Foreløbigt indgår Odder Kommune, Hedensted Kommune og Samsø Kommune i samarbejdet, og borgmestrene i alle tre kommuner har udtrykt begejstring for naturparken, men der skal indgås endelige aftaler om fordelingen af ressourcer. Og så er forhåbningen at Horsens Kommune også vil blive en del af samarbejdet.

Bestyrelsen forventer, at det vil tage et års tid, før de kan ansøge om status som fuldgyldig Naturpark.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
_clsk tvsyd.dk
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com