Frederik fik hue på – men skal være heldig for at få fast job

Frederik Larsen fik en hjerneskade ved fødslen. Han er en af de heldige unge med kognitive udfordringer, der har fået sin drømme-ungdomsuddannelse, og efterfølgende praktik i Esbbjerg Golfklub, hvor han blandt andet river bunkere. Foto: Pia Thordsen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Frederik Larsen fra TV SYD-serien ”Ualmindelig Glad” er en af de heldige, der fik den ungdomsuddannelse, han havde drømt om. Men alt for mange i hans situation ender udenfor arbejdsmarkedet.

Frederik Larsen er flyvende hen over golfbanerne i Esbjerg på sin bunkerrive.

Han elsker maskiner. Elsker!

Og derfor er han også lige så stille ved at begynde at elske sin nye hverdag i Esbjerg Golfklub, hvor han har været i praktik i 10 uger, selvom forandringer ikke er hans stærke side.

- Jeg var meget glad for Glad Zoo hvor jeg tog min STU, konstaterer den 19-årige mand, og fortsætter så med et stort smil:

- Men jeg er ved at vænne mig til det herude, og min store drøm er at komme til at klippe fairways og greens med de store græsklippere, siger han ivrigt.

Når solen skinner ned på dem – det er jo et flot syn! Og man tænker bare, ”det gad jeg dæleme godt prøve, om jeg kunne gøre lige så godt".

Frederik Larsen, praktikant, Esbjerg

Han drømmer om en fremtid, hvor han – siddende bag rattet på en af de store maskiner – kan lave snorlige striber i græsset, sådan som hans kolleger kan:

- Når man ser dem – når solen skinner ned på dem – det er jo et flot syn! Og man tænker bare, ”det gad jeg dæleme godt prøve, om jeg kunne gøre lige så godt”, siger Frederik Larsen og kigger langt efter en kollega, der klipper de sidste spidser af den efterårs-regnvåde green.

Et planlagt drømmetræf

Frederik Larsen er med andre ord godt i gang med at forsøge at starte en karriere op, efter at han i sommer gjorde sin ”særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse” (STU) færdig i Glad Zoo i Lintrup ved Vejen.

Den 21-årige mand fik en hjerneskade i forbindelse med fødslen.

På Glad Zoo gik han på gartnerlinjen, så en praktikplads på en golfbane er lidt af et drømmetræf – men det er ikke tilfældigt.

Vi har taget ham ind, fordi vi blev kontaktet af GLAD som spurgte, om vi kunne være interesseret i at få en ind som Frederik.

Morten Terkelsen, chef-greenkeeper, Esbjerg Golfklub

Det var Glad Zoo, der kontaktede Esbjerg Golfklub for at høre, om de kunne tænke sig en praktikant med særlige behov.

Det fortæller chef-greenkeeper i Esbjerg Golfklub, Morten Terkelsen.

Og Morten Terkelsen ville gerne hjælpe Frederik Larsen på vej, så nu er han i praktik i foreløbigt 13 uger i golfklubben.

Ender uden for arbejdsmarkedet

Ifølge organisationen Ligeværd er Frederik Larsen en af de "heldige" unge med kognitive handicaps.

Heldig, fordi han fik sin drømme-STU, og heldig, fordi uddannelsen bagefter hjalp ham med at finde en praktikplads, der passede til hans evner.

Vi kan se, at mere end 60 procent af de unge, der har taget en STU, vurderes at være i stand til at tage et job. Alligevel er det kun 21 af 100 unge, der er på arbejdsmarkedet fire år efter STU-forløbet.

Esben Kullberg, direktør, Ligeværd

Men det er ifølge direktør i Ligeværd, Esben Kullberg, ikke det normal-billede, man oftest ser.

- For det første er der mange unge med udviklings- og kommunikationshandicaps, som ender på en ungdomsuddannelse, der ikke passer til dem, deres ønsker og behov, og for det andet bliver de bagefter sendt ud i et jobcenter-system, som er indrettet til folk, der kan selv, og det betyder, at alt for mange falder ned mellem to stole og ender udenfor arbejdsmarkedet, fortæller Esben Kullberg.

