Ukrainsk ønske om danske kanoner sætter Danmark i svært dilemma
Ukraine presser hårdt på for at få leveret et splinternye artillerisystemer, men for Danmark er det svært at sige ja uden at få problemer med NATO.
En af de øverste sager i bunken på den nyslåede forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensens (V) skrivebord handler om langtrækkende kanoner og en kattepine.
Det handler om at finde en balance mellem at hjælpe Ukraine og opretholde vores nationale forsvar
Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen
Eller rettere: Det handler om de såkaldte Caesar haubitser. Et våbensystem der spiller en afgørende rolle for den danske hærs kampkraft, men som Ukraine nu presser på for at få doneret direkte til krigen mod Rusland. Indtil videre har regeringen ikke truffet en beslutning.
- Når det handler om den konkrete anmodning, så er der behov for at drøfte det i regeringen og med Folketingets partier, inden der træffes en beslutning. Det handler om at finde en balance mellem at hjælpe Ukraine og opretholde vores nationale forsvar, lyder det i et skriftligt svar fra forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen til TV 2.
I den danske hær er der stor spænding om, hvor sagen ender. Især fordi våbensystemet med 19 langtrækkende Caesar haubitser efter adskillige års forsinkelse nu endelig er klar til at blive leveret til danske soldater i Oksbøl. Overdragelsen skal efter planen ske i løbet af første kvartal i år. Senest i andet kvartal.
- Det her er en af de første sager, vi kender til, hvor en våbendonation til Ukraine vil have direkte negativ betydning for det danske forsvar. Der er tale om tunge våben, som vi har brug for i Forsvaret, og som det vil tage år at genanskaffe. Derfor er det en vanskelig sag for forsvarsministeren, der dybest set skal vælge mellem, om han vil hjælpe dansk forsvar eller Ukraines kamp mod russerne, siger tidligere chef for Danske Artilleriregiment, oberst Torben Dixen Møller.
Svært at sidde overhørig
Ukraines ønske om at få leveret det danske artillerisystem, der har en samlet pris på 793,9 millioner kroner, er svært at sidde overhørig for den danske regering. Kort før jul rettede Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj på en donorkonference i Letland en direkte appel til den nyudnævnte forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen.
- Du kender vores behov for Caesar-systemet. Systemet har vist sig at være meget effektivt på slagmarken. Det er afgørende vigtigt for Ukraine at have det lige nu. Derfor har vi brug for, at I træffer en beslutning, lød det fra Zelenskyj. Og nu presser den ukrainske ambassadør i Danmark yderligere på.
Vi har desperat brug for den her leverance
Mykhailo Vydoinyk, ukrainsk ambassadør i Danmark
- Vi har desperat brug for den her leverance. Og hvis Danmark vil sende alle 19 artillerisystemer til os, vil vi være meget taknemmelige. Sagen er jo, at det ikke længere handler om at forsvare Ukraine. Det handler om at befri Ukraine og om at beskytte vores soldaters liv. Derfor har vi lige nu brug for tunge artillerisystemer, som Danmark indenfor de kommende måneder får leveret fra Frankrig. Og derfor beder vi jer, vær venlige at sende disse våben til Ukraine. Så hurtigt som muligt, siger Mykhailo Vydoinyk.
Udfordringen for Danmark er, at Caesar artillerisystemerne er en vigtig brik i Hærens første og vigtigste prioritet – opbygningen af 1. Brigade eller Hærens knytnæve, som den også bliver kaldt.
Det er en slagkraftig styrke på 4000 soldater, som er en af Danmarks forpligtelser til NATO, og som skulle have været kampklar med udgangen af næste år. Den plan er i forvejen forsinket med flere år. Der mangler soldater, opbygningen af et luftværn er flere gange stødt på grund, og det samme er leverancen af det slagkraftige artillerivåben fra Frankrig.
- Inden for artillerisystemer er de her haubitser noget af det tungeste, man kan få. De er et moderne og effektivt våben og spiller en stor rolle i opbygningen af Hærens 1. brigade. Uden artilleri har du ikke en egentlig troppeenhed, der kan kæmpe selvstændigt på slagmarken, siger Kristian Lindhardt, der er major og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet med speciale i landmilitære operationer.
Derfor kan det være svært at leve op til forpligtelserne til NATO, hvis Danmark imødekommer Ukraines ønskes. Og det kan på længere sigt få betydning for forholdet til NATO og dermed Danmarks sikkerhed.
Vil forsinke processen
Hvis haubitserne skal afleveres til Ukraine, endnu før de er ankommet til Danmark, vil det tage endnu længere tid at gøre 1. Brigade kampklar. Det forklarer oberst Torben Dixen Møller, der har haft en central rolle i anskaffelsen af Caesar artillerisystemet.
Derfor vil det være et betragteligt tab at afgive nogle af de her haubitser til Ukraine
Oberst Torben Dixen Møller
- Det er afgørende for Hæren at få leveret et komplet artillerisystem. Ellers har vi ikke en kampklar brigade. Derfor vil det være et betragteligt tab at afgive nogle af de her haubitser til Ukraine. Omvendt er det også klart, at når ukrainerne kommer med sådan en offentlig anmodning til Danmark, så er den svær at sidde overhørig, siger Torben Dixen Møller.
Ukraines interessere for netop det fransk producerede artillerisystem skyldes blandt andet, at Frankrig tidligere har doneret dem til Ukraine. I oktober talte den franske præsident Emmanuel Macron åbent om muligheden for, at en fremtidig leverance kan komme fra Danmark.
- Vi har leveret 18. Vi arbejder på at levere seks mere sammen med Danmark. Det er kanoner, vi har produceret til den danske hær. Vi forsøger nu at producere parallelt og levere dem med det samme til Ukraine, lød det fra præsident Macron.
Ifølge TV 2’s oplysninger, foregår der lige nu drøftelser mellem danske og franske militære myndigheder om at undersøge, om det er muligt, at det danske forsvar får fremrykket en ny leverance fra Frankrig, hvis vi vælger at donere en del af de danske haubitser til Ukraine.