Influencer tiltalt i stor sag: - Jeg gjorde noget forkert, og det skal vi lære af

19-årige Mia Sofie Nørgaard er tiltalt i den såkaldte Umbrella-sag og risikerer at blive dømt for deling af børneporno. Foto: TV 2
Af Kasper B. Andreasen og Søren Pors Grundahl
Udgivet / Opdateret
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Regeringen vil ikke svare på, om det er på tegnebrættet at indføre digital dannelse i undervisningen.

Artiklen er opdateret torsdag med udfaldet af retssagen.

Alle børn ved, at det er ulovligt at stjæle, men der står ikke noget om digital etik i de ti bud.

Sådan siger den 19-årige influencer Mia Sofie Nørgaard fra Esbjerg.

Og derfor foreslår hun nu, at børn og unge fremover skal undervises i digital adfærd og sociale medier, så de ikke ender i en situation som hende selv.

Hun har været tiltalt i den såkaldte Umbrella-sag og blev onsdag ved Retten i Esbjerg idømt syv dages betinget fængsel.

- Det er vigtigt, at børn og unge bliver informeret om, hvilke fatale følger det kan have, hvis de deler sådan nogle videoer eller helt generelt deler materiale. Jeg så godt, at det var et fag i skolen så naturligt som dansk, engelsk og matematik, siger Mia Sofie Nørgaard til TV 2.

Overfor Avisen Danmark har Mia Sofie Nørgaard fortalt, at hun mener, at børn og unge bliver svigtet, hvis de ikke allerede i folkeskolen får værktøjer til at gebærde sig i ”den digitale jungle”.

- Jeg har gjort noget forkert

Mia Sofie Nørgaard var syv år gammel, da hun fik sin første telefon og ti år, da hun oprettede sin første profil på et socialt medie. I dag er hun 19 år og lever af at være influencer med tusindvis af følgere.

Men selvom hun fik sin telefon tidligt og har været hjemmevant på sociale medier i årevis, så begik hun selv, hvad hun betegner som ”sit livs største fejl” i 2017.

Jeg gjorde noget, der var med til at ydmyge et andet menneske på det groveste, og det skal jeg selvfølgelig have min straf for.

Mia Sofie Nørgaard, influencer

Her delte hun en video af seksuel karakter med to 15-årige. En video der siden blev omdrejningspunkt for den såkaldte Umbrella-sag.

- Jeg har gjort noget forkert. Det kan jeg ikke løbe fra. Jeg gjorde noget, der var med til at ydmyge et andet menneske på det groveste, og det skal jeg selvfølgelig have min straf for. Jeg burde have tænkt mig om, siger hun.

Mia Sofie Nørgaard kalder det ”egoistisk, tankeløst og idiotisk”. Men hun tror ikke, at hun er den eneste unge, der ikke tænker meget længere end dem selv.

Derfor foreslår hun, at man indfører et fast forløb eller et fag i folkeskolen, der underviser eleverne i sociale medier, digital dannelse og konsekvenserne af det liv, man har online.

Foreninger støtter forslag

I dag er det op til den enkelte skole og kommune, hvor meget digital dannelse fylder og skal fylde i undervisningen.

Men spørger man Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederforeningen, så er det hans opfattelse, at langt de fleste børn i folkeskolen får undervisning i det.

Det bør dog fylde endnu mere, lyder det. Ligesom mobning har fokus gennem alle ti års skolegang.

Det burde starte allerede i indskolingen, og der burde så fyldes mere og mere på.

Rasmus Kjeldahl, Børns Vilkår

Og det er Børns Vilkår enige i. De ser dog ikke, at der skal oprettes et egentlig fag, men snarere at det skal indgå som et element i undervisningen, hvor ”det falder naturligt”:

- Det burde starte allerede i indskolingen, og der burde så fyldes mere og mere på efterhånden, som børnene bliver ældre og får en større rækkevidde på det digitale, siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.

Børnene skal gøres robuste og modstandsdygtige overfor de oplevelser, som de løbende vil få, siger Rasmus Kjeldahl. For ifølge direktøren er digitale krænkelser af børn et stigende problem, og foreningen får hvert år omkring 400 henvendelser.

