Riis er færdig med cykelsporten – i dag fylder han rundt

Bjarne Riis indrømmede på et pressemøde tilbage i 2007, at han brugte doping fra 1993 til 1998. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Af Marie Juul Jørgensen
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Bjarne Riis har påbegyndt et nyt kapitel i Danmark. I dag fylder han 60 år.

Hvad i alverden skal man tale om med manden, der onsdag fylder 60 år, når der allerede er skrevet spalte op og spalte ned om ham, indleder jeg.

Bjarne Riis griner.

For vi kender historierne om den begejstring, som han på cyklen skabte i befolkningen, ligesom vi kender historierne om den enorme skuffelse, der fulgte, da løgnene greb om sig, og dopingskandalen var en realitet.

Derfor begyndte jeg hos nogle af dem, der kender ham bedst: hans sønner.

Èn fortalte om, at han er blevet blødere med årene og har fået mere ro i maven, men at der i den grad stadig er grænser for, hvad han gider at tale om og bruge tid på. Med andre ord var rådet vel nok: Det kan blive op ad bakke for dig, hvis ikke du finder på noget interessant.

En anden fortalte om at have observeret sin far fra sidelinjen, hvordan han har været helt nede med flaget mentalt, rejst sig og gentænkt sig selv.

Så hvad tænker Bjarne Riis egentlig selv om de betragtninger?

En ny karriere i spil

Det er ikke længe siden, at familien rykkede teltpælene op og flyttede fra Schweiz til Danmark. En af årsagerne var, at Bjarne Riis gerne ville være tættere på sine børn og børnebørn, men der var også en anden årsag, som fyldte lige så meget.

- Jeg kunne godt være blevet i Schweiz og have nydt udsigten over søen. Men jeg mener, at jeg har så meget at give endnu, og hvis jeg skulle udnytte det, skulle det være i Danmark, siger Bjarne Riis.

Alt hvad jeg havde stillet op i, som havde fanget min interesse og min passion, var jeg blevet god til

Han taler om et nyt kapitel, der ikke har noget at gøre med cykelsporten. Den del er han ganske enkelt færdig med at beskæftige sig med på et professionelt plan.

- Jeg har ikke længere et behov for at fordybe mig og have de vildeste holdninger. Det kan jeg sagtens, hvis jeg skal, men det er ikke længere et must for mig.

Bjarne Riis indrømmede på et pressemøde tilbage i 2007, at han brugte doping fra 1993 til 1998. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Nu jagter han i stedet en ny karriere som professionelt bestyrelsesmedlem, hvor han vil dele ud af de erfaringer, som han har fået af de mange år i cykelsporten som rytter, siden som sportsdirektør og holdejer.

- Jeg vil gerne bruge min erfaring inden for ledelse og prøve at være med til at skabe nye muligheder.

- Det er en stor del af mit liv at analysere; at tænke på, hvordan man kan optimere præstationen, og hvordan man kan optimere et team til at lave en bedre præstation. Jeg tror på, at det er noget, der kan overføres fra cykelsporten til erhvervslivet, fortæller han.

Succes i det hele

Er der ét ord, som Bjarne Riis bruger meget i løbet af vores samtale, er det analyse, analyse, analyse og analyse. Det føles, som om han kan finde plads til det i samtlige sætninger.

- Jeg kan ikke lade være med at analysere alle vegne. Hvis jeg ser min søn spille fodbold, eller hvis jeg ser sport på tv, analyserer jeg.

Hvad er det så, du lægger mærke til?

- Hvis det er fodbold, kan det være, hvordan de afleverer til hinanden, hvordan de løber for hinanden, hvordan de taler til hinanden, og hvordan de har respekt og udviser loyalitet.

- Jeg undrer mig tit over, at der ikke bliver gjort mere for at uddanne folk til at være et team. Det er noget, som jeg selv har haft meget fokus på, siger Bjarne Riis.

Derfor går en del af hans tid også på at se og analysere de sportsgrene, som han finder særligt interessante. Det er naturligvis fortsat cykling, men det er også golf, skiskydning og fodbold.

Han analyserer og analyserer. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Golf er jo egentlig en underlig sport. Men jeg er meget fascineret af de bedste i verdens evne til at holde et ekstremt fokus.

- Skiskydning er fascinerende på grund af kombinationen af, at du skal være fysisk stærk, have god balance og en stærk mentalitet.

- Jeg ser fodbold, fordi jeg synes, at det er en fed sport. Det er nemt at gå til, fordi det er rimelig tilgængeligt, og jeg kan lide at observere mekanismerne.

Bjarne Riis meddeler hurtigt, at han kunne have set sig selv i samtlige af de ovennævnte sportsgrene.

Kunne du være blevet god til en af dem?

- Dem alle sammen.

Jeg griner. Det gør Bjarne Riis ikke. For han mener det.

