Tv-læges billeder misbrugt: Sager om identitetstyveri på nettet er svære for politiet at efterforske

Nationalt Center for It-Kriminalitet erkender, at det ofte er svært for dem at efterforske sager, hvor folk får deres billeder og identitet misbrugt på nettet, som det er tilfældet for den kendte tv-læge Christian Bøving fra Varde. Foto: Grafik: Martin Herlevsen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

I mere end et årti er tv-læge Christian Bøvings billeder og identitet blevet misbrugt på sociale medier og datingsider, og politiet erkender, at den type sager er svære at efterforske.

Siden 2013 er Christian Bøvings billeder og identitet blevet misbrugt på sociale medier og datingsider, og selvom han har fået slettet mere end 3000 af de falske konti, så gør det ingen afgørende forskel.

Selvom han har anmeldt ulovlighederne til politiet, fortsætter problemet med at vokse, og Christian Bøving anslår, at han dagligt bruger op mod to timer på at anmelde falske konti og svare på beskeder fra ulykkelige kvinder, der er blevet svindlet af de profiler, der misbruger hans billeder og identitet.

- Jeg havde fat i en betjent, som arbejder med den slags, og han fik 10-12 falske profiler, som han ville gå videre med. Men sagen døde, efter at han havde taget kontakt til Meta (virksomheden bag Facebook og Instagram, red.) med henblik på at få udleveret IP adresser, fortæller Christian Bøving.

Christian Bøving anslår, at han dagligt bruger mellem en og to timer på at anmelde falske konti og svare på beskeder fra folk, der er blevet svindlet af folk, der misbruger hans billeder og identitet. Foto: Frank Blauenfeldt, TV SYD

Det er Syd- og Sønderjyllands Politi, der har stået for efterforskningen af Christian Bøvings anmeldelse. De ønsker ikke at udtale sig i den konkrete sag, men understreger, at de tager alle anmeldelser alvorligt.

- Det er vigtigt, at man som bruger på de sociale medier selv forebygger misbrug af billeder. Sociale medier giver dig mulighed for at styre for eksempel dine indstillinger, så du kan begrænse, hvem der skal kunne dele billeder og informationer om dig, siger vicepolitiinspektør Jacob Rindom, der er leder af forebyggelsesenhed ved Syd- og Sønderjyllands Politi, og fortsætter:

- Du kan både justere, hvem du deler indhold med, hvem og hvor mange, der kan se din profil og se hvad du deler, ligesom du kan få kontrol med, når venner, bekendte eller helt fremmede tagger dig i billeder.

Sporene ender i Afrika og Asien

Kresten Munksgaard, der er sektionsleder ved Nationalt Center for It-Kriminalitet (NCIK), som er en specialenhed med fokus på it-relateret økonomisk kriminalitet, fortæller, at sager om svindel og bedrageri på internettet ofte er svære at efterforske. 

- Det afhænger meget af den enkelte sag. Har vi en gerningsmand i Danmark, så er det selvfølgelig noget nemmere, end hvis sporene peger mod udlandet og uden for EU, siger han.

Kresten Munksgaard, der er sektionsleder ved Nationalt Center for It-Kriminalitet, understreger vigtigheden af at anmelde alle former for svindel og bedrageri på nettet, også selvom man måske skammer sig over det.

Og der er meget, der tyder på, at det netop er i de fjerne afkroge af verden, bagmændene holder til.

- Det vi typisk kan sige om denne her slags sager er, at der er rigtig meget, der tyder på, at det stammer fra nogle afrikanske lande og nogle asiatiske lande, og det gør det alt andet lige meget mere kompliceret at efterforske sagerne, forklarer Kresten Munksgaard.

De mange falske konti med Christian Bøvings billeder og identitet bliver brugt til at kontakte kvinder, som gennem chatbeskeder og opkald opbygger et forhold til en mand, de tror er Christian Bøving.

Men i virkeligheden er det udspekulerede kriminelle, der alene ønsker at vriste penge ud af hænderne på dem. En metode, der er kendt som romancescam - på dansk kaldet datingsvindel.

Hvad er romancescam?

Romancescam bliver på dansk også kaldet datingsvindel og hører under paraplyen af kontaktbedrageri.

Ved kontaktbedrageri tager kriminelle personlig kontakt til den forurettede, og opbygger i nogle tilfælde relationer, som skal sænke forurettedes parader. Relationen bruges som middel til at lokke den forurettede til enten selv at overføre penge eller udlevere personlige oplysninger, der kan bruges til svindel.

Kilde: Nationalt Center for It-Kriminalitet (NCIK)

Antallet af anmeldelser stiger

En rapport fra National Center for IT-Kriminalitet viser, at hele 2.328 privatpersoner i Danmark blev udsat for kontaktbedrageri i 2022. Herunder 253 personer, der blev udsat for datingsvindel.

