Hun begyndte at cykle for få år siden - nu er hun på landsholdet

Christina Lorenzen elsker at udfordre sig selv. Udfordringerne på cyklen har samtidig givet hende en masse nye bekendtskaber, fortæller hun. Foto: Lea Wikborg
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Selvom Christina Bragh Lorenzen kommer fra en cykelglad familie, så havde hun ingen planer om, at hun også skulle cykle. Nu kører hun et af de største løb for kvinder, som søndag kommer gennem Syd- og Sønderjylland.

Da Christina Bragh Lorenzen var teenager begyndte hendes forældre at gå op i cykling. 

Derfor blev der i perioder ikke snakket om meget andet end det, når familien var samlet rundt om spisebordet i hjemmet i Varde.

- Jeg ved ikke, om de ramte en midtvejskrise, eller hvad det var. De begyndte i hvert fald begge to at cykle, fortæller hun med et grin.

På trods af forældrenes store interesse for cykelsport så var cykling ikke noget, som hun havde planer om at kaste sig over.

- Jeg har altid svoret, at det skulle jeg aldrig begynde på. Det er jo ikke sejt at lave det, ens forældre laver, siger hun.

Lånte en cykel af forældrene

27-årige Christina Bragh Lorenzen flyttede fra fødebyen Varde til København for at studere for syv år siden, da hun havde færdiggjort gymnasiet.

Det kom som et chok for mig i starten, hvor meget tid man egentlig skal bruge på det

Christina Bragh Lorenzen, cykelrytter

Men efter noget tid i hovedstaden manglede hun noget at give sig til i sin fritid.

- Jeg har spillet fodbold hele mit liv, og jeg kom aldrig rigtig videre med det, da jeg flyttede til København. Så jeg skulle finde på noget nyt at lave, siger hun.

Derfor faldt valget på noget, som hun ellers tidligere havde svoret, at hun aldrig ville begynde på:

Cykling.

Christina Bragh Lorenzen lånte en cykel af sine forældre og begyndte for cirka fire år siden at køre hos cykelklubben ABC København.

Blev overtalt til konkurrencecykling

Nogle få år senere blev det dog en anelse mere seriøst for den 27-årige vardenser, da klubben valgte at oprette et elitehold for kvinder.

- Dengang sagde jeg i første omgang nej, fordi jeg tænkte ikke, at jeg skulle køre konkurrencecykling. Jeg tænkte bare, at jeg skulle drikke en masse kaffe og hygge mig. På en eller anden måde fik de overtalt mig, og jeg har kørt på holdet lige siden, fortæller hun.

Christina Lorenzen kører til daglig for Team Interklima ABC Copenhagen. Foto: Emil Møller

At cykle på eliteniveau er noget, der kræver tid og en masse træning, og det er ikke altid let at få det til at passe med et arbejdsliv. Christina Bragh Lorenzen arbejder hos Danmarks Radio som konceptuel producer.

- Det kom som et chok for mig i starten, hvor meget tid man egentlig skal bruge på det. Det greb jo bare lige så stille om sig. Jeg lægger mange træningstimer i det, og nu er det noget af det bedste, jeg ved, siger hun.

Højdepunktet i karrieren

Siden hun begyndte at køre konkurrencecykling for det hold, der nu hedder Team Interklima ABC Copenhagen, er det blevet til en del løb i både ind- og udland, men det, som Christina Bragh Lorenzen selv betegner som det største, er noget, der sker lige nu.

I juli blev hun for første gang udtaget til landsholdet, som i disse dage deltager i det store UCI-løb Tour of Scandinavia.

Christina Bragh Lorenzen er en del af det danske landshold, der også deltager i løbet.

- Det havde jeg ikke regnet med. Jeg har ikke haft den bedste sæson, da jeg har været ude med mange skader, fortæller hun.

Skaderne, som blandt andet var en brækket arm, er den 27-årige varderytter dog ved at være ovenpå, og i de seneste måneder har hun kørt både DM samt to løb i henholdsvis Berlin og Polen.

Christina Bragh Lorenzens forventninger til løbet

27-årige Christina Bragh Lorenzen har ikke en forventning om, at hun skal stå på podiet, når rytterne har kørt den sidste etape af Tour of Scandinavia.

Hun beskriver sig selv som cykelrytter således:

- Jeg er nok stærkest på flad vej. Jeg er god til at få most mange watt ned i pedalerne, og så leverer jeg en udmærket spurt. Jeg tvivler dog på, om den kommer i spil til sådan et løb som det her. Jeg ved, vi skal over nogle norske fjelde, og der vil jeg forsøge bedst muligt at få bagdelen med over, og så vil jeg forsøge at levere de andre ryttere på landsholdet i bunden, så de bliver sendt godt afsted, siger hun. 

Søndag skal den femte og sidste etape af Tour of Scandinavia køres. Her bliver rytterne sendt ud på en 144 kilometer lang rute fra Middelfart til Haderslev, og det er en etape, som Christina Bragh Lorenzen ser meget frem til.

- Jeg håber, at vi får god opbakning på ruten. Det er altid dejligt at køre et stort løb i Danmark. To af mine holdkammerater kørte også løbet sidste år, og de siger, at der er vildt stor opbakning, fortæller den 27-årige rytter, der også regner med at kende en håndfuld eller to af de mennesker, der kommer til at stå langs ruten.

