Familie på 6 spiser for 1000 kroner om ugen - her er deres råd til andre

Foto: Grafik: Lasse Lund Hansen
Af Laura Kongsmark Schuldt
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV 2 Nyheder

I Kolding har en familie på seks fundet en løsning på at nedbringe deres forbrug. Det indebærer blandt andet oplevelsespakkekalender og genbrugstøj.

Det kan være dyrt at være børnefamilie, men i Kolding har en familie på to voksne og fire børn måske knækket koden til et lavere forbrug.

De lever for mellem 8000 og 10.000 kroner om måneden – inklusiv faste udgifter som el, vand, tøj og mad.

Det kan måske lyde fattigt, men det føles ikke fattigt

Jolanda Flugt Møbjerg

Budgettet til mad er de lykkedes med at holde på kun 1000 kroner om ugen. Et beløb de alle bliver mætte for.

- Vores madbudget er væsentligt lavere end andres, men vi går efter gode tilbud, bruger vores køkkenhave, og så kigger vi i skuffer, skabe og fryseren, inden vi handler, siger Jolanda Flugt Møbjerg, der er underviser på en professionshøjskole, til TV 2.

Initiativet kom af, at familien gerne ville leve mere bæredygtigt, men en bonus har været, at de også sparer rigtig mange penge.

- Det kan sagtens lade sig gøre, men det handler om, hvordan man går ind til det, siger Jolanda Flugt Møbjerg.

Ekstraregning til børnefamilierne

Der kan være god grund til at lade sig inspirere af familien.

Siden sommeren 2021 er forbrugerpriserne steget med 12 procent. Det betyder, at en børnefamilie har næsten 4000 kroner mindre om måneden, viser nye tal fra Finans Danmark.

Et beløb der vil være et stort indhug i de flestes privatøkonomi, fortæller Ida Marie Moesby, forbrugerøkonom hos Nordea.

- Børnefamilierne er ekstra hårdt ramt, fordi de typisk har flere faste udgifter. Det er noget, der virkelig vil kunne mærkes, især i højtiderne og i december hvor de fleste har et højere forbrug, siger hun til TV 2.

Sparer ved at planlægge

Familien i Kolding har en fast dag om ugen, hvor de tømmer køleskabet og spiser, hvad der er. På den måde er der ikke noget, der går til spilde, og de behøver ikke købe nyt.

Familien har også kødfrie dage, som ud over at gavne miljøet også gavner deres madbudget.

Og spørger man Jolanda Flugt Møbjerg, så skal nøglen til det lave forbrug især findes i planlægning.

Hver søndag lægger familien en madplan, hvor de også tager højde for, hvis de får nogle travle dage i den kommende uge.

- Den planlægning gør, at man ikke ender i en dyr løsning. Det er ofte på de pressede dage, at man kan komme til at købe en masse ind, forklarer hun.

Forbrugerøkonom: Se især på én post

For nogle vil de stigende forbrugerpriser betyde, at de ikke kan spare lige så meget op og må skære ned på rejser og restaurantbesøg, mens andre har svært ved at dække de helt faste udgifter, forklarer forbrugerøkonom Ida Marie Moesby.

Som det første opfordrer hun til enten at lægge et budget og danne sig et overblik over ens indtægter og udgifter. Det er nemlig afgørende at have overblik, for at man kan se, hvad der kan undværes.

- Det er vigtigt at holde sig for øje, hvad der er nødvendigt, og hvad der er trods alt er lidt mere luksus, som man kan skære ned på, siger hun.

Der kan også være mange penge at hente ved at gå sin konto igennem for abonnementer, og måske stoppe det fitness- eller streamingabonnement man alligevel ikke bruger.

- Det er ude af øje og ude af sind. Vi lægger ikke mærke til, at pengene bliver trukket, og det kan godt være, at det er 90 kroner for det ene abonnement og 300 for det andet, men det løber hurtigt op, siger hun.

