Uventet opbakning til kæmpe vindmøller

Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Et muligt vindmølle-testcenter ved Vadehavet møder modstad, og det er Bent Poulsen, der er tidligere formand for Nationalpark Vadehavet, uforstående overfor.

I sin tid som formand tog Bent Poulsen rundt til borgere, landmænd og erhvervsdrivende, der lå langs vadehavskysten for at forsikre dem om, at Nationalpark Vadehavet ikke ville begrænse og påvirke deres arbejde.

- Nationalparken skal eksistere og plejes sammen med de mennesker, der bor omkring den. Det er en forkert antagelse, at vindmøller som er planlagt til at stå en kilometer fra parken vil få indflydelse på parken og UNESCOs verdensarv, siger Bent Poulsen.

Ifølge Bent Poulsen skal parken ikke begrænse den grønne omstilling og andre byggerier, men imødekomme dem.

- Testcentre er en forudsætning for, at vi kan udvikle vindmøller. Vi er i front på udvikling, men det kan vi sætte over styr ved ikke at udvikle. Vi bliver overhalet af for eksempel Kina. Vi skal kunne konkurrere med andre lande, siger Bent Poulsen.

Bent Poulsens CV

Uddannet lærer.

Flyttede til Nymindegab i 1971.

Begyndte i dansk politik i 1974.

Byråds-, amts- og regionspolitiker for Venstre i løbet af sin politiske karriere.

Kendt for at have miljø som sin mærkesag.

Stopper som politiker i 2009.

Formand for National Vadehavet 2010-2015.

Læserbrevet

Den 4. december udgav JydskeVestkysten et læserbrev fra Bent Poulsen, hvor den tidligere formand fortæller om sin frustration over modstanden mod et vindmølle-center.

Læserbrevet begynder med: "Jeg synes, det er paradoksalt, at Danmarks Naturfredningsforening, Nationalpark Vadehavet og andre særligt naturinteresserede så voldsomt taler imod en evt. placering af et vindmølletestcenter i nærheden af Nationalpark Vadehavet... Vi ønsker alle, at den grønne omstilling forløber hurtigere, men den bremses gang på gang af magtfulde grønne interesseorganisationer..."

Hvorfor kommer du med det her læserbrev nu?

- Jeg har følt mig lettere frustreret over, at grønne interesseorganisationer og den forrige formand for Nationalpark Vadehavet har udtalt sig kritisk og negativt overfor et vindmølle-testcenter. Jeg tillader mig at sige, at det er paradoksalt, fordi de burde gøre alt, hvad de kan for den grønne omstilling, siger Bent Poulsen.

En del af Bent Poulsens kritik er, at de selv kritiserer politikerne, når de er for langsomme i forhold til den grønne omstilling, men med modstanden mod testcenteret, så forpurrer de den grønne omstilling.

Nationale vindmølle-testcentre

Der er to nationale vindmølle-testcentre på nuværende tidspunkt. De er placeret i:

- Østerild i Thisted Kommune. Plads til ni vindmøller.

- Høvsøre i Lemvig Kommune. Plads til syv vindmøller.

Et tredje testcenter er på tegnebrættet. Ud af de otte mulige placeringer ligger tre af dem ved Vadehavet.

Vi er født grønne

Den nuværende formand for Nationalpark Vadehavet, Flemming Just, fortæller, at det er et svært dilemma, som man står overfor, når man sætter klimaet op overfor naturen. Men han lægger vægt på, at de ikke er modstandere af vindmøller.

- Vi er i gang med den grønne omstilling i det her område. Vi er i sagens natur født til at være grønne, og vi skal sikre, at den grønne omstilling udvikles. Men testcenteret bryder med det, som vi er sat i verden for - nemlig at beskytte og udvikle området, siger Flemming Just.

Et testcenter vil medbringe kraner og masser af arbejde, der skal ind og ud af området, og det kalder formanden for et "fremmedlegeme i Vadehavet", som ikke gavner nationalparken.

Formand for Nationalpark Vadehavet, Flemming Just, er bekymret over muligt testcenter ved nationalparken. Foto: Thorkild Jensen, ODM.

UNESCO verdensarv

En af de store bekymringer ved testcenteret er, om det vil få konsekvenser for Nationalpark Vadehavets optagelse på UNESCO's verdensarvsliste. 

Bent Poulsen mener, at et testcenter ikke vil få indflydelse på optagelsen på listen, fordi det vil stå op ad parken, men formanden for nationalparken har en anden opfattelse.

- Jeg kan kun sige, at UNESCO er meget opmærksomme på testcenteret. De har bedt om udtalelser fra Danmark om projektet. Man har meldt ud til dem, at der ikke er truffet politisk beslutning endnu, siger Flemming Just.

UNESCO Verdensarv - Nationalpark Vadehavet

Den danske del af Vadehavet blev optaget i Verdensarv Vadehavet i 2014. Den tyske og nederlandske del har været UNESCO verdensarv siden 2009. Den danske del afventede oprettelsen af Nationalparken, derfor blev de først optaget i verdensarven i 2014.

Læs mere her.

Kilde: Nationalpark Vadehavet

Alternative placeringer

Den nuværende formand håber, at man fra politisk side vil se på andre mulige placeringer end Vadehavet.

