Hun levede et helt almindeligt familieliv, da hun som 33-årig blev syg

Louise Roed Andersen fra Sønderborg viser sin sygdom frem i en ny serie på TV 2 Play. Foto: TV 2 Dokumentar
Af Freja Sofie Madsen
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Louise Roed Andersen vejede 147,7 kg, da hun var størst. I dag vejer hun 45 kg.

I et rækkehus af gule mursten sidder 40-årige Louise Roed Andersen med sin mand og to børn og spiser aftensmad.

De får ovnstegt kylling, kartofter, sovs og salat.

Louise Roed Andersen tager en bid. Hun tygger og snakker videre.

Der går nogle sekunder.

Så spytter hun maden ud, så den rammer en papirkurv, der står ved siden af hende.

Imens fortsætter samtalen om spisebordet i familiens køkkenalrum. Som om intet var sket.

Selvom Louise Roed Andersen ikke spiser, sidder hun altid med ved spisebordet med resten af familien. Foto: TV 2 Dokumentar

Louise Roed Andersen vil egentlig gerne spise, og hun ved godt, at hun burde. Men hun kan ikke.

- Jeg skammer mig meget over det. Det er simpelthen så klamt og ulækkert. Men jeg vil ikke have det ned i maven, siger hun på roligt midtjysk.

Hun ryster på hovedet ad sig selv. Hun ved godt, det ikke giver mening.

Alligevel er det en almindelig middagssituation for Louise Roed Andersen og hendes familie..

Engang kunne Louise Roed Andersen lave mad og snacks for flere hundrede kroner, som hun tyggede og spyttede ud. Foto: TV 2 Dokumentar

Louise Roed Andersen er syg med anoreksi. Hun er en ud af 17.669 danskere, der lider af en så alvorlig spiseforstyrrelse, at de må have behandling på hospitalet. Det viser nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen, som TV 2 har fået indsigt i.

Det er en stigning på 22 procent siden 2015, hvor 14.437 danskere blev behandlet for en spiseforstyrrelse.

I dag er det samlede antal danskere med en spiseforstyrrelse 75.000 vurderer Psykiatrifonden.

TV 2 har mødt Louise Roed Andersen for at tale med hende om, hvorfor netop hun er en af de danskere, der har en spiseforstyrrelse. Hvordan fik hun som voksen og mor til to børn den livsomvæltende sygdom anoreksi? Og hvordan får hun livet med mand og børn til at hænge sammen?

Almindeligt familieliv

Louise og hendes familie bor i den lille midtjyske by Bording.

I indkørslen til det murstensgule rækkehus hænger fodboldtøj til tørre. Det er Louises 12-årige søn, Andreas, der går til fodbold.

Louise Roed Andersen har også selv spillet som ung. Det var sådan, hun mødte sin mand, Jesper.

18-årige Louise Roed Andersen trænede fodbold, mens Jesper var fodboldtræner. Der gik et par år, hvor de kyssede lidt. Og da Louise blev 20 år, spurgte Jesper hendes mor, om moren var klar over, at han var hendes svigersøn.

Jesper og Louise Roed Andersen har været sammen lige siden.

Louise og Jesper har været sammen, siden de var hhv. 18 og 23 år. Foto: Privatfoto Foto: TV 2 Dokumentar

Efter et par år som kærester, købte de hus i Bording, hvor de begge er vokset op.

De levede et socialt liv med aftaler med venner og familie. Hvis parret ikke havde planer en lørdag, tog de ind til byen og spiste en frokost og drak en øl.

Det forsatte også, efter de fik børn. Først kom Amalie, bagefter kom Andreas.

Louise Roed Andersen arbejdede som skolelærer og Jesper indenfor skadeservice.

Men alt forandrede sig for syv år siden, da Jesper friede til Louise.

Slankekuren

Efter Jesper havde friet, besluttede Louise Roed Andersen, at hun ville tabe sig.

Hun havde altid været større end sine jævnaldrende. Hun er ”robust bygget”, som hun forklarer det. Og efter at have fået to børn vejede hun 147,7 kilogram, da hun var størst.

Louise har været oppe at veje 147,7 kg. Foto: TV 2 Dokumentar

Så hun begyndte på slankekur. Stille og roligt og helt ordentligt, som hun siger.

Hun havde altid tænkt, at hun ville have mulighed for at vælge en brudekjole – den skulle ikke vælge hende.

Da hun købte sin brudekjole, spurgte ekspedienten, om hun havde planer om at tabe sig yderligere. Det lå undeforstået, at det gjorde de fleste, der så ud som Louise Roed Andersen.