- Det ved jeg bare, indleder han og uddyber:

- Alt hvad jeg havde stillet op i, som havde fanget min interesse og min passion, var jeg blevet god til. Det er jeg faktisk ikke i tvivl om.

- Jeg tror, det handler om, at jeg har det rigtige mindset til at gøre det, den rigtige indstilling og viljen til at gøre det, som jeg er passioneret for. Det kan man komme langt med, siger Bjarne Riis.

Teamet er altafgørende

Som samtalen skrider frem, begynder brikkerne at falde på plads; hvorfor Bjarne Riis mon taler med store bogstaver og interesserer sig så meget for vigtigheden af at bygge et godt team op.

Svaret synes at handle om mere end erfaring fra cykelsporten og jagten på bestyrelsesposter. For det er også et billede på hans egen kamp med sindet.

Præcist hvor mange år, det egentlig har været, har han mistet overblikket over. Det er også ligegyldigt. Han ved bare, at det var en kamp i mange år, og at det har sat sig og for ham understreget vigtigheden af netop at være et team.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Jeg tror ikke, at det kan undgås, at hvis man er igennem svære perioder, at man ser ting på en anden måde. Erfaring ud fra erfaring.

- Når alt går godt, er livet det nemmeste i hele verden, men det er tit, når der er modvind, at vi lærer noget. Vi lærer af de svære tider. Det er hårdt, og det har været et helvede at være i for mig til tider. Men det er en del af livet nogle gange.

Hvad er det, som de perioder har lært dig?

- Jeg har lært at kæmpe og vide, hvad der skal til, når du er i modgang for at komme om på den anden side igen. Dér er det vigtigt, at du har et team omkring dig.

- Det er derfor, at jeg har så meget fokus på, at man skal være et team. For det er vigtigt, at man er der for hinanden. Man skal bare være der for hinanden, og i en familie er man i den grad også et team. Det har vi formået at være i min familie.

Meget at ærgre sig over

Bjarne Riis vil nu godt give en af sine sønner ret i, at han er nået til et punkt, hvor der er kommet mere ro i maven.

Men det er skam ikke noget, som han vil tilskrive sin alder.

- Det har jo egentlig ikke noget med alderen at gøre. Det er noget, som man skaber selv. Alder er ikke nogen hindring for at stresse sig selv.

Men er du blevet mindre stresset?

- Ja, absolut. Men det er ud fra nogle valg, som vi har taget som familie, siger Bjarne Riis og understreger, at det ikke har noget at gøre med hans beslutning om at erklære sig færdig med cykelsporten.

Når han ser tilbage på sine 60 år på kloden, er der selvsagt ting, der ærgrer ham.

- Der er masser af ting, som jeg gerne ville have gjort anderledes. Men jeg kan ikke gøre noget ved det. Det er for sent, slutter Bjarne Riis.

Tex fik en unik oplevelse til Øllets Dag

Tex Schmidt er ølentusiast og havde glædet sig til at smage den specielle øl. Foto: Alex Kristensen
Udgivet

I dag blev en speciel øl præsenteret i Fredericia til et af landets største Øllets Dag-arrangementer.

Tex Schmidt er ølentusiast. Han havde hørt om den specielle øl, som Fredericia Brewpub længe har haft undervejs, så han havde set frem til at smage øllen, der blev præsenteret på Øllets Dag.

- Jeg er begejstret. Jeg kan godt li' noget med power, og det har den her i hvert fald, lød det fra ølentusiasten.

Den specielle øl har været længe undervejs og er brygget på fade med noget af en historie. Den er således lagret på et amerikansk egetræsfad, der først har været brugt til opbevaring af den tyktflydende og meget søde Don Pedro Ximines sherry i Spanien. Herefter blev fadet solgt til Glengoyne whisky destilleriet i Skotland. En gruppe whisky-interesserede fra Fredericia købte i 2012 fadet med friskaftappet sprit.

I 2023 blev indholdet af fadet hældt på flasker og sendt til Fredericia Brewpub. Det tomme fad blev sendt med, og så snart fadet ankom til Fredericia, blev det fyldt med ca. 250 liter kraftig belgisk mørk øl med bl.a. lakrids og blæretang.

Øllet blev fornyligt tappet på ståltanke og tilsat kulsyre.

Til Øllets Dag blev det muligt at købe 15 cl. af øllet, der har en styrke på 12,3 %.

- Den er voldsom intens. Man kan virkelig smage whiskyfadene og egetræet. Man skal ikke drikke tolv af dem, griner Tex Schmidt.

Fakta om Øllets Dag:

  • Øllets Dag blev indstiftet af Danske Ølentusiaster i 2003 og foregår den første lørdag i september.

  • Mange af Danske Ølentusiasters lokalafdelinger har gennem årene gennemført aktiviteter på Øllets Dag.

