Landmand har udskiftet hele sin besætning for at gå CO2-afgift i møde

Kent Davidsen, ejer og direktør af Davidsen Landbrug, vil gerne gøre noget for vores fælles klima og mener, at flere landmænd bør gøre det samme, inden de bliver ramt af politiske krav. Foto: Finn Grahndin, TVSYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Danske landmænd og deres organisationer har øjnene stift rettet mod debatten om en CO2-afgift. For afgiften kan blive pålagt enten forbrugerne - eller landbruget. Vi må selv gå i gang, opfodrer lokal landmand

Muuuuuh, siger ko nummer 06787.

Den er på vej rundt i malkekarrusellen her på Davidsen Landbrug i Nørre Nebel.

Koen er én ud 970 malkekøer på ejendommen. Den er vel at mærke en jerseyko, for ejeren Kent Davidsen har besluttet at udskifte de sortbrogede med jerseykøer.

- Vi kigger nøje på mængden af foder, og jerseykøer bruger en hel del mindre, så det er godt både for vores udgifter naturligvis, men også for klimaet, siger Kent Davidsen.

Hvis vi ikke selv tager fat, vil vi i stedet for blive mødt med krav om at gøre det

Kent Davidsen, ejer og direktør, Davidsen Landbrug

Efter malkningen er ko nummer 06787 tilbage i stalden for at spise sig mæt i dagens foder. Jersey-køer spiser mindre og producerer dermed også mindre gylle. Foto: Finn Grahndin, TVSYD

Det er et absolut nej tak til afgift på landbruget. Det er ikke noget, der er til fordel for hverken landbruget eller den enkelte landmand i det hele taget

Hans Kristian Skibby, folketingsmedlem, Danmarksdemokraterne

Snart bliver den her store stalsbygning beklædt med solceller, der skal producere strøm til gården. Foto: Finn Grahndin, TVSYD

Landbruget kommer også til at skulle kigge i retning af at skulle mindske CO2-udledningen. Jeg håber dog, at de landmænd, der går forrest også kan blive belønnet for det

Anni Matthiesen, folketingsmedlem, Venstre

Så er ko nummer 06787 i gang med dagens første omgang i malkekarrusellen. Foto: Finn Grahndin

Plan for CO2-afgift på vej

Svarer-udvalget blev nedsat for at få en ensartet CO2-afgift, som er "et afgørende instrument til at opnå den ambitiøse målsætning om at reducere klimabelastende udledninger i Danmark med 70 pct. frem mod 2030", skriver skatteministeriet.

Men rapporten er blevet udsat. Mediet Effektiv Landbrug skriver således: .

Det er kun en måned siden, formanden for udvalget, Michael Svarer, sagde til Effektivt Landbrug, at det var udvalgets plan at komme med rapporten ultimo efterår. Altså inden den 1. december.

Men sådan bliver det ikke, for rapporten er udskudt for anden gang. Nu forventes den først at være klar i den første uge af februar måned. Det oplyser Michael Svarer til Jyllands-Posten.

Den nye udskydelse bliver ikke vel modtaget af Signe Munk, der er klimaordfører hos SF.

- At få lavet en CO2-afgift for landbruget er en af de vigtigste beslutninger, der skal træffes på klimaets og miljøets vegne. En udsættelse betyder, at vi kommer senere i gang. Og det har klimaet ikke gavn af. Det bekymrer mig, siger hun til avisen.

Det mener folketingspolitikere om afgift på landbruget

Hans Kristian Skibby

Hans Kristian Skibby

Der kan ikke blive tale om en afgift på landbruget, hvis man spørger Hans Kristian Skibby, der er valgt ind i Folketinget for Danmarksdemokraterne i Østjyllands Storkreds.

- Det er et absolut nej tak til afgift på landbruget. Det er ikke noget, der er til fordel for hverken landbruget eller den enkelte landmand i det hele taget, siger han.

I stedet vil han lave ordninger, der opfordrer landmænd til at være klimabevidste i deres produktion på andre måder. Og så understrejer han, at landbruget ikke er alene om at løfte ansvaret for en grønnere fremtid.