- Digitale krænkelser kan have store konsekvenser. Familien kan blive tvunget til at flytte, det kan medføre skoleskift, eller der kan komme et stort, psykisk pres, der kan gøre barnet meget traumatiseret. Så det er rigtigt alvorligt, og derfor skal vi gøre en stor indsats tidligt, siger han.

Regeringen afventer arbejdsgruppe

Ifølge Børns Vilkår er der et stort ”videns-efterslæb” hos både forældre og skolelærere, når det kommer til sociale medier og digital dannelse. Og derfor er der også behov for information og undervisning hos dem.

Avisen Danmark skriver, at 46 folkeskoler de seneste to år har været med i et forsøg omkring teknologiforståelse i folkeskolen. Forsøget løber indtil midten af 2021 og skal skabe viden om, hvordan man bedst styrker forståelsen.

Samtidig har regeringen nedsat en arbejdsgruppe om børn og unges digitale liv og dannelse. Den skal se på mulige initiativer i forhold til at styrke børn og unges digitale liv. Indtil det arbejde foreligger, vil regeringen ikke lægge hoved på blokken i forhold til nye tiltag.

- Det handler om at komme hele vejen rundt om de nye spilleregler, som de digitale medier og vores digitale liv har skabt. Og der skal folkeskolen og mange andre institutioner være med til at løfte opgaven, så vi klæder vores børn og unge bedre på, siger Jens Joel, der er undervisningsordfører for Socialdemokratiet.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har ikke haft mulighed for at stille op til interview tirsdag.

Vil hjælpe andre unge

Og selvom der ikke er noget konkret fra regeringen endnu, håber hun, at andre kan lære af hendes fejl.

- Etisk og empatisk er det indlysende, at man ikke skal dele sådan en video. Men det havde jeg mangel på. Og jeg er bekymret for, at mange børn heller ikke har det, før de bliver ældre. Man kan jo ikke altid forvente, at børn gør det rigtige. Derfor er det vigtigt at informere dem om, hvad der er det rigtige, så de ved, hvilke fatale følger, det kan have for offeret og deres egen fremtid, siger Mia Sofie Nørgaard.

I januar 2020 var 969 sager afgjort i sagskomplekset, der af politiet er døbt 'Umbrella'.

Sagen omhandler deling af videoklip af seksuel karakter med to 15-årige. Klippene stammer fra 2015 og blev siden delt i stort omfang af unge via beskeder på Facebook. To drenge blev dømt for at dele videoen i 2016, men i 2017 deles videoen igen.

Og i 2018 og 2019 bliver flere end 1000 unge sigtet for distribution af børneporno, da personerne på videoen var under 18 år.

Barnet sov på bagsædet, da bilen blev stjålet.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Udgivet

Et 4-årigt barn sov på bagsædet, da en bil lørdag aften blev stjålet foran et supermarked.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på X.

Bilen blev stjålet fra parkeringspladsen foran Coop 365 på Østergade i Toftlund omkring klokken 19.40.

Det var faren til barnet, der kort tid efter fandt både barn og bil efterladt uskadt tæt på gerningsstedet.

Syd- og Sønderjyllands Politi vil gerne høre fra vidner, der kan bidrage med oplysninger på 114.

De arbejder på højtryk for at gøre tidligere genbrugspladsgrund klar til 50.000 mennesker

Mikkel Harritslev og Lone Klint midt i det område, der om et halv år skal danne rammen om landsstævnet 2024. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD
Udgivet

Om et halvt år er Vejle Kommune vært for DGI's landsstævne. Det har krævet masser af forberedelse, 126.000 jord og erfarne kræfter.

Det kan måske være lidt svært at forestille sig, når man skuer ud over grunden en råkold januardag, hvor den er mudret og fyldt med vandpytter.

Men om et halvt år vil cirka 5000 frivillige, 25.000 deltagere, og måske lige så mange tilskuere, indtage stævnepladsen og de andre idrætsfaciliteter i forbindelse med DGI's landsstævne i Vejle. Det er i hvert fald det antal, som to af drivkræfterne bag tilblivelsen af landsstævnet håber på at nå op på.