- Føles ikke fattigt

Hos familien i Kolding køber de alt fra tøj til møbler brugt, og går der hul på et par bukser, bliver de klippet til shorts i stedet.

- Det kan måske lyde fattigt, men det føles ikke fattigt, for vi har en tilgang om, at det er vigtigt at bruge tingene, indtil de ikke kan bruges mere, fortæller Jolanda Flugt Møbjerg.

Hvis man sætter ind på alle parametre, kan man føle, at man får frataget en masse ting

Jolanda Flugt Møbjerg

Hun forklarer, at det for dem handler om en cirkulær tankegang, hvor tingene sagtens kan få nyt liv. Eksempelvis har Jolanda Flugt Møbjerg lige sat en bæresele til salg, som hun har brugt til alle fire børn, men som stadig fungerer fint.

- Jeg kunne godt have købt en ny, men den virkede fint, så nogle gange handler det også bare om at spørge sig selv, om man virkelig har brug for nyt, siger hun.

Kan du forstå dem, der måske tænker, at det kan virke lidt overdrevet, og at det også kan blive for sparsommeligt?

- Ja, det kan jeg sagtens. Jeg er selv af en generation, hvor man bare købte ting, men jeg synes, at man skal være mere eftertænksom omkring det. Jeg klandrer ikke nogen for ikke at gøre som mig, men jeg tror, at vi kan motivere hinanden på en sund måde, siger hun.

Genbrug og oplevelsespakkekalender

Familiens tilgang til forbrug har også præget julemåneden, som ellers for mange er en måned med et ekstra højt forbrug. Her har familien taget et aktivt valg om, at børnene får noget slik i julesokken, men at adventsgaverne skal være en oplevelse i stedet for en gave.

- Vi prioriterer de nærværende oplevelser, i stedet for at de får en materiel ting. Det er ikke for at lyde hellig, men mere fordi vi også synes, at det giver mening, at vi kan nyde de ting sammen i stedet for at skulle skynde os ud og købe alt muligt, siger hun.

Hun oplever, at børnene er med på, at det er sådan, det er hos dem, og at de også sætter pris på tilgangen om at prioritere nærvær og oplevelser sammen.

- Det er ikke, fordi vi nægter børnene noget. Hvis der er noget, de virkelig gerne vil have, så finder vi ud af det, men vi prøver at have et andet fokus, siger hun.

Hun fortæller, at selvom de er lykkedes med at skære ned på deres forbrug, så lider de ikke afsavn.

Og hun tror, at flere vil kunne gøre det samme som dem.

- Hvis man sætter ind på alle parametre, kan man føle, at man får frataget en masse ting, man gerne ville have haft, men hvis man starter lidt efter lidt, så oplever man små succeser og kan sætte lidt mere i gang, siger hun.

Forbrugerøkonomens råd til at spare

1

Læg et budget

2

Spar på faste udgifter

3

Kig på variable udgifter

4

Hold øje med dine abonnementer

5

Se, om du kan øge din indkomst

11-årig er en af få udvalgte - nu får hun realiseret sin drøm

Maia Sabina Bilis er 11 år og bor i Kollemorten. I sin fritid spiller hun klaver og fodbold og dyrker gymnastik. Foto: Privatfoto
Udgivet

Idéen har ifølge dansklæreren en god morale, og det er sandsynligvis også derfor, den er blevet udvalgt.

Maia Sabina Bilis fra Øster Nykirke Skole i Vonge ved Tørring kan snart skrive manuskriptforfatter for DR på sit CV.

I en alder af blot 11 år.

Hun er en af 10 skolebørn landet over, som DR har valgt til at skrive et afsnit af serien 'Klassen', der bliver sendt på DR Ultra.

- Det er vildt, det jeg og min klasse skal opleve. Jeg er stolt og samtidig meget spændt på det. Jeg kan slet ikke forstå det, Maia Sabina Bilis, der selv drømmer om at blive skuespiller eller manuskriptforfatter.

