Koldingensisk familie drikker kaffe med smør, træner crossfit, har tabt 55 kilo og er ligeglade med at blive kaldt ekstreme

Hele familien i det lokale crossfitcenter - fra venstre: Karsten, Thomas, Martin og Rie. Foto: Privatfoto
Af Camilla Carlson og Karoline Lunddal Dam
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV 2 Nyheder

En tilfældig udfordring fik en familie fra Kolding til at stoppe op og se på deres liv. Der skulle ske en ændring.

Midt på altanen stod to danskere og lavede knæbøjninger med armene i vejret. De kiggede på en Youtube-video med en mand, der gjorde det samme.

Normalt ville de – som de andre turister i Bulgarien – have siddet med en kold øl i varmen og spist op til flere is om dagen. Men for Rie Nygaard og Karsten Johansen var denne charterferie anderledes.

Rie Nygaard og Karsten Johansen med deres to drenge Thomas og Martin på charterferie i Bulgarien i 2016. Foto: Privatfoto

Nu stod de og lavede crossfitøvelser. Ved hotellets buffet gik de forbi pizzaer og pomfritter og stilede i stedet mod kødet og grøntsagerne. Egentlig havde de aftalt, at de måtte få én øl om dagen, men ofte valgte de vand.

Måske var det dér på altanen, de ubevidst tog beslutningen. Måske var det allerede, før de tog afsted fra parcelhuset i Kolding. I hvert fald blev deres liv aldrig helt det samme igen efter den sommerferie i 2016.

I dag – tre år senere – siger Rie Nygaard og Karsten Johansen konsekvent nej til kage og alkohol, hvis det ikke er planlagt flere uger i forvejen. De drikker blendet smør hver morgen, og så træner hele familien hver uge. Adskillige gange.

Men er det virkelig nødvendigt at gå så meget på kompromis?

Rie Nygaard og Karsten Johansen i 2015 - et år før sommerferien i Bulgarien. Foto: Privatfoto

110 kilo og 90 kilo

Før Rie og Karsten tog den beslutning, så deres liv i Kolding væsentligt anderledes ud.

Knap et år inden ferien i Bulgarien var Rie blevet ramt af en svær diskusprolaps. Hun var blevet opereret, men i seks måneder efter havde hun været sygemeldt. Noget var ikke gået efter planen, og smerterne var voldsomme.

Hver dag i flere måneder havde hun taget morfin og nervemedicin – på et tidspunkt helt op til 17 piller om dagen. Badevægten havde rundet 110 kilo for Rie og 90 kilo for Karsten.

Kiloene kom fra junkfood, rødvinsaftener samt ture ned til den lokale tankstation om aftenen, når børnene var lagt i seng. Alt sammen var blevet vaner gennem årene. Ligesom det er for mange andre danskere.

Sidste år viste en ny undersøgelse fra Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen, at halvdelen af den danske befolkning er overvægtige.

Rie Nygaard havde forsøgt at tabe sig flere gange; blandt andet var hun begyndt i det lokale crossfitcenter. Rygskaden havde dog tvunget hende til at stoppe igen.

Alligevel var det også her, at en tilfældighed senere sporede både hende og Karsten ind på en ny retning.

Den ændring har familien i dag valgt at give et indblik i i programserien 'Min sindssygt sunde familie'. Ikke fordi de vil prædike, hvordan andre skal leve. Men fordi de synes, deres historie handler om meget andet end sund kost og crossfit.

Det handler om at tage stilling. At turde spørge sig selv: "Er jeg den, jeg vil være?"

En tilfældighed

Nogle måneder efter Ries skade var Karsten også begyndt til crossfit. Han havde fået kontakt til en personlig træner, og en dag, hvor Rie var med, opfordrede træneren hende til at forsøge at ro på romaskine. Først kun et halvt minut og så pause, men med tiden længere.

