Lækkede dokumenter viser, hvordan Forsvaret vil bruge over 100 milliarder kroner – Flyvevåbnet har vundet

Jagerfly af typen F-16 og F-35 har tidligere været i luften sammen over Danmark. Arkivfoto. Foto: Forsvaret
Af Anders Lomholt
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Bag Forsvarets fremtidsplan gemmer sig et slagsmål om, hvem der skal have mest og hvornår. Flyvevåbnet, der blandt andet har base i Skrydstrup, har vundet, lyder det fra flere kilder.

Danmark står for foden af en historisk militær oprustning, som de kommende år vil koste gigantiske milliardbeløb.

Hvad pengene skal bruges til - og hvornår de skal bruges - har hidtil været hemmeligt. Men nu kan TV 2 løfte sløret for Forsvarets hemmelige investeringsplan, som viser, hvordan den øverste ledelse planlægger at bruge over 100 milliarder kroner i løbet af det 10-årige forsvarsforlig, der træder i kraft til nytår.

Planerne rækker helt frem til 2040 i forventning om, at der også i fremtiden vil blive tilført flere penge til dansk forsvar. Alt sammen indgår det i arbejdet med forsvarschefens militærfaglige anbefaling, der kun er kendt af en lille kreds i toppen af Forsvarets ledelse og i Forsvarsministeriet.

Planerne er et overslag og vil løbende blive justeret. Især når det gælder investeringer mange år frem i tiden. Alligevel giver det et hidtil uset billede af, hvordan fremtiden ser ud, hvis Forsvarets planer bliver til virkelighed.

I september kom de første F-35 kampfly til Danmark, nu har Forsvaret planer om udvide arsenalet for godt 10 milliarder kroner. Foto: Amalie Karlshøj Radoo /TV 2

Flyvevåbnet får mest

Ser man nærmere på de investeringer, der er planlagt i det kommende forsvarsforlig, så er Flyvevåbnet den store vinder. Her er der planlagt nyindkøb for over 36 milliarder kroner.

En stor del bliver udbetalt allerede fra 2024, hvor Forsvaret vil bruge over 10 milliarder kroner på nye kampfly. Ifølge TV 2’s oplysninger vil man have 10 nye fly, flysimulatorer og mere ammunition.

F-35'ere i Skrydstrup. Video: Video: Thomas Sejstrup Hoffmann-Møller/Redigering: Nicolai Grauholm

Fra 2026 er det planen at bruge over 11 milliarder kroner på forskellige typer landbaseret missilforsvar. Det kan være Patriot-batterier eller lignende til forsvar mod angreb med missiler og fly mod Danmark.

Forsvaret satser stort på landbaseret missilforsvar. Foto: Daniel Mihailescu/AFP/Ritzau Scanpix

- Det er tydeligt, at flyvevåbnet er blevet tilgodeset til dels på bekostning af Søværnet og i høj grad Hærens behov, siger tidligere kontreadmiral, Torben Ørting Jørgensen og tilføjer:

- Det er en mærkelig prioritering i lyset af det, vi har lært fra krigen i Ukraine. Den viser jo, at der i høj grad er brug for kamptropper, siger han.

Tidligere kontreadmiral Torben Ørting Jørgensen mener, at Flyvevåbnet bliver uhørt meget tilgodeset. Foto: NATO arkiv

Andre mener, at det giver god mening. En af dem er forsvarsanalytiker og tidligere major i Flyvevåbnet, Hans Peter Michaelsen:

- Vi er i en situation, hvor truslen mod Danmark ikke er på landjorden, men i luftrummet i form af missiler. Og der har vi lige nu ikke noget forsvar, siger han.

Fra 2030 lyder planerne, at der skal bruges næsten 7 milliarder kroner på store Boeing P8-fly, der kan overvåge fjendtlige skibe og ubåde i Nordatlanten.

Foto: Jam Sta Rosa/AFP/Ritzau Scanpix

Der er også lagt op til store investeringer i nye helikoptere. Både en afløser for de små Fennec-helikoptere og flere af de større Seahawk-helikoptere, der skal holde øje med fjendtlige ubåde. Samlet pris næsten 6,4 milliarder kroner.