- Det kunne være, at der er alternative placeringer. Det er det, som vi prøver at sige til politikerne. Det her er et meget sårbart sted at placere et testcenter, siger Flemming Just.

Også Bent Poulsen er åben for andre placeringer end Vadehavet.

Skal man bare sige ja? Hvad med andre placeringer?

- Man skal ikke bare sige ja, men man skal være åben og konstruktiv for at placere et testcenter, hvor vindforholdene er gode. Der skal kigges på, hvordan det påvirker dem, der bor i nærområdet. De skal kompenseres, men vi andre skal glæde os over, at vi kan udvikle vindmøller, siger Bent Poulsen.

Biolog skal fiske efter yderst sjælden fisk, så arten kan overleve

Michael Deacon er en af biologerne, der skal fiske efter snæblen mandag. Foto: Privatfoto
M
Udgivet

LIFE Naturprojekt Kongeåen fisker mandag efter den yderst sjældne snæbel i Vidåen. Formålet er at skaffe avlsfisk, så der senere kan spredes yngel i Kongeåen.

Den mere end 7.000 år gamle fisk findes kun i den danske del af Vadehavet, hvorfor bevarelse af arten har særligt fokus i området.

- Vi er fire både afsted i morgen, men det smeltede sne og regningen gør, at forholdene ikke er så gode. Der er heller ikke adgang til så mange hunfisk i området som hanner, de kommer og går hurtigt, så vi er spændte, fortæller biolog Michael Deacon, der er en del af projektet.

For at bevare snæblen, indfanges mandag moderfisk i Vidåen. De stryges for æg, der skal klækkes på Dansk Center for Vildlaks i Randers.

Dernæst udsættes yngel i løbet af april og maj. De yngel udsættes i Kongeåen.

- Vi gør det for at se om vi kan skabe en bestand i Kongeåen, men vi vil også gerne lære noget om dens livscyklus, siger Michael Deacon.

Snæblen bliver typisk omkring 60 centimeter lang. Den har fået sit navn efter den spidse snude. Foto: Michael Deacon

Allerede omkring juni og juli vil snæblerne begive sig ud i Vadehavet, indtil de om to-tre år returnerer til Vidå for at yngle.

Undervejs tages der DNA-prøver af snæblerne, så man kan genkende fiskene og holde øje med deres udvikling, når de vender retur om nogle år og indfanges igen. Derved bliver man klogere på fiskearten.

Snæblen

Snæblen har været forsøgt bevaret i flere europæiske lande, såsom Belgien, Holland og Tyskland, hvor der er brugt millioner af kroner i forsøget derpå. Fisken, der har fået sit navn fra sin spidse snude, er dog kun af finde i den danske del af Vadehavet.

Snæblen minder om arten helten, men fiskene har udviklet sig og tilpasset sig sine forhold forskelligt gennem tiden. Derfor fortæller analyser af arvemassen i de to fisk, at snæblen adskilte sig fra de nærmest beslægtede helt for omkring 7.500 år.

Snæblen er tilpasset, så den kan leve i havvand med højt saltindhold, hvilket er særligt for arten. Netop derfor, kan den leve i Vadehavet i modsætning til helten.

Kilde: Videnskab.dk

Projektet er en del af LIFE Naturprojekt Kongeåen, der har fået EU LIFE-midler til blandt andet dette formål af flere i Kongeåen.

Nationalparkchefer i stor glæde efter besparelser er strøget fra finansloven

Peter Saabye Simonsen, nationalparkchef ved Nationalpark Vadehavet, er en af de fem formænd, der nu ånder lettet op.
M
Udgivet

I alt 10 millioner kroner var der lagt op til, at Danmarks fem nationalparker skulle spare. Men nu kan man i blandt andet Nationalpark Vadehavet ånde lettet op, for besparelserne er skubbet til side.

Der var lagt op til, at Danmarks fem nationalparker, herunder Nationalpark Vadehavet i Tønder kommune, skulle spare to millioner kroner, med den nye finanslov. Men de planer er ikke blevet realitet.

De er nemlig taget ud af finansloven, til stor glæde for nationalparkerne.

- I Danmarks Nationalparker er vi virkelig glade for nyheden om, at besparelserne er rullet tilbage, og at vi dermed kan bevare vores grundbevilling. Politikerne har dermed sikret den fortsatte fremdrift i nationalparkernes betydningsfulde arbejde for Danmarks natur, siger nationalparkernes formænd i en fælles udtalelse på Nationalpark Vadehavets hjemmeside.

I beskeden understreger formændene, at de har mødt stor opbakning til deres arbejde med lokale grønne dagsordener, mens de ligeledes takker 'de mange', der gennem debatindlæg, henvendelser til politikere o gennem sympatitilkendegivelser har været med til at løfte parkernes sag.

- Vi ser samtidig den politiske aftale som en tillidserklæring til vores arbejde, og den vil vi naturligvis bestræbe os på at leve op til: Vi er nu endnu mere opsatte på at bidrage til at skabe mere biodiversitet og naturudvikling, mere formidling og udvikling af vores lokalsamfund, lyder det fra formændene.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com