Ender i ensomhed

Ligeværd har for nylig lavet en analyse af unges tilknytning til arbejdsmarkedet efter endt STU-forløb, og tallene viser, at en meget stor andel af unge med udviklingshandicaps ender udenfor arbejdsmarkedet.

De unge, der ikke kommer med i fællesskaberne, bliver marginaliseret og glider ofte ud i ensomhed. I sidste ende kan det blive en samfundsmæssigt stor omkostning.

Esben Kullberg, direktør, Ligeværd

- Vi kan se, at mere end 60 procent af de unge, der har taget en STU, vurderes til at være i stand til at tage et job. Alligevel er det kun 21 af 100 unge, der er på arbejdsmarkedet fire år efter STU-forløbet, siger Esben Kullberg.

Ifølge ham er det en ulykkelig situation:

- Der er ingen tvivl om, at de unge, som får en plads på arbejdsmarkedet, og som kommer ind i et arbejdsfællesskab på en arbejdsplads, både vokser og trives. Og der er rigtig mange penge at spare på det, for vi ved også, at de unge, der ikke kommer med i fællesskaberne, bliver marginaliseret og ofte glider ud i ensomhed, og i sidste ende kan det blive en samfundsmæssig stor omkostning, siger Esben Kullberg.

Vil have loven ændret

Frederik Larsen fotograferer selv i sin fritid, og har sendt dette billede af golfbanen, som han hjælper med at gøre klar til spillerne tre gange om ugen. Foto: Frederik Larsen

Ligeværd arbejder derfor på vegne af STU Alliancen, som består af 21 forskellige uddannelses- og handicaporganisationer, på at klæde politikerne på til de forhandlinger om ændringer af STU’en, som forventes at gå i gang på Christiansborg i november måned.

Vi ser desværre et stort frafald fra de særligt tilrettelagte ungdomsuddannelsesforløb, og vi tror, det skyldes, at de unge ofte ikke visiteres til en uddannelse, der passer til dem.

Esben Kullberg, direktør, Ligeværd

- Vi ser desværre et stort frafald fra de særligt tilrettelagte ungdomsuddannelsesforløb, og vi tror, det skyldes, at de unge ofte ikke visiteres til en uddannelse, der passer til dem, siger Esben Kullberg.

Han påpeger, at unge med udviklingshandicaps motiveres af egne ønsker og interesser – nøjagtigt som andre unge, der også selv kan vælge uddannelse.

Pengene bestemmer

- Det, vi ser, er, at kommunerne – som er dem, der visiterer de her unge til en STU – har mange hensyn, de tager, når den her gruppe af unge skal visiteres til en ungdomsuddannelse, siger Esben Kullberg.

- Der er en masse andre ting end den unges ønsker, der spiller ind. Det kan være, at kommunen har et STU-tilbud, som man gerne vil have fyldt op, inden man placerer de unge i andre relevante tilbud, siger Esben Kullberg.

Det, man kan gøre ved det, er, at man lovgivningsmæssigt siger, at kommunerne skal tage hensyn til de unge før man tager hensyn til noget andet.

Esben Kullberg, direktør, Ligeværd

Esben Kullberg mener, at økonomi spiller en vigtig rolle for de muligheder, unge med kognitive handicaps får:

- Den korte forklaring er kommunal økonomi. Det er budgetter og økonomistyring langt hen ad vejen, og det, man kan gøre ved det, er, at man lovgivningsmæssigt siger, at kommunerne skal tage hensyn til de unge, før man tager hensyn til noget andet.

- Det er noget af det, vi har været på Christiansborg med. Vi foreslår, at man skriver ind i STU-loven, at de unges ønsker til uddannelsessted skal skrives ind i deres uddannelsesplan, og hvis kommunen eller visitationsudvalget ikke vil følge den unges ønsker, så skal man fagligt kunne gøre rede for, hvorfor man ikke gør det, siger Esben Kullberg.

