Ny aftale om ukrainere - mange får snart en ny nabo eller skolekammerat
Senest fire dage efter at have fået opholdstilladelse skal de ukrainske flygtninge anvises til den kommune, hvor de skal bo.
Regeringen og Kommunernes Landsforening har indgået en aftale om modtagelsen af fordrevne ukrainere, der kommer til Danmark.
Aftalen er en udmøntning af den særlov for de ukrainske flygtninge, der for en uge siden blev aftalt af politikerne på Christiansborg, og som er ved at blive behandlet netop nu i det politiske system.
Den nye aftale mellem regeringen og KL betyder, at når særloven efter alt at dømme bliver vedtaget på onsdag, så vil de første ukrainere begynde at få opholdstilladelse. Og indenfor ganske få dage vil de få anvist en kommune, de skal bo i fremover.
- Mange af os vil opleve, at når vi afleverer vores datter nede i vuggestuen, så vil der stå et ukrainsk navn i garderoben. Og det er altså fordi, vi har fået nye medborgere i Danmark, siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).
Mange får snart en ny nabo
Senest fire dage efter, at ukrainske flygtninge har fået opholdstilladelse i Danmark, skal de ifølge aftalen være blevet visiteret til den kommune, hvor de skal bo.
- Det kommer til at gå meget stærkt. Mange danskere vil allerede om et par uger have fået en ny kollega, en ny nabo eller en ny skolekammerat, siger ministeren.
Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg ikke, det er gået op for det danske samfund, hvor enormt stor en integrationsopgave vi står lige foran
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S)
Han understreger, at myndighederne vil gøre sig stor umage med at imødekomme ukrainernes ønsker, hvis de for eksempel gerne vil bo i en kommune i Vestjylland, hvor de har familie.
Aftale mellem regeringen og KL om modtagelse af fordrevne fra Ukraine
- Der skal tilvejebringes lovgrundlag, så kommunerne fleksibelt og hurtigt kan sørge for boliger til de fordrevne ukrainere.
- Senest fire dage efter, at de har fået opholdstilladelse, skal ukrainerne visiteres til den kommune, hvor de skal bo.
- Kommunerne får i en periode lov til at slække på integrationslovens krav og regler i forhold til integrationsindsatsen.
- De ukrainske flygtninge skal fordeles jævnt mellem kommunerne. Der skal dog så vidt muligt tages hensyn til særlige omstændigheder som aktuel indkvartering hos familie, arbejde o.lign.
- Regeringen og KL vil følge udviklingen tæt og håndtere de økonomiske merudgifter i forbindelse med forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2023.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet
- Men jeg er også nødt til at sige, at alle kan ikke bo i samme kommune, indvender Tesfaye.
Nogen vil blive nødt til at bo i en anden kommune end den, de ønsker, og så vil det blive undersøgt, om der er plads i nabokommunen. Der er nødt til at være en form for fordeling - lyder begrundelsen - af hensyn til de kommuner, der skal stille boliger, daginstitutioner og skoler til rådighed.
Der vil blive slækket på krav
KL og regeringen har også aftalt, at kommunerne får en større grad af fleksibilitet, så de kan håndtere den kommende opgave. Der kan blive slækket på de sædvanlige krav til eksempelvis integrationstiltag, og hvilke boligtyper flygtningene kan indkvarteres i.
Det bliver en kæmpe opgave for det danske samfund. Vi skal nok løse det - vi skal bare ikke undervurdere, hvad det er, vi står foran
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S)
Og regeringen anerkender, at det ikke er gratis for kommunerne at byde de ukrainske flygtninge velkommen og give dem et hjem og en daginstitutionsplads.
- De (ekstra udgifterne, red.) skal selvfølgelig også håndteres af regeringen, siger Mattias Tesfaye.
Han er åben overfor, at der kan komme andre områder, hvor det kan blive nødvendigt med en mere fleksibel tilgang til reglerne, fordi vi står i en helt ekstraordinær situation.
Det kan for eksempel være i forhold til beskæftigelsesindsatser, ligesom det kan blive svært for kommunerne at leve op til minimumsnormeringerne i daginstitutionerne, hvis de pludselig skal finde plads til ukrainske børn.
Voldsom flygtningekrise på det europæiske kontinent
Han gætter derfor på, at dagens aftale med kommunerne ikke bliver den sidste af sin slags.
- Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg ikke, det er gået op for det danske samfund, hvor enormt stor en integrationsopgave vi står lige foran, siger Mattias Tesfaye.
Han ridser op: Tusinder af børn i skoler og daginstitutioner, der ikke kan tale dansk. Børn med en mor her og en far i krig i Ukraine. Masser af mennesker, der skal have et sted at bo og et arbejde.
- Man skal tilbage til afslutningen af anden verdenskrig for at se så voldsom en flygtningekrise på det europæiske kontinent. Vi står overfor en kæmpe stor opgave, og vi kommer alle til at skulle bidrage til at løse den. Lige nu er vi selvfølgelig alle sammen forfærdede af, hvad der sker i Ukraine, og vi har åbnet Danmarks døre, og det står jeg fuldstændig fast på. Jeg vil bare også gerne understrege, at det bliver en kæmpe opgave for det danske samfund. Vi skal nok løse det - vi skal bare ikke undervurdere, hvad det er, vi står foran.
Foreløbig har myndighederne forberedt sig på at kunne tage imod 20.000 ukrainske flygtninge. Men under et pressemøde fredag medgav Udlændingestyrelsens direktør, Niels Henrik Larsen, at tallet kan blive "meget større og måske på størrelse med Jugoslavien-krigen".
Hverken statsminister Mette Frederiksen (S) eller Mattias Tesfaye ønsker at sætte tal på, hvor mange flygtninge Danmark kan tage imod.