Rie Nygaards første gang i det lokale crossfitcenter i august 2015. Foto: Privatfoto

Når hun var i gang, forsvandt smerterne. Samtidig gik vægten ned, og de fik begge mere energi. Træneren kom derfor med en ny udfordring:

I seks uger skulle de forsøge at leve af palæokost – en striks form for kur, der udelukker forarbejdet mad, sukker, mælkeprodukter og korn.

Rie og Karsten fik ingen opskrifter eller yderligere forklaringer. Alligevel tog de et valg om at gå 100 procent ind det og googlede sig frem til information og forskellige opskrifter.

Deres to drenge, Thomas og Martin, fik stadig rugbrød og andre madvarer fra deres gamle kost, mens Rie og Karsten selv var helt strikse. De ville have styr på sig selv, før de ville inddrage børnene.

Få uger efter skulle hele familien på all-inclusive i Bulgarien. En ferie, hvor de plejede at få masser af is, øl og slik. Men denne gang ville de prøve at leve efter de nye principper.

Da Rie stillede sig på badevægten efter ferien, havde hun tabt fem kilo. Hun forstod det næsten ikke. For hun følte ikke, at hun havde savnet noget.

- Det her er den måde, jeg vil leve på, sagde hun til Karsten.

Et andet liv

Hvis de skulle fortsætte, var der dog nogle madvarer, som de begge savnede. Rie begyndte derfor at læse om forskellen på palæo og LCHF-kuren (Low Carb, High Fat) – med andre ord: Mad med få kulhydrater og en højere andel af fedt.

Madvarer som fløde, smør og creme fraiche blev føjet til kosten. Til morgenmad begyndte de at drikke en blendet blanding af smør, olie og kaffe – også kaldet bulletproof kaffe. Og i stedet for junkfood eller diverse lightprodukter lå der nu avokado, fisk og æg på tallerkenen.

Kaffen og den nye kost gav en mæthedsfølelse, så parret ikke småspiste i løbet af dagen. Samtidig faldt vægten yderligere, og de sov bedre om natten.

Tidligere havde Karsten haft store humørudsving og kunne blive rasende, hvis noget gik imod ham. Nu var humøret stabilt, og Rie havde ikke længere hovedpine dagligt.

Karsten Johansen tilbage i 2014. Foto: Privatfoto

Gradvist blev sønnerne Martin og Thomas derfor også indraget mere og mere i både kost og crossfit.

Alle fire trænede i det lokale crossfitcenter – ofte på familiehold. De hoppede på bokse, lavede armbøjninger og trak sig op i den aflange bar.

Når en i familien satte et mål – om det var småt eller stort – var Karsten og Rie tydelige omkring, at man bakkede op om hinanden. Også når børnene ikke lige gad en dag.

I starten trænede de et par dage om ugen. Senere blev det til seks dage for Karsten, fire gange for Rie og sønnen Thomas og to gange for storebror Martin.

Crossfit og de nye spisevaner gjorde en forskel for hele familien. Samtidig mærkede Karsten og Rie dog også modstand. Især når de var uden for hjemmet – på arbejde, til fester eller fødselsdage.

Modstand

Som folkeskolelærer oplevede Rie det, når der var kage og brød på lærerværelset.

Egentlig ville hun gerne svare på spørgsmål omkring sin kost, men i en periode tog hun også flere gårdvagter for at undgå kommentarer som: "Et enkelt stykke skader da ikke?” eller "Men det spiser du nok heller ikke”.

Vennerne undrede sig også, når Karsten pludselig sagde nej til rødvin. Eller når han fjernede rugbrødet under smørrebrødet til frokost, så kun pålægget var tilbage. Tidligere havde han jo netop været foregangsmand for grillaftener med masser af rødvin, brød og snacks.

Det var for ekstremt, mente flere.

Omvendt forstod Karsten ikke, at ingen nogensinde havde kommenteret på dengang, han drak så meget vin eller købte brød og basser ved bageren hver weekend.