Selvbestemmelse giver succes

Esben Kullberg mener, der er stor sandsynlighed for, at mere relevante uddannelsestilbud til den gruppe unge, som Frederik Larsen tilhører, og medindflydele på uddannelsesvalget vil betyde, at flere får held med at blive en del af arbejdsmarkedet:

- Ja, det er der i hvert fald noget, der tyder på. Ministeriet lavede for noget tid siden en analyse af lige præcist overgangene efter STU, og der godtgjorde man faktisk, at de unge, der fik størst mulig indflydelse på deres eget uddannelsesvalg, det var også de unge, som klarede sig bedst, og hvor der var de bedste udslusnings- og overgangsforløb bagefter, siger Esben Kulberg.

Mange af dem har vi jo fulgt igennem specialskoler, videre på special-efterskoler og nu på STU. Og når de så er færdige med STU’en og kommer ind i jobcentret, så forventer vi sådan set, at de er helt normalt fungerende, og kan klare sig selv.

Esben Kullberg, direktør, Ligeværd

Systemet slipper

Ligeværd peger også på, at det er et problem, at systemet ofte slipper de unge, når de er færdige med STU’en:

- Mange af dem har vi jo fulgt igennem specialskoler, videre på special-efterskoler og nu på STU. Og når de så er færdige med STU’en og kommer ind i jobcentret, så forventer vi sådan set, at de er helt normalt fungerende og kan klare sig selv. Så vi beder dem i virkeligheden om at komme ind i et mainstreamsystem – jobcentret – uden den nødvendige støtte, de måske har fået igennem hele deres liv, siger Esben Kullberg.

Han mener derfor, der skal større fokus på at få akkumuleret viden om unge med handicaps i beskæftigelsessystemerne.

Håber på job

I Esbjerg Golfklub går sæsonen på hæld, og for Frederik Larsen er der derfor lange udsigter til, at han får lov til at klippe græs – hans helt store drøm.

Poula Brink Christiansen er Frederik Larsens næsten faste makker. Det er hende, der viser ham, hvordan han skal løse sine opgaver, og følges med ham rundtpå banen, når bunkerne skal rives. Foto: Pia Thordsen, TV SYD

- Det bliver nok først til foråret, siger chef-greenkeeper, Morten Terkelsen.

Det kræver i første omgang, at Frederik får sin praktik i golfklubben forlænget. Og så kræver det, at han selv kan finde rundt på den store 18-hullers golfbane.

Men Frederik er selv fortrøstningsfuld:

- Jeg kan allerede finde rundt, siger han glad, løfter riven og kører ud af bunkeren.

I løbet af et splitsekund er han videre. På vej mod næste hul, mens greenkeeper-assistent Poula Brink Christiansen river kanterne i bunkeren efter ham.

Han skal nok komme til at slå græs, men han er der ikke endnu.

Poula Brink Christiansen, greenkeeper-assistent, Esbjerg

Det er hende, der hjælper Frederik det meste af tiden, og selvom der er et stykke vej endnu, så er hun sikker på, at Frederik nok skal nå dertil, hvor han får opfyldt drømmen om at klippe græs.

Om det også bliver til et job, kan kun tiden vise.

Person er fundet død i forbindelse med brand

Arkivfoto. Foto: Jeppe Vestergaard Jensen, TV SYD
Af Ritzau
Udgivet

Efter brand i en villa på Leos Allé i Tønder lørdag morgen, oplyser Syd- og Sønderjyllands politi, at en beboer er død.

Alarmen om flammer og røg i villaen kom lidt efter klokken syv, og godt to timer efter oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi, at beboeren har mistet livet.

De pårørende til den 84-årige mand er blevet underrettet.

Da brandvæsenet kom frem, var ilden ganske voldsom, oplyser politiets vagtchef.

Årsagen til brandens opståen vil først blive klarlagt senere. Opgaven overgår til politiets specialister.

