Glæde hos jægerne: Flere penge til bekæmpelse af mårhunden

Jæger Jakob Arnbjerg fra Varde er sikker på, at med yderligere ti vildtkameraer så vil det blive nemmere at holde bestanden af mårhunde nede. Foto: Finn Grahndin, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Miljø- og fødevareministeren har fordoblet pengepuljen til bekæmpelse af mårhunde til stor glæde for en gruppe jægere ved Varde. De har fået 15.000 kroner til vildtkameraer.

Mårhunden er kommet for at blive. Men den hører ikke naturligt hjemme i den danske natur og betragtes som en invasiv art til gene for næsten alle andre dyr i naturen.

Det er fantastisk. Vi i dag fået at vide, vi har fået 15.000 kroner fra puljen, og pengene skal straks bruges til ti vildtkameraer.

Jakob Arnbjerg, fmd., Mårhundegruppen Varde Øst

På 20 år er bestanden gået fra stort set ingen til i dag, hvor der skønnes at være omkring 3.000 primært i Jylland - for nylig er der også fundet mårhunde på Fyn.

Jægere landet over forsøger at holde bestanden nede, og i dag mandag har fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) netop bevilget yderligere 200.000 kroner til bekæmpelse af mårhunden. Noget der glæder Jakob Arnbjerg, der er formand for Mårhundegruppen Varde Øst.

- Det er fantastisk. Vi i dag fået at vide, vi har fået 15.000 kroner fra puljen, og pengene skal straks bruges til ti vildtkameraer, fortæller en glad Jakob Arnbjerg til TV SYD.

Mårhundegruppen Varde Øst er en sammenslutning af ti jagtforeninger, som den 25. maj i år gik sammen om bekæmpelse af mårhunden. Indtil dato har de fanget 145 mårhunde med hjælp fra 12 vildtkameraer og fælder. Med yderligere ti kameraer forventer Jakob Arnbjerg, de vil få fat i endnu flere mårhunde:

- Mårhundenes døgnrytme som natdyr gør, at vi har behov for vildtkameraerne for at kunne finde dem, så jeg er sikker på, vi med flere kameraer får fat i flere mårhunde.

Med forøgelsen af puljen til 400.000 kroner har det været muligt at give penge til 47 grupper af jægere, oplyser Miljø- og Fødevareministeriet på deres hjemmeside.

Mårhunden:

  • Mårhunden stammer fra Østasien. Den blev udsat for mellem 70 og 90 år siden i Sovjetunionen og har  herfra spredt sig til Tyskland.
  • Bestanden i Danmark er formentlig efterkommere af tamme dyr, der er undsluppet fra fangenskab, samt dyr, der er indvandret fra Tyskland.
  • Mårhunden blev første gang registreret i naturen i Danmark i 1980 ved Vejle.
  • Fra 1995 til 2003 blev 25 mårhunde registreret. Siden er antallet steget kraftigt.
  • Mårhunden kan bevæge sig op mod 200 kilometer på land og kan også krydse fjorde på op til ti kilometer.
  • Mårhunden er et altædende rovdyr og spiser alt fra ådsler til krebs, fisk, insekter, små pattedyr og fugle.
  • Mårhunden er på størrelse med en ræv og kan veje op til ti kilo.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet.

Drømmejobbet lå lige for fødderne, men der skulle en omvæltende beslutning til

Lene Matthiesen har fået sit første sygeplejerskejob som 58-årig på dialyseafdelingen på Kolding Sygehus. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Udgivet

Lene Matthiesen startede som 54-årig på uddannelsen til sygeplejerske og har nu fået job på Kolding Sygehus. Hun fortryder ikke skiftet sent i livet.

58-årige Lene Matthiesen fra Strib er et levende eksempel på, at det aldrig er for sent.

I hendes tilfælde var det ikke for sent at lave et retningsskift i livet.

