Play

Landmand på amfetamin: Vågen i fem døgn for at klare jobbet

Christian Andersen, 28 år og landmand i Løgumkloster, tager amfetamin for at holde sig vågen på jobbet. Et misbrug, der slider på hans krop. Foto: Koncern TV/Tv 2
Af Camilla Carlsson og Ernst Møller
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Christian Andersen, 28 år og landmand i Løgumkloster. Han er hverdagsmisbruger. Han kan ikke undvære amfetamin. Men han kan heller ikke fortsætte.

Christian fra Sønderjylland er hverdagsmisbruger. Han kan ikke undvære amfetamin. Men han kan heller ikke fortsætte.

Henover den knoklede mark brager techno-musikken ud gennem højtalerne på den blå New Holland-traktor.

Christians blik flakker bag rattet. Han tørrer sveden af panden med en klud. Hans hud er bleg og ramt af udslæt. De sår, han har fået på hånden under arbejdet, er begyndt at væske.

Han har været i gang 96 timer uden at gå i seng.

- Sveden hagler af mig lige nu, og jeg kan da godt mærke, at jeg snart lige skal oplades en tur, siger Christian, mens han kører.

Smerten stikker dybt i ryggen, og musklerne kan ikke slappe af.

Christian Andersen er 28 år og landmand. Landmand og misbruger i Løgumkloster i Sønderjylland.

Han bryder med det billede, mange af os har af misbrugere. Vi tænker på festmisbrugere – unge mennesker, der danser på en natklub. Eller vi tænker på gademisbrugere. Sølle eksistenser på Vesterbro på jagt efter det næste fix. Men det er et stigende problem, at advokater, læger, journalister og mennesker i mange andre erhverv tager stoffer for at præstere, viser en ny TV 2-rundspørge.

Christian tager amfetamin for at holde sig vågen på jobbet. Et misbrug, der slider på hans krop.

Når han går på gaden, føler han, at folk kigger på ham, som om han har stjålet noget. I stalden råber og skælder han ud på både dyr og mennesker omkring sig.

- For helved', du er da så dum, som noget kan blive, råber han efter en ko.

Inderst inde ved Christian det godt. Det er kroppens måde at råbe stop på. Men de sidste stoffer skal planlægges, så han ikke falder i søvn på jobbet.

Christian Andersen har valgt at fortælle sin historie i TV 2-programmet ‘Misbrug’. Programmet skildrer Christian igennem fem døgn, hvor stofferne holder ham vågen.

TV 2 har vist lægen og misbrugseksperten Henrik Rindom klip fra udsendelsen – blandt andet klippet fra traktoren.

- Musklerne er på overarbejde, hjertet er på overarbejde, immunforsvaret er på overarbejde, og frem for alt: Hjernen er på overarbejde. Alt er på overarbejde, og derfor kan han ikke blive ved på den måde, forklarer Henrik Rindom.

I denne artikel har vi bedt ham forklare, hvordan kroppen reagerer på kombinationen af amfetamin og manglende søvn.

Første gang, vi ser Christian tage amfetamin i dokumentaren, er om aftenen på sit værelse hos forældrene på den gård, hvor Christian har boet hele sit liv.

Christian har været vågen i 12 timer

Køerne er gået til ro. Bag vinduet på barndomsværelset sidder Christian foroverbøjet på sin seng. Hans ene ben ryster, han trænger til det hvide pulver på tallerkenen foran. Det pulver skal gøre hans hverdag bedre.

Omhyggeligt hakker Christian pulveret med et kort. Samler det til en streg. Han puster et lille metalrør rent og sniffer stregen af amfetamin.

På væggen hænger et børnefoto af ham i en gylden ramme.

- Jeg har jo ikke en skid. Jeg er 28 år og sidder på mit værelse hjemme hos mine forældre. Der skal man være flyttet hjemmefra og styre sit eget liv, siger han.

Stregen af amfetamin er kun den første af mange streger, som han vil sniffe de næste døgn.

Der går nogle minutter, før Christian kan mærke noget. Så kommer følelsen af glæde.

- Når man tager amfetamin, overstimuleres hjernens belønningscenter. Det er også det, der er med til at holde Christian vågen, forklarer Henrik Rindom.

Christian har været vågen i 24 timer

Næste morgen åbner Christian en avis ved morgenbordet. Hans far ser bekymret på ham.