Maia Sabina Bilis er 11 år og går på Øster Nykirke Skole i Vonge. Foto: Vejle Kommune

DR modtog 2.000 idéer til serien, og ud af de 50, der havde fået flest stemmer, udvalgte DR altså de ti bedste, som nu bliver til et afsnit i serien, der skal sendes i efteråret 2025.

26. februar får klassen besøg af en "ægte" manuskriptforfatter og en skuespiller fra serien, som skal hjælpe med at realisere idéen.

Maia Sabina Bilis vinderidé hedder 'Kampen om det sidste stykke kage' og handler om, at to drenge kommer op at skændes om, hvem der skal have det sidste stykke kage. Til sidst ender de dog med at dele det.

- I stedet for at skændes om et stykke kage, skal man bare dele det, så den anden ikke er bliver ked af det, siger Maia Sabina Bilis.

Maia fik hjælp af tre veninder fra klassen til at udvikle på idéen.

En god morale

Og det er netop på grund af den gode morale, som klassens tidligere og kommende dansklærer, Elisa Middelbo Rand, mener, at idéen er valgt ud fra.

Hun har haft klassen i 0.- og 2. klasse og kommer tilbage efter nytår.

- Jeg faldt over konkurrencen, og hvis jeg havde været der, var jeg gået i gang med at undervise dem i det. Det var jeg ikke. Så jeg skrev til dem. Det er udelukkende de tre piger fortjeneste, siger dansklæreren.

Læs Elisa Middelbo Rands besked til klassen

Kære 5. klasse

Håber I har det godt og nyder sneen - uden at komme alt for galt afsted 😅

Jeg glæder mig til at komme tilbage og have jer efter jul, og går selvfølgelig og tænker på alt det, der kunne være fedt at lave i danskundervisningen. Derfor har jeg nu et lille ønske ✨️ (- som IKKE er et krav!)

DR Ultra har i øjeblikket gang i en konkurrence. Hvis man er under 15 år, kan man indsende en ide til et nyt afsnit af tv-serien "Klassen" (som jeg går ud fra I kender)

Blandt de 50 bedste forslag bliver 10 vindere udtrukket. De 10 vindere får besøg af en manuskriptforfatter og en skuespiller fra serien, som skal hjælpe vinderklassen med at skrive det nye afsnit af serien, så det kan blive vist i TV. (ALT FOR FEDT!)

Det kunne jeg selvfølgelig vildt godt tænke mig, at vi vandt, men jeg kan jo ikke bestemme over hverken jeres timer eller jeres fritid lige nu - og konkurrencen udløber 6. december.

SÅ. Hvis nogen af jer skulle have lyst og har - eller kan blive enige om - en eller flere gode ideer, kan I sende den/dem ind her: https://klassenskriver.dk/

Skriv, hvis I skulle have spørgsmål 😊 Lige meget hvad glæder jeg mig til at se jer alle efter jul 😊

Kravene til ideen finder I her: "Når du sender din idé ind, skal du skrive, hvad afsnittet skal handle om, hvem der er med i afsnittet, hvad hovedrollen synes er svært, og hvordan hovedrollen kommer ud af sit problem. Derudover skal din idé overholde nogle få betingelser:

- Din idé skal kunne foregå på en skole – altså ikke på en rumstation eller i Sydspanien.

- Din idé skal kunne foregå over et par dage – altså ikke flere måneder eller år.

- Din idé skal kunne spilles af ’Klassen’-skuespillere – altså ikke af Tobias Rahim eller statsministeren.

- Din idé må IKKE indeholde hadbeskeder, oplysninger om identificerbare personer, mobning, indhold, der i øvrigt er i strid med lovgivningen eller lignende. Hvis idéen gør det, bliver den ikke offentliggjort og kan altså ikke findes på hjemmesiden eller få stemmer.

