Tusindvis af adresser mistænkes for at være PFAS-forurenede – se hele listen her

Adskillige adresser i hele landet mistænkes for at være PFAS-forurenede. Foto: TV 2 GRAFIK
Af Kaare Gotfredsen
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Regionerne mistænker mere end 16.000 lokaliteter i Danmark for at være forurenede med PFAS. Flere tusinde grundejere er ikke blevet orienteret.

Tusindvis af danskere er ikke klar over det, men de bor, arbejder eller har på anden måde deres daglige gang på grunde, der kan være forurenede med evighedskemikalier, også kendt som PFAS.

Det viser regionernes såkaldte mistankelister.

- Vi må strække våben og ærligt erkende, at det vil tage meget lang tid for os at komme i dybden

Mads Duedahl (V), formand for Danske Regioners miljøudvalg

PFAS er betegnelsen for en gruppe kemikalier med en række potentielt sundhedsskadelige effekter.

Hver region har udarbejdet en liste over grunde, som de mistænker for at kunne være forurenede med disse PFAS-kemikalier.

TV 2 har samlet listerne og præsenterer her mere end 16.000 adresser, hvor der kan være PFAS i jorden, græsset og vandet.

For regionerne er listerne et vigtigt redskab.

- Alle grunde, hvor der er en mistanke om, at der kunne have været en forurenende aktivitet i fortiden, indgår. Vi bruger listerne som et arbejdsværktøj til at kunne prioritere, hvilke grunde vi skal have mest fokus på, siger Mads Duedahl (V), der er formand for Danske Regioners miljøudvalg og regionsrådsformand i Region Nordjylland.

De fleste grundejere er blevet orienteret om, at deres grund kan være forurenet, men omkring 3000 ejere er ikke blevet informeret. Det skyldes, at regionerne ikke er færdige med at granske oplysningerne om lokaliteterne.

- Det er grunde, hvor vi ikke ved noget endnu ud over en registeroplysning. Det kan være, at vi så at sige har slået dem op i telefonbogen, siger Mads Duedahl.

Først når der foreligger en velbegrundet mistanke om, at der har været en forurenende aktivitet på en grund, bliver ejeren kontaktet.

FAKTA: Mistankelisten

TV 2 har samlet de fem regioners mistankelister over lokaliteter, der kan være forurenede med PFAS.

Nogle ejendomme optræder flere gange, fordi der er flere mistænkte lokaliteter på samme adresse.

De fem regioners lister er udtrukket i perioden fra september 2022 til januar 2023 og er under løbende bearbejdning, så der kan optræde enkelte ejendomme, der ikke længere er mistænkt for at være forurenede med PFAS.

Lejere får intet at vide

Der er også andre personer, såsom lejere, der ikke er blevet informeret om de mulige PFAS-forureninger.

- Ejeren skal give informationerne videre. For det er svært for os at komme i kontakt med alle de personer, der for eksempel har et lejemål på en grund, der formodes at være forurenet, forklarer Mads Duedahl.

Danske Regioner vurderer selv, at de står over for et kolossalt arbejde med de potentielt PFAS-forurenede grunde.

- Vi må strække våben og ærligt erkende, at det vil tage meget lang tid for os at komme i dybden og klare alle de opgaver, der ligger foran os, hvis man ikke prioriterer det her, siger Mads Duedahl.

Årsager til PFAS-forurening

Følgende virksomheder kan være årsag til forurening med PFAS på en grund: 

  • Losse- og fyldpladser

  • Forkromningsindustri

  • Brandøvelsespladser

  • Brancher relateret til brand

  • Træ- og møbelindustri

  • Kemisk industri

  • Jern- og metalvareindustri

  • Tæppeindustri

  • Malingsindustri

  • Gummi- og plastindustri

  • Tekstil- og læderindustri

  • Pap- og papirindustri

  • Renserier

  • Elektronikvirksomheder

  • Trykkerier

Kilde: Danske Regioner

Regionerne vurderer selv, at de skal bruge 4,5 milliarder kroner til at klare udfordringerne med PFAS. Det skal tages ud af et samlet budget på 450 millioner årligt til al jordforurening i regionerne.