- Det er godt, at du er holdt op med det dér narkotika, siger han til sin søn.

Christian ved, hvor meget hans misbrug berører hans mor og far. Hans far har sagt til ham, at han ikke vil kunne overtage fødegården, hvis han har et misbrug. Men han kan ikke længere se, hvordan han skal undvære det i den hverdag, han skal passe som landmand.

Han lyver over for sin far.

På arbejdet, fra kanten af håndvasken på staldens toilet, sniffer han igen en bane.

Han går i gang med at malke de mange køer, inden han fortsætter ud for at slå græs, køre traktor, rydde op og vaske bil. Flere ting gør han på samme tid.

- Jeg har energi. Lad mig sige det sådan. Det er den der følelse af, at “fuck, det er bare godt det her” - og den følelse er meget fangende, siger Christian.

Han løser sine opgaver til fulde. Derfor må folk jo være bedre tjent med ham på stoffer, tænker han.

Christian føler, at der er styr på tingene, og at han får noget fra hånden, når han er på stoffer.

For Christian føles misbruget ikke farligt. Men det er det, forklarer læge og misbrugsekspert Henrik Rindom.

- Det er i højere grad misbruget, der er farligt, end det er selve stoffet amfetamin. Det er det, at man ikke får sovet, at hele kroppen er på overarbejde, og at man måske ikke drikker så meget vand, som man burde. Det er dét, man dør af, siger Henrik Rindom.

Christian har været vågen i 36 timer

- Hvis jeg kunne spole tiden 15 år tilbage, så havde jeg aldrig taget den første streg, siger Christian:

- Havde jeg vidst, hvad de streger gør, så havde jeg ikke skubbet mine problemer væk på den måde.

Det er nat. Christian sidder i sofaen. Alene. Hans forældre er gået i seng. Pupillerne har udvidet sig og fylder næsten hele den farvede del af øjet. Hans tanker kører med 200 kilometer i timen.

Som teenager kæmpede han med lavt selvværd. En følelse af at være "det sorte får" i familien. Hvor hans søster gik den mere lige vej i skolen, protesterede han mod det normale og søgte de personer, der var vildest.

I de tidlige teenageår begyndte han at drikke, derefter at ryge. Som 16-årig prøvede han amfetamin. Det gav ham en følelse af at være god nok - og det var en kæmpe drivkraft til at blive ved. Stofferne blev en større og større del af hans hverdag.

Samtidig mærkede Christian, at stofferne gjorde ham kold og kynisk. Som 21-årig blev han forladt af sin daværende kæreste. Han tog flugtvejen væk fra de svære følelser og begyndte fra den ene dag til den anden at tage stoffer fem ud af ugens syv dage.

I dag handler det ikke længere om et knust hjerte over ekskæresten. Nu er han afhængig, og tiden har på mange måder stået stille i Christians liv de seneste 10 år.

Spørgsmålet er, hvornår kroppen siger stop.

Christian hælder igen amfetamin ud på bordet. Han øger dosis for at fastholde virkningen.

Hvis han gik i seng nu, ville abstinenserne holde ham vågen. Kroppen skal længere ud, før han føler, at han kan falde i søvn.

Indtil nu har han været vågen i 36 timer.

Christians hjerne vil hele tiden forsøge at komme tilbage til sin normale tilstand, forklarer læge Henrik Rindom. Derfor oplever Christian, at effekten aftager.

- Hjernen vil gøre alt for eliminere stoffernes virkning. Men når man bliver ved med at øge dosis, så vil hjernen til sidst kompensere så meget, at man går fra at forsøge at få abstinenserne til at forsvinde til at være forgiftet, siger han.

Christian har været vågen i 83 timer

I den mørke stald lyser en pandelampe. Det er to døgn, siden Christian sad alene og vågen med sine kæmpe pupiller i sofaen.

På et metalbord hakker Christian sit pulver og sniffer igen.

Han har nu været i gang i 83 timer uden at gå i seng.

Han forlader stalden, går indenfor. Hans mor venter på barndomsværelset.

Hun kigger med trætte og fortvivlede øjne ned på sin telefon.

Christian har med tiden opbygget en stor narkogæld, som han ikke selv kan betale. Han har ikke længere netbank.

Hun taster et beløb og kontonummer.

- Har du overført?, spørger Christian i et roligt toneleje.

- Ja, de er overført, svarer hans mor.

