Alt er åbent i “præsidentvalget", viser ny måling

Der bliver kamp til det sidste, når der skal kåres en vinder af kommunalvalget i Kolding Kommune. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix/Pressebillede/Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

En ny Megafon-måling antyder, at der bliver spænding til det sidste til kommunalvalget i Kolding Kommune.

Kommunalvalget i Kolding er ad flere omgange blevet omtalt i medierne som et "præsidentvalg" med henvisning til to af borgmesterkandidaterne, der er kendt fra landspolitik.

Og intet er afgjort endnu.

Det viser en ny meningsmåling, som Megafon har lavet for TV SYD og JydskeVestkysten. Her er et repræsentativt udsnit af borgere i Kolding Kommune blevet spurgt, hvem de helst så som den næste borgmester. I alt er 368 personer blevet spurgt.

Mellem de to topkandidater Eva Kjer Hansen (Venstre) og Villy Søvndal (SF) er der fuldstændig dødt løb.

Hver af de to kandidater får således 18 procent af stemmerne. På en tredjeplads ligger Socialdemokratiets Birgitte Munk Grunnet (A) med 11 procent.

En fjerdedel af de adspurgte svarer dog "ved ikke", mens 11 procent svarer, at de foretrækker en anden kandidat.

Hvilken af følgende borgmesterkandidat foretrækker du bliver borgmester i Kolding efter kommunalvalget?
Birgitte Grunnet, Socialdemokratiet 11%
Knud Erik Langhoff, Det Konservative Folkeparti 5%
Eva Kjer Hansen, Venstre 18%
Villy Søvndal, Socialistisk Folkeparti 18%
Merete Due Paarup, Radikale Venstre 4%
Søren Rasmussen, Dansk Folkeparti 7%
Foretrækker en anden kandidat 11%
Ved ikke 25%
Antal respondenter 368
Kilde: Megafon. Lavet med en statistisk usikkerhed på +/- 2,23 procentpoint.

Selvom hun ikke helt kan måle sig med Villy Søvndal (F) og Eva Kjer Hansen (V), så er Birgitte Munk Grunnet fortrøstningsfuld.

- Jeg synes ikke, der er den store forskel, når man tænker på, at jeg ikke er lige så kendt, som de er. Jeg er meget tilfreds - tingene taget i betragtning, siger Birgitte Munk Grunnet.

Hun peger også på, at resultatet vil rykke sig hen mod valgaftenen, og derfor tror hun stadig på, at hun kan nå at indhente de to andre topkandidater til borgmesterposten.

Det bekræfter også kommunalvalgsforsker ved DMJX, Roger Buch, med en vis forsigtighed.

- Mange vælger partiets spidskandidat, uanset hvem det er, og Socialdemokratiet har mange vælgere, men man skal huske, at Venstre var cirka dobbelt så store i Kolding ved sidste kommunalvalg. Hvis hun er heldig og kan præstere, så kan hun stadig nå det, siger han.

Overraskende resultat for SF

Hos Villy Søvndal, der har en delt førsteplads med Eva Kjer Hansen, er stemningen positiv. 

Han ser på resultatet af meningsmålingen med glæde og ydmyghed.

- Det er jo meget interessant. Næsten hver femte vil stemme på mig. Det synes jeg i dén grad er opløftende - og der er jo stadig noget at hente blandt dem, der har svaret "ved ikke", siger han.

Roger Buch fortæller, at det mest bemærkelsesværdige i meningsmålingen faktisk er tallet for Socialistisk Folkeparti.

- Umiddelbart ser det ud til, at Villy Søvndal gør det rigtig fint for Socialistisk Folkeparti. De 18 procent ligger langt over det landspolitiske mønster for partiet. På den anden side er det samme tal for Venstres spidskandidat ikke særligt imponerende, siger han.

Eva Kjer Hansen: Vi har et stærkt hold

Eva Kjer Hansen så gerne, at hun lå højere i meningsmålingen, men hun pointerer også, at det i sidste ende er valgdagen, det handler om. Og så peger hun på en anden ting, som hun mener er til hendes egen fordel.

- Venstre står med et rigtig stærkt hold, og jeg tror, stemmerne fordeler sig mere ligeligt på hele holdet i modsætningen til tidligere, siger hun.

Og selvom hun gerne så, at hun stod til mere end de 18 procent, så lader hun sig ikke slå ud af det.

- Tværtimod. Det gør netop, at vi kaster os ekstra ind i valgkampen, og så skal vi have overbevist de 25 procent "ved ikke" om, at vi er det rigtige valg for dem. Vi kommer til at deltage i et utal af møder, og vi har gode snakke med folk. Jeg tror, at det er dét, der kan gøre den store forskel. At vi snakker med vælgere og besvarer deres spørgsmål, siger hun.

Jeg vil arbejde alt, hvad jeg kan den sidste uge.

Villy Søvndal, borgmesterkandidat, SF, Kolding Kommune

Villy Søvndal: Tidligt op og tidligt i seng

Den største procentandel ligger hos tvivlerne - de der har svaret "ved ikke" - og de tre borgmesterkandidater satser også stort på at kunne rykke på lige netop det segment.

- Jeg vil arbejde alt, hvad jeg kan den sidste uge. Jeg skal tidligt op om morgenen og gå tidligt i seng, og så vil jeg snakke med rigtig mange mennesker undervejs for at sikre, at de stemmer lander hos mig, siger Villy Søvndal (F).

Kommunalvalgsforsker ved DMJX, Roger Buch, fortæller dog til TV SYD, at tvivlernes stemmer højst sandsynligt vil fordele sig på nogenlunde samme måde som resten af stemmerne.

