Landmand på amfetamin: Vågen i fem døgn for at klare jobbet
Christian Andersen, 28 år og landmand i Løgumkloster. Han er hverdagsmisbruger. Han kan ikke undvære amfetamin. Men han kan heller ikke fortsætte.
Christian fra Sønderjylland er hverdagsmisbruger. Han kan ikke undvære amfetamin. Men han kan heller ikke fortsætte.
Henover den knoklede mark brager techno-musikken ud gennem højtalerne på den blå New Holland-traktor.
Christians blik flakker bag rattet. Han tørrer sveden af panden med en klud. Hans hud er bleg og ramt af udslæt. De sår, han har fået på hånden under arbejdet, er begyndt at væske.
Han har været i gang 96 timer uden at gå i seng.
- Sveden hagler af mig lige nu, og jeg kan da godt mærke, at jeg snart lige skal oplades en tur, siger Christian, mens han kører.
Smerten stikker dybt i ryggen, og musklerne kan ikke slappe af.
Christian Andersen er 28 år og landmand. Landmand og misbruger i Løgumkloster i Sønderjylland.
Han bryder med det billede, mange af os har af misbrugere. Vi tænker på festmisbrugere – unge mennesker, der danser på en natklub. Eller vi tænker på gademisbrugere. Sølle eksistenser på Vesterbro på jagt efter det næste fix. Men det er et stigende problem, at advokater, læger, journalister og mennesker i mange andre erhverv tager stoffer for at præstere, viser en ny TV 2-rundspørge.
Christian tager amfetamin for at holde sig vågen på jobbet. Et misbrug, der slider på hans krop.
Når han går på gaden, føler han, at folk kigger på ham, som om han har stjålet noget. I stalden råber og skælder han ud på både dyr og mennesker omkring sig.
- For helved', du er da så dum, som noget kan blive, råber han efter en ko.
Inderst inde ved Christian det godt. Det er kroppens måde at råbe stop på. Men de sidste stoffer skal planlægges, så han ikke falder i søvn på jobbet.
Christian Andersen har valgt at fortælle sin historie i TV 2-programmet ‘Misbrug’. Programmet skildrer Christian igennem fem døgn, hvor stofferne holder ham vågen.
TV 2 har vist lægen og misbrugseksperten Henrik Rindom klip fra udsendelsen – blandt andet klippet fra traktoren.
- Musklerne er på overarbejde, hjertet er på overarbejde, immunforsvaret er på overarbejde, og frem for alt: Hjernen er på overarbejde. Alt er på overarbejde, og derfor kan han ikke blive ved på den måde, forklarer Henrik Rindom.
I denne artikel har vi bedt ham forklare, hvordan kroppen reagerer på kombinationen af amfetamin og manglende søvn.
Første gang, vi ser Christian tage amfetamin i dokumentaren, er om aftenen på sit værelse hos forældrene på den gård, hvor Christian har boet hele sit liv.
Christian har været vågen i 12 timer
Køerne er gået til ro. Bag vinduet på barndomsværelset sidder Christian foroverbøjet på sin seng. Hans ene ben ryster, han trænger til det hvide pulver på tallerkenen foran. Det pulver skal gøre hans hverdag bedre.
Omhyggeligt hakker Christian pulveret med et kort. Samler det til en streg. Han puster et lille metalrør rent og sniffer stregen af amfetamin.
På væggen hænger et børnefoto af ham i en gylden ramme.
- Jeg har jo ikke en skid. Jeg er 28 år og sidder på mit værelse hjemme hos mine forældre. Der skal man være flyttet hjemmefra og styre sit eget liv, siger han.
Stregen af amfetamin er kun den første af mange streger, som han vil sniffe de næste døgn.
Der går nogle minutter, før Christian kan mærke noget. Så kommer følelsen af glæde.
- Når man tager amfetamin, overstimuleres hjernens belønningscenter. Det er også det, der er med til at holde Christian vågen, forklarer Henrik Rindom.
Christian har været vågen i 24 timer
Næste morgen åbner Christian en avis ved morgenbordet. Hans far ser bekymret på ham.