- Godt, så kan jeg godt skrive til ham, siger han.

Christians mor ved ikke, hvad han lavede ude i stalden. Hun håber, at stofferne er fortid, og at gælden nu bare skal betales.

- Jeg skriver: "Fra Christian". Så håber jeg, at det er sidste gang, unge mand, siger hun og kigger ham i øjnene.

- Det håber jeg også selv da, svarer Christian.

Under aftensmaden er hele familien samlet. Christians blik er rettet mod tallerkenen. Stoffet har taget hans appetit. Han skovler kartofler ind. Uden mad forsvinder effekten hurtigt, ved han, og derfor har han gjort det til en vane at spise.

Christian rejser sig som den første, men på vej ud rammer en stikkende smerte ham i ryggen. Det gør ondt flere steder i kroppen.

Indimellem mærker han i små glimt, at han er væk, når han står eller sidder stille.

Det er hjernen, der sover.

- Selvom Christian føler sig vågen og har åbne øjne, så vil vi kunne måle, at hjernen sover. Hjernen har brug for søvn for at rydde op på harddisken, siger Henrik Rindom.

Christian er ved at nå til det punkt, hvor kroppen ikke længere kan magte at optage stofferne.

Det mærker han i traktoren på marken, efter han har været i gang 96 timer uden at gå i seng.

Christian har været vågen i 120 timer

Om aftenen på femte døgn kigger Christians mor alvorligt på sin søn ved køkkenbordet. Hans blanke øjne, blege hud og mumlende tale vidner tydeligt om, at han ikke har været i seng i 120 timer.

- Jeg har sådan på fornemmelsen, at du er på stoffer igen. Passer det?, spørger hun.

Han slår blikket ned.

- Ja, svarer Christian.

- Så var min fornemmelse rigtig. Jeg tænkte, det ellers gik så fint, siger hun.

- Ja, ja.

- Jeg har simpelthen været så træt i dag. Man kan jo ikke lade være med at tænke: "Hvad har vi gjort fejl?" Man bebrejder sig selv. Har vi ikke været der? siger hun.

Christian forlader irriteret bordet.

- Det har ikke noget med jer at gøre, svarer han.

Christian kan komme i tanke om mange gode grunde til at stoppe. Han kunne stoppe for sig selv. For sine forældre. For sit arbejde. Men han ved ikke, om det er motivation nok til at stoppe. Det er længe siden, han har stolet på sig selv.

Han finder sengen på sit barndomsværelse. Det er mere end 120 timer, siden han har sovet.

Nu skal det misbrug snart være slut, tænker han.

Han sover straks.

Christian står op syv timer senere

Christian står op for at tage på arbejde. Den optur, som stofferne gav, betales nu med en lang nedtur. Den varer flere dage, ved han af erfaring.

Han kan ikke tage initiativ på sit arbejde. Glæden ved de opgaver, som han før elskede, er væk.

Ifølge Henrik Rindom skyldes det blandt andet, at amfetaminrusen har støvsuget hele reservelageret af signalstoffet dopamin i hjernen.

- Det vil sige, at lige så glad du bliver af stoffernes virkning, lige så dårligt humør bliver du i, når du ikke er påvirket. Så kommer du meget længere ned, end du nogensinde har prøvet, forklarer misbrugseksperten.

De næste uger kæmper Christians krop for at restituere efter de fem dage på amfetamin. Han sover, spiser og går på arbejde - intet andet.

Efter nogle uger mærker han igen uroen i benet.

Få hele Christians historie i TV 2-programmet ‘Misbrug’, hvor hans mor og far stiller ham over for et valg, som de håber kan få ham til at gå i behandling.

Det er torsdag aften klokken 20.00 på TV 2 eller nu på TV 2 PLAY.

To års kamp mod solcellepark er slut: - Jeg grinede, græd og fik kuldegysninger

Bjarne og Jette Gregersen har boet i Outrup siden 1988. Foto: Malthe Noes, TV SYD
Udgivet

Beboerne i Outrup fik fredag nyheden om, at planerne om en stor solcellepark lige ved siden af deres hjem er droppet for nu. Hos ægteparret Jette og Bjarne Gregersen er nyheden stadig ved at sætte sig.

Hos Jette og Bjarne Gregersen i Outrup var flaget fredag blevet hejst i flagstangen.

Efter to år, hvor de har kæmpet imod planerne om at etablere en solcellepark ved Outrup, er der nu noget at fejre.