Der var heller ingen, der satte spørgsmålstegn ved, at Louise gik på slankekur forud for brylluppet. Tværtimod begyndte mange at fortælle hende, at hun så godt ud, da hun tabte sig.

- Jeg fik virkelig mange kommentarer. Hvor er det godt, hvor er det flot, husker Louise Roed Andersen.

Da hun blev gift, havde hun tabt 47 kilo.

Inden Louise og Jespers bryllup gik Louise på slankekur Foto: Privatfoto

Fra 147 kg til 41 kg

Efter brylluppet i juni 2016 ville Louise gerne tabe sig mere.

Hun kunne pludselig købe tøj i almindelige tøjbutikker, og det blev nemt for hende at tage sele på i bilen. Hun fik en masse anerkendelse, som hun gerne ville have mere af. Folk lagde mærke til hende.

Derfor måtte vægttabet gerne gå hurtigere.

Hun begyndte at spise mindre, og hun lavede sine egne regler, som hun fulgte nøje.

Inden aftensmad kunne hun aftale med sig selv, hvad hun måtte spise, og hvis hun spiste mere, end hun havde besluttet sig for, fik hun det enormt skidt og måtte kaste op. Også selv om det ikke var mere end et stykke agurk eller lidt gulerod.

Træningen tog også til. Hun stod op klokken fire om morgenen for at tage i fitnesscenter, bagefter var hun i svømmehallen, og det blev efterfulgt af en løbetur på 20-50 kilometer.

Eftermiddagen blev brugt med hendes familie, men for at holde sig til sin egen meget strikse diæt, gik hun til de holdtræninger, der lå ved spisetid. Så kunne hun tage aftensmaden med og smide den ud, eller sige til Jesper, at hun havde spist en sandwich på vejen.

Det blev så ekstremt, at hun ikke kunne skjule det over for Jesper, og i marts 2017 fik han hende til lægen. Han kørte hende selv derhen en morgen, efter børnene var sendt i skole og børnehave.

Louise Roed Andersen vejede omkring 80 kilogram og lignede ikke den typiske anorektiker. Men hun var fuldstændig afkræftet og besvimede ofte.

Lægen valgte at sygemelde hende fra hendes arbejde som skolelærer, og hun blev sendt i et dagstilbud, hvor hun modtog behandling for anoreksi.

Hun tænkte, det var noget fis, og hun følte sig overhovedet ikke syg.

- Det føltes helt surrealistisk at få at vide, jeg har anoreksi. Jeg synes egentlig, at jeg havde styr på det, siger hun.

Louise Roed Andersen fik det ikke bedre, da hun kom i behandlig. Foto: TV 2 Dokumentar

Men hun fulgte lægens anvisninger og begyndte i behandling. Hver morgen mødte hun ind på et center, fik morgenmad, gik i terapi, spiste frokost og tog hjem.

- Jeg tog på, men jeg var jo stadig syg, siger hun.

Og i stedet for at få det bedre, fik hun det værre.

Afføringspiller og badevægt

I behandlingstilbuddet blev Louise Roed Andersen inspireret af de andre syge til, hvordan hun kunne tabe sig endnu mere. Afføringspiller var en af måderne. I perioder har hun taget op mod 50 om dagen.

Louise tabte sig mere end 100 kilo. Foto: TV 2 Dokumentar

Det er også gået ned ad bakke på andre måder de seneste syv år.

I dag spiser hun stort set ikke. Hun drikker væske. Det er primært vand og saftevand, men hun kan også godt drikke mælk eller kærnemælk en gang imellem.

Og så vejer hun 45,0 kilogram.

Det ved hun, fordi hun vejede sig i går. Der var det vejedag, som hun kalder det, når hun hver anden dag må gå op på vægten.Det er også gået ned ad bakke på andre måder de seneste syv år.

Det er op på vægten, hver gang hun har spist. Foto: TV 2 Dokumentar

Var det en god vejedag?

- Det er ok. Jeg ligger lige deromkring hele tiden.

Hvordan har du det, hvis du vejer mere?

- Hvis jeg har taget på, føler jeg, at bukserne strammer, og at min mave buler ud. Jeg kan slet ikke have det, jeg føler alle kan se det.

Hvad så når du vejer 45 kilogram? Tror du, der er nogle, der tænker, du er meget tynd?

- Næ. Nej. Jeg tænker bare, jeg ligner alle andre. Det er det, jeg synes.