- Den diskussion, vi har i Danmark om, hvor vi skal hen, skal gå på flere ben, siger Hans Kristian Skibby.

Anni Matthiesen

Anni Matthiesen

Der skal afgift på landbruget, mener Anni Matthiesen, der er valgt ind som folketingsmedlem for Venstre i Sydjyllands Storkreds.

Hun hæfter sig dog ved, at pengene også skal føres tilbage til landbruget i forholdet 1:1, som det er beskrevet i regeringsgrundlaget, som også Venstre står bag.

- Landbruget kommer også til at skulle kigge i retning af at skulle mindske CO2-udledningen. Jeg håber dog, at de landmænd, der går forrest også kan blive belønnet for det, siger hun.

Den grønne omstilling er dog også en opgave for den enkelte borger, mener Annie Matthiesen.

- Det er uanset, om man er landmænd eller bare os hver især. Er der ting, vi allerede kan gøre, så burde vi gå i den retning, siger hun.

Henrik Frandsen

Henrik Frandsen

Afgift er vejen frem, hvis CO2-udledningen fra landbrugsproduktion skal ned, spørger man Henrik Frandsen, der er Folketingsmedlem for Moderaterne i Sydjyllands Storkreds.

- Vi er i Moderaterne helt overbevist om, at vi skal have en afgift på landbrugsproduktion, men det skal være en afgift, der er klogt skruet sammen, siger han.

Eksempelvis vil Henrik Frandsen belønne de landmænd, der er klimabevidste, ved at de skal betale en lavere afgiftssats, end landmænd der ikke har mindsket deres CO2-udledning.

Og Danmark kan få gavn af at gå forrest i den grønne omstilling ifølge folketingspolitikeren.

- Landbruget er et af de områder, hvor vi har mulighed for at blive et forgangsland for hele verden. Vi har så meget teknologi, og kan vi kombinere landbruget med vores vidensinstitutioner, så tror jeg vi kan komme ud på den anden side af den grønne omstilling stærkere, end vi står i dag, siger Henrik Frandsen.

Gode penge i godt klima

Udfærdigelsen af en klimahandlingsplan – en såkaldt ESG – ligger på bordet foran Kent Davidsen. Han mener, at landmændene gør klogt i at tænke i disse baner.

- Hvis vi ikke selv tager fat, vil vi i stedet for blive mødt med krav om at gøre det, siger han.

Landbruget er et af de områder, hvor vi har mulighed for at blive et forgangsland for hele verden

Henrik Frandsen, folketingsmedlem, Moderaterne

Kent Davidsen, til højre, her med prisen som Fremtidens Landmand 2022. En pris givet af Sydvestjysk Landbrug og Seges. Foto: Pressefoto Varde Kommune

Preben Friis-Hauge, formand for Udvalget for Plan og Teknik i Varde Kommune sagde i den anledning: 

”John (anden prisvinder, red.) og Kent viser på hver deres måde vejen for landbruget i Varde Kommune såvel som resten af landet. Med innovative løsninger inspirerer de til udvikling og vækst i et erhverv, hvor det mere end nogensinde er nødvendigt.”

På TV SYD Play kan du blive klogere på fremtidens landbrug i Danmark, grøn energi og danskernes forbrugsvaner, når folketingspolitikerne Anni Matthiesen (V), Hans Kristian Skibby (Æ) og Henrik Frandsen (M) debatterer den grønne omstilling.

Hvordan kan man leve med sorg? To mødre mistede et barn – nu giver de bud på svar

Tina Kreutzer (tv) og Dorte Rønne (th) laver sammen podcasten "Livet med sorgen". Foto: Pia Thordsen
Udgivet

Med syv måneders mellemrum mistede Dorte Rønne og Tina Kreutzer fra Vejle deres førstefødte børn i forfærdelige ulykker. Det er der kommet et website, en podcast og en bog til og fra en sørgende ud af.

Taknemmelighed. Hvordan finder man ind til den følelse midt i sit livs værste mareridt?