Fredag meldte et flertal i Varde Byråd ud, at man vil gentænke sin klima- og energi-indsats. Det sker i kølvandet på regeringens grønne trepartsaftale.

Det betyder, at planerne for fire solcelleparker nu er droppet - to af dem ligger ved Outrup.

- Det er jo så skønt. Det er slet ikke gået op for os endnu. Jeg har et stort hul inde i maven. Jeg kan godt mærke, at skuldrene er sænkede, og at jeg slapper fuldstændig af, fortæller Jette Gregersen, der har det, som om hun har vundet i Lotto.

I det uvisse

Ægteparret modtog nyheden fredag, og det satte gang i følelserne i hjemmet i Outrup.

- Da jeg fik beskeden på mail, om at det var droppet grinede og græd jeg, og jeg fik kuldegysninger. Det hele kom op at vende, hvad det egentlig er, vi har kæmpet imod, siger Jette Gregersen.

De to solcelleprojekter ved Outrup ses her som nummer 12 og 13 på kortet. Projektet ved Vittarp (nummer 11) holder man fast i..

Gennem de seneste to år har det hele stået hen i det uvisse for Jette og Bjarne Gregersen, der ikke viste, om de ville få en stor solcellepark som nabo eller ej.

- Der var ikke nogen, der viste noget. Vi kunne ikke få noget at vide. Vi ved bare, at hvis det blev til noget, så ville naturen være væk, og der ville ikke være noget dyreliv herude mere, siger Jette Gregersen.

Hus kan blive værdiløst

Bjarne Gregersen mener, at parrets hus ville blive tæt på værdiløst, hvis planerne blev en realitet. Han mener ikke, at solcelleparker bør ligge tæt på beboelse.

- Man skal ikke rive seks-syv huse ned for at bygge solceller. Det giver ingen mening, siger han.

Varde Kommune har stadig planer om at lave en solcellepark ved Vittarp, da det er længere i planlægningsfasen end de fire nu droppede projekter.

Bliv klogere på tankerne bag den nye kurs fra flertallet i Varde Kommune ved at klikke på billederne herunder:

Bliv klogere på beslutningen bag

Preben Friis-Hauge

Preben Friis-Hauge

Udvalgsformand for Plan og Teknik i Varde Kommune Preben Friis-Hauge (V) fortæller om beslutningen:

- Nu er den grønne trepart virkelig landet - også i Varde Kommune - og den grønne trepart fortæller noget om, hvor meget areal vi i virkeligheden skal have lagt ud til både skov, vindmøller, solceller, biogasanlæg og vådområder, når vi er i Varde Kommune. Det enorme arealforbrug vi kan se, at vi har sammenholdt med, at vi også gerne skulle lave fødevarer til vores befolkning og vores dyr, så har vi lige haft brug for at stoppe op og sige, gør vi nu tingene på den rigtige måde. Anvender vi arealerne fornuftigt nok, og vi skulle allerhelst benytte det samme areal til flere funktioner for eksempel at man både har solceller og vindmøller, eller at man både har solceller og vådområder.

Aftaleteksten

Aftaleteksten

”Nye tider for Varde kommune – gentænkning af klimaindsatsen og vedvarende energi”

 - mere natur og udtagning af lavbundsjorde kalder på, at vi tænker nyt - og prioriterer, hvordan vi får mange bundlinjer til at passe, når vi snakker arealanvendelse.

Af Venstre, Socialdemokratiet, Det konservative folkeparti, Kristendemokraterne, Socialistisk folkeparti og Liberal alliance i Varde Byråd

Regeringens grønne trepart lægger op til en omlægning af Danmarks og dermed også Varde kommunes arealer af historiske dimensioner. Men treparten åbner også mange nye spørgsmål, som savner svar.

Varde kommunes arealer er en knap ressource, og er under et voksende pres.

Trepartens ambitiøse krav, den grønne omstilling, vedvarende energi, vandudfordringer og ny erhvervsvækst skal håndteres, og alt sammen på det samme areal.

Vi kan ikke løse udfordringerne ved at gøre, som vi plejer - Vi bliver nødt til at tænke nyt.

Da vi fastlagde vores krav til vedvarende energianlæg i 2021, og blandt andet udarbejdede et solcellekort, var det for at opfylde regeringens krav om 70 pct. reduktion af CO2. Det skal vi stadig i land med- men der er sket rigtig meget siden, og ikke mindst betyder den grønne trepart, at vores anvendelse af arealerne skal gentænkes.