Ifølge Kresten Munksgaard, der er sektionsleder ved National Center for IT-Kriminalitet, har de set en mindre stigning i antallet af anmeldelser om datingsvindel de senere år.

- Vi får over 200 anmeldelser om det her om året, og bag hver enkelt anmeldelse er der en forurettet, som udover at have mistet ret mange penge også har fået misbrugt sin tillid og sin kærlighed og derfor står tilbage både økonomisk dårligere stillet, men også enormt psykisk sårbar, siger han. 

En rapport fra National Center for IT-Kriminalitet viser, at hele 2.328 privatpersoner i Danmark blev udsat for kontaktbedrageri i 2022. Herunder 253 personer, der blev udsat for datingsvindel. Video: Thomas Hjelm/Frank Blauenfeldt, TV SYD

Ifølge Kresten Munksgaard kan politiet se i tallene, at det typisk er kvinder over 50 år, der bliver ramt, ligesom der er en mindre gruppe af yngre mænd, som typisk bliver udsat for datingsvindel.

- Jeg vil som udgangspunkt sige, at det kan ramme alle, og at det i virkeligheden handler om den kontekst, man befinder sig i. Er man eksempelvis lige blevet skilt og søger kærligheden, så er man desværre nok mere tilbøjelig til at blive narret af det her, siger han.

Uanset om man blevet udsat for datingsvindel, en anden form for kontaktbedrageri, eller om man får sine billeder og sin identitet misbrugt online, så er det ifølge Kresten Munksgaard vigtigt, at man anmelder det til politiet. 

- Det er vigtigt, at man holder sig for øje, at selvom det kan være forbundet med en masse skyld og skam, at man er blevet snydt i de her sager, så sker det desværre for mange, det kan ske for alle, og det er ikke noget, man skal skamme sig over, siger Kresten Munksgaard og fortsætter:

- Ofte kan man faktisk få det bedre af at få talt om det og på den måde også være med til hjælpe andre med at undgå at blive snydt.

TV SYD har forsøgt at få en kommentar fra Meta, der ejer Facebook og Instagram, men virksomheden er ikke vendt tilbage på vores henvendelse. 

Galleri: Stort arkæologisk fund i Hedensted

Udgravningen har stået på længe, men det er først nu, at Vejle Museerne fortæller om deres usædvanlige fund ved Løsning Søndermark. Foto: Vejle Museerne
Udgivet

Langs motorvej E45 ved Hedensted har Vejle Museerne gravet en meget sjælden skat frem, der vidner og et krigerisk og rigt samfund. Se billederne fra fundet her.

Bilerne suser forbi Løsning Søndermark lige på kanten af E45, hvor der i øjeblikket bliver udviddet. De særligt opmærksomme bilister har fra tid til anden kunne bemærke jublende arkæologerne fra Vejlemuseerne, der efter eget udsagn har haft svært ved at få armene ned. De er nemlig i gang med at udgrave en gammel bosætning fra jernalderen.

Fund ved Løsning Søndermark:

  • 119 lanser og spyd

  • 8 sværd

  • 5 knive

  • 3 pilespidser

  • 1 økse

  • 1 ringbrynje

  • Fragmenter af minimum to edsringe/halsringe

  • Et bidsel

  • Fragmenter fra et signalhorn

  • Et hav af jern- og bronzegenstande, som endnu ikke er nærmere undersøgt og klassificeret.

  • Desuden er der fundet store mængder keramik, flint, mm., der viser at stedet har været beboet gentagende gange i løbet af mange tusinde år.

Størrelsen og betydningen kan udtrykkes klart.

- Udgravningen har vist sig at overgå alle vores forventninger, fortæller arkæolog og udgravningsleder Elias Witte Thomasen fra Vejlemuseerne.

Herunder kan du se billederne fra udgravningen.

Ved udgravningen blev det fundet to edsringe. Et kendt magtsymbol fra jernalderen. Foto: Vejle Museerne
Det er ikke kun våben, der blev fundet, her viser arkæologen et komplet offerkar frem. Foto: Vejle Museerne
Her ses sværd og andre våben. Foto: Vejle Museerne
En stor lanse var blandt de i alt 199 lanser og spyd, der blev fundet. Foto: Vejle Museerne
Her ses ringbrynjen, som betegnes som det største fund ved udgravningen. - Den tunge metalvest er sammensat af over 20.000 små ringe, og det er altså noget ganske særligt - også i år 400. Den har været virkelig værdifuldt, for det er kæmpe arbejde at lave. Det er ikke noget alle mand har haft, forklarer Dorthe Horn Christensen, der også er arkæolog på udgravningen. Foto: Vejle Museerne
Her ses flere spyd- og lansehoveder. - Den måde, krigsudstyret er gravet ned på, viser, at der er tale om ofring til de højere magter, forklarer arkæolog Dorthe Horn Christensen. Foto: Vejle Museerne
De mange skatte er fundet i forbindelse udvidelsen af E45 ved Hedensted. Her er flere sværd fundet. - Der sidder simpelthen nogle mennesker her, som har den sociale og økonomiske kapacitet til at samle mennesker omkring sig, og en af de måder at gøre det på, er ved at samle krigere og drage ud og deltage i krigshandlinger. Det er det, vi ser i denne gårdstomt her, fortæller arkæolog Elias Witte Thomasen. Foto: Vejle Museerne
Flere sværd og ringbrynjen. Brynjen blev desuden fjernet fra udgravningen med jorden omkring, da den skal graves frem på museet. Foto: Vejle Museerne

