Minister blæser på partiregler om skyggekandidater: - Sådan har vi altid gjort, siger sønderjysk kredsformand

Statsminister Mette Frederiksen udnævnte i 2021 Jesper Petersen til uddannelses- og forskningsminister. Foto: TV2
Af Maiken Brusgaard Christensen og Martin Littau Herlevsen
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Hvis ikke de små kredse bruger skyggemandater, har de ifølge flere kredsformænd ikke en chance for at få lokale valgt til Folketinget.

Forud for folketingsvalget mindede Socialdemokratiet medlemmerne om, at det er i strid med partiets interne regler at bruge såkaldte skyggekandidater. Hver kreds skal med andre ord stille med en aktiv folketingskandidat.

Men den regel har uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) valgt at trodse.

Han er selv opstillet i Haderslev-kredsen, men har stik imod partiets regler en skyggekandidat i Tønderkredsen.

Det bekræfter kredsformand Henning Gad overfor TV 2.

- Vi har ikke haft nogen valgt i Tønderkredsen nogensinde, så nu har vi lavet en aftale med Jesper om, at han må reklamere lige så tosset han vil, siger han og tilføjer:

- Sådan har vi altid gjort.

Hvad er en skyggekandidat?

Brugen af skyggekandidater er en omdiskuteret fremgangsmåde, hvor mindre profilerede kandidater på papiret stiller op til Folketinget, men slet ikke ønsker at blive valgt. I stedet fører de valgkamp for en mere prominent partifælle og opfordrer direkte vælgerne til at stemme på vedkommende frem for dem selv. 

I Socialdemokratiet er det i sidste ende antallet af personlige stemmer, der afgør, hvem fra storkredsen der kommer ind. Der er derfor intern kamp mellem de socialdemokratiske kandidater om at få flest personlige stemmer. 

Københavns Storkreds består eksempelvis af 12 opstillingskredse, som hver især skal stille med en folketingskandidat. Valgresultatet afgør, hvor mange af de 12 kandidater der reelt kommer ind.

Derfor kan det være afgørende for en kandidat, at vedkommende kan føre valgkamp – og dermed opnå flere personlige stemmer – i mere end én valgkreds.

I en mail til TV SYD forklarer uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S), at det snarere er Tønder, der har valgt ham end omvendt. 

- Tønder-kredsen har i deres bestyrelse besluttet at bakke op om mig i forbindelse med folketingsvalget. Efterfølgende har kredsens formand meldt det offentligt ud, så de lokalt spillede med helt åbne kort, siger han og fortsætter:

- Kredsens beslutning og anbefaling blev slået stort op i JydskeVestkysten allerede tilbage i maj måned. Jeg er da glad for, at Socialdemokratiet i Tønder denne gang anbefaler at stemme på mig og for det gode samarbejde, vi har. 

Minimum tre skyggekandidater på listen

Jesper Petersen har siddet i Folketinget for Socialdemokratiet siden 2013.

Ved valget i 2019 fik han 7175 personlige stemmer, hvilket placerede ham et godt stykke oppe på den samlede liste over valgte socialdemokrater. Alligevel øjner ministeren altså ved dette valg muligheden for at hente endnu flere stemmer.

Det samme gør folketingsmedlemmerne Annette Lind (S) og Daniel Toft Jakobsen (S), som på samme måde får hjælp fra en skyggekandidat i en anden kreds.

Argumentet fra de tre kredse, som opstiller skyggekandidaterne, er det samme:

Hvis ikke de omgår partireglerne, har de ingen chance for at få en lokal valgt.

Op ad bakke

Tønderkredsen har ved de seneste fire-fem valg stillet med en skyggekandidat, fortæller kredsformanden. Denne gang er det på papiret Barbara Krarup Hansen, der er kandidat, mens kredsen i virkeligheden anbefaler vælgerne at stemme på Jesper Petersen.

Det til trods for at man ifølge partiets interne regler altså kun må være opstillet i én kreds. En regel som kredsformand Henning Gad ikke giver meget for:

- Vi er da nogle stykker, som snakker om, at reglerne bør laves om. Men det er lidt op ad bakke at få det igennem.

Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen i bilen på vej mod Haderslev på dagen for valgudskrivelsen. Foto: Privat

Men Jesper Petersen er minister. Det er vel ikke ligefrem fordi, at han er i risiko for ikke at få personlige stemmer nok til at blive genvalgt, så hvorfor hjælpe ham?

- Han kæmper for vores interesser på Christiansborg, så man kan jo se det som vores payback. Chancen for, at vi får en valgt, er alligevel så langt væk, at du vel skal sætte 27 nuller foran et ettal.