Coronapandemien gav hende tid til at reflektere over, om det måske var på tide at prøve noget helt nyt og få et andet perspektiv på ikke kun arbejdslivet men også livet generelt.

Hun ville gerne arbejde med noget, hvor hun følte, at hun gjorde en mere direkte forskel for mennesker.

Det godt være, at man har ti år tilbage, men det bliver ti spændende år

Lene Matthiesen, Strib

I 2021 startede hun på sygeplejerskeuddannelsen som 54-årig, og i august i år fik hun så sit første sygeplejerskejob på dialyseafdelingen på Kolding Sygehus som 58-årig.

- Jeg er stolt over, at jeg kom godt gennem uddannelsen og hurtigt har fået job. Det viser, at alderen ikke er en hindring. At det også kan være en fordel. Jeg kan godt mærke, det er sværere at lære nyt, men jeg tror også, at jeg med min livserfaring kan bidrage med noget andet, siger hun.

Lene Matthiesen er blevet ansat på dialyseafdelingen på Kolding Sygehus. Her står hun ved et af afdelingens dialyseapparater. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

Trodser tendensen

På dén måde har hun trodset tendensen, for sygeplejefaget er presset og har længe været inde i en ond spiral.

For med flere ældre, stiger behovet for sygeplejersker, men mange sygeplejersker forlader sygehusvæsenet i stor stil.

Samtidig falder interessen for at uddanne sig til sygeplejerske. Det har både VIVE og Dansk Sygeplejeråd fortalt.

Men Lene Matthiesen fulgte hjertet, selvom hun godt havde hørt historier om stress i faget.

Lene Matthiesen i et af øvelseslokalerne på sygeplejerskeuddannelsen i Vejle. Hun var alderspræsident og kunne være mor til flere medstuderende. Når de unge talte om weekendens eskapader, havde hun svært ved at tale med. Alligevel var aldersforskellen ikke et problem, siger hun. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

Hun har tidligere arbejdet som laboratorietekniker og senest som biblioteksassistent.

TV SYD talte med Lene Matthiesen i 2022, da hun gik på sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, og efter TV SYD har fortalt flere historier om aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet, er det tid til at genbesøge hende.

Blå bog: Lene Matthiesen

  • 58 år

  • Født i Odense og opvokset i Strib, hvor hun nu bor med sin mand og søn på 21 år.

  • Tidligere arbejdet som laboratorietekniker i Aarhus og som biblioteksassistent hos Middelfart Bibliotek

  • I fritiden vandrer og cykler hun og dyrker havsvømning. Derudover tager hun til koncerter, strikker og passer haven

Hun blev færdig i juni 2024 og allerede i august startede hun i sit nye arbejde.

- Jeg tror, at det er sundt at få nye synsvinkler. Jeg havde brug for at lære noget nyt, og det var fantastisk at studere. Så kan det godt være, at man har ti år tilbage, men det bliver ti spændende år, siger hun.

Fordele og ulemper

Der har både været fordele og ulemper ved skiftet.

- På nogle områder er alderen med mig, for jeg ser nok patienten på en anden måde. Jeg har noget livserfaring og ser patienten som et menneske, der har et liv uden for dialyseafdelingen og med respekt for den enkeltes livssituation, siger Lene Matthiesen.

Det er hendes chef, oversygeplejerske på nyreafsnittet, Louise Selmer, helt enig i.

- Lene har noget vigtigt med i rygsækken. Vi ser patienter tre gange om ugen, året rundt. Vi kommer tæt på dem, og der det kan være godt at stå stabilt i sig selv ved at have prøvet forskellige ting i livet. Men i virkeligheden er det underordnet, om man er 24 eller 54, er nyuddannet eller har masser af erfaring, siger Louise Selmer.

Louise Selmer er oversygeplejerske på nyreafdelingen, og det var hende, der ansatte Lene Matthiesen. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

Ansættelsen af Lene Matthiesen har intet at gøre med, at det skulle være svært at skaffe sygeplejersker til nyreafsnittet - tværtimod, siger hun.