Det gennemsnitlige sygdomsforløb med anoreksi er tre-seks år, men svær anoreksi kan være længerevarende og tilbagevendende.

Og ligesom med Louise Roed Andersen starter sygdommen med en slankekur, men når det første vægttab er nået, vil den syge ofte sætte sig et nyt og lavere mål og fortsætte med at tabe sig i vægt.

Planlægning af anoreksi

Louise Roed Andersen sidder i køkkenalrummet i familiens rækkehus med udsigt til et bakket naturområde.

Hendes søn, Andreas, er lige kommet hjem fra skole.

Louise Roed Andersen har to børn. Foto: TV 2 Dokumentar

Selvom Louise Roed Andersen er syg, er hun stadig mor. Hun minder Andreas om, at han skal lave sine lektier og lægge tøj frem til weekenden.

Han vrænger lidt på næsen.

- Vi får travlt i morgen. Vi skal en hel masse, siger hun med løftede øjenbryn.

På fredag tager familien til Gråsten, hvor Andreas skal til fodboldstævne.

Sådan nogle arrangementer kræver meget planlægning af Louise Roed Andersen.

Hvis hun ved, hun skal til et arrangement, hvor hun skal spise, så faster hun i flere dage op til. Og igen når arrangementet er slut. På den måde giver hun sig selv lov til for eksempel at drikke en øl og spise lidt mad.

Jeg ved godt, at jeg kan få energi til de drømme og de ting, jeg gerne vil, hvis jeg spiser. Men jeg kan ikke

Louise Roed Andersen

Især i sommermånederne er der mange arrangementer, hun tager højde for.

Det er også derfor, hun var glad for at veje 45 kilo i går. I weekenden var hun på endagsfestival, hvor hun både drak en øl og spiste pomfritter.

- Det var også nemmere, fordi jeg var lidt fuld, siger hun.

Men dagene efter fik hun det dårligt og fastede.

Kan ikke sidde stille

Fodboldstævnet i weekenden er faktisk et af de bedre arrangementer for Louises anoreksi. For der er det bare familien, hun skal spise foran. Og så kan hun godt lade være.

- Så de der friweekender, det er bare rigtig dejligt, for så kan jeg nå at spare rigtigt op, siger hun.

Alt i Louise Roes Andersens liv er påvirket af sygdommen. Hun kan ikke sidde og se en film, for hun kan ikke koncentrere sig. Hvis det er en dansk film, er det nemmere, men fordi hendes krop ikke får nok næring, har hun svært ved at fokusere. Og så har hun samtidig tankemylder.

- En del af tankemyldret er at tænke på mad. Jeg laver madplaner og tænker på aftensmad. Det er så åndssvagt, fordi jeg ikke spiser noget af det selv, siger hun.

I perioder er Louise stået op om natten for at lave madplaner. Hendes telefon har været fyldt med screenshots af opskrifter, men det er blevet bedre. Foto: TV 2 Dokumentar

I stedet for at ligge henslængt på sofaen med sin mand og børn, vimser hun rundt, siger hun. Hun snitter salat til aftensmaden, graver i bedene i haven, gør rent og den slags.

Brætspilsaftener og biografture er også helt udelukket for Louise Roed Andersen, ligesom alt hygge og samvær om mad.

- Jeg ville rigtig gerne kunne sidde til aftensmiddagen og bare snakke og spise og hygge. Eller sætte mig ned og se en film og spise nogle chips eller noget andet, et frugtfad, det er lige meget. Men det kan jeg bare ikke, siger Louise Roed Andersen.

Ved du, hvorfor du har anoreksi?

- Jeg ved det sgu ikke. Jeg forstår det heller ikke. Jeg har altid været et konkurrencemenneske. Da jeg startede med at tabe mig, tror jeg, at jeg håbede, at det indre kaos ville ændre sig, hvis jeg tabte mig, siger hun.

Hendes mave knurrer.

Er du sulten?

- Næ. Jeg føler mig ikke engang sulten, det gør jeg faktisk ikke. Jeg ved ikke, om jeg kan føle sult.

"Fuck altså, nu skal det stoppe”

Anoreksi er en sygdom, som den syge tilsyneladende gør alt for at beholde.

Ny forskning viser sammenhæng mellem anoreksi og tarmbakterier

Anoreksi er en kompleks mental lidelse, hvor både arv og miljø spiller ind.

Men nu har et internationalt hold forskere med danskere i spidsen kunnet bevise, at bakterierne i tarmene spiller en vigtig rolle i udviklingen af anoreksi. Og at bakterierne er med til at fastholde anoretikere i deres lidelser.