- Vi skulle smide alt, hvad vi har i hænderne i de næste ti år, for at klare opgaven. Det er selvfølgelig ikke realistisk, siger han.

PFAS er skadeligt for immunsystemet og specielt for små børn

Amalie Timmermann, forsker, Statens Institut for Folkesundhed

Ikke alt PFAS fjernes

Listen over de muligt forurenede grunde bruges derfor som et redskab til at udvælge, hvor man skal sætte ind. Ikke alle PFAS-forureninger vil blive fjernet eller oprenset, lyder det.

- Vores vigtigste opgave er at vurdere, om der er sundhedsskadelige virkninger for mennesker, der bor på grundene, eller det er til fare for drikkevandet, siger Mads Duedahl fra Danske Regioner.

Det er de grunde, der opfylder disse kriterier, der vil få opmærksomhed. Resten må klare sig uden.

- Det er selvfølgelig bekymrende at have en forurenet grund, men hvis det ikke er til direkte fare for mennesker eller drikkevand, så vil vi blot identificere det, gøre opmærksom på det og så må det ligge der, hvor det er, siger han.

Mads Duedahl ser frem til, at regeringen får udarbejdet en national handlingsplan på området, hvilket også er målet ifølge regeringsgrundlaget.

- Vi må som samfund have tålmodighed. Det her er ikke noget, vi kan klare i morgen, siger Mads Duedahl.

Skadeligt for især børn

Hos Institut for Folkesundhed er meldingen, at PFAS kan have en række negative helbredseffekter.

Hos voksne kan PFAS blandt andet give forhøjede kolesteroltal og medføre hormonforstyrrende effekter. I store koncentrationer kan kemikalierne desuden medføre en øget risiko for kræft.

Men det er især børn, der er i farezonen, når det gælder PFAS.

- PFAS er skadeligt for immunsystemet og specielt for små børn. Det er der, vi ser de største effekter, forklarer Amalie Timmermann, der er forsker på Statens Institut for Folkesundhed.

Børn er særligt sårbare, fordi deres immunsystem udvikler sig rigtigt meget i de tidlige leveår.

- Der er immunsystemet inde i en stor udvikling, og når det bliver udsat for PFAS, bliver balancen ødelagt, siger Amalie Timmermann.

Børn er også mere udsatte af andre årsager.

- De spiser og drikker mere i forhold til, hvor lille deres kropsvægt er. Og de får mere jord og støv i munden, fordi de rører ved alting og putter hænderne i munden, siger Amalie Timmermann.

Hør mere om PFAS i TV 2s nyhedspodcast 'Dato':

Kampsoldater bruger tape for at skyde med mortérer, afslører fortrolig rapport

En amerikansk soldat indstiller sit sigtemiddel, mens hans kolleger i Haderslev bruger tape til at fastgøre det til mortér-røret. Foto: James W. Clark / U.S. Marine Corps
T
Af Anders Lomholt og TV2.dk
Udgivet
I samarbejde med TV 2 Nyheder

En intern undersøgelse afslører store problemer i kampbataljon, der fra nytår skal stå klar til at blive udsendt på NATO-mission.

På Haderslev kaserne har kampsoldater fået besked på at være i beredskab fra 1. januar og klar til at rykke ud på NATO-mission.

Nu afslører en fortrolig rapport fra Forsvaret, at soldaterne langt fra er klar til kamp.

Tværtimod er bataljonen ”stærkt udfordret” på både køretøj- og materiel-området, lyder det i rapporten, som TV 2 er i besiddelse af:

- Udfordringerne antager en karakter, der rejser begrundet tvivl om, hvorvidt især en række af BTN (bataljonens, red.) underenheder er klar til indsættelse.

13. lette infanteribataljon i Haderslev har specialiseret sig i at rykke hurtigt ud og klare sig uden tungt udstyr som kampvogne og kanoner. Foto: Morten Fredslund / Forsvarsgalleriet

Rapporten er resultatet af en uges kontrolbesøg i slutningen af oktober fra Hærens Taktikinspektør, og den beskriver en lang række eksempler på defekt isenkram, som er en del af dagligdagen i Hærens lette infanteribataljon i Haderslev.