I årevis havde Tina Kreutzer skrevet taknemmelighedsdagbog. Men nu var hun knust. Ødelagt af sorg efter tabet af sin datter.

En november-morgen i 2022 havde hun fået den værste besked i sit liv: Hendes 23-årige datter var omkommet samme nat. Ramt af et nattog, mens hun sad og tog håndcreme på et helt forkert sted.

I dagene, ugerne og månederne efter ulykken var det som om, sorgen voksede. Ikke kunne være i hendes krop.

Alligevel måtte hun fortsætte. Sætte pennen til papiret og skrive: Taknemmelig for et par timers sammenhængende søvn i nat.

Ingen hjælp at hente

Tina Kreutzer skrev smerten ud. Talte om den. Forsøgte at holde igen. Ikke overvælde folk med den smerte, som til tider voksede uudholdeligt i hendes indre. Indimellem taknemmelig, når andre tog emnet op. Indimellem ikke.

Tina Kreutzer fik malet et billede af sin datter, da hun var død. Foto: Pia Thordsen

Søgte på Facebook efter svar på, hvordan man får smerten til at blive mindre, men fandt intet.

- Jeg tror ikke, der findes et svar, siger hun med et lille smil og med næsten to års afstand til den forfærdelige morgen i november. Med næsten to års erfaring med at være mor til et dødt barn.

Fra en mor til en mor, der har mistet

Og så måske findes der et svar alligevel.  

I hvert fald var Tina Kreutzer ikke i tvivl om, hvad hun måtte gøre, da et vennepar over en middag en aften fortalte om deres nabo, Dorte Rønne, som netop havde mistet sin 22-årige søn.

Vi gik en tur ved Haraldskær, og da vi kom tilbage til parkeringspladsen, vidste vi, at vi begge havde en energi, og at vi skulle bruge det her til noget meningsfuldt.

Dorte Krogsgaard Rønne, podcastvært og bogholder, Skibet

Lige så meningsløst som Tinas datter, Sara, var han omkommet. Druknet i et vildmarksbad, mens hans venner var gået op for at sove. Han ville ikke med.

Endnu engang måtte Tina skrive. En besked fra en mor der har mistet, til en anden mor der har mistet: Jeg er i samme situation som dig, og du skal vide, jeg er her, hvis du har brug for at tale.

Holder den døde i livet

Det havde Dorte Rønne. Hendes søn døde en fredag i juni 2023. Mandag skrev Tina, og fra da af havde de to kvinder hinanden at tale med om alt det, andre ikke forstod – eller som bare var for meget at forvente, andre skulle kunne forstå eller holde ud at blive ved og ved med at tale om.

Første gang de mødtes, indså de, at de havde noget særligt sammen, som rakte ud over tabet.

Det hjælper mig, fordi på den måde holder jeg også Sara i live: ved at tale om sorg og om død og om det at have mistet, for så er hun stadigvæk med i mit liv.

Tina Kreutzer, podcastvært og sundhedskonsulent, Vejle

- Vi gik en tur ved Haraldskær, og da vi kom tilbage til parkeringspladsen, vidste vi, at vi begge havde en energi, og at vi skulle bruge det her til noget meningsfuldt, siger Dorte Rønne.

Dorte Rønne og hendes familie laver nye minder sammen. Hvert år fremover vil de holde et "Caspers minde gokart-ræs", hvor familie og venner kæmper om andenpladsen. Førstepladsen kan ingen vinde. Den plejede Casper at kapre, og nu er den hans for altid. Foto: Pia Thordsen

Det blev til et website. Først CASA Memoria: Casper og Saras minde. Så ”Mindernes Hus”. Og en podcast. ”Livet med sorgen”.

De havde begge et behov for at beholde de døde i livet.

- Det hjælper mig, fordi på den måde holder jeg også Sara i live: ved at tale om sorg og om død og om det at have mistet, for så er hun stadigvæk med i mit liv. Ligesom de andre børn, siger Tina Kreutzer.