Faktisk har Louise Selmer lige ansat en sygeplejerske, der ellers var gået på pension, til timers ugentligt arbejde, fordi hun ikke kunne give slip på faget.

For mig handler om at have et afsnit med diversitet og rummelighed for hinandens forskellighed

Louise Selmer, oversygeplejerske, nyreafsnittet, Kolding Sygehus

Lene Matthiesen siger selv, at ulempen ved alderen kommer til udtryk i de teknologiske aspekter af faget.

Her er hun ikke lige så hurtig som hendes yngre kolleger. Men det er ikke et problem, siger Louise Selmer.

- Sygeplejerskerne lærer jo forskelligt og med forskellig hastighed. Så kan det godt være, at det er på it-delen, Lene lærer langsommere. Men så lærer de unge måske noget andet langsommere, end Lene gør. For mig handler om at have et afsnit med diversitet og rummelighed for hinandens forskellighed, siger oversygeplejersken.

At man er oppe i årene betyder heller ikke nødvendigvis, at man har en kortere periode i jobbet end de unge, selvom det er en udbredt myte, som en ekspert tidligere har sagt til TV SYD.

- Om det er en ung, der søger videre efter fire år, eller det er en ældre sygeplejerske, der bliver, til hun skal pensioneres om fem eller otte år, det er jo i bund og grund det samme, siger Louise Selmer.

Andre kompetencer i spil

Lige nu koster det nye job Lene Matthiesens energikonto.

Når hun er faldet mere til ro i sit nye job, har hun et ønske.

- Jeg håber, at kompetencerne fra mine andre job kan komme i spil på et tidspunkt. Men lige nu er det det nye faglige, der er i spil. Så jeg håber, at noget af det, jeg har i min rygsæk, kan komme endnu mere frem, når jeg får noget mere overskud, siger hun.

Familien har bemærket, at sådan et jobskifte koster energi, men hun er ikke i tvivl om, at hun er havnet på den rette hylde.

- Jeg overvejer ikke, at jeg kunne tænke mig et andet job. Så jeg vil gerne blive her, til jeg ikke skal arbejde længere.

Drop lossepladsen med disse 9 idéer til at genbruge dit juletræ

Hvis du er kreativ, kan du omdanne stammen fra dit juletræ til et tøjstativ eller til ophængning af pynt. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Udgivet

Efter julen står et grantræ tilbage i mange danske stuer og mister dag for dag de tørre grannåle. Men juletræet og dets grene kan genbruges både kreativt og praktisk.

Artiklen blev første gang udgivet den 28. december 2022. Læs eller genlæs.

Når træet begynder at drysse, og det nye år nærmer sig, skal de fleste til at skille sig af med juletræet.

Har du en trailer, kan du hurtigt og nemt komme af med juletræet på den lokale genbrugsplads, og i nogle kommuner kan du sætte træet ud sammen med din dagrenovation i januar, hvorefter det bliver hentet.

I stedet for kun at bruge træet nogle uger eller måske endda kun nogle få dage i december kan man genbruge det på alverdens måder langt ind i det nye år

Jeppe Juhl Sørensen, gartner og salgsleder hos Plantorama

Men du kan også udnytte, at du har et træ, der rummer masser af muligheder.

Jeppe Juhl Sørensen er uddannet gartner og salgsleder hos Plantorama, og han har flere forslag til, hvordan du kan komme af med dit juletræ og genbruge det på kreativ vis.

- Det kræver ressourcer at lave et juletræ, og lige nu taler vi meget om, hvordan vi bruger vores ressourcer bedst muligt. I stedet for kun at bruge træet nogle uger eller måske endda kun nogle få dage i december kan man genbruge det på alverdens måder langt ind i det nye år, fortæller han.