Rie og Karsten kunne mærke, at det gjorde en forskel, at de var sammen om deres nye vaner. Når de var hjemme, blev der ikke stillet spørgsmål ved, at kosten nu bestod af smør, bacon, æg og grøntsager fremfor brød og pasta.

De lavede madplanen sammen og kunne holde hinanden op på træning, når hverdagen blev presset.

Vægten blev ved med at gå ned, og muskelmassen gik op.

Da de nåede til 2018 – to år efter sommerferien i Bulgarien – havde Rie tabt sig 35 kilo, mens Karsten havde tabt sig 20 kilo.

Rie Nygaard i henholdsvis august 2014 og november 2018. Foto: Privatfoto

Valget

Når Kolding-parret i dag kigger på de gamle feriebilleder, har de svært ved at sige, præcis hvornår de tog valget om at ændre livsstil.

Måske var det efter Bulgarien. Måske var det før. Faktum er, at det er et valg, de stadig løbende tager stilling til.

For nogle måneder siden valgte Rie at gå ned i tid på sit arbejde. Det har givet hende mere frihed til at træne om morgenen og holde ryggen stabil. Det var hun nødt til for at have det godt på sigt.

Rie og Karsten, da de deltog i Krüger-Stafet i 2018, som afvikles i kanalerne omkring Christiansborg i København. Foto: Privatfoto

De fleste i vennekredsen har forstået og accepteret, at de spiser anderledes. Det, der har været sværest for mange at forstå, er, at parret også fravælger rødvin og øl i sociale sammenhænge.

Karsten og Rie lytter, når deres venner siger, at de savner at drikke et godt glas rødvin med dem. Men de vil ikke spise eller drikke noget for andres skyld – og de er ligeglade med, hvis nogen stadig synes, de er ekstreme.

- Det er jo et valg og et ansvar, vi har taget - og vi tvivler aldrig på, at det her er det rigtige for os. Om folk tager samme valg som os, det er helt op til dem, siger Karsten.

Hele familien i det lokale crossfitcenter - fra venstre: Karsten, Thomas, Martin og Rie. Foto: Privatfoto

De er bevidste om, at det valg kræver, at de hele tiden planlægger og prioriterer. Ting som alkohol og sukker er ikke bandlyst, men de har en politik om, at det kun er tilladt, når det er planlagt i god tid.

Men hvorfor er det nødvendigt at gå så meget på kompromis?

- Jeg skal aldrig have det så dårligt igen, som jeg har haft det. Så hvis jeg kan holde min krop stærk og kun proppe gode ting ind, så vil jeg gerne prioritere det, siger Rie Nygaard og kigger på sin mand.

- Når man laver ændringer, skal de nogle gange være voldsomme. Så bliver man nødt til at tage det fulde spring fra en grøft til en anden og så finde tilbage på vejen senere. I dag kan jeg glæde mig i lang tid over, at jeg skal nyde en flaske rødvin. Førhen havde vi måske drukket tre flasker, før vi overhovedet satte os til bordet, tilføjer Karsten Johansen.

Begge er enige om, at de aldrig vil tilbage til det udgangspunkt, de havde før sommerferien i Bulgarien i 2016.

Hvorfor?

Svaret på det spørgsmål skal findes i et af de gamle familiefotos, der hænger i køkkenet i parcelhuset i Kolding. På billedet smiler både Rie og Karsten, men indeni var det en anden historie.

I Rie og Karstens køkken hænger et billede fra 2009, som husker dem på, hvorfor det er det rigtige, de har gjort. Foto: Privatfoto

Lillebæltsbroen åben igen - var helt spærret i vestlig retning

Arkivfoto Foto: Claus Fisker / Ritzau Scanpix
Udgivet / Opdateret

Trafikken var i en periode helt spærret for trafik i vestlig retning efter et uheld. Ingen er kommet til skade.