Flyvevåbnet

Flyvevåbnet

Ca 36,5 milliarder kroner frem mod 2034. Og yderligere knap 10 milliarder i årene frem mod 2040. Foto: TV 2

Søværnet

Søværnet

Cirka 29 milliarder kroner frem mod 2034. Og yderligere godt 11 milliarder i årene frem mod 2040. Foto: TV 2

Hæren

Hæren

Cirka 29 milliarder kroner frem mod 2034. Udover 1. Brigade, som fremgår af billedet, er der afsat 1,6 milliarder til resten af Hæren. Og i årene frem mod 2040 vokser det med yderligere 14 milliarder kroner. Foto: TV 2

Arktisk kommando

Arktisk kommando

Cirka 2 milliarder kroner frem mod 2034. Og yderligere godt 1 milliard i årene frem mod 2040. Foto: TV 2

Specialoperationsstyrkerne

Specialoperationsstyrkerne

Godt 4 milliarder kroner frem mod 2034. Og yderligere godt 2 milliarder i årene frem mod 2040. Foto: TV 2

Søværnet skal vente længe på skibe til Nordatlanten

Søværnet står til at få cirka 29 milliarder kroner i løbet af det tiårige forlig. Den største post går til seks nye patruljeskibe til de danske farvande. Skibene skal bygges i Danmark til en pris på godt 9 milliarder kroner fra 2025.

Det forberedende arbejde til fremtidens danskproducerede patruljeskibe er i fuld gang. Planen er at selve byggeriet af seks skibe begynder i 2027. Foto: Danske Patruljeskibe

Til gengæld afslører planerne også, at Søværnet skal vente længe på en udskiftning af de stærkt nedslidte inspektionsskibe til Nordatlanten og Grønland. I første omgang vil forsvarstoppen holde de gamle skibe sejlende med en midlertidig modernisering.

Først fra 2031 og de følgende syv år skal der bygges nye arktiske patruljeskibe for godt 7,4 milliarder kroner. Altså langt inde i det næste forlig.

Det er "en helt forkert prioritering", mener tidligere kontreadmiral Torben Ørting Jørgensen:

- Det betyder, at vi i mange år frem skal sejle med antikverede skibe, som konstant skal på værft. Det giver ingen mening, siger han.

Der skal også bruges milliarder til nye missiler, som er et styrkemål fra NATO - altså aftalen om, hvad Danmark skal bidrage med til alliancen.

Her er det planen at købe 48 af de kontroversielle Strike-missiler. De er ikke, som andre missiltyper, beregnet til selvforsvar, men til at slå først mod fjendtlige missilramper.

Disse kontroversielle missiler kan for eksempel være langtrækkende Tomahawk-missiler.

- Det er interessant. Tidligere har det kun været en tanke, at vi måske skal have Tomahawk-missiler. Nu er det rent faktisk en del af forsvarsplanen, siger tidligere brigadegeneral Carsten Rasmussen, der også er senioranalytiker i Institut for Militær Analyse.

Som noget nyt skal der også investeres i Seabed Warfare - militært udstyr til at imødegå trusler på havbunden. Her er der fra 2027 afsat over 1,2 milliarder kroner til et nyt skib og undervandsdroner til at overvåge og beskytte kritisk infrastruktur som søkabler og gasledninger.

Hæren kan ikke leve op til NATO's krav

Hæren, som tidligere kontreadmiral Torben Ørting Jørgensen udråber som den store taber, skal lige som Søværnet have cirka 29 milliarder kroner i løbet af forliget.

Men målt på soldater er Hæren langt den største enhed i Forsvaret. Og ifølge kritikere ligger en relativt stor del af investeringerne mange år ude i fremtiden og rækker dermed ikke til at indfri NATO's styrkemål om at udruste en kampklar 1. Brigade.

Pengene skal blandt andet bruges til en udvidelse af brigadens luftværn, nyt kommunikationsudstyr, og så skal der betales for langtrækkende raketkastere fra den israelske producent Elbit.

Fra 2027 skal der bruges 7 milliarder kroner på en ekstra kampbataljon og flere fastansatte soldater.

Senere skal der bruges penge på at opbygge større lagre af ammunition og såkaldt taktisk logistik med flere lastbiler og containere.

Ønskesedlen for Hæren lyder på over 27 mia kroner for de kommende 10 år. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Til gengæld mener kilder i Hæren, at de er blevet forbigået, når det gælder ønsket om flere kampvogne, infanterikampkøretøjer, pansrede ingeniørmaskiner og artilleri.

