OBS: Billederne i artiklen er pixeleret, da redaktionen har vurderet, at de kan virke voldsomme.

Fåreavler Gert Kruse fra Ansager fik sig noget af en overraskelse fredag morgen.

Her lå seks af hans 15 får stille på sin mark - lidt for stille.

- Jeg tænkte med det samme, at der er noget galt, siger Gert Kruse.

Og den fornemmelse holdt stik. Da han kom tættere på, så han, at fire lam og to får var blevet dræbt og delvist ædt.

- Det var fuldstændigt surrealistisk at opleve. Jeg havde hørt, at det kunne ske, at ulve dræber får, men jeg må indrømme, at jeg ikke havde troet, at det kunne ske for os, siger han.

Hvordan kan du være så sikker på, at det er ulve, der har dræbt dem?

- Jeg ved ikke, hvad det ellers skulle være. Jeg har ikke fantasi til at forestille mig andet, men det er da godt at få det konstateret, siger Gert Kruse.

Derfor blev der også samme dag taget DNA-prøver for at kunne fastlægge, om det er en ulv - og muligvis flere - der har været på spil. Svaret forventes at komme i slutningen af måneden.

Får flygter ikke under angreb

Kent Olsen, der er videnskabelig chef og forsker ved Naturhistorisk Museum i Aarhus, og som står for den nationale overvågning af ulve, vil ikke kommentere den konkrete sag, men han fortæller, at det er muligt, at der kan opstå ulveangreb, så længe man ikke har ulvesikret indhegningen - noget som Gert Kruse ikke har.

- Alle steder i Jylland, hvor husdyr ikke er i ulvesikret indhegning, kan i princippet risikere at blive udsat for ulveangreb. Ulve må forventes at kunne forekomme i det meste af Jylland. Enten som stedfaste ulve, der har oprettet et territorie, hvilket der aktuelt er syv steder i Jylland, eller som enlige strejfende ulve der bare kommer igennem landskabet på et kort visit, siger Kent Olsen.

Ulveforskeren fortæller, at i områder, hvor ulve har oprettet et territorie, er risikoen for angreb større end i områder, hvor enlige ulve blot forekommer kortvarigt på gennemrejse.

På den måde er der en forøget risiko for husdyrangreb i Ansager, der ligger i yderkanten af det område, forskerne kalder Hovborg-reviret, hvor der de sidste to år er ynglet ulve. 

Og når får bliver angrebet, handler det om deres størrelse og adfærd. Får har nemlig en størrelse, hvor de er et nemt byttedyr for ulven, og de har en adfærd, hvor de som oftest ikke søger væk, når der kommer en ulv i nærheden af dem.

- Et får, der ser en ulv, ser i princippet bare en hund, som de ikke altid er vant til at søge væk fra, og så er det uundgåeligt, at der en gang imellem kan ske angreb.

Kent Olsen fortæller, at udenlandske videoptagelser af ulveangreb viser, at fårene i flokken af og til rent faktisk søger hen mod det får, der bliver angrebet, og hvis fåret så slipper væk fra ulven, så er det eneste, en ulv kan gøre, at tage det næste får, der står først for.

- Fårene har en adfærd, der gør det nemt for ulvene at bide mere end ét individ. Det er ikke sådan, at ulve af natur går efter at nedlægge så meget som muligt, men vi kender til, at der kan opstå surplus killing (overskudsdrab på dansk, red.), hvor de dræber mere, end de kan spise i øjeblikket, og det er en strategi, hvor de gemmer noget til senere, siger Kent Olsen. 

Et ulvehegn er vejen frem

Det betyder også, at især stedfaste ulve vil kunne komme tilbage til samme mark, hvor de tidligere har nedlagt flere får, end de kunne spise på daværende tidspunkt.

Derfor kan man som husdyrejer med nedlagte dyr være heldig at minimere risikoen for gentagende angreb, hvis man i en periode umiddelbart efter et angreb flytter sine dyr til et nyt sted, så ulven kommer tilbage til en tom mark, lyder det fra ulveforskeren.

Den bedste måde at holde ulven væk skal dog findes i at opsætte et ulvesikret hegn.

- Så længe indhegningen ikke er ulvesikret, så kan det være forholdsvist nemt for en ulv at komme ind til fårene. Men når indhegningen bliver ulvesikret, så har vi endnu ikke set, at der har været angreb på husdyr, siger Kent Olsen.

Og så er spørgsmålet er, om Gert Kruse ikke bare skulle have sat et ulvehegn op inden angrebet?

- Jo, det kan man sige, men jeg har simpelthen ikke tænkt på, at det kunne være nødvendigt. Jeg har jo hegn for at holde dyrene inde på min mark. Jeg har ikke tænkt på at have hegn for at holde dyr ude fra min mark, siger Gert Kruse.

Om Gerte Kruse og hans hustru også i fremtiden har får, står endnu hen i det uvisse - men én ting er sikkert, hvis de fortsætter som fåreavlere.

- Jeg er i tvivl om, jeg vil fortsætte med at have får, når vi ikke kan sikre dem mod ulven. Men hvis jeg skal have får fremadrettet, så skal jeg nok have fat i et ulvehegn, siger Gert Kruse.