Sorgen forvinder ikke. Den kommer vi til at leve med resten af vores liv, så hvordan lever vi et godt liv med sorgen?

Dorte Krogsgaard Rønne, podcastvært og bogholder, Skibet

Vil hjælpe andre

At dele er at hele, står der på forsiden af Mindernes Hus.

Det er noget af det, Tina Kreutzer og Dorte Rønne har lært gennem deres egen sorgproces.

Det hjælper at tale om døden. Om de døde. Om livet og de levende.

- Sorgen forvinder ikke. Den kommer vi til at leve med resten af vores liv, så hvordan lever vi et godt liv med sorgen, spørger Dorte Rønne.

Det er dét spørgsmål, de to kvinder afsøger i deres podcast. De spørger sig selv, og andre der har oplevet sorg – har andre indgange til at håndtere sorgen, end de selv har. Professionelle: Præster, bedemænd, psykologer. Helt almindelige mennesker som dem selv. Saras veninder, som har stærke historier om tab og savn, om skyldfølelse over selv at være i live og om frygt for at blive den næste.

Dorte Rønne og hendes mand René Rønne. Han er ikke Caspers biologiske far, men har været i Caspers liv siden han var to år gammel. Foto: Pia Thordsen

De planlægger også at lave sorggrupper, hvor mennesker, der har mistet, kan møde – og forhåbentligt hjælpe – hinanden. Ligesom Tina og Dorte selv har kunnet hjælpe hinanden.

Websitet og podcasten er både hjælp til andre, og hjælp til selvhjælp, erkender de.

Glæder sig over øl på graven

Sorgen har de to kvinder oplevet og håndteret på hver sin måde.

Mens Tina Kreutzer gang på gang har været på ulykkesstedet i Odense for at forsøge at forstå ulykken, har Dorte Rønne aldrig besøgt det sted, hvor hendes søn omkom.

Inderst inde er jeg supervred. Vred over min situation og frustreret over den og har lyst til at blive sur og gnaven og indadvendt og lægge mig ned og dø også. Men det spor skal ikke bevæge mig ned ad.

Tina Kreutzer, podcastvært og sundhedskonsulent, Vejle

- Det ligger ikke langt herfra. Men jeg har ikke haft brug for at se stedet for at forstå, at han ikke er her mere, siger hun.

Lige som Tina Kreutzer har hun valgt ikke at gå ned ad bitterhedens vej.

- Casper kunne være stædig. Og ja, man skal ikke forlade en person i vandet. Men de gjorde det jo ikke med nogen ond hensigt, siger hun. Derfor har hun aldrig været vred på nogen.

Og hun glæder sig, når der står øl fra vennerne på hans grav. Glæder sig over, at de også husker.

Dorte Rønne glæder sig over, at vennerne husker Casper og sætter en øl ved hans grav for at mindes. Foto: Pia Thordsen

Hvis du går gennem helvede

Dorte Rønne har stadig tre hjemmeboende børn.

Tina Kreutzers yngste flytter snart hjemmefra. Hun har tre levende børn, og dem har hun et ansvar for.

- Jeg har jo masser at leve for, siger Tina Kreutzer.

De levende børn er noget af det, der har drevet dem begge ud af sengen om morgenen.

Tina Kreutzer har udgivet en bog med sine tanker gennem det første år efter datterens død. Foto: Pia Thordsen

- Men inderst inde er jeg supervred. Vred over min situation og frustreret over den og har lyst til at blive sur og gnaven og indadvendt og lægge mig ned og dø også. Men det spor skal ikke bevæge mig ned ad, siger Tina Kreutzer.

Hun praktiserer det, som Winston Churchill engang anbefalede: Hvis du går gennem helvede, så bliv ved med at gå.

- Jeg bliver nødt til at holde mig selv oppe. Og et af de kneb jeg bruger – en af de ting, der hjælper mig – er at have fokus på det lyse, så jeg ikke dykker. Jeg er virkelig bange for at dykke, fordi jeg bange for ikke at komme op igen, siger hun.