God arealanvendelse indebærer, at et godt areal, er et areal, som anvendes til flere formål på samme tid. Det perspektiv fyldte ikke i debatten i Danmark i 2021. Det er blevet helt nødvendigt nu.

Vores lokale landbrug er en del af løsningen. Derfor skal vi sikre, at der også i fremtiden er grundlag for at landbruget kan bidrage til at nå i mål med trepartens ambitioner, samtidig med at deres eksistensgrundlag bevares.

Vi står derfor overfor en historisk prioritering, som partierne i Varde kommune tager alvorligt.

Vi ønsker derfor at gå til Byrådet med et forslag om, at der bl.a. ikke lokalplanlægges for enkeltstående solcelleparker i Varde kommune.

Samtidig udtages solcellekortet af kommuneplanen.

Vi ønsker også at byrådet sætter kommende ansøgningsfrister - som udgangspunkt - i bero, mens vi får hånd om den grønne trepart i 2025, så vi ved, hvad vi har at gøre med af arealer i Varde kommune.

Venstre, Socialdemokratiet, Det konservative folkeparti, Kristendemokraterne, Socialistisk folkeparti og Liberal alliance i Varde Kommune respekterer klimahandlingsplanens reduktionskrav til co2.

Kombi-projekter med sol og vind, og ønsker om grøn energi etableret i sektorkoblede projekter kan efter ansøgning etableres.

Samtidig kan solceller placeret på arealer, hvor der er drikkevandsressourcer, som skal beskyttes, imødekommes.

Solceller på kommunale tage og landbrugs-/erhvervsbygninger bør fremmes, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt.

Arealer, der tjener flere formål, er fornuftigt og hensigtsmæssigt.

Det skal vi arbejde med i hele kommunen, så vi både får erhvervsvækst og arbejdspladser, kommer i mål med den grønne 3-part med alt hvad den indebærer, og opfylder regeringens krav om reduktion af CO2

Elektriske lys breder sig på kirkegårdene og giver konflikter

Personalet fjerner LED-lys fra gravstederne i Tønder. Men flere og flere brugere vil gerne gøre gravstederne mere personlige. Foto: Signe Dohn, TV SYD
Udgivet

Kirkegårdene bør give mere plads til bamser, perleplader og LED-lys, mener forsker. For ønsket om mere personlige gravsteder er stigende.

-Vi har desværre set lys, som minder om et diskotek klokken 3 om natten. Det synes vi ikke passer til en kirkegård.

Sådan begrunder Tønder Kirkes menighedsråd, hvorfor man konsekvent fjerner LED-lys fra gravstederne. Det har givet en ophedet debat, og der er også konflikter i andre sogne.

Udsmykning kan give spændinger

Ulla Schmidt, lektor i praktisk teologi

- Der fjernes også ting på kirkegårde i resten af landet, for udsmykning kan give spændinger. På den ene side tager kirken hensyn til æstetik og det, den ser som sømmeligt. På den anden side er der mennesker i sorg, som i stigende grad gør gravstederne personlige med perleplader, bamser eller LED-lys, siger Ulla Schmidt, som er lektor i praktisk teologi ved Aarhus Universitet.

Lys i mørket

Lektoren har forsket i de ritualer, vi bruger ved begravelser.

- Eksemplet fra Tønder er bestemt ikke enestående. Men jeg ser også, at menighedsrådene bliver mere opmærksomme på, hvad en individuel udsmykning betyder for de pårørende. Som for eksempel at man gerne vil sætte et lys hos nogen, som var bange for mørke. Det skal man ikke undervurdere, siger Ulla Schmidt.

Nej til blinkende kæder

Man skal huske, at kirkegårdene skal kunne bruges af alle i et sogn

Ulla Schmidt, lektor i praktisk teologi

- Det er en god idé at være mere åbne. Man skal nok ikke tillade blinkende lyskæder i træerne, for det kan støde andre, som bruger kirkegården. Men man skal huske, at kirkegårdene skal kunne bruges af alle i et sogn, ikke kun kirkens egne medlemmer. Derfor er det vigtigt, at man er åbne overfor, at ritualer og ønsker ændrer sig med tiden, siger Ulla Schmidt.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
_clsk tvsyd.dk
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com