  • I Fredericia holdes et af de største arrangementer til Øllets Dag, hvor mere med mere end 50 forskellige bryggerier er repræsenteret.

Eksplosion ved kemishow – mor til tre: Der var blod og glasskår over alt

Udgivet

Fire er kommet til skade efter en eksplosion ved et kemishow på Tønder Bibliotek.

Det oplyser vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands politi, Sune Loklindt, til TV 2.

En er alvorligt kommet til skade, og tre børn er også blandt de tilskadekomne, fortæller han.

En af de personer, der var med til at udføre showet, kom svært til skade og blev bragt til behandling på Aabenraa Sygehus. Der er tale om en 22-årig mand, der er kemistuderende ved Aalborg Universitet. Han er uden for livsfare.

De tre børn er kommet lettere til skade. To af børnene er kørt til behandling på sygehus. Det tredje barn havde mindre skader, der ikke var behandlingskrævende.

I alt var 40 personer til stede. Forældre til alle tilskadekomne børn er underrettet, oplyser kommunikationschef i Tønder Kommune, Ulrik Pedersen.

Vidner kan få krisepsykologhjælp

Ved et kemishow i Tønder lørdag eftermiddag er fire personer kommet til skade. Foto: Presse-foto.dk

Tønder Kommune har iværksat deres beredskabsplan.

- Alle der har været tilstede ved showet kan få krisehjælp, og man skal henvende sig til leder af kulturinstitutionerne i Tønder Kommune, Henrik Thaysen, siger Ulrik Pedersen.

Her skal man kontakte Henrik Thaysen på mobil 20 55 02 65.

Mor og to børn sad i børnebiblioteket

Thyra Frisk Carstensen skulle have været med til kemishowet sammen med sine to børn på seks og otte år, men da de ikke havde fået billetter, gik de i stedet på børnebiblioteket.

Her hørte de pludselig eksplosionen efterfulgt af skrig.

- Ude på trappen så vi flere af de tilskadekomne, og det virkede voldsomt, fortæller Thyra Frisk Carstensen til TV SYD.

Ifølge Thyra Frisk Carstensen kom både politi og redning hurtigt til stedet.

- Der kom meget hurtigt ro på det hele, og biblioteket reagerede også hurtigt på situationen.

Mor og tre børn så, da det gik galt

En mor til tre, som ikke ønsker sit navn frem, så hele showet med sine tre børn mellem fem og ti år. De er alle rystede over den voldsomme oplevelse.

- Lige da eksplosionen skete var der glasskår og blod over alt. Vi havde glasskår i hår og sko, og nogle af børnene havde også blod på sig, som ikke var deres eget.

Billedet er taget før ulykken under kemishowet lørdag eftermiddag på Tønder Bibliotek.

Kvinden fortæller, at ingen af dem kom til skade, og at de hurtigt skyndte sig ind i nogle nærliggende lokaler for at give plads til redningsmandskabet og ambulancer og for at få børnene væk fra kaosset.

- Vi ventede til de ansatte på biblioteket og politiet kunne hjælpe os, og så blev vi ledt ud ad bagdøren.

Eksplosionen skete i væske

Nikolaj Hølmkjær, der er vicepolitiinspektør ved Syd- og Sønderjyllands Politi, fortæller til TV 2, at eksplosionen skete i en kemisk væske, der var i et glas.

- Det er glasset, der har givet skaderne, siger han.

Hvad der nærmere er gået galt, siden eksplosionen skete, er fortsat uvist.

- Vi har ikke kunnet klarlægge endnu, hvad der er gået galt, siger han, men tilføjer, at man sammen med Arbejdstilsynet fortsat arbejder på at klarlægge omstændighederne.

I en pressemeddelelse oplyser politiet, at et ekspertberedskab har undersøgt stedet, og der er ikke farlige kemikalier på biblioteket.

- Vi her lige nu (lørdag klokken 17.30 red.) ved de sidste undersøgelser og sikring af stedet. Efterfølgende skal der gøres rent, og det bliver også her til aften, fortæller Lasse Jensen, der er indsatsleder ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV SYD.

Kemishow fra Aalborg Universitet

På Tønder Biblioteks hjemmeside fremgår det, at lørdagens arrangement er et kemishow fra Aalborg Universitet.

Showet er ifølge beskrivelsen "fyldt med ild, bang, flotte farver, kemiske reaktioner og lærerig viden for både store og små".

Det fremgår derudover af Aalborg Universitets hjemmeside, at showet består af studerende, som læser enten kemi, kemiteknologi, bioteknologi eller miljøvidenskab på tredje til tiende semester.

Universitetet skriver, at der er tale om show "baseret på spektakulære og fascinerende reaktioner mellem hverdagens kemikalier".

Som et eksempel nævnes blandt andet, hvordan rødkål kan anvendes som pH-indikator.

Opdateres.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com