Men ifølge Socialdemokratiets egne regler skal I stille med en aktiv kandidat. Hvorfor bryder I de regler?

- Vi har skam også opstillet en kandidat, men hun holder så bare...lad os kalde det "lav profil", siger Henning Gad og griner.

"Unfair konkurrence"

Brugen af skyggekandidater er langt fra noget nyt fænomen.

Tværtimod har det tidligere været beskrevet, hvordan skatteminister Jeppe Bruus, bolig- og indenrigsminister Christian Rabjerg Madsen, transportordfører Thomas Jensen, udenrigsordfører Annette Lind og handicapordfører Daniel Toft Jakobsen ved tidligere valg har benyttet sig af metoden.

Senest kunne Frihedsbrevet for uger tilbage fortælle, at også beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard i både 2015 og 2019 fik hjælp fra skyggekandidater.

Metoden har fået kritik fra flere socialdemokrater, herunder tv-vært og folketingskandidat Mette Reissmann. Hun har overfor TV 2 kaldt det "unfair konkurrence" og opfordret partiet til nok engang at indskærpe, at det er forbudt.

Samtidig siger Rune Stubager, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, at vælgere risikerer at føle sig snydt, hvis de stemmer personligt på en skyggekandidat, som i virkeligheden slet ikke ønsker at blive valgt.

Politiet undersøger mistænkeligt forhold: - Område afspærret i længere tid

Arkivfoto.
M
Udgivet

På X skriver Syd- og Sønderjyllands Politi, at de er til stede og har afspærret et grønt område omkring Damgade i Sønderborg.

Her pågår efterforskningen af et 'mistænkeligt forhold', fremgår det i opslaget, uden nærmere uddybning om, hvad forholdet omhandler.

Dog understreger politiet, at der ingen personer er i fare, men at området vil være afspærret i længere tid.

På ét hospice dør dobbelt så mange patienter, men ekspert ser ikke et problem

A
Udgivet

Samarbejde med Sygehus Lillebælt giver flere patienter mulighed for at blive i eget hjem i længere tid.

Ikke alle patienter dør på hospice. Faktisk blev hver fjerde patient udskrevet på hospicer i Esbjerg og Haderslev i 2023.

Men ikke på Sct. Maria Hospice i Vejle.

Det er tankevækkende. Jeg taler også om det ved nye ansættelser, da det kan være overvældende, når kistevognene holder i kø.

Hospicechef Lone Jensen

Her var det kun cirka hver tiende patient, som forlod hospicet efter indlæggelse. Det svarer til, at dobbelt så mange afsluttede livet der sammenlignet med de to andre hospicer. Tallene er fra hospicernes egne optegnelser.

TV SYD har fulgt livet på Sct. Maria Hospice, hvor hundredvis af patienter modtager palliativ behandling i sidste fase af deres sygdomsforløb. Det kræver personale af særlig støbning.

Men hvorfor døde flere på Sct. Maria Hospice end på de to andre?

Hospicechef Lone Jensen har en teori.

Lone Jensen har været chef på Sct. Maria Hospice i cirka fem år. Foto: StoryPark Media

Sct. Maria Hospice samarbejder med Sygehus Lillebælts afdeling for åbne indlæggelser. Det er her, årsagen skal findes til den lavere udskrivningsprocent, siger hun.

Patienternes ønske

Samarbejdet begyndte i 2020 og betyder, at patienter modtager palliativ behandling i eget hjem i længere tid, før de kommer på hospice. Derudover er læger og fysioterapeuter tværgående. Det vil sige, at patienterne møder de samme ansigter på sygehus og hospice. Det sikrer en ensartet behandling, som er mindre invasiv på sårbare patienter, som også stresses mindre, da de samme ansigter går igen.

Sct. Maria Hospice samarbejder med afdeling for åbne indlæggelser på Sygehus Lillebælt. Her ses patienten Torben (th) på afdelingen. Foto: StoryPark Media

Målsætningen er, at patienterne skal være så længe som muligt i eget hjem, før hospice bliver aktuelt.

En undersøgelse foretaget af Ældre-Sagen i 2018 viser også, at størstedelen ønsker at være i eget hjem. De ønsker en tryg ramme omgivet af nærmeste pårørende.

Dermed er patienterne sent i deres sygdomsforløb, når de flytter ind på Sct. Maria. De er kort sagt tættere på at dø.