En ny, rædselsfuld følelse

Sorgen kommer og går. Vokser. Fader ud. Vokser igen. Men nu er der kommet en ny følelse: savnet.

- Den følelse er også rædselsfuld, siger Tina Kreutzer.

- Det er en ny følelse – lige som jeg troede, at jeg havde nået et følelsesmæssigt ultimatum, så kommer det her, og jeg har hørt folk sige, at de savner deres døde børn 30 år efter, de er døde. Det er en forfærdelig tanke.

- Inderst inde vil jeg jo slet ikke have, at det her er ægte, og jeg håber stadig på at vågne op. At der er nogen, der siger til mig, at det hele var bare en drøm.

Casper Krogsgaard Klausholm og Sara Kreutzer Rosager står side om side, når deres mødre optager podcasts om livet med sorgen. Foto: Pia Thordsen

Nyudnævnt klimaskole skal rekruttere unge og ufaglærte til erhvervsuddannelserne

Det giver god mening, at netop Rybners i Esbjerg er blevet udnævnt som klimaerhvervsskole, mener Michael Mathiesen. Foto: TV SYD
Udgivet

Rybners i Esbjerg er netop blevet udnævnt som ny klimaerhvervsskole. Det vil gøre de erhvervsfaglige uddannelser mere attraktive for både unge og ufaglærte, mener bestyrelsesformand.

Regeringens udnævnelse af Rybners i Esbjerg som klimaerhvervsskole glæder flere, blandt andet Michael Mathiesen, der er bestyrelsesformand på Rybners og bestyrelsesmedlem i Dansk Industri.

Ifølge ham, vil udnævnelsen nemlig føre til, at flere unge tiltrækkes af erhvervsuddannelserne.

- Jeg tror, vi kan gøre det mere attraktivt at søge ind på erhvervsskolerne, fordi der er mange unge mennesker, der tænker ind i den grønne omstilling og godt kan se, at vi kan ikke blive ved med at bruge ressourcerne, som vi har gjort førhen, fortæller Michael Mathiesen.

Han mener, at uddannelserne på Rybners gøres mere attraktive, ved at skolen nu er udnævnt som klimaerhvervsskole. Blandet andet fordi det, med hans egne ord, er 'sexet', at søge ind som eksempelvis elektriker eller smed, og dermed få lov til at være med til at udfolde den grønne omstilling.

Ikke udelukkende unge mennesker

Selvom den nye titel som klimaerhvervsskole kommer til at tiltrække flere af de unge, så er der også en anden gruppe, der ifølge Michael Mathiesen er vigtig at tiltrække.

- Vi har også brug for at omskole ufaglærte til at varetage nogle af de grønne jobs, som kommer, og det tror jeg også en masse ufaglærte godt kan se sig selv i, siger Michael Mathiesen og uddyber:

- Hvis man ser langt ud i fremtiden, så vil der nok ikke være ret mange arbejdsløse, hvis du får en uddannelse inden for energisektoren.

Esbjerg skal være 'first mover'

Ifølge Michael Mathisen kunne titlen som klimaerhvervsskole ikke være landet i en bedre by end Esbjerg.

- Hvis ikke Esbjerg, så ved jeg ikke, hvor den skulle ligge. Vi har i forvejen en masse grøn energi i byen, forklarer Michael Mathiesen.

Han mener derudover, at det er positivt, fordi der i Esbjerg i høj grad mangler arbejdskraft inden for alle håndværksindustrier.

Han pointerer dog, at det er vigtigt at tiltaget på sigt bredes ud til landets andre erhvervsskoler.

- Nu skal Rybners tage førertrøjen på og være 'first movers' på de grønne uddannelser. Og så skal de ting, der giver mening, udrulles på landets øvrige erhvervsskoler efterfølgende, forklarer Michael Mathiesen og tilføjer:

- Derfor er det jo ikke bare i Esbjerg, det her skal rulles ud. Det er jo over hele landet, vi skal se ind i den grønne omstilling, og se, om vi kan sikre arbejdskraft til den.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com