Jægere skyder "skræmmende mange" mårhunde

Mårhund nummer 63 afventer sin skæbne: En dødsdom. Foto: Finn Grahndin, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

10 jagtforeninger i Varde Kommune er gået ind i kampen mod den uønskede dyreart - og de er overraskede over, hvor mange mårhunde der er.

63.

Så mange mårhunde har jægerne på Varde-egnen på bare to en halv måned fået ram på.

- Det er skræmmende mange. Det er mange flere, end vi regnede med - og mange flere, end mange andre regnede med, siger formanden for Mårhundegruppen Varde Øst, Jakob Arnbjerg, til TV SYD.

Den seneste mårhund i rækken - fanget for blot nogle timer siden - er kun en hvalp. Den kigger med sørgelige øjne ud gennem gitteret i fælden, men der er ingen nåde.

Mårhunden

  • Ifølge Københavns Universitet er en mårhund allerede kønsmoden fra den er et år gammel. En hun får i gennemsnit 11 hvalpe. Det betyder, at bestanden på bare tre år kan vokse med flere hundreder.  
  • I 1995 var mårhunden stort set ukendt i Danmark. I dag vurderes bestanden til at være 2-3.000. 

Snart er den stor nok til at formere sig, og så går det stærkt. Og selv viser den ingen nåde, når den jager.

- Den søger sine fødeemner utroligt bredt, og det gør den dygtig til at overleve, men det går hårdt ud over næsten alle dyr i naturen, siger Jakob Arnbjerg.

Nuttet - men uønsket

Mårhunden er en invasiv art. Det betyder, at den er uønsket i Danmark - og at den gerne må skydes. Faktisk har myndighederne fra den 1. juli tilladt, at jægere også kan skyde den efter solnedgang i håb om at gøre indhug i bestanden.

Den grådige mårhund er på ingen måde kræsen. Spiser stort set alt: Fugle, æg, små pattedyr, padder, insekter og ådsler.

Mårhunden er - i modsætning til en del andre danske rovdyr - en god svømmer. Så den kan sagtens tage fugle, der bygger rede i sumpe, ved småsøer eller ude på øer i søer, hvor de ellers kan være i fred for eksempelvis ræven.

Fjender har den kun få af. Ræven kan måske snuppe en hvalp. Det samme med kongeørn og hornugle.

En million mårhunde i Finland

Mårhunden hører egentlig hjemme i Østasien, men kom til Europa under det gamle Sovjetunionen. Den skulle bruges til jagt og pelsavl.

I Finland er bestanden eksploderet til en million, og mårhunden er nu det dyr, man skyder flest af i landet.

- Jeg håber, vi kan fortsætte med den skarpe regulering, vi har nu. Alternativet er, at man ender som i Finland, hvor mårhundene har overtaget naturen, siger Karsten Klint fra Starup Jagtforening og Mårhundegruppen.

Anders Bruun fra Næsbjerg Jagtforening og Mårhundegruppen ved siden af mårhund nummer 63. Foto: Finn Grahndin

Mårhundegruppen Varde Øst håber nu, at flere borgere vil holde øje med de uønskede dyr og kontakte gruppen, hvis de ser noget.

Medlemmerne vil derefter sætte et vildtkamera op for at finde ud af, om der er en mårhund på færde. Den vil så blive fanget i en fælde eller skudt.

Sure billister fyldte Ingrids indkørsel med skrald - nu har sagen taget ny drejning

I 22 dage slap Ingrid Marie Lorentzen for at få kastet skrald i sin indkørsel. Foto: Silas Brandt Lilliecrona, TV SYD
Udgivet

Forbipasserende billister kaster skrald ind til Ingrid Marie Lorentzen som straf for, at hun lod en fotovogn parkere i hendes indkørsel.

I et halvt år har billister smidt dåser, plastikemballage, mælkekartoner og meget andet ind på Ingrid Marie Lorentzens grund på Varde Hovedvej ved Bramming.

Det er en straf for, at hun tilbage i juli sidste år sagde ja til at lade en af Syd- og Sønderjyllands Politis fotovogne parkere på hendes grund.