- Det er en succeshistorie, at patienterne kan blive hjemme. Så tallene viser, at der er en gevinst med vores samarbejde siger Lone Jensen og fortsætter:

Statistikken:

Helt præcist blev 10,4 procent af patienterne udskrevet på Sct. Maria i 2023 mod 23,7 procent på Hospice Sønderjylland i Haderslev og 25,8 procent på Hospice Sydvestjylland i Esbjerg. Det viser data fra hospicernes egne optegnelser.

Det svarer til 25 patienter på Sct. Maria. 46 patienter på Hospice Sønderjylland og 50 patienter på Hospice Sydvestjylland.

Sct. Maria Hospice tog i 2023 tog imod 240 patienter. I alt tog de syd- og sønderjyske hospicer imod 627 patienter i 2023. Det er stort set alle sengepladser. Det er overvejende kræftpatienter, som bliver visiteret til ophold på hospice.

Sct. Maria Hospice har også en kortere indlæggelsestid sammenlignet med andre hospicer. I gennemsnit var patienterne på stedet i 17,2 dage. Det er lidt kortere tid end Hospice Sydvestjylland med 21,8 dage og Hospice Sønderjylland med 22,1 dage.

- At vores indlæggelsestid er kort handler ikke om, at patienterne venter lang tid hjemme, før de kommer hos os.

Lone Jensens teori bakkes op af oversygeplejerske på afdelingen for åbne indlæggelser på Sygehus Lillebælt Dorthe Dall Kristensen:

- Jeg tror, at Lone har ret i sin teori. Vi er specialister i palliation på vores afdeling og sørger for, at mange patienter kan være i eget hjem, indtil de er så dårlige, at vi taler hospice med dem.

Dorthe Dall Kristensen er oversygeplejerske på A160 på Sygehus Lillebælt, som Sct. Maria Hospice samarbejder med. Foto: StoryPark Media

Selvom Lone Jensen kalder samarbejdet en succes, tager hun også sine forhåndsregler.

- Det er tankevækkende. Jeg taler også om det ved nye ansættelser, da det kan være overvældende, når kistevognene holder i kø, siger hun.

Ekspert kalder forskel "naturlig"

En af landets førende eksperter i palliation er Mogens Grønvold. Han er professor i palliativ indsats på Københavns Universitet og leder af palliativ forskningsenhed på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Seks hurtige om palliativ behandling, hospice og Sct. Maria Hospice:

  1. Palliativ behandling fokuserer på at forbedre livskvaliteten for mennesker med livstruende sygdomme gennem lindring af fysiske, psykiske, sociale og åndelige lidelser.

  2. Behandlingen tilbydes ofte til patienter med alvorlige sygdomme som kræft, KOL og hjertesvigt og kan foregå både i hjemmet, på hospitaler og hospicer.

  3. Et hospice er et sted, hvor mennesker med livstruende sygdomme kan få specialiseret palliativ pleje i en tryg og hjemlig atmosfære.

  4. Hospicer tilbyder støtte til både patienten og de pårørende, med fokus på omsorg, lindring og værdighed i livets sidste fase.

  5. Sct. Maria Hospice er en institution i Vejle, der tilbyder palliativ pleje til alvorligt syge og døende patienter i rolige og hjemlige omgivelser.

  6. Hospice tilbyder også støtte til pårørende og arbejder med tværfaglige teams, herunder læger, sygeplejersker og terapeuter, for at sikre helhedsorienteret pleje.

- Det er fuldstændig naturligt, at der er forskel på udskrivningsprocenter. Man kan overhovedet ikke sige noget meningsfuldt om det, da det handler om, at alle patienter får det, de har brug for, siger han. Og derfor afhænger udskrivningsprocenter af hvilke tilbud, der i øvrigt er.

Han påpeger, at patienter skal have så gode tilbud som muligt, og at gode alternativer til hospice er skønt for patienterne. Tilbuddene tæller udover hospice også palliative teams, åbne indlæggelser, praktiserende læger og kommunens tilbud.

Kristin Enevoldsen er overlæge i palliation på afsnit for åbne indlæggelser ved Vejle Sygehus

- Jo flere der kan være hjemme, jo bedre er det, siger Mogens Grønvold.

Heidi Bergenholtz er lektor ved Videnscenter for Rehabilitering og Palliation. Hun kender ikke til det konkrete samarbejde mellem Sygehus Lillebælt og Sct. Maria Hospice, men hun siger overordnet, at forskning viser, at patienter ønsker at være i eget hjem i deres sidste levetid.

- Palliation handler om at lindre så godt som muligt, der hvor patienterne er. Man vil gerne imødekomme deres ønsker, og tendensen er, at patienter gerne vil være hjemme, siger hun.

Du kan se TV SYDs serie 'Kunsten at leve med døden' på TV SYD PLAY her.

Tema

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com