- Jeg har efterhånden oplevet lidt af hvert, når det handler om konsekvenser af besparelser i Hæren, men det chokerer mig, at de her soldater er blevet ladt i stikken med så dårligt materiel, siger Carsten Rasmussen, der er pensioneret brigadegeneral med 40 års erfaring i Forsvaret.

Morterer sat sammen med tape

TV 2 har i adskillige uger forsøgt at få adgang til Haderslev Kaserne for at beskrive forholdene. Men dagen før det endelig lykkedes at få en aftale i stand, blev den ifølge regimentschef Lars Nygaard standset af Forsvarskommandoens ledelse.

Han ønsker derfor heller ikke at deltage i et interview, selvom der er nok at spørge ind til. Blandt andet bataljonens mortérer, hvor der er problemer med defekte sigtemidler - de såkaldte rettere - som ifølge rapporten er fra 1971.

Kampsoldater i Haderslev skal fra nytår være i beredskab til internationale missioner, men deres mortér skal holdes sammen med tape. Foto: Kim Vibe Michelsen / Forsvarsgalleriet

De skyder skævt og sidder ikke fast, medmindre soldaterne bruger helt almindelig tape:

- De har betydeligt slør og løsriver sig under skarpskydning, hvorfor de af betjeningsmandskabet forsøges fastholdt med tape, lyder det i rapporten, som konkluderer, at det medfører ”et øget forbrug af granater, der ikke matcher kravene til et effektivt ildstøttesystem på den moderne kampplads”.

- Det er helt absurd, siger tidligere brigadegeneral Carsten Rasmussen og fortsætter:

- Sådan noget gammelt skrammel kan man ikke gå i krig med. Det ville være helt uforsvarligt. Min konklusion er, at de her soldater på ingen måde er klar til at blive udsendt på en international mission, siger han.

Ifølge rapporten medfører de gamle sigtemidler på mortérer, at bataljonen ”ikke kan gennemføre skarpskydning i mørke”.

Eksempel på den lette infanteribataljons sigtemidler, som ikke sidder ordentlig fast og rammer ved siden af målet. Foto: TV 2

Også om dagen er der stor risiko for at ramme ved siden af målet på grund af dårligt udstyr. Eller som det hedder i rapporten:

- (...) på store afstande varierer præcision og træfsikkerhed med op til 15 procent.

Udsigt til tunge køretøjer – og så alligevel ikke

Den lette infanteribataljon i Haderslev er specialiseret i lynhurtig mobilisering uden behov for kampvogne, tungt artilleri og containere fyldt med isenkram.

I stedet skal de op mod 500 kampsoldater for eksempel flyves ud til kamp i skovområder og kæmpe til fods uden meget andet end den udrustning, de selv kan bære.

I januar blev de en del af regeringens forsvarsforlig og fik til opgave at opbygge en ”fleksibel underafdeling” med et kompagni på 120-140 kampsoldater. De skal ”med kort varsel kunne indsættes i Europas nærområde samt i verdens brændpunkter, herunder i rammen af NATO, EU og FN”.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Tre måneder senere blev de lovet forstærkning i form af et større antal pansrede mandskabsvogne – de såkaldte Piranha, som ville blive til overs, når Hærens 1. Brigade bliver udrustet med de langt tungere infanterikampkøretøjer.

- Dermed styrkes Hærens landmilitære evne til at agere hurtigt og fleksibelt i verdens brændpunkter, lød det i aftalen.

Det vakte jubel hos lokalpolitikere, der glædede sig til mere aktivitet i Haderslev.

Men en række centralt placerede kilder i Forsvaret oplyser nu til TV 2, at der alligevel ikke er udsigt til en eneste Piranha i den lette infanteribataljon.

De skal i stedet bruges i 1. Brigade, hvor de blandt andet udrustes med kanoner og missiler til brug for luftværn.

- Jeg anede ikke, at det stod så skidt til med kampsoldaterne i Haderslev, siger forsvarsordfører i Liberal Alliance, Carsten Bach, og fortsætter:

- Det er under al kritik, at forholdene er så dårlige. Og det hænger jo slet ikke sammen med, at der ligger en politisk aftale om, at de skal være parate til udsendelse. Det burde ministeren have informeret os om, siger Carsten Bach, der nu vil bede forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) om en forklaring.

