Varmen bliver dyrere og dyrere – men hvilke energikilder bør du vælge?

En varmepumpe kan i princippet være dyrere end fjernvarme, men det er på den korte bane, forklarer ekspert. Foto: TV 2 Grafik / Christoffer Hald
Af Laura Kongsmark Schuldt
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Energipriserne er blevet sendt på himmelflugt, og det kan blive dyrt at opvarme sin bolig til vinter. Har du styr på de forskellige muligheder?

Siden Ruslands invasion af Ukraine i februar har stigende priser på især gas og varme sat dagsordenen, og det kan mærkes rundt om i de forskellige hjem.

Men hvilke muligheder har du egentlig for at opvarme hjemmet, hvis du vil undgå at stå med en kæmperegning?

TV 2 har samlet et overblik over mulighederne med hjælp fra Tue Patursson, som er fagekspert hos Videncentret Bolius, der formidler viden om boligen og herunder varmekilder.

Fjernvarme

Fjernvarme er den mest udbredte varmekilde i Danmark. Ifølge Energistyrelsen har 1,7 millioner husstande fjernvarme, og det svarer til 64 procent af alle husstande.

Selvom varmepumpen kører på el, er den langt mere miljøvenlig end en elradiator. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Fjernvarme produceres ud fra mange forskellige kilder – fra affald over olie til rene vedvarende energikilder som sol, vind og biomasse. Cirka 65 procent af fjernvarmen kommer i 2022 fra vedvarende energikilder.

Fra fjernvarmeselskaberne leveres det opvarmede vand gennem et rørnet ud til boligerne, hvor det afgiver varme – enten direkte i radiatorerne eller gennem en varmeveksler.

Derudover er det den billigste varmeform – fjernvarmeselskaberne må ifølge loven ikke tjene penge, hvilket gør, at man ikke risikerer store prisændringer som følge af uforudsete kriser.

Derfor er det også den energikilde, som de fleste eksperter anbefaler, at man skynder sig at komme på, hvis det kan lade sig gøre.

- Fjernvarmen er langt overvejende en positiv ting. Den når ud til mange, så mange får glæde af den. Men den er også stabil og relativ billig, og langt størstedelen er i den bæredygtige afdeling, forklarer Tue Patursson.

Det er dog langt fra alle, der har muligheden for at omlægge til fjernvarme.

Selvom varmepumpen kører på el, er den langt mere miljøvenlig end en elradiator. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det afhænger blandt andet af, om der er mulighed for fjernvarme i ens område. Derfor anbefaler Tue Patursson, at man undersøger, om der enten allerede er fjernvarme i ens område, eller om der kommer det.

Regeringen har tidligere meldt ud, at alle husejere med gas- eller oliefyr senest ved årets udgang skal have fået besked om, hvorvidt de kan få fjernvarme i deres kommune.

Varmepumpe

Mere end 108.000 husstande opvarmes af en varmepumpe.

Den kommer i flere former, men til helårshuse er den mest udbredte luft til vand-varmepumpen. Pumpen bruger varmeenergien i udeluften til at opvarme en væske i varmepumpen, som står for opvarmning af radiatorer, gulvvarme og opvarmning af vand.

Olie- og gasfyr er som udgangspunkt ikke længere lovligt at installere i dit hjem. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Selvom varmepumpen kører på el, er den langt mere miljøvenlig end en elradiator, forklarer Tue Patursson.

Kan man ikke komme på fjernvarme, anbefaler han, at man anskaffer sig en varmepumpe. Det kan være en dyr omgang her og nu, men Tue Patursson peger på, at man derfor kan lease varmepumper på abonnement, som kan være en billigere løsning, hvis man ikke har råd til at købe en.

Varmepumper benyttes også af de fleste fjernvarmeselskaber, som dog kan udnytte effekten endnu bedre, end den enkelte boligejer selv kan. Det skyldes, at de fleste, der køber en varmepumpe, ikke gør mere for at vedligeholde den efterfølgende. Der adskiller den sig fra kraftvarmeværkerne, hvor der hele tiden er nogle, der tjekker driften af det.

Flere danskere har dog opdaget det smarte i en varmepumpe, og derfor har der været flere måneders ventetid på at få anskaffet sig en.

Olie- og naturgasfyr

Over 600.000 boliger opvarmes af olie- eller gasfyr. Begge afbrænder fossile brændsler, som opvarmer vand, der sendes rundt i husstandes radiatorer.

