Rosenmager har skabt særlig rose til ære for sin afdøde søn

Det tog ham lang tid at få podet sig frem den rigtige farve, men nu trøster Davids rose ham hver dag. Foto: Finn Grahndin, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Han har leveret roser i tusindvis til Vejle Kommune. Men han har også en rose tilegnet sin datter. Og sin søn David, der kun blev 16 år.

Han er 73 år. Pensionist. Han kunne bare blive liggende, men klokken syv om morgenen står han op. Roserne venter. De er hans venner. Hans kærlighed. Hans liv.

- Jeg går først ind igen klokken ti om aftenen. Medmindre der er fodboldlandskamp med Danmark. Jeg bruger nok 100 timer om ugen. Men man skal ikke have ondt af mig. Jeg nyder det, siger Per Eskelund Mortensen. 

Det gør han så meget, at han gerne står og falder i svime over en roses duft og design.

Gram Slots Rose vækker gerne stor interesse, når han holder foredrag om sin viden om roser. Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Personligt forhold til roser

Rosenmageren står der på et skilt ved Hvejselvej 119 i landsbyen Bjerlev. Her står – ja rigtigt gættet – nogle roser i en hvid nuance.

- Det er Sara, siger han med et glimt i øjet.  

Sara hedder hans datter. Ordene kommer ud af hans mund fyldt med stolthed. Roser er ikke bare roser, som det nok er for os andre. Roser er for ham dybt personlige. Hvor dybt vender vi tilbage til. Først en tur ind til ”børnene”, som han siger.

Sådan ser Sara ud. Rosen Sara. Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Dur - dur ikke

Rummet er – ja rigtigt - fyldt med roser. Det er her, de begynder deres barndom, og efterhånden som de vokser sig større, bliver de pottet om og får stadig støtte krukker at vokse i. Hvis altså de overlever Per Eskelunds sortering. Og den kan godt være hård.

- Det kan jo ikke nytte at bruge en masse tid og energi på roser, som alligevel ikke bliver til noget, siger han.  

Men de ”børn”, der klarer sig og vokser sig sunde og flotte – bliver flyvefærdige - får lov til at komme herfra og ud på marken. Det er en proces, der tager tid. Så hvis du tager imod tilbuddet om at få udviklet en personlig speciel rose til din udkårne, må du have tålmodighed.    

- Det tager i hvert fald seks år, men man kan jo vælge en af de, der står som foreløbig eneste eksemplarer og som kan mangfoldiggøres, siger han.

Pollen fra roserne skal bruges til nye spændende roser. Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Bier må ikke komme ind

I et andet drivhus foregår podningen. Her er der adgang forbudt for bier, som kan forstyrre podningen. Han skal jo vide, hvilke roser han parrer med hvilke.

 - Så jeg har sat et stopskilt op med en bi og en streg henover, så de kan se, at her må de ikke komme ind, siger han. Igen med det der hyggelige glimt i øjet.     

Hans enmandsfirma startede i 1988. I 2007 kom der virkelig gang i den, da han skulle finde en rose til Vejle Kommune og producere 9.500 roser i forbindelse med kommunesammenlægningen.

Bier kan rode godt rundt i den systematiske podning, hvis de kommer indenfor i forædlingsafdelingen.

Wow

Hvert år forædler han roser i titusindvis. Årligt sås cirka 25.000 frø af krydsninger mellem cirka 400 forskellige rosenarter. Det er trods alt noget for en pensioneret lærer fra Vonge skole. Men passionen er der ingen tvivl om.  

Han taler meget gerne og længe om den svære proces og de mulige resultater, der mest beror på ”jeg tror, at hvis man nu….” og ”ren og skær held”.

Han stopper ved en krukke med roser, der ser ud til at folde sig langsomt ud med en rød farve, der først markerer sig, men så afløses af det endelige resultat: En gul rose, der simpelthen kalder på udtrykket WOW.  

Der skal arbejdes meget med jord, og roserne skal flyttes rundt efterhånden som de vokser.

Kvinder er vilde med roser

Men her bliver Rosenmageren pludselig tavs.

 - Jeg kan ikke sige noget. Det er en rose, der skal udvikles. Måske noget stort, siger han mystisk.

Roser er til kvinder. Mænd er høfligt interesserede. Sådan deler hans full time-hobby de to køn, siger hans erfaring ham, som når han får besøg fra for eksempel en haveforening. Så står mændene lidt i baggrunden og kigger på, mens kvinderne straks giver sig til at røre roserne og indsnuse duften af dem.

- I sin tid, da jeg solgte roser fra min bil, gad jeg end ikke kigge op fra avisen, hvis der kom en enlig mand. Hvis der kom et par, ville kvinden gerne hen og se på roserne, mens manden forsøgte at trække hende væk fra det, men kom der en kvinde alene, så var det med at smile sødt, griner han.