- Det er helt klart, at det er Hæren, som har tabt armlægningen om pengene, siger forsvarsanalytiker Hans Peter Michaelsen.

Hæren har tabt armlægningen om at få dækket de militære behov, mener forsvarsanalytiker Hans Peter Michaelsen. Foto: Privatfoto.

Forklaringen er blandt andet, at en yderligere udvidelse af Hæren kræver langt flere soldater, som er både vanskelige og dyre at skaffe. Og målet med forsvarsplanen er at leve op til så mange forskellige NATO-styrkemål som muligt.

- Flere missiler og fly er en lettere måde at opfylde NATO's krav og styrkemål på, fordi strukturen her er på plads, siger Hans Peter Michaelsen.

Tidligere brigadegeneral Carsten Rasmussen er enig i prioriteringen.

Det er vigtigt med flere fly, skibe og missiler til at forsvare dansk territorium, siger tidligere brigadegeneral Carsten Rasmussen. Foto: Privatfoto.

- Danmarks territorium er på mange måder helt ubeskyttet. Og det er vigtigere at få det på plads med flere skibe, missiler og fly end at bruge flere penge på at styrke Hæren til missioner i udlandet, siger han.

Kun en mindre del af pengene går til at modernisere resten af Hæren.

Tidligere kontreadmiral Torben Ørting Jørgensen hæfter sig ved, at der ikke er lagt op til at indfri et fremtidigt styrkemål om i 2032 at udvide 1. Brigade til en såkaldt tung brigade med blandt andet flere kampvogne.

- De her planer viser, at der går rigtig mange år før Hæren kan leve op til NATO's nuværende krav og styrkemål. Og når det gælder den tunge brigade er det tydeligt, at vi helt ignorerer vores aftale med NATO, siger Torben Ørting Jørgensen.

Ny flyvestation i Grønland

Udover Flyvevåbnets P8-overvågningsfly til overvågning af Nordatlanten, er der yderligere afsat godt godt 2 milliarder kroner til Arktisk Kommando. Det skal i løbet af det tiårige forlig blandt andet bruges til udbygning af en flyvestation i Kangerlussuaq - det tidligere Sønder Strømfjord.

Her skal der bygges en ny landingsbane.

Der er også afsat godt 4 milliarder kroner til specialoperationsstyrkerne. Her skal Siriuspatruljen styrkes, og så skal der indkøbes et nyt dykkerfartøj og sensorudstyr.

Uenighed på Kastellet

Tidligere på året fik TV 2 adgang til et lækket notat fra Forsvarsministeriet fra november 2022. Det skitserede prioriteterne til et kommende forlig. De planer har Forsvaret nu konkretiseret i den såkaldte kastelproces, hvor ledelsen af de enkelte værn har været indkaldt til forhandlinger på Kastellet i København med Forsvarschefen for bordenden.

Forsvarets interne kamp om milliarderne foregik på Kastellet i København. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Under kastelprocessen er der øremærket i alt 140 milliarder kroner frem mod 2040. Lidt over målet, fordi man ikke forventer at få alle ønsker igennem. Alligevel har der ifølge TV 2's oplysninger været stor uenighed under forhandlingerne. Dele af Hæren og Søværnet er utilfredse med, at investeringerne ikke dækker behovet og ligger for sent især i den tiårige forligsperiode.

Omvendt mener man i den øverste ledelse, at investeringer til for eksempel Flyvevåbnet også kommer Hæren til gavn - for eksempel luftværn, der skal beskytte Danmark mod angreb fra luften.

Forsvarschef Flemming Lentfer vil ikke kommentere TV 2's oplysninger om den militærfaglige anbefaling, som vil ligge til grund for de kommende års indfasning af forsvarsforliget.

Forsvarschef Flemming Lentfer skal de kommende 10 år overbevise politikerne om, at Forsvarets ønskeseddel bliver til virkelighed. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Regeringen afsatte sammen med et bredt flertal i Folketinget i alt 155 milliarder kroner til det kommende forlig. Udover nye investeringer skal de blandt andet bruges på støtte til Ukraine og en genopretningsplan, der skal dække hullerne efter årtiers besparelser.