Forbrænding af olie og gas er ikke særlig klimaneutralt, og siden 2013 har det været forbudt at installere olie- eller gasfyr i nye huse uden særlig tilladelse. Tendensen er, at flere udskifter deres olie- eller gasfyr med en varmepumpe.

- Det er næsten det værste, man kan have. Det er absolut ikke bæredygtigt, og det er heller ikke længere attraktivt at have olie og naturgasfyr, fordi priserne stiger voldsomt, siger Tue Patursen.

I alt er der 380.000 husstande, som i dag bruger naturgas til opvarmning via gasfyr. Det svarer til cirka 800.000 borgere. Det er her, at det kommer til at gøre særligt ondt på pengepungen.

En stor del af EU's gasforsyning kommer nemlig fra Rusland, og Danmark har varslet, at vi vil være fri af naturgas. Samtidig var verdens lagre ikke fyldte, så udbuddet af gas kunne ikke følge med efterspørgslen, da krigen begyndte.

- Danskerne med naturgas skal nok få varmen, men den bliver langt fra billig, siger han.

Træpillefyr

En anden mulighed er et træpillefyr. Ifølge de seneste tal fra Energistyrelsen importerede Danmark i 2020 cirka 2,6 millioner tons træpiller, mens kun 116.000 tons blev produceret herhjemme.

Selvom varmepumpen kører på el, er den langt mere miljøvenlig end en elradiator. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Et træpillefyr fungerer på samme måde som et olie- eller gasfyr, blot fyrer man med træpiller, der er lavet af sammenpressede træspåner og savsmuld.

Det kan give en varmen på den korte bane, men på den lange bane vurderes det, at det bliver sværere og sværere at skaffe. Samtidig er priserne allerede steget ganske markant.

Til vinter risikerer Danmark desuden at løbe helt tør for træpiller til opvarmning af 100.000 private hjem, for forhandlerne har i øjeblikket svært ved at få tilstrækkelige mængder træpiller hjem.

Elvarme

Omkring 116.000 boliger opvarmes primært med elradiatorer, og de har så stort et CO₂-aftryk, at det kun overgås af oliefyr.

Det er ikke længere tilladt at etablere elvarme som primær opvarmningskilde i nye eller eksisterende huse, og derudover er det også dyrt.

Selvom varmepumpen kører på el, er den langt mere miljøvenlig end en elradiator. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Elvarme er i dag overvejende at finde i fritids- eller sommerhuse. Elvarme er generelt betragtet som en dyr opvarmningsform, og det er ikke blevet billigere af, at elpriserne i øjeblikket er rekordhøje.

Elvarmen kan gøres mere effektiv ved at investere i en luft til luft-varmepumpe, hvis boligen ellers er tæt. Derudover er elvarmen nem at komme af med i forhold til andre opvarmningsformer.

Ministersvar sætter punktum i sag om dødsulykke

Peter Kofod (DF) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Udgivet

Peter Kofod har nu fået svar på det spørgsmål han i august stillede justitsministeren om sag med en 51-årig, der blev påkørt og efterfølgende døde.

51-årige John Jesper Lund døde sidste år efter, at han blev påkørt af en dengang 18-årig kvinde.

For det blev hun i august idømt fire måneders betinget fængsel med vilkår om 100 timers samfundstjeneste, frakendelse af kørekortet i et år og en erstatning til afdødes familie på 35.000 kroner. Den dom er ifølge Dansk Folkepartis Peter Kofod alt for mild, og derfor stillede han efterfølgende et spørgsmål til Peter Hummelgaard (S).

Spørgsmålet fra Peter Kofod

Vil ministeren kommentere den ekstremt lave straf på fire måneders betinget fængsel til den 19-årige kvinde, der den 1. december sidste år påkørte og dræbte en person i Haderslev, flygtede efter påkørslen og først meldte sig selv til politiet efter tre dage, og vil ministeren redegøre for om dommen ankes af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse, idet der henvises til artiklen "Afdøds familie grådkvalt efter dom” bragt på tv2syd.dk den 22. august 2024, hvoraf det fremgår, at familien til afdøde rystede på hovedet og græd, da der blev afsagt dom?

Det spørgsmål har ministeren fredag svaret på. Her er konklusionen, at der ikke sker mere i sagen.

"Syd- og Sønderjyllands Politi har ikke forelagt ankespørgsmålet for Statsadvokaten i Viborg, idet det er Syd- og Sønderjyllands Politis vurdering, at straffen på baggrund af de konkrete omstændigheder i sagen er passende udmålt. Statsadvokaten i Viborg er enig med Syd- og Sønderjyllands Politi i denne vurdering", lyder det blandt andet i svaret.