- Det er godt, at du er holdt op med det dér narkotika, siger han til sin søn.
Christian ved, hvor meget hans misbrug berører hans mor og far. Hans far har sagt til ham, at han ikke vil kunne overtage fødegården, hvis han har et misbrug. Men han kan ikke længere se, hvordan han skal undvære det i den hverdag, han skal passe som landmand.
Han lyver over for sin far.
På arbejdet, fra kanten af håndvasken på staldens toilet, sniffer han igen en bane.
Han går i gang med at malke de mange køer, inden han fortsætter ud for at slå græs, køre traktor, rydde op og vaske bil. Flere ting gør han på samme tid.
- Jeg har energi. Lad mig sige det sådan. Det er den der følelse af, at “fuck, det er bare godt det her” - og den følelse er meget fangende, siger Christian.
Han løser sine opgaver til fulde. Derfor må folk jo være bedre tjent med ham på stoffer, tænker han.
Christian føler, at der er styr på tingene, og at han får noget fra hånden, når han er på stoffer.
For Christian føles misbruget ikke farligt. Men det er det, forklarer læge og misbrugsekspert Henrik Rindom.
- Det er i højere grad misbruget, der er farligt, end det er selve stoffet amfetamin. Det er det, at man ikke får sovet, at hele kroppen er på overarbejde, og at man måske ikke drikker så meget vand, som man burde. Det er dét, man dør af, siger Henrik Rindom.
Christian har været vågen i 36 timer
- Hvis jeg kunne spole tiden 15 år tilbage, så havde jeg aldrig taget den første streg, siger Christian:
- Havde jeg vidst, hvad de streger gør, så havde jeg ikke skubbet mine problemer væk på den måde.
Det er nat. Christian sidder i sofaen. Alene. Hans forældre er gået i seng. Pupillerne har udvidet sig og fylder næsten hele den farvede del af øjet. Hans tanker kører med 200 kilometer i timen.
Som teenager kæmpede han med lavt selvværd. En følelse af at være "det sorte får" i familien. Hvor hans søster gik den mere lige vej i skolen, protesterede han mod det normale og søgte de personer, der var vildest.
I de tidlige teenageår begyndte han at drikke, derefter at ryge. Som 16-årig prøvede han amfetamin. Det gav ham en følelse af at være god nok - og det var en kæmpe drivkraft til at blive ved. Stofferne blev en større og større del af hans hverdag.
Samtidig mærkede Christian, at stofferne gjorde ham kold og kynisk. Som 21-årig blev han forladt af sin daværende kæreste. Han tog flugtvejen væk fra de svære følelser og begyndte fra den ene dag til den anden at tage stoffer fem ud af ugens syv dage.
I dag handler det ikke længere om et knust hjerte over ekskæresten. Nu er han afhængig, og tiden har på mange måder stået stille i Christians liv de seneste 10 år.
Spørgsmålet er, hvornår kroppen siger stop.
Christian hælder igen amfetamin ud på bordet. Han øger dosis for at fastholde virkningen.
Hvis han gik i seng nu, ville abstinenserne holde ham vågen. Kroppen skal længere ud, før han føler, at han kan falde i søvn.
Indtil nu har han været vågen i 36 timer.
Christians hjerne vil hele tiden forsøge at komme tilbage til sin normale tilstand, forklarer læge Henrik Rindom. Derfor oplever Christian, at effekten aftager.
- Hjernen vil gøre alt for eliminere stoffernes virkning. Men når man bliver ved med at øge dosis, så vil hjernen til sidst kompensere så meget, at man går fra at forsøge at få abstinenserne til at forsvinde til at være forgiftet, siger han.
Christian har været vågen i 83 timer
I den mørke stald lyser en pandelampe. Det er to døgn, siden Christian sad alene og vågen med sine kæmpe pupiller i sofaen.
På et metalbord hakker Christian sit pulver og sniffer igen.
Han har nu været i gang i 83 timer uden at gå i seng.
Han forlader stalden, går indenfor. Hans mor venter på barndomsværelset.