Flere tusinde elever deltager i nyt projekt - Skal åbne døren til forskningens verden

Udgivet

Gymnasieelever spiller i et forskningsprojekt om dansk historie en vigtig rolle. Torsdag fremlagde 300 af de i alt 3.000, der skal deltage i projektet, deres fund om helt almindelige danskere.

Torsdag var forskningen i fokus på Syddansk Universitet (SDU) i Kolding. 300 gymnasieelever, der spiller en central rolle, som "borgerforskere" i et forskningsprojekt, skulle nemlig fremlægge deres resultater.

Emnet var familierevolutionen i 1960- og 70erne. Eleverne havde derfor interviewet borgere, der levede i perioden, om oplevelser og erfaringer fra perioden.

- Vi så de her store forandringer med kvinder, der fik uddannelser og kom på arbejdsmarkedet. Vi kender meget til det fra politik og statistik, men ved meget lidt om, hvordan de dramatiske forandringer blev oplevet hjemme i familierne, forklarer en af forskerne bag projektet, Cecilie Bjerre, Ph.d., adjujnkt, historie, Syddansk Universitet.

Cecilie Bjerre, Ph.d., adjujnkt, historie, Syddansk Universitet. Foto: Anne Sophie Lindinger

For eleverne, der får forskerkasketten på, giver det ikke bare viden om familierevolutionen, men også et indblik i, hvad det vil sige at begå sig i forskningens verden.

- Deltagelsen betyder, at man som gymnasieelev mærker historien i live og forstår ens egen plads i den, når man eksempelvis taler med en ældre borger på et plejehjem, siger Cecilie Bjerre.

Familierevolutionen i 1960- og 70erne.

Under familierevolutionen blev kernefamilien bestående af mor, far og børn udfordret af nye eksperimenterende familieformer. Eksempelvis så man flere flytte i bofællesskaber og kollektiver. Samtidig kom flere og flere kvinder ud på arbejdsmarkedet, hvorfor snakken om ligeløn og -stilling blussede op. Dertil blev flere børn blev sendt i dagsinstitutioner.

Desuden var perioden præget af, at kvinder tog magten over egen krop og seksualitet. Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende steg siden slutningen af 1960’erne, og i dag er førstegangsfødende kvinder 29 år i snit mod 23 i 1960’erne.

Kilde: Danmarkshistorien.dk og faktalink.dk

Forskningsprojektet er kun lige begyndt, for over de næste fem år skal i alt 3.000 gymnasieelever indsamle omkring 10.000 livshistorier og interviews, der tilsammen skal blive til én stor database.

Åbner en dør til forskningens verden

Under familierevolutionen ændrede kønsrollerne sig og kvinderne fik en større stemme i hjemmene, men også på arbejdsmarkedet. Dog favnede resultaterne, der torsdag blev præsenteret, bredere end det.

Her var både mønsterbrydere og afghanske familier nemlig blandt de præsentationer, der blev fremvist.

- Jeg har talt med en person, der har haft en hård barndom, men brugt det som en styrke, de erfaringer han har fået, og dermed blevet mønsterbryder, forklarer Christoffer Lundblad Jensen fra Haderslev Katedralskole om sit interview.

Christoffer Lundblad Jensen deltager i forskningsprojektet og er elev på Haderslev Katedralskole. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

For Line Fadi fra Fredericia Gymnasium, tog hun afsæt i sit afghanske ophav til at gøre klogere på den almindelige afghanske familie.

- Vi har lavet en plakat, hvor vi fortæller om mennesker i vores liv, der kommer fra Afghanistan. Ofte hører man om afghanske menneskers oplevelser med krigen og dens påvirkning på deres liv, men ikke rigtigt om den helt almindelige afghaner og deres liv, fortæller hun.

Line Fadi præsenterede sine resultater om 'den almindelige afghanske familie' ud fra sin plakat. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

På Syddansk Universitet er gymnasieelevernes bidrag ikke den eneste gevinst, man håber på at få ud af projektet. Håbet er, at nogle af eleverne ser en karriere i forskningens verden.

- Det er ret interessant og jeg har endnu ikke besluttet, hvad jeg vil, så det er bestemt ikke udelukket, at jeg vil gå i retning af forskningen, fortæller Christoffer Lundblad Jensen.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com