Det store kraftværk på havnen i Esbjerg ser ikke længere ud, som i de tidlige år af dets 81 år lange historie.

I dag rager Esbjergværkets skorsten hele 250 meter op i luften, og er dermed det tredjehøjeste bygningsværk i Danmark - kun fire meter lavere end pylonerne på Storebæltsforbindelsens øst-bro.

Men allerede i 1960'erne var kraftværkets skorsten på dengang 154 meter landets højeste af sin slags.

- Hvis du gik ned gennem byen gennem det, der hedder Englandsgade og ned ved siden af Musikhuset, så lå kraftværket jo og tronede nede bagved og kunne ses gennem hele gaden. Så på den måde har det spillet en stor rolle i byen, fordi det var så synligt, fortæller Lars Brockhoff, der er arkivar på Byhistorisk Museum i Esbjerg.

Esbjergværket er det eneste af energikoncernen Ørsteds nuværende kraftvarmeværker, der udelukkende er olie- og kulfyret. Men på lørdag er det slut, når Ørsted lukker driften af Esbjergværket for at satse på bæredygtige energikilder til elforsyningen.

Dermed slutter også et markant kapitel i havnebyens historie, lyder det fra arkivaren.

- Kraftværket har leveret strøm til Esbjerg, og så har det jo leveret arbejdspladser. Rigtig mange mennesker, altså lokale fra byen, har arbejdet der gennem tiden. Der har været masser af aktivitet med kulskibe dernede, og man har kunnet se de her kæmpestore kulbjerge, der har ligget nede på havnen. Så det er en lang æra med den fossile energi i Esbjerg, der bliver lukket ned, fortæller Lars Brockhoff.

Mylder på havnen

Før den store energifusion i 2006 med koncernen Dong Energy (nu Ørsted) var det det jyske kraftværksselskab I/S Vestkraft med base i Esbjerg, der stod for driften af værket.

Esbjergensiske Erik Hilmar Kragh havde selv sin gang på kraftværket gennem 22 år. Han begyndte i pladeværkstedet på sin 27 års fødselsdag i 1977.

- Det var sådan, at man glædede sig til at stå op om morgenen. Vi mødte klokken 7, og jeg mødte altid en halv time før oppe i kantinen for at drikke morgenkaffe med mine kolleger, fortæller Erik Hilmar Kragh.

Han husker især mylderet på havnen, når de store kulskibe lagde til kaj.

- Der var stor aktivitet, for skibene kom med kul fra både England, Rusland og navnlig Polen. Vores værksted stod for at lave service på de store Kone-kraner, der kom hertil fra Finland i 1978, hvor man fortrinsvis gik over til kul på grund af oliekrisen. Vi havde også et kullager længere ude mod vejen til et helt års forbrug, hvis der skulle opstå forsyningsvanskeligheder, fortæller den i dag 74 årige pensionist, der stadig ses med flere af sine tidligere kolleger fra dengang. De mødes nemlig den første tirsdag i måneden på Cafe Finns Paraply i Finsensgade.

- Så går snakken jo fra gamle dage. Men alt det jeg havde med at gøre, er væk i dag, siger han.

- Tiden er blevet en anden

Esbjergværket fik sit nuværende udseende og placering i 1992, hvor kraftværkets blok 3 blev opført. To år senere blev de to gamle blokke på havnen væltet. Gennem årene har forbruget af kul på Esbjergværket ligget på cirka 500.000 tons med en stor udledning af CO2 til følge.

Så selvom en lang historie med elproduktion i Esbjerg nu er slut, glæder beslutningen samtidig byens borgmester Jesper Frost Rasmussen (V).

- Nu er tiden blevet en anden, hvor vi kan levere en grøn løsning. Så derfor er det dejligt, at vi nu er nået dertil, hvor vi kan skovle de sidste kul ind her i weekenden. Vi kommer til at spare langt over en million tons CO2 om året i Esbjerg Kommune, fordi det her lukker ned, siger borgmesteren.

Ørsteds direktør Ole Thomsen oplyser til TV SYD, at Esbjergværket nu skal rømmes. Derefter vil bygningen blive revet ned.

De 50 medarbejdere, der arbejder på Esbjergværket, vil enten få en anden stilling i Ørsted, blive opsagt eller gå på pension.