Video: Vejle Kommune

Lene Klindt er projektleder på landsstævnet hos DGI, og Mikkel Harritslev er projektchef på landstævnet hos Vejle Kommune.

- Det her med at få en masse mennesker ud at opleve naturen, bymidten og vores havnefront, det er noget af det, der er vigtigt for os i forbindelse med værtsskabet, fortæller Mikkel Harritsslev, for hvem det at arrangere et landsstævne ikke er ukendt land.

Det er bestemt ikke første gang, at Mikkel Harritslev og Lone Klint er med til at sætte et landsstævne i søen. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

Han var også med som projektleder i forbindelse med det seneste landsstævne i Svendborg i 2022.

Lene Klindt er heller ikke helt uprøvet i disciplinen landsstævner. Hun har været med til at arrangere dem siden 2009.

126.000 kubikmeter overskudsjord

Arbejdet med at gøre området klar til et stort landsstævne begyndte allerede i foråret 2023. I februar lukkede genbrugsstationen på adressen, og efterfølgende blev 126.000 kubikmeter overskudsjord fra det omkringliggende landskab kørt ind på området.

Herefter blev jorden tromlet, inden der blev sået græs og lavet stisystemer.

Der er ikke langt fra landsstævnepladsen og ind til centrum i Vejle. De fem lejlighedstårne "De Fem Søstre" ses i det fjerne. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

Ifølge de to arrangører er der særligt én ting, som vil få landsstævnet i Vejle til at skille sig ud fra de mange andre udgaver, der har været i andre danske byer gennem årene.

Den tætte geografi.

- Vi kan have rigtig mange idrætsgrene og vores festområder tæt på hinanden. Så når man står af bussen nede på banegården, så er der halvanden kilometer, til man står herude midt i landstævneområdet, fortæller Lene Klindt.

Krydsbefrugtning

En af Mikkel Harritslevs opgaver er også at sørge for, at foreningsliv, erhvervsliv, de handlende og alle de kommercielle aktører får så meget ud af byens værtsskab som muligt.

- Placeringen gør, at vi får den her udveksling mellem at landstævnedeltagerne herudefra (stævnepladsen red.) kommer ind og får oplevet byen, samtidig med at Vejle Kommunes indbyggere får lov til at komme ud og opleve landsstævnet. Så den krydsbefrugtning der sker, den er superfin, siger Mikkel Harritsslev.

I landstævneområdet ved Ny Rosborg skal der blandt andet laves et område, hvor der skal afvikles beachvolley og beachhåndbold, en arena med plads til 10.000 tilskuere, et festareal med madboder og barer samt en rambla, der fører ind til midtbyen i Vejle.

Når landstævnet er overstået 6. juli, kommer området ikke til at stå ubrugt hen. Lidt længere ude i fremtiden er det planen, at det skal blive til den nye bydel Ny Rosborg.

I fremtiden skal landsstævnepladsen huse bydelen Ny Rosborg. Landsstævnet har været en anledning til at påbegynde nogle af forberedelserne til det. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

Meget af det anlægsarbejde såsom stier, der bliver lavet i forbindelse med landsstævnet, er også noget, der skal være en del af den nye bydel.

- Vi får synliggjort og aktiveret området herude i forbindelse med de nødvendige anlæg, der skal laves herude til landsstævnet, men som samtidig også skal laves for at byudvikle området. Der kommer nye stier og broer over bækkene herude, siger Vejle Kommunes projektchef på landsstævnet, Mikkel Harritslev.

Foto: DGI

Både Lene Klindt og Mikkel Harritslev er fortrøstningsfulde, hvad tidsplanen angår - også selvom det næste halve år op til stævnet bliver et travlt et af slagsen.

- Det er fantastisk, når alt det, vi har planlagt de sidste par år, begynder at få liv, og vi skal til at bygge op, og det skal have vinger. Vi glæder os utrolig meget til om et halvt år, når vi står her og skal åbne landsstævnet, og det hele skal forløses, fortæller Lene Klindt.

DGI's landsstævne i Vejle finder sted i perioden 3. til 6. juli.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
_clsk tvsyd.dk
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com