Den Ny Lillebæltsbro er nu igen åben for trafik i vestlig retning efter at have været helt spærret i vestlig retning fra Fyn mod Jylland.

Det oplyser Fyns Politi på X.

Der er klokken 19.20 stadig kødannelse på grund af det uheld, der i en kort periode spærrede trafikken helt, og Vejdirektoratet oplyser, at man skal forvente kødannelse.

Spærringen skyldtes et uheld, hvor et større køretøj væltede med en anhænger.

Fyns Politi oplyser på X, at ingen er kommet til skade ved uheldet.

- Vi har præventivt sat hastighedsbegrænsningen på broen ned til 80 kilometer i timen for at undgå kiggekø. Trafikken glider pænt i retning mod Fyn, oplyser vagthavende ved Vejdirektoratet, Linda Davidsen, til TV SYD.

Vejdirektoratet har tidligere advaret om, at der lørdag aften er kraftig blæst på broen.

Blæsten forventes at aftage i løbet af aftenen.

Nyt kæmpebyggeri kan koste Hans dyrt - uønskede solceller kan blive redningen

Hans Graversen fra Ølgod vil blive en af de nærmeste naboer til det planlagte datacenter. Foto: Grafik: Lasse Hansen Bundgaard
M
Udgivet

I Ølgod kan Hans Graversen og en række borgere se frem til at få et 174 hektar datacenter som ny nabo. Potentielt bygges der også vindmøller og solceller - det håber de ikke, men det er eneste vej til erstatning for tabt ejendomsværdi.

Lidt nord for Ølgod kan omkring 20 borgere se frem til en ny fyldig nabo.

Her er der nemlig konkrete planer om, at et nyt datacenter og op mod fire væksthuse skal opføres. Det vil fylde i omegnen af 174 hektar, og datacentret stikke omkring 25 meter i vejret.

- Dengang vi fik at vide, at der skulle være datacenter derude, der blev vi noget chokerede og forskrækkede over, hvad der ville komme til at ske, fortæller Hans Graversen, der bor omkring 250 meter fra byggeområdet.

Rune Jacobsen og Hans Graversen viser området, hvor datacentret, væksthusene og potentielt VE-anlæggene skal bygges. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

Hans Graversen er en del af en borgergruppe bestående af 12 af personer, der har i sigte at få de nye naboer.

Gruppen vil gerne blive klogere på kommunens planer, for de savner viden om, hvor og hvad der skal bygges på den store grund.

Det er atnorth og WA3ERM, der skal residere i henholdsvis datacenter og væksthuse. De har også planer om at finde en samarbejdspartner, der kan bygge vindmøller og/eller solceller, såkaldte VE-anlæg (red. vedvarende energi) men det er ikke garanteret.

- Der skal sandsynligvis introduceres VE-anlæg, og det er der ikke noget overblik over, hvordan kommer til at se ud eller hvor skal ligge. Der har vi brug for afklaring og derfor søger vi dialogen, fortæller Rune Jacobsen, der også bor nær byggeområdet.

Rune Jacobsen, der vil komme til at bo nær datacentret, håber på afklaring omkring planerne snarest Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

Borgergruppen er egentlig meget tilfredse med den hidtidige dialog med kommunen, der også har vedtaget, at der vil blive stillet en lokalsamfundskonsulent til rådighed, som kan afklare komplicerede spørgsmål.

Men det ændrer ikke på, at spørgsmålet om VE-anlæg nager.

- Hvis vi ender med at kigge mod nord, syd, øst og vest og ser solceller, så skal vi væk. Så kan vi ikke se os selv blive boende. Så håber vi, at de kommer så tæt på, at vi bliver opkøbt, det ville være bedste scenarie, fortæller Hans Graversen.

Eksempel på et datacenter fra atNorth Foto: Varde Kommune / atnorth
Eksempel på væksthus, som der skal bygges i Ølgod. Foto: Varde Kommune / atnorth

Netop spørgsmålet om, hvorvidt borgerne bør håbe på, at der kommer VE-anlæg i forlængelse af datacentret, er en særlig størrelse.

