2600 soldater øver sig i at forsvare sig bedre mod droner

Brigadegeneral Anders Berg Olesen står i spidsen for 1. Brigade. Foto: Heidi Ida Birgitte Dalgaard Clemmesen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hærens største samling af soldater fra 1. Brigade er med til årets vigtigste øvelse i terrænet ved Oksbøl Kaserne.

Baggrunden er både alvorlig og tragisk, men det danske forsvar henter lige nu masser af brugbar ny viden fra krigen i Ukraine.

Det gælder blandt andet brugen af droner, der har vist sig at være et effektivt våben, der kan være svær at beskytte sig imod.

Camouflage er vigtig

Så når soldaterne i denne og i den kommende uge træner angreb og forsvar i Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn, bliver der samtidig trænet i at beskytte sig bedre.

- Vi kan se, at brugen af droner er blevet en stor del af krigen i Ukraine. Det gælder både våbenbærende droner, men også droner der bliver brugt til efterretninger. Vi ser på, hvordan de bliver brugt, og så prøver vi at tilpasse os, så vores enheder kommer uset frem, fortæller Anders Berg Olesen, der er Brigadegeneral for 1. Brigade.

Soldater og køretøjer bliver godt camoufleret, så de er svære at få øje på under øvelsen. Foto: Ole Møller, TV SYD

Derfor bliver der ved årets øvelse lagt ekstra meget vægt på, at soldater og køretøjer bliver svære at få øje på i terrænet. Samtidig skal soldaterne øve sig på at flytte sig hurtigt til nye stillinger.

- Det er en del af den omstilling, vi lige nu er i gang med i Hæren, hvor vi, på grund af krigen i Ukraine, er begyndt at øve mere på egentlige kampoperationer, siger Anders Berg Olesen.

Kan blive alvor

Krigen i Ukraine har også indflydelse på den tilgang, som soldaterne har til årets store øvelse. Det fortæller Seniorsergent Johnny fra Jydske Dragonregiment, der er en af de 2600 soldater, der er med.

- Det er noget, man tænker rigtig meget over. Vi står i en situation, hvor det kan gå hen og blive alvor fra dag til dag. Det betyder noget, for den måde vi går til opgaven på, at vi sørger for, at det hele bliver perfekt, siger Johnny, der af hensyn til sikkerhed ikke ønsker sit efternavn frem.

For Seniorsergent Johnny betyder krigen i Ukraine, at alle dele af øvelsen bliver taget ekstra alvorligt.

For 1. Brigade er øvelsen Brave Lion i Oksbøl samtidig et vigtigt skridt mod at blive en fuld operativ brigade, der kan anvendes i NATO-operationer. Et mål, som brigadegeneralen håber, de kommer nærmere på allerede i 2025.

Nyt forsvarsforlig

Brave Lion er samtidig den første store øvelse i Hæren efter vedtagelsen af det nye forsvarsforlig i slutningen af juni.

14 Leopard 2 kampvogne deltager i årets øvelse "Brave Lion". Foto: Ole Møller, TV SYD

Det betyder, at der over de kommende 10 år afsættes 143 milliarder kroner til Forsvaret. Men hvordan de mange milliarder skal bruges og fordeles, er der endnu ikke taget stilling til. 

- Der er ingen tvivl om, at vi har nogle mangler i øjeblikket. 

- Derfor er det dejligt at få tilført flere ressourcer. Men vi skal selvfølgelig have en diskussion, så vi får brugt dem på den rigtige måde. Vi skal ikke kun være klar til at kæmpe den krig, der foregår i øjeblikket men også til fremtiden, siger Brigadegeneral Anders Berg Olesen.

Brave Lion

Brave Lion er en årlig tilbagevendende øvelse i Oksbøl.

Området er det eneste i Danmark, der kan benyttes til store øvelser.

Hærens 1. Bataljon består af godt 3000 soldater.

Formålet med øvelsen er at gøre bataljonen klar til at blive indsat i NATO regi.

Kilde: Forsvaret

1. Brigade består af soldater fra hele Danmark. Men har hovedkvarter i Holstebro. Foto: Ole Møller, TV SYD

Grænsepolitiet tiltrak sig opmærksomhed med hundeshow og 'ransagninger'

Ti havgrynsposer for en pose slik. Det var belønningen til 7-årige Sigurd Helgason efter en ransagning af en politibil. Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Udgivet

Lørdag var der åbent hus hos Grænsepolitiet i Padborg. 600 besøgende lagde vejen forbi til blandt andet hundeshow med narkohunde og 'ransagninger' af biler.

Lørdag viste Grænsepolitiet i Padborg mandskab og materiel frem for alle interesserede.

Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Her var hundeshow med blandt andet narkohunde, politibiler. Børnene kunne også 'ransage' biler og lede efter havregrynsposer. Ti poser udløste vingummi som belønning. Der var også både og motorcykler.

600 besøgende havde fundet vej til rundvisningen ved grænsen.

Familien Smith Hein fra Aabenraa havde fundet vej til rundvisningen, hvor hundeshow og ransagninger var populære. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Familien Smith Hein havde taget turen fra Aabenraa til Padborg. Til stor glæde for 7-årige Alva, 8-årige Uma samt treårige Eske. Og her var politihundene og ransagningerne særligt populære.

Udstyr, uniformer og hunde blev vist frem, da Grænsepolitiet holdt åbent hus lørdag. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

- Vi har set hunde og fået slikposer, fortæller Alva.

Grænsepolitiet havde åbnet dørene for borgerne, for at give et mere nuanceret billedet af arbejdet hos politiet.

Jesper Hansen er fungerende politiinspektør. Han vil gerne vise at de laver andet end at tjekke pas i grænsekontrollen. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

- Mange tror, at vi kun tjekker pas i grænsekontrollen, men vi vil gerne vise, at vi arbejder med en masse andet spændende, fortæller Jesper Hansen, der er fungerende politiinspektør ved Syd- og Sønderjyllands Politi, og fortsætter.

- Og så vil vi også gerne være synlige for folk, der måske vil søge ind til os. Det er derfor vi laver sådan en dag.

  

64-årig brandmand død efter færdselsulykke i Højer

Brandbil væltet på dige ved Højer. Foto: LocalEyes
Af Ritzau og TV2.dk
Udgivet

En brandmand er omkommet, efter at en brandbil væltede ned af en skråning og landede på taget i Højer lørdag.

En 64-årig mand er afgået ved døden, efter at han blev fastklemt under en brandbil ved Højer Dige.

Det oplyser vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi Sune Loklindt lørdag aften.

De pårørende er underrettet.

Politiet fik anmeldelsen klokken 16.48.

Den 64-årige mand var alene i brandbilen, da den væltede ned ad en skråning og landede på taget.

- Da vi kommer derud, er han i kritisk tilstand, og kort tid efter afgår han ved døden på stedet, siger Sune Loklindt.

Han tilføjer, at den afdøde var på vej ud for at slukke en mindre markbrand, da ulykken fandt sted.

Hændelsen skete i Højer, som ligger 12 kilometer vest for Tønder.

- Vi har en bilinspektør, som undersøger stedet. Så skal køretøjet bringes ind til undersøgelser, lyder det fra Sune Loklindt.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com