Personligt foretrækker han at bruge træet i sin have. Han køber foderkugler til fuglene og hænger på grantræets grene. På den måde får træet nyt liv, samtidig med at fuglene får let adgang til føde i vinterkulden - og Jeppe Juhl Sørensen kan sidde inde og nyde det hyggelige syn af fuglene.

Genbrug dit juletræ

1

Brug grenene til beskyttelse af sarte haveplanter

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Klip grenene af ved stammen og brug dem til at dække havens planter som beskyttelse mod den skarpe vinter- og forårssol. Grenene kan også bruges til at beskytte frostfølsomme planter.

Det er oplagt at genbruge grenene fra dit juletræ i dine rosenbede. Står solen lige ned på dine rosenplanter i vinterkulden, stiger planternes fordampning, og hvis jorden samtidig er bundfrossen, kan rosenplanterne ikke erstatte det fordampede vand med nyt, og de tørrer ud. Stik grangrenene ned i jorden foran rosenplanterne, så de stå i skygge for vintersolen.

2

Brug stammen som brænde

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Mange tror, at man ikke må brænde træstammen fra juletræet, men det er forkert. Grantræ har lige så høj brændværdi som bøg og kan derfor sagtens bruges som brænde – så længe du venter, til træet er tørt. Træet skal helst ligge en sæson, så det er helt tørt, og det tørrer allerbedst i forårsmånederne.

Herefter kan du skære stammen i passende stykker og bruge dem som brænde.

3

Kværn træet til flis til haven

Kværn træet til flis til fordeling i haven. Flisen kan både bruges til forebyggelse af ukrudt, som en nærende topdressing og som beskyttelse mod kulde ved frostfølsomme planter. Den kan desuden vendes ned i tung jord for at give en lettere jordstruktur. Granflis udmærker sig ved at have en lang nedbrydningstid.

 

4

Brug træet til dine smykker

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Du kan skære træet over, så det bliver ca. 50 cm højt fra toppen og ned, fjerne nålene, stikke stammen i en klump ler eller i en potte og bruge det som smykkestativ. Kun fantasien sætter grænser.

5

Brug stammen som garderobestang

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Sav alle grenene af juletræet, og pil barken af. Giv eventuelt træet en gang lak, eller mal den i en farve, du kan lide. Hæng stammen op i loftet med en snor i hver ende, og brug den som hængende tøjstativ eller til ophængning af pynt.

6

Lav en fuglefoderautomat ud af stammen

Foto: Bent Midstrup/Nf-Nf/Ritzau Scanpix

Lav en fuglefoderautomat ud af stammen ved at skære et stykke af stammen og bore tykke huller i. Hullerne fyldes med størknet fedt (palmin eller margarine), der er blandet med havregryn, nødder og frø. Hæng foderautomaten op i et træ, hvor katte og rovfugle ikke så nemt kan komme til småfuglene.

7

Brug nålene i madlavningen

Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Fjern nålene og brug dem som smagsgiver i kødretter eller kog dem og brug dem til saft og te. Grannåle har en karakteristisk aroma og et højt indhold af vitaminer. Husk kun at bruge nålene i madlavningen, hvis træet er økologisk.

8

Espalier til havens planter

Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Ærterne i køkkenhaven vil elske at klatre op af de gamle grangrene, så har du plads, kan du gemme dem, indtil det igen er tid til at gå i køkkenhaven.

9

Skift julekuglerne ud med foderkugler

Foto: Mogens Ladegaard/Ritzau Scanpix

Imens træet får lov at forgå, kan det være et sted at samle fugle og måske endda egern til fodring. Hæng foderkugler i træet, og stil det et sted, hvor du kan se det fra et vindue. Så giver træet igen lidt hygge både ude og inde.

Får det visne træ lov at være en del af haven, vil det også være med til at skabe bedre vilkår for havens andre smådyr. 

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
_clsk tvsyd.dk
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com