Det tog ham lang tid at få podet sig frem den rigtige farve, men nu trøster Davids rose ham hver dag. Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Davids rose

Jo, roser kan noget. Og for Per Eskelund Mortensen kan de noget helt særligt. Nogle mere end andre selvfølgelig. I en krukke står der en rose, der drager øjet. Den lyser nærmest op. Og det er meningen. For rosen hedder David. Opkaldt efter hans søn, der kun blev 16 år.

- Han døde efter en fejloperation på Skejby Sygehus. Han havde en meget sjælden lungesygdom, som vi ikke kendte til og som pludselig brød ud. Efter nogle få måneder døde han mellem jul og nytår, fortæller Per Eskelund Mogensen med en stemme, der ikke levner tvivl om, at alle juledage siden og i fremtiden vil være uden julepynt, julesange og juleglæde.

 Nu står roserne og lyser op som et minde.

 - Så kan jeg se ham hver dag, siger han.

Elever afleverede deres telefon i 11 dage - Nu er skærmtiden halveret

Alle elever på Koldingegnens Idrætsefterskole skulle deltage i forsøget i 11 dage. Foto: Birgitte Svane, Koldingegnens Idrætsefterskole
Udgivet

Det er nemmere at lægge telefonen fra sig efter at have undværet den i halvanden uge. Det konkluderer to elever efter forsøget.

Efter 11 dage var det gensynets glæde for efterskoleeleverne på Koldingegnens Idrætsefterskole, der kunne aflevere den simple lånetelefon, de kun kunne ringe og skrive fra og i stedet få deres smartphone tilbage.

- Der var stor begejstring, da eleverne fik deres telefoner tilbage, og det var svært for dem at koncentrere sig bagefter. Jeg håber, de vil tænke mere over, hvordan og hvor meget de bruger deres telefoner fremover, fortæller Morten Svane, der er forstander på efterskolen.

Projektet var obligatorisk for eleverne, og personalet kunne frivilligt vælge at deltage samtidig.

Selvom Ida Simonsen og Laurits Sørensen er glade for at få deres mobiler tilbage torsdag eftermiddag, så mener de, at det har haft en effekt på deres forbrug.

- Jeg oplever, at jeg har nemmere ved at ligge mobilen fra mig, men nu må vi se, hvor længe det holder. Jeg synes dog, at jeg er blevet mere opmærksom på, hvor meget unødvendig tid jeg bruger på telefonen, siger Laurits Sørensen.

Ida Simonsen og Laurits Sørensen synes i starten, at det var specielt at skulle undvære deres smartphones. Foto: Birgitte Svane, Koldingegnens Idrætsefterskole

Laurits Sørensen fortæller også, at han oplever at falde hurtigere i søvn sammenlignet med før projektets start.

- Jeg er helt klart blevet mere bevidst om, hvor afhængig jeg er af min telefon, fortæller Ida Simonsen.

Ida Simonsens og Laurits Sørensen havde før forsøget et dagligt skærmforbrug på henholdsvis to og fire timer.

Efter 11 dage har de to elever omkring halveret deres forbrug.

Efterskolelivet har gjort forsøget nemmere

Mod al forventning beskriver de to efterskoleelever forløbet som 'overraskende nemt' efter nogle dage uden telefonen.

De er dog opmærksomme på, at det kan skyldes efterskolelivet. Her er der nemlig hundrede kammerater, som man kan snakke med, hvis man keder sig.

- Hvis vi lavede forsøget uden for skolen, ville det have været meget sværere, fordi man ikke hele tiden er omgivet af mennesker, man kan snakke med, når man keder sig, lyder det fra Laurits Sørensen.

Eleverne måtte selv udsmykke deres nye dumbphones. Foto: Birgitte Svane, Koldingegnens Idrætsefterskole

- Det var jo en ting, vi gjorde sammen - alle sammen. Jeg tror ikke, jeg kunne leve uden min egen mobil i elleve dage, hvis jeg skulle gøre det alene, siger Ida Simonsen.

Skærmtiden vender tilbage

Med telefonen tilbage inde for rækkevide, så tror de to elever, at skærmtiden stille og roligt vil stige den kommende tid.

- Ja, det tror jeg, at den gør. Selvom jeg er blevet mere bevidst om mit forbrug, er jeg sikker på, at jeg falder tilbage til mine gamle vaner, siger Ida Simonsen.

- Jeg håber, at jeg også på sigt har mindre skærmtid end før, vi startede forsøget, men det må tiden vise, siger Laurits Sørensen.

Grænselandet og mindretallet bliver glemt i nyt reformudspil, mener flere politikere

Regeringen præsenterede 18. september deres nye reformudspil, der blandt andet skal sammenlægge Region Sjælland og Region Hovedstaden til en. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Udgivet

Regeringen vil flytte det grænseoverskridende samarbejde fra regionen til kommunerne. – Det ødelægger det, vi har været årtier om at opbygge, lyder kritikken.

Regeringens udspil til en ny sundhedsreform møder nu kritik fra uventet kant.