Ifølge Christina Bragh Lorenzen er det en balancegang at få arbejde, træning og det sociale liv til at hænge sammen. Hun glæder sig dog over, at hendes venner og familie bakker hende meget op. Foto: Emil Møller

Det er dog ikke sikkert, at de cykelglade forældre kommer og ser deres datter køre etapen i det sydjyske.

- De er lidt utilfredse med, at det lige ligger den dag, for de har en tur med deres cykelklub den weekend, men de ville se, om de ikke kunne finde ud af det alligevel, fortæller hun.

En ting er dog sikkert. Når Christina Bragh Lorenzen og hendes forældre er samlet om middagsbordet, så byder de nu alle ind i samtalen, når der snakkes om cykelløb. 

Søndagsaktiviteten skaffede 900.000 kroner ind

I Syd- og Sønderjylland samlede de 900.000 kroner ind til Røde Kors. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Udgivet

Nogen brugte den solrige efterårssøndag på at stemme dørklokker for at samle penge ind til Røde Kors.

Der er indsamlet omkring 900.000 kr. kroner i Syd- og Sønderjylland, som blandt andet skal bruges på medicin og mad til dem, der lider under krig og katastrofer. På landsplan blev der samlet 13 millioner kroner ind på dagens indsamling.

- Der er et stort behov for at handle og skabe håb, siger generalsekretær i Røde Kors, Ander Ladekarl, i en pressemeddelelse.

Sammenlignet med sidste år har 1.500 flere meldt sig til at gå dør til dør og spørge om donationer. I Syd- og Sønderjylland gik omkring 2.000 rundt med raslebøsse.

Røde Kors er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden.

Ingen spillere opdagede mystisk straffespark

Sønderjyskes målmand Jakob Busk var en af de første, der gik hen til dommer Jørgen Daugbjerg Burchardt, da FC Nordsjælland fik straffespark i første halvleg. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Udgivet

FC Nordsjælland endte med at besejre Sønderjyske klart, men det var en speciel situation, som sendte udeholdet på sejrskurs.

FC Nordsjællands Benjamin Nygren var egentlig på vej ud for at tage et hjørnespark, men måtte vende om til sin egen overraskelse og resten af Sydbank Parks i løbet af første halvleg i kampen mod Sønderjyske.

Dommer Jørgen Daugbjerg Burchardt pegede nemlig på straffesparkspletten efter en duel mellem Nygren og Sønderjyskes Daniel Gretarsson.

Her havde den islandske centerforsvarer armen på bolden, men der var ingen appeller for noget som helst. Hverken fra den svenske angriber eller resten af Nordsjælland-truppen.

- Jeg så det ikke, da jeg var i situationen. Jeg så godt, at han ramte den, men jeg så ikke hvorhenne på kroppen, han ramte bolden, siger Benjamin Nygren til TV 2 Sport efter slutfløjt.

Benjamin Nygren opdagede ikke, at han fremtvang et straffespark. Svenskeren mente efterfølgende, at udeholdet vandt fortjent. Han scorede selv målet til 3-1. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Daniel Gretarsson fik sig derfor en uheldig hovedrolle for det lyseblå hjemmehold. Han nåede ikke at se situationen igen, inden han stillede sig foran mikrofonen.

Han følte dog, at det var en tynd kendelse i momentet.

- Jeg følte, at den knap nok ramte min arm. Jeg løb bare tilbage og vendte rundt, og der følte jeg ikke, at jeg kunne have mine arme ned langs siden. Det var ret naturligt, syntes jeg, men dommeren skal træffe en beslutning, og der er VAR, så det var formentlig et straffe, siger Daniel Gretarsson.

Målmand fór hen til dommeren for svar

FC Nordsjælland kom foran efter straffesparket efter sikker udnyttelse af Marcus Ingvartsen.

Daniel Gretarsson (til venstre) følte ikke, han kunne have sine arme andetsteds i situationen. Det var Marcus Ingvartsen (til højre) ligeglad med, som kunne score sit sjette mål i de sidste tre kampe for FC Nordsjælland. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Her hoppede Sønderjyskes keeper Jakob Busk til den forkerte side. Han var én af de første, som fór hen til dommer Burchardt for at få svar efter kendelsen.

Han var uforstående til at begynde med, men anerkendte dommen, da han hørte årsagen.

- Jeg var overrasket, for jeg bemærkede slet ikke, at der var noget med hånd i spil. Men dommeren sagde, at der var en bevægelse med armen. Og der er jo billeder, som bliver kigget igennem, så hvis det er sådan, det er, så har han jo sikkert ret, siger Jakob Busk, der blev kampens spiller for hjemmeholdet.

Sønderjyske formåede ikke at komme tilbage i kampen og tabte med hele 4-1 på eget græs.

Nederlaget sender dem under nedrykningsstregen henover landsholdspausen, da Lyngby spillede 1-1 mod Randers.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_cbt Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
Chartbeat
_cb Chartbeat
userId tvsyd.dk
_chartbeat4_expires Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
visitedPagesV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
lidc LinkedIn
bscookie LinkedIn
li_gc LinkedIn
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
JSESSIONID LinkedIn
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com