Forud for folketingsvalget mindede Socialdemokratiet medlemmerne om, at det er i strid med partiets interne regler at bruge såkaldte skyggekandidater. Hver kreds skal med andre ord stille med en aktiv folketingskandidat.

Men den regel har uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) valgt at trodse.

Han er selv opstillet i Haderslev-kredsen, men har stik imod partiets regler en skyggekandidat i Tønderkredsen.

Det bekræfter kredsformand Henning Gad overfor TV 2.

- Vi har ikke haft nogen valgt i Tønderkredsen nogensinde, så nu har vi lavet en aftale med Jesper om, at han må reklamere lige så tosset han vil, siger han og tilføjer:

- Sådan har vi altid gjort.

I en mail til TV SYD forklarer uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S), at det snarere er Tønder, der har valgt ham end omvendt. 

- Tønder-kredsen har i deres bestyrelse besluttet at bakke op om mig i forbindelse med folketingsvalget. Efterfølgende har kredsens formand meldt det offentligt ud, så de lokalt spillede med helt åbne kort, siger han og fortsætter:

- Kredsens beslutning og anbefaling blev slået stort op i JydskeVestkysten allerede tilbage i maj måned. Jeg er da glad for, at Socialdemokratiet i Tønder denne gang anbefaler at stemme på mig og for det gode samarbejde, vi har. 

Minimum tre skyggekandidater på listen

Jesper Petersen har siddet i Folketinget for Socialdemokratiet siden 2013.

Ved valget i 2019 fik han 7175 personlige stemmer, hvilket placerede ham et godt stykke oppe på den samlede liste over valgte socialdemokrater. Alligevel øjner ministeren altså ved dette valg muligheden for at hente endnu flere stemmer.

Det samme gør folketingsmedlemmerne Annette Lind (S) og Daniel Toft Jakobsen (S), som på samme måde får hjælp fra en skyggekandidat i en anden kreds.

Argumentet fra de tre kredse, som opstiller skyggekandidaterne, er det samme:

Hvis ikke de omgår partireglerne, har de ingen chance for at få en lokal valgt.

Op ad bakke

Tønderkredsen har ved de seneste fire-fem valg stillet med en skyggekandidat, fortæller kredsformanden. Denne gang er det på papiret Barbara Krarup Hansen, der er kandidat, mens kredsen i virkeligheden anbefaler vælgerne at stemme på Jesper Petersen.

Det til trods for at man ifølge partiets interne regler altså kun må være opstillet i én kreds. En regel som kredsformand Henning Gad ikke giver meget for:

- Vi er da nogle stykker, som snakker om, at reglerne bør laves om. Men det er lidt op ad bakke at få det igennem.

Men Jesper Petersen er minister. Det er vel ikke ligefrem fordi, at han er i risiko for ikke at få personlige stemmer nok til at blive genvalgt, så hvorfor hjælpe ham?

- Han kæmper for vores interesser på Christiansborg, så man kan jo se det som vores payback. Chancen for, at vi får en valgt, er alligevel så langt væk, at du vel skal sætte 27 nuller foran et ettal.

Men ifølge Socialdemokratiets egne regler skal I stille med en aktiv kandidat. Hvorfor bryder I de regler?

- Vi har skam også opstillet en kandidat, men hun holder så bare...lad os kalde det "lav profil", siger Henning Gad og griner.

"Unfair konkurrence"

Brugen af skyggekandidater er langt fra noget nyt fænomen.

Tværtimod har det tidligere været beskrevet, hvordan skatteminister Jeppe Bruus, bolig- og indenrigsminister Christian Rabjerg Madsen, transportordfører Thomas Jensen, udenrigsordfører Annette Lind og handicapordfører Daniel Toft Jakobsen ved tidligere valg har benyttet sig af metoden.

Senest kunne Frihedsbrevet for uger tilbage fortælle, at også beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard i både 2015 og 2019 fik hjælp fra skyggekandidater.

Metoden har fået kritik fra flere socialdemokrater, herunder tv-vært og folketingskandidat Mette Reissmann. Hun har overfor TV 2 kaldt det "unfair konkurrence" og opfordret partiet til nok engang at indskærpe, at det er forbudt.

Samtidig siger Rune Stubager, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, at vælgere risikerer at føle sig snydt, hvis de stemmer personligt på en skyggekandidat, som i virkeligheden slet ikke ønsker at blive valgt.