Datacentre indgår nemlig ikke i ordningen om værditabserstatning. Bygges der ikke VE-anlæg, så har de ikke umiddelbart udsigt til kompensation for deres ejendommes værditab, lyder det fra Preben Friis Hauge (V), formand for plan- og teknikudvalget i kommunen.

Heller ikke Taksationssekretariatet, der 'behandler klagesager fra parter berørt af ekspropriation i bred forstand' og er med til at fastsætte erstatninger i forbindelse med sådanne, kan kompensere for byggeri af datacentre.

- Taksations- og Overtaksationskommissionerne har ikke til dato behandlet sager, der handler om kompensationer i forbindelse med opførsel af datacentre.

- Hvis kommissionerne potentielt skal behandle sådanne sager, kræver det, at der bliver skabt lovhjemmel. Uden lovhjemmel, vil kommissionerne ikke kunne behandle sagerne, siger sekretariatschef Line Toftbjerg Laursen.

Sådan er planerne for datacentret og væksthusene

I ideoplægget til byggeriet fremgår det, at planerne består i at bygge et sektorkoblet anlæg med datacenter og væksthuse, på et areal på cirka 174 hektar, ved Krageris nord for Ølgod.

Et sektorkoblet anlæg er et, hvor to erhvervsbyggerier kan drage nytte af hinanden - her væksthusene anvende varmen fra datacentret.

Datacentret ventes at blive 140.000 kvadratmeter stort og på sit højeste 25 meter højt. I forlængelse af det, skal der bygges forskellige administrationsbygninger.

For at fremtidssikre, at området kan udbygges senere, ønskes der mulighed for at kunne bygge datacenterbygninger på i alt 250.000 kvadratmeter.

Derudover skal der bygges tre væksthuse med mulighed for yderligere én, hvor der skal dyrkes grøntsager. De ventes at være omkring 100.000 kvadratmeter per vækstdrivhus.

Ifølge Preben Friis Hauge (V), vil der blive dyrket tomater og agurker heri, og i en mængde der svarer til 25% af Danmarks produktion af disse.

For at dække det store energiforbrug i datacentret, skriver projektmagerne, at de undersøger muligheden for lokal elproduktion, omend det ikke er en nødvendighed. Her er solceller en mulighed der afsøges, ligesom vindmøller også er det.

Ifølge Preben Friis Hauge vil der ansættes op mod 500 mennesker fordelt på de to erhvervsbyggerier.

Kilde: Ideoplæg: Planlægning for område til et sektorkoblet anlæg ved Krageris (Varde Kommune)

Allerede nu mærkes det kommende datacenter på ejendommenes salgbarhed.

Zanne Munk, der bor i området, har haft sit hus til salg, men ejendomsmægleren har trukket sig, da denne ikke tror på, at et salg længere er muligt. Samme svar har hun fået fra en anden ejendomsmægler, hun henvendte sig til, fortæller hun.

Formand vil undersøge ny ordning

At borgerne har udsigt til at få et stort datacenter som nabo og ikke kan kompenseres uden VE-anlæg, mener man hos Landdistrikternes Fællesråd bør undersøges nærmere.

- Når der er tale om så massivt et industrianlæg, der kan sammenlignes med store VE-anlæg, så kunne man landspolitisk godt arbejde i retning af en værditabsordning, så man kompenseres, siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, der udtaler sig på et generelt plan, da han ikke er inde i sagen.

Steffen Damsgaard, formand, Landdistrikternes Fællesråd.

Derfor vil han tage snakken om kompensation ved byggeri af store datacentre op på et højere politisk plan.

- Vi vil gerne gå videre med det, med henblik på at få afdækket og fundet ud af, om der skal mere til på kompensationsfronten. På den måde risikerer man ikke en situation, hvor borgere står tilbage med markant forringede ejendomspriser, hvis der kommer så mastodontisk et anlæg, siger formanden.