Fremtidige investeringer skal vedtages med delforlig, hvor det er planen inden jul i år at lande en aftale om kommende rekruttering og fastholdelse af soldater. Efter jul skal værnepligten udvides, og først derefter følger diskussionerne om konkrete materielinvesteringer.

Hvordan kan man leve med sorg? To mødre mistede et barn – nu giver de bud på svar

Tina Kreutzer (tv) og Dorte Rønne (th) laver sammen podcasten "Livet med sorgen". Foto: Pia Thordsen
Udgivet

Med syv måneders mellemrum mistede Dorte Rønne og Tina Kreutzer fra Vejle deres førstefødte børn i forfærdelige ulykker. Det er der kommet et website, en podcast og en bog til og fra en sørgende ud af.

Taknemmelighed. Hvordan finder man ind til den følelse midt i sit livs værste mareridt?

I årevis havde Tina Kreutzer skrevet taknemmelighedsdagbog. Men nu var hun knust. Ødelagt af sorg efter tabet af sin datter.

En november-morgen i 2022 havde hun fået den værste besked i sit liv: Hendes 23-årige datter var omkommet samme nat. Ramt af et nattog, mens hun sad og tog håndcreme på et helt forkert sted.

I dagene, ugerne og månederne efter ulykken var det som om, sorgen voksede. Ikke kunne være i hendes krop.

Alligevel måtte hun fortsætte. Sætte pennen til papiret og skrive: Taknemmelig for et par timers sammenhængende søvn i nat.

Ingen hjælp at hente

Tina Kreutzer skrev smerten ud. Talte om den. Forsøgte at holde igen. Ikke overvælde folk med den smerte, som til tider voksede uudholdeligt i hendes indre. Indimellem taknemmelig, når andre tog emnet op. Indimellem ikke.

Tina Kreutzer fik malet et billede af sin datter, da hun var død. Foto: Pia Thordsen

Søgte på Facebook efter svar på, hvordan man får smerten til at blive mindre, men fandt intet.

- Jeg tror ikke, der findes et svar, siger hun med et lille smil og med næsten to års afstand til den forfærdelige morgen i november. Med næsten to års erfaring med at være mor til et dødt barn.

Fra en mor til en mor, der har mistet

Og så måske findes der et svar alligevel.  

I hvert fald var Tina Kreutzer ikke i tvivl om, hvad hun måtte gøre, da et vennepar over en middag en aften fortalte om deres nabo, Dorte Rønne, som netop havde mistet sin 22-årige søn.

Vi gik en tur ved Haraldskær, og da vi kom tilbage til parkeringspladsen, vidste vi, at vi begge havde en energi, og at vi skulle bruge det her til noget meningsfuldt.

Dorte Krogsgaard Rønne, podcastvært og bogholder, Skibet

Lige så meningsløst som Tinas datter, Sara, var han omkommet. Druknet i et vildmarksbad, mens hans venner var gået op for at sove. Han ville ikke med.

Endnu engang måtte Tina skrive. En besked fra en mor der har mistet, til en anden mor der har mistet: Jeg er i samme situation som dig, og du skal vide, jeg er her, hvis du har brug for at tale.

Holder den døde i livet

Det havde Dorte Rønne. Hendes søn døde en fredag i juni 2023. Mandag skrev Tina, og fra da af havde de to kvinder hinanden at tale med om alt det, andre ikke forstod – eller som bare var for meget at forvente, andre skulle kunne forstå eller holde ud at blive ved og ved med at tale om.

Første gang de mødtes, indså de, at de havde noget særligt sammen, som rakte ud over tabet.

Det hjælper mig, fordi på den måde holder jeg også Sara i live: ved at tale om sorg og om død og om det at have mistet, for så er hun stadigvæk med i mit liv.

Tina Kreutzer, podcastvært og sundhedskonsulent, Vejle

- Vi gik en tur ved Haraldskær, og da vi kom tilbage til parkeringspladsen, vidste vi, at vi begge havde en energi, og at vi skulle bruge det her til noget meningsfuldt, siger Dorte Rønne.