- Med mindre der sker noget helt spektakulært, der rykker enten den ene eller den anden vej, så vender det ikke op og ned på det hele, siger han.

Birgitte Grunnet: Højt stemmetal er vigtigt

Stemmerne skal dog alligevel fordeles, og det har også Birgitte Munk Grunnet (A) for øje.

- Jeg vil have så mange stemmer på Socialdemokratiet som muligt, men jeg vil også sørge for at få som mange som muligt til at stemme generelt. Kommunalvalget er vigtigt - det handler om vores hverdag, siger hun.

Mange tvivlere er normalt

25 procent, der har svaret "Ved ikke" til spørgsmålet om, hvor de vil sætte deres kryds, kan virke meget højt, når der kun er en uge til valget.

Men det er faktisk helt normalt, fortæller kommunalvalgsforsker, Roger Buch.

- I grove træk er der på nuværende tidspunkt cirka 30 procent tvivlere. Der er selvfølgelig nogle, der ikke stemmer, men hovedparten af de beskrevne 25 procent vil beslutte sig for at stemme, siger han.

Biolog skal fiske efter yderst sjælden fisk, så arten kan overleve

Michael Deacon er en af biologerne, der skal fiske efter snæblen mandag. Foto: Privatfoto
M
Udgivet

LIFE Naturprojekt Kongeåen fisker mandag efter den yderst sjældne snæbel i Vidåen. Formålet er at skaffe avlsfisk, så der senere kan spredes yngel i Kongeåen.

Den mere end 7.000 år gamle fisk findes kun i den danske del af Vadehavet, hvorfor bevarelse af arten har særligt fokus i området.

- Vi er fire både afsted i morgen, men det smeltede sne og regningen gør, at forholdene ikke er så gode. Der er heller ikke adgang til så mange hunfisk i området som hanner, de kommer og går hurtigt, så vi er spændte, fortæller biolog Michael Deacon, der er en del af projektet.

For at bevare snæblen, indfanges mandag moderfisk i Vidåen. De stryges for æg, der skal klækkes på Dansk Center for Vildlaks i Randers.

Dernæst udsættes yngel i løbet af april og maj. De yngel udsættes i Kongeåen.

- Vi gør det for at se om vi kan skabe en bestand i Kongeåen, men vi vil også gerne lære noget om dens livscyklus, siger Michael Deacon.

Snæblen bliver typisk omkring 60 centimeter lang. Den har fået sit navn efter den spidse snude. Foto: Michael Deacon

Allerede omkring juni og juli vil snæblerne begive sig ud i Vadehavet, indtil de om to-tre år returnerer til Vidå for at yngle.

Undervejs tages der DNA-prøver af snæblerne, så man kan genkende fiskene og holde øje med deres udvikling, når de vender retur om nogle år og indfanges igen. Derved bliver man klogere på fiskearten.

Snæblen

Snæblen har været forsøgt bevaret i flere europæiske lande, såsom Belgien, Holland og Tyskland, hvor der er brugt millioner af kroner i forsøget derpå. Fisken, der har fået sit navn fra sin spidse snude, er dog kun af finde i den danske del af Vadehavet.

Snæblen minder om arten helten, men fiskene har udviklet sig og tilpasset sig sine forhold forskelligt gennem tiden. Derfor fortæller analyser af arvemassen i de to fisk, at snæblen adskilte sig fra de nærmest beslægtede helt for omkring 7.500 år.

Snæblen er tilpasset, så den kan leve i havvand med højt saltindhold, hvilket er særligt for arten. Netop derfor, kan den leve i Vadehavet i modsætning til helten.

Kilde: Videnskab.dk

Projektet er en del af LIFE Naturprojekt Kongeåen, der har fået EU LIFE-midler til blandt andet dette formål af flere i Kongeåen.

Nationalparkchefer i stor glæde efter besparelser er strøget fra finansloven

Peter Saabye Simonsen, nationalparkchef ved Nationalpark Vadehavet, er en af de fem formænd, der nu ånder lettet op.
M
Udgivet

I alt 10 millioner kroner var der lagt op til, at Danmarks fem nationalparker skulle spare. Men nu kan man i blandt andet Nationalpark Vadehavet ånde lettet op, for besparelserne er skubbet til side.

Der var lagt op til, at Danmarks fem nationalparker, herunder Nationalpark Vadehavet i Tønder kommune, skulle spare to millioner kroner, med den nye finanslov. Men de planer er ikke blevet realitet.

De er nemlig taget ud af finansloven, til stor glæde for nationalparkerne.

- I Danmarks Nationalparker er vi virkelig glade for nyheden om, at besparelserne er rullet tilbage, og at vi dermed kan bevare vores grundbevilling. Politikerne har dermed sikret den fortsatte fremdrift i nationalparkernes betydningsfulde arbejde for Danmarks natur, siger nationalparkernes formænd i en fælles udtalelse på Nationalpark Vadehavets hjemmeside.

I beskeden understreger formændene, at de har mødt stor opbakning til deres arbejde med lokale grønne dagsordener, mens de ligeledes takker 'de mange', der gennem debatindlæg, henvendelser til politikere o gennem sympatitilkendegivelser har været med til at løfte parkernes sag.

- Vi ser samtidig den politiske aftale som en tillidserklæring til vores arbejde, og den vil vi naturligvis bestræbe os på at leve op til: Vi er nu endnu mere opsatte på at bidrage til at skabe mere biodiversitet og naturudvikling, mere formidling og udvikling af vores lokalsamfund, lyder det fra formændene.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com