Hun kigger med trætte og fortvivlede øjne ned på sin telefon.
Christian har med tiden opbygget en stor narkogæld, som han ikke selv kan betale. Han har ikke længere netbank.
Hun taster et beløb og kontonummer.
- Har du overført?, spørger Christian i et roligt toneleje.
- Ja, de er overført, svarer hans mor.
- Godt, så kan jeg godt skrive til ham, siger han.
Christians mor ved ikke, hvad han lavede ude i stalden. Hun håber, at stofferne er fortid, og at gælden nu bare skal betales.
- Jeg skriver: "Fra Christian". Så håber jeg, at det er sidste gang, unge mand, siger hun og kigger ham i øjnene.
- Det håber jeg også selv da, svarer Christian.
Under aftensmaden er hele familien samlet. Christians blik er rettet mod tallerkenen. Stoffet har taget hans appetit. Han skovler kartofler ind. Uden mad forsvinder effekten hurtigt, ved han, og derfor har han gjort det til en vane at spise.
Christian rejser sig som den første, men på vej ud rammer en stikkende smerte ham i ryggen. Det gør ondt flere steder i kroppen.
Indimellem mærker han i små glimt, at han er væk, når han står eller sidder stille.
Det er hjernen, der sover.
- Selvom Christian føler sig vågen og har åbne øjne, så vil vi kunne måle, at hjernen sover. Hjernen har brug for søvn for at rydde op på harddisken, siger Henrik Rindom.
Christian er ved at nå til det punkt, hvor kroppen ikke længere kan magte at optage stofferne.
Det mærker han i traktoren på marken, efter han har været i gang 96 timer uden at gå i seng.
Christian har været vågen i 120 timer
Om aftenen på femte døgn kigger Christians mor alvorligt på sin søn ved køkkenbordet. Hans blanke øjne, blege hud og mumlende tale vidner tydeligt om, at han ikke har været i seng i 120 timer.
- Jeg har sådan på fornemmelsen, at du er på stoffer igen. Passer det?, spørger hun.
Han slår blikket ned.
- Ja, svarer Christian.
- Så var min fornemmelse rigtig. Jeg tænkte, det ellers gik så fint, siger hun.
- Ja, ja.
- Jeg har simpelthen været så træt i dag. Man kan jo ikke lade være med at tænke: "Hvad har vi gjort fejl?" Man bebrejder sig selv. Har vi ikke været der? siger hun.
Christian forlader irriteret bordet.
- Det har ikke noget med jer at gøre, svarer han.
Christian kan komme i tanke om mange gode grunde til at stoppe. Han kunne stoppe for sig selv. For sine forældre. For sit arbejde. Men han ved ikke, om det er motivation nok til at stoppe. Det er længe siden, han har stolet på sig selv.
Han finder sengen på sit barndomsværelse. Det er mere end 120 timer, siden han har sovet.
Nu skal det misbrug snart være slut, tænker han.
Han sover straks.
Christian står op syv timer senere
Christian står op for at tage på arbejde. Den optur, som stofferne gav, betales nu med en lang nedtur. Den varer flere dage, ved han af erfaring.
Han kan ikke tage initiativ på sit arbejde. Glæden ved de opgaver, som han før elskede, er væk.
Ifølge Henrik Rindom skyldes det blandt andet, at amfetaminrusen har støvsuget hele reservelageret af signalstoffet dopamin i hjernen.
- Det vil sige, at lige så glad du bliver af stoffernes virkning, lige så dårligt humør bliver du i, når du ikke er påvirket. Så kommer du meget længere ned, end du nogensinde har prøvet, forklarer misbrugseksperten.
De næste uger kæmper Christians krop for at restituere efter de fem dage på amfetamin. Han sover, spiser og går på arbejde - intet andet.
Efter nogle uger mærker han igen uroen i benet.
Få hele Christians historie i TV 2-programmet ‘Misbrug’, hvor hans mor og far stiller ham over for et valg, som de håber kan få ham til at gå i behandling.
Det er torsdag aften klokken 20.00 på TV 2 eller nu på TV 2 PLAY.