Hun mener ikke, at det er tilfældigt, at lige netop Maia har vundet konkurrencen.

- Hun er en mega dygtig og ambitiøs elev. Hun er fuld af gåpåmod. Selvom hun møder udfordringer, kaster hun sig bare ud i det. Sådan er der mange af eleverne i klassen, der er. Det er en rigtig god klasse, siger Elisa Middelbo Rand.

Maias afsnit får efter planen premiere i slutningen af 2025.

Kampsoldater bruger tape for at skyde med mortérer, afslører fortrolig rapport

En amerikansk soldat indstiller sit sigtemiddel, mens hans kolleger i Haderslev bruger tape til at fastgøre det til mortér-røret. Foto: James W. Clark / U.S. Marine Corps
T
Af Anders Lomholt og TV2.dk
Udgivet
I samarbejde med TV 2 Nyheder

En intern undersøgelse afslører store problemer i kampbataljon, der fra nytår skal stå klar til at blive udsendt på NATO-mission.

På Haderslev kaserne har kampsoldater fået besked på at være i beredskab fra 1. januar og klar til at rykke ud på NATO-mission.

Nu afslører en fortrolig rapport fra Forsvaret, at soldaterne langt fra er klar til kamp.

Tværtimod er bataljonen ”stærkt udfordret” på både køretøj- og materiel-området, lyder det i rapporten, som TV 2 er i besiddelse af:

- Udfordringerne antager en karakter, der rejser begrundet tvivl om, hvorvidt især en række af BTN (bataljonens, red.) underenheder er klar til indsættelse.

13. lette infanteribataljon i Haderslev har specialiseret sig i at rykke hurtigt ud og klare sig uden tungt udstyr som kampvogne og kanoner. Foto: Morten Fredslund / Forsvarsgalleriet

Rapporten er resultatet af en uges kontrolbesøg i slutningen af oktober fra Hærens Taktikinspektør, og den beskriver en lang række eksempler på defekt isenkram, som er en del af dagligdagen i Hærens lette infanteribataljon i Haderslev.

- Jeg har efterhånden oplevet lidt af hvert, når det handler om konsekvenser af besparelser i Hæren, men det chokerer mig, at de her soldater er blevet ladt i stikken med så dårligt materiel, siger Carsten Rasmussen, der er pensioneret brigadegeneral med 40 års erfaring i Forsvaret.

Morterer sat sammen med tape

TV 2 har i adskillige uger forsøgt at få adgang til Haderslev Kaserne for at beskrive forholdene. Men dagen før det endelig lykkedes at få en aftale i stand, blev den ifølge regimentschef Lars Nygaard standset af Forsvarskommandoens ledelse.

Han ønsker derfor heller ikke at deltage i et interview, selvom der er nok at spørge ind til. Blandt andet bataljonens mortérer, hvor der er problemer med defekte sigtemidler - de såkaldte rettere - som ifølge rapporten er fra 1971.

Kampsoldater i Haderslev skal fra nytår være i beredskab til internationale missioner, men deres mortér skal holdes sammen med tape. Foto: Kim Vibe Michelsen / Forsvarsgalleriet

De skyder skævt og sidder ikke fast, medmindre soldaterne bruger helt almindelig tape:

- De har betydeligt slør og løsriver sig under skarpskydning, hvorfor de af betjeningsmandskabet forsøges fastholdt med tape, lyder det i rapporten, som konkluderer, at det medfører ”et øget forbrug af granater, der ikke matcher kravene til et effektivt ildstøttesystem på den moderne kampplads”.

- Det er helt absurd, siger tidligere brigadegeneral Carsten Rasmussen og fortsætter:

- Sådan noget gammelt skrammel kan man ikke gå i krig med. Det ville være helt uforsvarligt. Min konklusion er, at de her soldater på ingen måde er klar til at blive udsendt på en international mission, siger han.