Men siden den vestjyske pensionist i midten af december kom med et opråb, har chikanen endelig holdt op.

- Jeg tænkte bare 'arhhh', det er dejligt ikke at være utryg igen.

Desværre skulle hun kun to dage ind i det nye år, før den var gal igen.

- Så ser jeg pludselig, at der er to-tre sølvpapirskugler ude foran, da jeg er oppe ved min postkasse. Det har jeg ikke oplevet, siden jeg anmeldte det. Indtil i går gik alt efter bogen. Nu tænker jeg bare, at det aldrig stopper.

Tomme ketchupflasker, dåser og plastikemballage fra færdigretter er bare nogle af de ting, billisterne kaster. Foto: Silas Brandt Lilliecrona, TV SYD

Kameraer skal fange gerningsmændene

Efter Ingrid Marie Lorentzen anmeldte chikanen til Syd- og Sønderjyllands Politi, har hun fået sat to kameraer op.

- Der kom en tekniker den 23. december og satte dem op. Der hænger et op ad en gammel svinestald og så en skråt op ad indkørslen. Det er ikke vildtkameraer, men de er meget professionelle, og der er trukket forlængerledninger ind til huset.

Det er et kamera fra en fotovogn som dette, Ingrid Marie Lorentzen har haft stående på sin grund. Foto: Silas Brandt Lilliecrona, TV SYD

De to kameraer er første skridt i kampen om at fange de billister, der i mange måneder har målrettet deres affald Ingrid Marie Lorentzens indkørsel.

- Nu har jeg det sådan lidt igen, at jeg er utryg, for jeg havde håbet, at de havde hørt, at der var overvågning. Jeg kan godt leve med lidt sølvpapirskugler, men det er ikke i orden.

Mange støttende beskeder

Rigtig mange mennesker har læst om Ingrid Marie Lorentzens oplevelser, og udover anerkendelser i det lokale supermarked, så er flere beskeder også tikket ind på telefonen.

- Jeg har fået en masse beskeder fra fremmede på Messenger, hvor folk skriver ''stærkt Ingrid Marie'', ''kom igen'', ''godt gået'' og ''hvor er du sej!''. Jeg føler mig virkelig bakket op.

Men nu er virkeligheden, at sølvpapirskuglerne igen ligger i hendes indkørsel. Nøjagtigt som for 22 dage siden. Og det får den vestjyske pensionist til at sidde tilbage med en følelse af afmagt.

- Jeg tænker bare, det her er endeløst. Måske skal jeg bare lære at leve med det?

TV Syd har forsøgt at få en kommentar fra Syd- og Sønderjyllands Politi omkring sagens udvikling, men det har endnu ikke været muligt.

Nye regler kan koste Malene og hendes søster over halvdelen af kunderne

Kørelærer Malene Nygaard Christensen kalder det forskelsbehandling at tilbyde køreprøverne på engelsk og i Sønderjylland også på tysk, men udelukke andre sprog. Foto: Helle Eriksen, tvSyd
Udgivet

Fra årsskiftet var det ikke længere muligt for køreskoleelever at have tolk med til prøverne, og det giver udfordringer på en køreskole i Vejle.

Malene Nygaard Christensen og hendes søster er tredje generation på køreskolen BK Vejle. En stor del af deres forretning er elever med udenlandsk baggrund, fordi de har en arabisktalende kørelærer ansat.

- Han har opbygget et kæmpe netværk, så eleverne kommer fra hele Danmark for at tage kørekort hos ham. Sideløbene har vi også en tolk til førstehjælp, så vi kan lave det hele på arabisk til de elever, der har et stort behov for at integrere sig, så de kan komme ud at arbejde, siger Malene Nygaard Christensen.

Jeg kan ikke lide, at man frasorterer nogle minoriteter, som er i Danmark, og som gerne vil være i Danmark. Så på den måde synes jeg, der er tale om forskelsbehandling

Malene Nygaard Christensen, kørelærer og medejer, BK Vejle

Indtil 1. januar i år havde eleverne mulighed for af egen lomme at betale en tolk for at tage med til både teori- og køreprøve, men det blev forbudt fra årsskiftet. Nu frygter kørelæreren i Vejle, at mange med udenlandsk baggrund kommer til at opgive at tage et kørekort.