- Det er banebrydende på den måde, at det bekræfter mistanken om, at anoreksi er en sygdom, som ikke kun udspringer fra noget psykisk, siger René Støving, som har stået i spidsen for den aktuelle forskning siger han til DR.

Louise Roed Andersen har ofte sagt til sig selv ”fuck altså, nu skal det stoppe”, men sygdommen bliver ved med at styre.

- Så sker der lige et eller andet, og så har jeg en dårlig vejning. Indimellem bliver man helt frustreret over, at man ikke kan gøre det, siger hun.

- Jeg ved godt, at jeg kan få energi til de drømme og de ting, jeg gerne vil, hvis jeg spiser. Men jeg kan ikke, siger hun.

Men der er små fremskridt.

Det går langsomt fremad med Louise Roed Andersen, der er begyndt hos en diætist. Foto: TV 2 Dokumentar

I øjeblikket går hun i behandling hos en diætist og psykolog, der har specialiseret sig i spiseforstyrrelser. Og det har hjulpet lidt.

Hun vejer sig færre gange, og hun er blevet bedre til at tage til arrangementer såsom endagsfestivaller og fodboldstævner.

Og hun har stadig drømmen om at komme ud på den anden side. For sin families skyld i det mindste.

- Jeg vil hellere være rask og sund og kunne gå på cafeer med min familie end at være tynd.

- Det vil jeg.

Se 'Styret med mad' på TV 2 torsdag klokken 20.00 eller på TV 2 Play.

Ingen spillere opdagede mystisk straffespark

Sønderjyskes målmand Jakob Busk var en af de første, der gik hen til dommer Jørgen Daugbjerg Burchardt, da FC Nordsjælland fik straffespark i første halvleg. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Udgivet

FC Nordsjælland endte med at besejre Sønderjyske klart, men det var en speciel situation, som sendte udeholdet på sejrskurs.

FC Nordsjællands Benjamin Nygren var egentlig på vej ud for at tage et hjørnespark, men måtte vende om til sin egen overraskelse og resten af Sydbank Parks i løbet af første halvleg i kampen mod Sønderjyske.

Dommer Jørgen Daugbjerg Burchardt pegede nemlig på straffesparkspletten efter en duel mellem Nygren og Sønderjyskes Daniel Gretarsson.

Her havde den islandske centerforsvarer armen på bolden, men der var ingen appeller for noget som helst. Hverken fra den svenske angriber eller resten af Nordsjælland-truppen.

- Jeg så det ikke, da jeg var i situationen. Jeg så godt, at han ramte den, men jeg så ikke hvorhenne på kroppen, han ramte bolden, siger Benjamin Nygren til TV 2 Sport efter slutfløjt.

Benjamin Nygren opdagede ikke, at han fremtvang et straffespark. Svenskeren mente efterfølgende, at udeholdet vandt fortjent. Han scorede selv målet til 3-1. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Daniel Gretarsson fik sig derfor en uheldig hovedrolle for det lyseblå hjemmehold. Han nåede ikke at se situationen igen, inden han stillede sig foran mikrofonen.

Han følte dog, at det var en tynd kendelse i momentet.

- Jeg følte, at den knap nok ramte min arm. Jeg løb bare tilbage og vendte rundt, og der følte jeg ikke, at jeg kunne have mine arme ned langs siden. Det var ret naturligt, syntes jeg, men dommeren skal træffe en beslutning, og der er VAR, så det var formentlig et straffe, siger Daniel Gretarsson.

Målmand fór hen til dommeren for svar

FC Nordsjælland kom foran efter straffesparket efter sikker udnyttelse af Marcus Ingvartsen.

Daniel Gretarsson (til venstre) følte ikke, han kunne have sine arme andetsteds i situationen. Det var Marcus Ingvartsen (til højre) ligeglad med, som kunne score sit sjette mål i de sidste tre kampe for FC Nordsjælland. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Her hoppede Sønderjyskes keeper Jakob Busk til den forkerte side. Han var én af de første, som fór hen til dommer Burchardt for at få svar efter kendelsen.

Han var uforstående til at begynde med, men anerkendte dommen, da han hørte årsagen.

- Jeg var overrasket, for jeg bemærkede slet ikke, at der var noget med hånd i spil. Men dommeren sagde, at der var en bevægelse med armen. Og der er jo billeder, som bliver kigget igennem, så hvis det er sådan, det er, så har han jo sikkert ret, siger Jakob Busk, der blev kampens spiller for hjemmeholdet.