TV 2 har bedt Forsvarsministeriet om en kommentar, men har endnu ikke fået svar.

Til gengæld skriver Forsvarskommandoen til TV 2, at kampsoldaterne nok skal blive klar i løbet af det kommende år. Og at der er udsigt til opgaver, hvor de nemt kan få støtte fra andre enheder:

- Som udgangspunkt ønsker Forsvaret ikke at kommentere på lækkede, klassificerede dokumenter. Det kan dog oplyses, at implementeringen af opbygningen af den fleksible underafdeling fortsat pågår, og det er forventningen, at underafdelingen i løbet af 2025 vil kunne indsættes i områder, hvor enheden er forholdsvis let at understøtte, lyder det.

Kontakt TV 2

Hvis du ved noget, vi bør vide om problemer med materiel i Det lette infanteri eller andre dele af Forsvaret, så er der mulighed for at kontakte TV 2 via en krypteret mailtjeneste.
Det kan ske direkte til:
anderslomholt123@proton.me

Du kan også læse mere om, hvordan du kan sende krypterede tips til min kollega på tv2.dk/secure.

Mangler hjælp til syge og sårede

Hærens kontrolrapport afslører også store problemer med infanteribataljonens køretøjer. Det går blandt andet ud over sanitetsdelingen, som står for at hente og behandle syge og sårede soldater.

Her har man ikke som andre dele af Hæren adgang til militære ambulancer. I stedet må Det lette infanteri klare sig med udtjente terrænkøretøjer – de såkaldte GD'er – uden radioudstyr, og hvor et forsæde er lagt ned for at give plads til en båre.

Mange af køretøjerne er gamle og slidte og kræver stadig mere tid på værksted. Foto: Forsvaret

Det betyder ifølge rapporten, at sanitetsdelingen:

- (...) ikke må transportere sårede i de tildelte KØTJ (køretøjer, red), hvilket kompromitterer SAN-kæden (Sanitetskæden, red.) mærkbart.

- Det duer ikke, siger tidligere brigadegeneral Carsten Rasmussen og fortsætter:

- Det er helt afgørende for soldaternes vilje og moral, at der bliver taget hånd om dem, hvis de bliver såret i kamp, siger han og tilføjer, at problemerne ikke kun gælder den lette infanteribataljon i Haderslev:

- Det er resultatet af mange års besparelser i Hæren. Og med det nuværende tempo vil der gå flere år, før soldaterne mærker resultatet af de nye investeringer i Forsvaret.

Let infanteribataljon skal stå klar til kamp

  • Skal fra nytår stille et kompagni (120-140 soldater) i beredskab til international mission fra NATO, EU eller FN

  • Skal være klar til hurtig indsættelse uden kampvogne og artilleri

  • Kæmper til fods og kan indsættes i by eller skov

  • Var i 2021-2023 udsendt som livvagter på NATO-mission i Irak

  • Råder over op mod 500 soldater, der hører til Slesvigske Fodregiment

Ifølge rapporten er også stabskompagniet, der leder kampsoldaternes indsats, hårdt ramt med gamle og reparationskrævende køretøjer:

- Den samlede operative rådighedsgrad er derfor mærkbart nedsat, fastslår rapporten.

Her står der også, at problemerne blev meget synlige, da en dieseltank under kontrolbesøget rev sig løs og landede på jorden.

Den lette infanteribataljon er kendt for at bruge terrængående ATV'er, som kan bruges i områder, hvor andre køretøjer ikke kan nå frem. Foto: Kim Vibe Michelsen / Forsvarsgalleriet

Det samme gælder lastvognene, der mangler pansring og våbensystemer.

Og så er der ingen øvelsesammunition og problemer med forældet kommunikationsudstyr, hvilket får rapporten til at anbefale en række haste-anskaffelser.

Eneste positive melding i kontrolrapporten er, at soldaterne trods dårligt udstyr gør deres bedste for at løse opgaven. Fra top til bund i hierarkiet beskrives de som ”robuste, udholdende og særdeles dedikerede” soldater:

- De løser pålagte opgaver til trods for meget vanskelige vilkår, og det aftvinger stor respekt.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com