- Udfordringen er helt klart teoriprøven, hvor de ikke kan forstå alle begreberne på dansk, så mange vil komme i klemme, fordi de ikke kan tage prøven på deres eget sprog, siger Malene Nygaard Christensen, der frygter, at det kan blive et samfundsproblem.

Det siger de nye regler:

Køreprøven skal fremadrettet kunne afvikles på enten dansk eller engelsk hos Færdselsstyrelsens prøvesagkyndige. Dermed bortfalder den nuværende mulighed for at bruge tolk. Der vil dog være særlige foranstaltninger i forhold til at aflægge prøve på tysk i det dansk-tyske grænseområde, samt på færøsk og grønlandsk. Tiltaget skal hindre muligheden for at snyde i forbindelse med prøver på sprog, som den prøvesagkyndige ikke behersker.

Kilde: Transportministeriet

Aftalen er indgået mellem transportministeren og kørelærerbranchen.

- Vi har mange, der skal bruge kørekortet til at køre for GLS eller Bring, men de kan ikke komme ud og arbejde uden et kørekort, siger hun.

Længere tid og flere penge for et kørekort

Argumentet for de nye regler har været at komme snyd til livs, fordi der har været indberetninger om tolke, der kommer med svarene på vegne af eleverne.

Hvis ikke den prøvesagkyndige kan sproget, bliver det ikke opdaget, men Malene Nygaard Christensen mener, man kunne have tyet til andre tiltag end at forbyde tolkene.

- Man kunne optage prøverne og lave stikprøvekontroller. Jeg har aldrig selv oplevet snyd eller fået indberetninger om snyd hos os i mine 20 år som kørelærer, og jeg savner noget dokumentation for omfanget af problemet, siger hun.

Malene Nygaard Christensen (tv.) og hendes søster Simone Nygaard Christensen overtog familiens køreskole i 2013. Foto: Helle Eriksen, tvSyd

Det er stadig muligt at undervise eleverne på eksempelvis arabisk, men prøverne foregår på dansk eller engelsk - og i Sønderjylland også på tysk.

- Jeg kan ikke lide, at man frasorterer nogle minoriteter, som er i Danmark, og som gerne vil være i Danmark. Så på den måde synes jeg, der er tale om forskelsbehandling, lyder det fra Malene Nygaard Christensen.

Hidtil har det taget de udenlandske elever omkring tre måneder at tage kørekort hos BK Vejle. Nu må de formentligt investere mere tid og flere penge, hvis de vil bestå.

- Jeg vil tro, at det i bedste fald kommer til at tage dem tre måneder mere at tage kørekortet. Og så vil jeg ikke tænke på, hvad det i værste fald vil tage for dem, der har rigtig svært ved det. Og det er jo så bare tid, men der er jo også noget økonomisk i det, siger Malene Nygaard Christensen.

De nye regler er kun tre dage gamle, og det er for tidligt at sige, hvilken betydning de får for Malene Nygaard Christensen og hendes team, men hun frygter, at det kan blive sværere at få hjulene til at køre rundt.

- Hvis vi mærker konsekvensen af det her hårdt, så går vi 60 procent ned i omsætning. Ikke lige på én gang, men hen ad vejen, og det er altså meget, når vi har opbygget et stort kundegrundlag over de sidste 20 år, som egentlig bare kan kan smuldre på no time, siger hun.

Transportminister Thomas Danielsen (V) har sammen med kørelærerbranchen underskrevet aftalen om de nye regler, der trådte i kraft 1. januar 2025. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

tvSyd har bedt transportminister Thomas Danielsen (V) om et interview, men han har ikke haft mulighed for at stille op.

I et svar til Folketingets transportudvalg sidste år skrev han, at udgangspunktet var, at det måtte kunne forventes, at de fleste borgere, der bor eller arbejder i Danmark, kan klare prøverne på dansk eller engelsk.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
_clsk tvsyd.dk
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com