Mand med demens dømt til psykiatrisk afdeling - Må ikke danne presedens, mener politiker

Dele af billedet er skabt med AI. Personen på billedet er ikke den tiltalte. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

En 74-årig mand med demens er kendt skyldig i at have kostet en 99-årig kvinde livet sidste år. Det betyder, at han skal være på en psykiatrisk afdeling.

Den 9. december sidste år forvildede en 74-årig mand sig ind i en 99-årig kvindes lejlighed på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld, hvor de begge boede.

Kvinden bad ham gå, men han blev vred og skubbede hende omkuld, da han troede, han var i sin egen lejlighed. Det resulterede i, at kvinden brækkede hoften og næsen, fik en skulder af led og blev opereret samme aften, men døde næste morgen.

Den 74-årige mand blev den 29. oktober kendt skyldig i, at han var årsagen til den 99-åriges død. Men allerede inden, manden havde fået sin dom, lød det fra fagfolk, at det var en dybt forfærdelig og dårlig ide, at den 74-årige risikerede at ende på en psykiatrisk afdeling.

Det er dog blevet til virkelighed, efter familien til den 75-årige onsdag den 20. november fik besked om, at den psykiatriske afdeling, hvor manden allerede har tilbragt 11 måneder, forsat skal være rammen for hans fremtid.

Det vækker frustration hos hans familie. De har i et opråb til politikerne i Region Syddanmark og udvalgte politikere på Christiansborg skrevet:

"Han sidder i sin stol alle vågne timer, på sin upersonlige hospitalsstue. Hans medpatienter er akut indlagte psykiatriske patienter, han hverken kan eller må omgås. Mors daglige besøg er eneste sociale kontakt han har. Personalet siger til os, at de ikke har tid, og at vi må forstå, de er en akut psykiatrisk afdeling og ikke et plejehjem. Vi kalder det isolation."

For farlig til til plejehjem

29. oktober afgjorde Retten i Kolding, at den 75-årige mand skulle anbringes på en psykiatrisk afdeling. Begrundelsen var, at det ikke var sikkerhedsmæssigt forsvarligt at have ham i kommunalt regi. Udfordringen er dog, at en psykiatrisk afdeling er begrænset i, hvad den kan tilbyde af demenspleje.

- Vi gør alt, hvad vi kan for, at mennesker med en demenssygdom ikke skal være på en psykiatrisk afdeling. Det gør vi fordi, at det er rigtig vigtigt, at omgivelserne er kendte, at der er noget for ens tidligere liv, og man kan relatere til noget genkendeligt. Man kan ikke lave en psykiatrisk afdeling om til et sted, man kan leve og bo, fortæller Gitte Kirkegaard, der er formand for Demenskoordinatorer Danmark.

Ifølge Mette Bossen Linnet (V), der er psykiatri- og socialudvalgsformand i Region Syddanmark, så passer reglerne på en psykiatrisk afdeling dårligt til en med demens.

- På en psykiatrisk afdeling er der mange forskellige mennesker, der er psykisk syge, og som har noget psykisk, som de kæmper med. Og de er der, mens det er allerværst, fordi der er et akut psykiatrisk hospital. Det vil sige, at for at kunne passe på både patienter og medarbejdere, så er der nogle ret strikse rammer til, hvad man kan have og ikke kan have af personlige ejendele, løse genstande med mere, som kan være til skade for andre patienter, fordi der er nogen, der kan blive udadreagerende, fortæller hun.

Hun tror dog ikke, at der er meget at gøre i sagen med den 75-årige. Hun håber dog ikke, at sagen danner præcedens. Hun håber derimod, at sundhedsvæsenet i fremtiden kan gøre mere for demensramte, som der i fremtiden kommer flere af.

- Der er ikke nogen tvivl om, at det er noget, som vi i sundhedsklyngerne, som jeg også sidder i, har været meget optaget af. Men det er også noget, der kommer til at fylde i sundhedsrådene. (Red. Sundhedsråd er en del af regeringens nye sundhedsreform) Det kan godt være, der dukker nogle nye ting op, som kan bremse, at det her ikke bliver præcedens, men at man får et bedre tilbud, fortæller Mette Bossen Linnet (V)

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com