Gennemføres udspillet, som det står nu, så vil det gå ud over det grænseoverskridende samarbejde mellem Region Syddanmark og den tyske nabodelstat Slesvig-Holsten, mener politiske kræfter på begge sider af grænsen.

Regeringen har i udspillet beskrevet, hvordan samarbejdet skal flyttes fra regionen ud til kommunerne, som et led i at bringe sundhedsvæsnet tættere på borgerne, men det ville være fatalt for alt det arbejde, som regionen ellers laver i grænselandet, mener blandt andre Slesvigsk Parti.

- Regeringen er på vej til at ødelægge et velfungerende samarbejde, som vi har brugt årtier på at opbygge. Hvis ansvaret for dette komplekse samarbejde flyttes fra Region Syddanmark til de mange kommuner i regionen, vil strukturen falde fra hinanden, siger formand for Slesvigsk Parti Rainer Naujeck.

Regeringen har glemt det kulturelle samarbejde

I dag samarbejder Region Syddanmark med den tyske delstat om blandt andet udvikling af den kollektive trafik på tværs af grænsen, klimahandleplaner, samarbejde om nye teknologier inden for sundhed, uddannelse og forskellige kulturprojekter, der skal styrke sammenholdet tværs over grænsen.

Med regeringens udspil, viser politikerne, ifølge Rainer Naujeck, at de ikke ved nok om landsdelens specielle kulturelle sammenhold.

- Det viser, at de ikke har forstået grænselandet, og det samarbejde vi har hernede, fortæller han.

Han bliver bakket op af Sydslesvigsk Vælgerforening, der ikke mener, at kommunerne er gearet til at varetage opgaverne, som regionen i dag løfter.

- Mindretallenes interesser overses fuldstændig i denne reform. Vi har i mange år kæmpet for at sikre, at det grænseoverskridende samarbejde bliver styrket, ikke svækket. Flytningen af ansvaret til kommunerne vil skabe uoverskuelige problemer, fordi kommunerne ikke har de nødvendige ressourcer eller overblik til at håndtere disse opgaver på samme niveau som regionerne, siger formand for Sydslesvigsk Vælgerforening Christian Dirschauer.

Formanden for Sydslesvigsk Vælgerforening Christian Dirschauer mener ikke, at kommunerne har ressourcer til at løfte det grænseoverskridende samarbejde. Foto: Sydslesvigsk Vælgerforening

770 mio. i udviklingsmidler på spil

Ifølge regionsrådsmedlem i Region Syddanmark Kim Johansen, så er der udover samarbejdet indenfor kultur, erhverv og uddannelse også store midler på spil i det tværeuropæiske EU-samarbejde, Interreg, som Region Syddanmark deltager i.

- Det er 770 millioner kroner, der bliver uddelt til tyske og danske virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Hvordan skal kommunerne blive enige om fordelingen af dem og løfte i fælles flok, når de i forvejen slås indbydes om udligningsreformen. Forslaget om at lægge samarbejdet over til kommunerne skal helt væk , siger Kim Johansen fra Socialdemokratiet.

Regionsrådsmedlem Kim Johansen (A) mener, at grænseområdet risikere at miste millioner af støttekroner, hvis regionen ikke længere skal varetage EU-samarbejdet Interreg. Foto: Region Syddanmark

Ifølge politikeren, der er medlem af regionens udvalg om Dansk Tysk samarbejde, så har regeringen fokuseret på sundhed i det nye reformudspil og glemt alle andre parametre.

- Det er en kæmpe fejl. De har helt glemt den regionale udvikling. Der mangler hele erhvervsdelen og den kollektive trafik, der er blevet parkeret i et udvalg. Det er ærgerligt, siger Kim Johansen.

Ifølge socialdemokraten, så har Danske Regioner indsendt deres samlede høringssvar til regeringen i sommerferien for at få forslaget taget af bordet.

Regeringen åben for andre løsninger

Ifølge Venstres sundhedsordfører, så har partiets bagland også rejst bekymring, efter forslaget blev præsenteret i sidste måned.

- Vi har hørt bekymringen, og den tager vi alvorligt. Det grænseoverskridende samarbejde er værdifuldt, og det skal fortsætte. Vi diskuterer lige nu med parterne og de andre partier, hvordan, siger Christoffer Aagaard Melson.

Ifølge venstres sundhedsordfører Christoffer Aagaard Melson, så er regeringen åben for forslag, så samarbejdet på tværs af grænsen ikke går tabt.

Det er, ifølge sundhedsordføreren, for tidligt at sige, om det grænseoverskridende samarbejde bliver hos regionen, som det ser ud i dag.

- Vi er åben for alle gode forslag, og jeg kan godt berolige dem i, at vi finder en løsning, for det gode samarbejde skal ikke skylles ud med badevandet, siger Christoffer Aagaard Melson.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_cbt Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
Chartbeat
_cb Chartbeat
userId tvsyd.dk
_chartbeat4_expires Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
visitedPagesV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
lidc LinkedIn
bscookie LinkedIn
li_gc LinkedIn
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
JSESSIONID LinkedIn
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com