Dorte Rønne og hendes familie laver nye minder sammen. Hvert år fremover vil de holde et "Caspers minde gokart-ræs", hvor familie og venner kæmper om andenpladsen. Førstepladsen kan ingen vinde. Den plejede Casper at kapre, og nu er den hans for altid. Foto: Pia Thordsen

Det blev til et website. Først CASA Memoria: Casper og Saras minde. Så ”Mindernes Hus”. Og en podcast. ”Livet med sorgen”.

De havde begge et behov for at beholde de døde i livet.

- Det hjælper mig, fordi på den måde holder jeg også Sara i live: ved at tale om sorg og om død og om det at have mistet, for så er hun stadigvæk med i mit liv. Ligesom de andre børn, siger Tina Kreutzer.

Sorgen forvinder ikke. Den kommer vi til at leve med resten af vores liv, så hvordan lever vi et godt liv med sorgen?

Dorte Krogsgaard Rønne, podcastvært og bogholder, Skibet

Vil hjælpe andre

At dele er at hele, står der på forsiden af Mindernes Hus.

Det er noget af det, Tina Kreutzer og Dorte Rønne har lært gennem deres egen sorgproces.

Det hjælper at tale om døden. Om de døde. Om livet og de levende.

- Sorgen forvinder ikke. Den kommer vi til at leve med resten af vores liv, så hvordan lever vi et godt liv med sorgen, spørger Dorte Rønne.

Det er dét spørgsmål, de to kvinder afsøger i deres podcast. De spørger sig selv, og andre der har oplevet sorg – har andre indgange til at håndtere sorgen, end de selv har. Professionelle: Præster, bedemænd, psykologer. Helt almindelige mennesker som dem selv. Saras veninder, som har stærke historier om tab og savn, om skyldfølelse over selv at være i live og om frygt for at blive den næste.

Dorte Rønne og hendes mand René Rønne. Han er ikke Caspers biologiske far, men har været i Caspers liv siden han var to år gammel. Foto: Pia Thordsen

De planlægger også at lave sorggrupper, hvor mennesker, der har mistet, kan møde – og forhåbentligt hjælpe – hinanden. Ligesom Tina og Dorte selv har kunnet hjælpe hinanden.

Websitet og podcasten er både hjælp til andre, og hjælp til selvhjælp, erkender de.

Glæder sig over øl på graven

Sorgen har de to kvinder oplevet og håndteret på hver sin måde.

Mens Tina Kreutzer gang på gang har været på ulykkesstedet i Odense for at forsøge at forstå ulykken, har Dorte Rønne aldrig besøgt det sted, hvor hendes søn omkom.

Inderst inde er jeg supervred. Vred over min situation og frustreret over den og har lyst til at blive sur og gnaven og indadvendt og lægge mig ned og dø også. Men det spor skal ikke bevæge mig ned ad.

Tina Kreutzer, podcastvært og sundhedskonsulent, Vejle

- Det ligger ikke langt herfra. Men jeg har ikke haft brug for at se stedet for at forstå, at han ikke er her mere, siger hun.

Lige som Tina Kreutzer har hun valgt ikke at gå ned ad bitterhedens vej.

- Casper kunne være stædig. Og ja, man skal ikke forlade en person i vandet. Men de gjorde det jo ikke med nogen ond hensigt, siger hun. Derfor har hun aldrig været vred på nogen.

Og hun glæder sig, når der står øl fra vennerne på hans grav. Glæder sig over, at de også husker.

Dorte Rønne glæder sig over, at vennerne husker Casper og sætter en øl ved hans grav for at mindes. Foto: Pia Thordsen

Hvis du går gennem helvede

Dorte Rønne har stadig tre hjemmeboende børn.

Tina Kreutzers yngste flytter snart hjemmefra. Hun har tre levende børn, og dem har hun et ansvar for.

- Jeg har jo masser at leve for, siger Tina Kreutzer.

De levende børn er noget af det, der har drevet dem begge ud af sengen om morgenen.

Tina Kreutzer har udgivet en bog med sine tanker gennem det første år efter datterens død. Foto: Pia Thordsen

- Men inderst inde er jeg supervred. Vred over min situation og frustreret over den og har lyst til at blive sur og gnaven og indadvendt og lægge mig ned og dø også. Men det spor skal ikke bevæge mig ned ad, siger Tina Kreutzer.

Hun praktiserer det, som Winston Churchill engang anbefalede: Hvis du går gennem helvede, så bliv ved med at gå.