Læs hele svaret fra ministeren her:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten har anmodet Statsadvokaten i Viborg om en udtalelse. Statsadvokaten i Viborg har anmodet Syd- og Sønderjyllands Politi om en udtalelse. Syd og Sønderjyllands Politi har oplyst, at sagen vedrørte overtrædelse af straffelovens § 241 (uagtsomt manddrab), straffelovens § 253, stk. 1, jf. stk. 2 (undladt at yde hjælp til nogen i livsfare i forbindelse med flugt fra et færdselsuheld), samt flere overtrædelser af færdselsloven. Der var under sagen nedlagt påstand om frakendelse af førerretten og om erstatning.

Den tiltalte blev ved Retten i Sønderborgs dom af 21. august 2024 idømt 4 måneders betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste. Den tiltalte blev endvidere frakendt førerretten i 1 år fra endelig dom og dømt til at betale erstatning.

Ved strafudmålingen lagde retten vægt på lovovertrædelsernes karakter og grovhed, herunder at tiltalte var flygtet fra færdselsuheldet. Retten lagde endvidere vægt på, at tiltalte ikke er tidligere straffet og på tiltaltes særdeles gode personlige og uddannelsesmæssige forhold.

Syd- og Sønderjyllands Politi har ikke forelagt ankespørgsmålet for Statsadvokaten i Viborg, idet det er Syd- og Sønderjyllands Politis vurdering, at straffen på baggrund af de konkrete omstændigheder i sagen er passende udmålt. Statsadvokaten i Viborg er enig med Syd- og Sønderjyllands Politi i denne vurdering.”

Ifølge Peter Kofod sætter det dermed et endeligt punktum i den konkrete sag.

- Jeg synes, det er et lavt strafniveau, så der er noget i mig, der synes, at det ville være sundt at prøve den som en ankesag for at se, om man var kommet frem til det samme i landsretten. Når det så er sagt, så er det myndighedernes vurdering, at der ikke var basis for det, og det skal myndighederne tro på, at der er, hvis sagen skal tages videre, siger han.

Peter Kofod oplyser dog, at han fortsat vil arbejde videre for, at man politisk får kigget på straf og erstatning til efterladte generelt.

Skuffet borgmester kalder aftale for "godt gammeldags træls"

Christian Bro (S), borgmester i Fredericia Kommune. Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD
A
Udgivet

Selvom Fredericia-borgmester Christian Bro (S) er træt af, at man ikke kunne lande en bred budgetaftale i byrådet, så har han respekt for at forligsparterne har samlet 12 byrødder i en aftale.

Socialdemokratiets ni medlemmer af det 21 mand store byråd i Fredericia står uden for budgetaftalen.

Det skriver Fredericia Dagblad, og det bekræfter borgmester Christian Bro (S) over for TV SYD.

Borgmesteren er skuffet over, at det ikke lykkedes at lande et bredt forlig i byrådet.

- For at sige det på jysk, så er det godt gammeldags træls, siger han.

Fredericia Kommune kigger ind i omfattende besparelser, og det har ifølge borgmesteren været den store udfordring i forhandlingerne.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at rigtig mange partier, og for den sags skyld også mit eget, har haft svært ved at se sig selv i dem, siger han og fortsætter:

- Vi har ført forhandlinger henover halvanden dags tid, hvor vi måtte konstatere, at der var noget langt mellem flere af partierne. Vi gjorde, hvad vi kunne for at strikke et bredt forlig sammen, og vi havde en forventning om, at vi skulle forhandle hen over weekenden, men så gik det jo anderledes.

Socialdemokratiet havde også mulighed for at lave et budget sammen med SF og Enhedslisten, men den vej var Socialdemokratiet og borgmester Christian Bro (S) ikke interesserede i.

- Jeg kunne have valgt at gå den ene vej, altså den røde vej og lave et smalt budget der, men det havde været med noget finansiering, som vi ville have haft svært ved at se os selv i. Det var ikke det, der var vores erklærede hensigt, da vi gik ind i forhandlingerne, siger han.

Ifølge borgmesteren var de allerstørste knaster på børne- og daginstitutionsområdet.

Han har dog respekt for, at man med Tommy Rachlitz (K) i spidsen har samlet 12 byrødder.

- Ud fra et sportsmandsperspektiv må man også anerkende det, men jeg synes, det er synd for byen, at vi ikke kan lave et bredt forlig, siger han.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com