Sønderjyske formåede ikke at komme tilbage i kampen og tabte med hele 4-1 på eget græs.

Nederlaget sender dem under nedrykningsstregen henover landsholdspausen, da Lyngby spillede 1-1 mod Randers.

Hanne sørger for meget mere end maden på hjerteafdelingen

Udgivet

Som en af to servicemedarbejdere sørger Hanne Røjkjær for, at patienterne får den ekstra oplevelse, der gerne skulle få dem godt gennem en indlæggelse.

Frokosten er ved af blive anrettet på hjerteafdelingen på Sygehus Lillebælt i Vejle.

- I dag har vi aspargessuppe, der er råkostsalat, der er lidt mørbrad, og så har vi også jordbærgrød, hvis man vil have det, fortæller Hanne Røjkjær, inden patienterne kommer ind til spisesalen.

En af patienterne på hjerteafdelingen i Vejle får serveret sin frokost med et lille flag i anledning af hans nye pacemaker. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

- De fleste vil gerne herop. Det er lidt hyggeligere. Det er dejligt at spise sammen, og så spiser man også lidt mere, så det vil vi gerne.

Hun er en af to servicemedarbejdere, der fem dage om ugen sørger for, at patienterne har alt, det de skal bruge og vigtigst af alt har det godt, mens de er på afdelingen.

Det høje serviceniveau har hun taget med fra hotelbranchen, hvor hun har arbejdet i 17 år.

Hanne Røjkjær har arbejdet indenfor hotelbranchen i 17 år, inden hun kom til sygehuset i Vejle som servicemedarbejder. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

- Inden for hotelbranchen kommer gæsterne ikke igen, hvis ikke servicen er i orden, så det er vigtigt. Men det er lige så vigtigt her, for de her er nogle gange nødt til at komme igen.

Hanne Røjkjær og hendes kollegas arbejde for at skabe en god stemning går heller ikke ubemærket hen hos patient Bodil Brandt, der er indlagt på afdelingen for første gang.

- Hanne er, hvad jeg kalder, et livstykke. Hun er sprudlende, fra hun kommer til hun går. Hun kender os alle ved fornavn lige fra dag et. Jeg synes, det er fantastisk, at hun kan huske det.

Bodil Brandt. der er patient på hjerteafdelingen, beskriver Hanne Røjkjær som et 'livsstykke'. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

Og det er også lykkedes servicemedarbejderen at få patienten til at spise lidt mere.

- Hvis ikke man har så meget appetit, så giver hun én lyst til at spise noget mere. Hun "sælger" sin mad godt, griner Bodil Brandt.

Udover at få måltiderne til at glide bedre ned og skabe tryghed hos patienterne, så hjælper Hanne Røjkjær også med at vaske senge, pakke linned ud og en række andre praktiske opgaver.

- Det har en kæmpe betydning for en akutafdeling som vores hjerteafdeling. Vi er rigtig mange sygeplejersker og læger omkring patienten, så vores servicemedarbejdere er det der ekstra input, man måske ikke forventer, når man bliver indlagt. De er lidt ufarlige at tale med, fortæller sygeplejerske Dorte Lund.

Ifølge sygeplejerske Dorte Lund, så gør servicemedarbejderne en stor forskel, både for patienter og personale. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

Ansættelsen af servicemedarbejdere startede på netop hjerteafdelingen, men har senere spredt sig til andre dele af sygehuset. Og spørger man Bodil Brandt, så kunne andre sygehuse også få gavn af servicemedarbejderne.

- Jeg har været på andre sygehuse, men den her stemning har jeg ikke oplevet andre steder. Hanne bidrager til det, og det smitter af på resten af holdet. Jeg tror, det er guld værd at ansætte folk som Hanne.

Bodil Brandt har ikke oplevet samme stemning på andre sygehuse som på hjerteafdelingen på Sygehus Lillebælt i Vejle. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

Hanne Røjkjær har nu været på afdelingen i 14 år og har ingen planer om at stoppe foreløbig.

- Nej, jeg har det jo godt. Patienterne er glade, og sygeplejerskerne er glade, så alle er glade, siger Hanne Røjkjær.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_cbt Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
Chartbeat
_cb Chartbeat
userId tvsyd.dk
_chartbeat4_expires Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
visitedPagesV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
lidc LinkedIn
bscookie LinkedIn
li_gc LinkedIn
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
JSESSIONID LinkedIn
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com