- Jeg bliver nødt til at holde mig selv oppe. Og et af de kneb jeg bruger – en af de ting, der hjælper mig – er at have fokus på det lyse, så jeg ikke dykker. Jeg er virkelig bange for at dykke, fordi jeg bange for ikke at komme op igen, siger hun.

En ny, rædselsfuld følelse

Sorgen kommer og går. Vokser. Fader ud. Vokser igen. Men nu er der kommet en ny følelse: savnet.

- Den følelse er også rædselsfuld, siger Tina Kreutzer.

- Det er en ny følelse – lige som jeg troede, at jeg havde nået et følelsesmæssigt ultimatum, så kommer det her, og jeg har hørt folk sige, at de savner deres døde børn 30 år efter, de er døde. Det er en forfærdelig tanke.

- Inderst inde vil jeg jo slet ikke have, at det her er ægte, og jeg håber stadig på at vågne op. At der er nogen, der siger til mig, at det hele var bare en drøm.

Casper Krogsgaard Klausholm og Sara Kreutzer Rosager står side om side, når deres mødre optager podcasts om livet med sorgen. Foto: Pia Thordsen

Nyudnævnt klimaskole skal rekruttere unge og ufaglærte til erhvervsuddannelserne

Det giver god mening, at netop Rybners i Esbjerg er blevet udnævnt som klimaerhvervsskole, mener Michael Mathiesen. Foto: TV SYD
Udgivet

Rybners i Esbjerg er netop blevet udnævnt som ny klimaerhvervsskole. Det vil gøre de erhvervsfaglige uddannelser mere attraktive for både unge og ufaglærte, mener bestyrelsesformand.

Regeringens udnævnelse af Rybners i Esbjerg som klimaerhvervsskole glæder flere, blandt andet Michael Mathiesen, der er bestyrelsesformand på Rybners og bestyrelsesmedlem i Dansk Industri.

Ifølge ham, vil udnævnelsen nemlig føre til, at flere unge tiltrækkes af erhvervsuddannelserne.

- Jeg tror, vi kan gøre det mere attraktivt at søge ind på erhvervsskolerne, fordi der er mange unge mennesker, der tænker ind i den grønne omstilling og godt kan se, at vi kan ikke blive ved med at bruge ressourcerne, som vi har gjort førhen, fortæller Michael Mathiesen.

Han mener, at uddannelserne på Rybners gøres mere attraktive, ved at skolen nu er udnævnt som klimaerhvervsskole. Blandet andet fordi det, med hans egne ord, er 'sexet', at søge ind som eksempelvis elektriker eller smed, og dermed få lov til at være med til at udfolde den grønne omstilling.

Ikke udelukkende unge mennesker

Selvom den nye titel som klimaerhvervsskole kommer til at tiltrække flere af de unge, så er der også en anden gruppe, der ifølge Michael Mathiesen er vigtig at tiltrække.

- Vi har også brug for at omskole ufaglærte til at varetage nogle af de grønne jobs, som kommer, og det tror jeg også en masse ufaglærte godt kan se sig selv i, siger Michael Mathiesen og uddyber:

- Hvis man ser langt ud i fremtiden, så vil der nok ikke være ret mange arbejdsløse, hvis du får en uddannelse inden for energisektoren.

Esbjerg skal være 'first mover'

Ifølge Michael Mathisen kunne titlen som klimaerhvervsskole ikke være landet i en bedre by end Esbjerg.

- Hvis ikke Esbjerg, så ved jeg ikke, hvor den skulle ligge. Vi har i forvejen en masse grøn energi i byen, forklarer Michael Mathiesen.

Han mener derudover, at det er positivt, fordi der i Esbjerg i høj grad mangler arbejdskraft inden for alle håndværksindustrier.

Han pointerer dog, at det er vigtigt at tiltaget på sigt bredes ud til landets andre erhvervsskoler.

- Nu skal Rybners tage førertrøjen på og være 'first movers' på de grønne uddannelser. Og så skal de ting, der giver mening, udrulles på landets øvrige erhvervsskoler efterfølgende, forklarer Michael Mathiesen og tilføjer:

- Derfor er det jo ikke bare i Esbjerg, det her skal rulles ud. Det er jo over hele landet, vi skal se ind i den grønne omstilling, og se, om vi kan sikre arbejdskraft til den.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com