Den politiske proces

Ifølge Preben Friis-Hauge (V), formand for plan- og teknikudvalget i Varde Kommune, er processen lige nu der, hvor byrådet har godkendt, at man må opstarte lokal- og kommunalplansarbejdet, som er grundlaget for senere at kunne give byggetilladelse.

Til marts vil plan- og teknikudvalget tage stilling til, om dette projekt planlægningsmæssigt prioriteres til igangsætning, blandt øvrige planprojekter. Hvis det prioriteres af udvalget, så afgør forvaltningen selv, hvornår man starter. Fra start vil det som minimum tage i omegnen af 12 måneder, vurderer formanden, men understreger, at det kan tage længere, når det er så stort et projekt.

- Det er min vurdering, at vi i hvert fald er fremme ved medio 2026 før vi har et plangrundlag. Der skal plangrundlag på plads før vi kan give byggetilladelse, siger Preben Friis-Hauge, som et forsigtigt bud.

At man er nået dertil, hvor man skal igangsætte planprocesserne for datacentret og væksthusene betyder efter alt at dømme, at en byggetilladelse, på baggrund af en godkendt lokalplan, vil blive realitet.

- Jeg har ikke været med til at igangsætte planprocesser i Varde Kommune, som ikke efterfølgende er blevet til noget, og jeg har siddet i byrådet i 25 år, siger formanden.

Resulterer processen i en godkendt lokalplan, så vil der altså kunne gives byggetilladelse til atNorth og WA3ERM, såfremt de indsender en byggeansøgning.

Steffen Damsgaard forstår omvendt godt, at der er positive sider ved et sådant byggeri, og at man i kommunerne skal forsøge at tiltrække nye arbejdspladser til.

Derfor vil ikke ethvert erhvervsbyggeri kunne tilføjes til en kompensationsordning.

- I takt med, at visse typer industrianlæg kommer og kan medføre store gener, som her, så giver det god mening, at man får det indbefattet i lovgivningen. Men vi skal heller ikke forvente, at ethvert lille industriområde skal kunne kompenseres, fortæller Damsgaard, der også understreger, at det er svært at afgrænse, hvornår et byggeri er stort nok til at indgå i ordningen.

Ender det med blot at være datacentret der bygges, er budskabet og håbet fra plan- og teknikudvalgets formand, Preben Friis Hauge (V), at atnorth finder en løsning med de nærmeste borgere.

- Gør man intet fra projektmagers side for de nærmeste naboer, så kan der jo også komme voldsomme indsigelser i kommende høringsprocesser og ved udarbejdelse af lokalplanen siger han.

Om atnorth er indstillet på at kompensere de nærmeste beboere fremstår uklart, da eneste skriftlige svar TV SYD har fået lyder:

- Spørgsmål om potentielle fremtidige projekter i områderne omkring datacentret er bedst besvaret af kommunen, fremgår det i en mail fra firmaets presseafdeling.

Positiv borgergruppe

Mens fremtiden er uvis og svarene ubesvaret, holder man i borgergruppen humøret højt.

- I gruppen støtter vi hinanden. Vi har hele tiden sagt, at vi ikke skulle blive fortvivlede over situationen, vi nyder hver dag, vi har, så længe vi har det, fortæller Hans Graversen.

Fra januar tilknyttes den uvildige lokalsamfundskonsulent gruppen, og de ser frem til, at denne kan hjælpe, ligesom de håber, at den gode dialog med kommunen fortsætter.

- Fra det politiske niveau lytter de, og der er en interesse i dialogen. Det er en god start, vi er jo tidligt i projektet og der kan ske meget endnu, lyder det fra Rune Jacobsen.

Der er i forbindelse med planerne lavet aftaler med otte husejere nær Krageris-området om opkøb af deres ejendomme.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com