Ifølge rapporten medfører de gamle sigtemidler på mortérer, at bataljonen ”ikke kan gennemføre skarpskydning i mørke”.

Eksempel på den lette infanteribataljons sigtemidler, som ikke sidder ordentlig fast og rammer ved siden af målet. Foto: TV 2

Også om dagen er der stor risiko for at ramme ved siden af målet på grund af dårligt udstyr. Eller som det hedder i rapporten:

- (...) på store afstande varierer præcision og træfsikkerhed med op til 15 procent.

Udsigt til tunge køretøjer – og så alligevel ikke

Den lette infanteribataljon i Haderslev er specialiseret i lynhurtig mobilisering uden behov for kampvogne, tungt artilleri og containere fyldt med isenkram.

I stedet skal de op mod 500 kampsoldater for eksempel flyves ud til kamp i skovområder og kæmpe til fods uden meget andet end den udrustning, de selv kan bære.

I januar blev de en del af regeringens forsvarsforlig og fik til opgave at opbygge en ”fleksibel underafdeling” med et kompagni på 120-140 kampsoldater. De skal ”med kort varsel kunne indsættes i Europas nærområde samt i verdens brændpunkter, herunder i rammen af NATO, EU og FN”.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Tre måneder senere blev de lovet forstærkning i form af et større antal pansrede mandskabsvogne – de såkaldte Piranha, som ville blive til overs, når Hærens 1. Brigade bliver udrustet med de langt tungere infanterikampkøretøjer.

- Dermed styrkes Hærens landmilitære evne til at agere hurtigt og fleksibelt i verdens brændpunkter, lød det i aftalen.

Det vakte jubel hos lokalpolitikere, der glædede sig til mere aktivitet i Haderslev.

Men en række centralt placerede kilder i Forsvaret oplyser nu til TV 2, at der alligevel ikke er udsigt til en eneste Piranha i den lette infanteribataljon.

De skal i stedet bruges i 1. Brigade, hvor de blandt andet udrustes med kanoner og missiler til brug for luftværn.

- Jeg anede ikke, at det stod så skidt til med kampsoldaterne i Haderslev, siger forsvarsordfører i Liberal Alliance, Carsten Bach, og fortsætter:

- Det er under al kritik, at forholdene er så dårlige. Og det hænger jo slet ikke sammen med, at der ligger en politisk aftale om, at de skal være parate til udsendelse. Det burde ministeren have informeret os om, siger Carsten Bach, der nu vil bede forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) om en forklaring.

TV 2 har bedt Forsvarsministeriet om en kommentar, men har endnu ikke fået svar.

Til gengæld skriver Forsvarskommandoen til TV 2, at kampsoldaterne nok skal blive klar i løbet af det kommende år. Og at der er udsigt til opgaver, hvor de nemt kan få støtte fra andre enheder:

- Som udgangspunkt ønsker Forsvaret ikke at kommentere på lækkede, klassificerede dokumenter. Det kan dog oplyses, at implementeringen af opbygningen af den fleksible underafdeling fortsat pågår, og det er forventningen, at underafdelingen i løbet af 2025 vil kunne indsættes i områder, hvor enheden er forholdsvis let at understøtte, lyder det.

Kontakt TV 2

Hvis du ved noget, vi bør vide om problemer med materiel i Det lette infanteri eller andre dele af Forsvaret, så er der mulighed for at kontakte TV 2 via en krypteret mailtjeneste.
Det kan ske direkte til:
anderslomholt123@proton.me

Du kan også læse mere om, hvordan du kan sende krypterede tips til min kollega på tv2.dk/secure.

Mangler hjælp til syge og sårede

Hærens kontrolrapport afslører også store problemer med infanteribataljonens køretøjer. Det går blandt andet ud over sanitetsdelingen, som står for at hente og behandle syge og sårede soldater.

Her har man ikke som andre dele af Hæren adgang til militære ambulancer. I stedet må Det lette infanteri klare sig med udtjente terrænkøretøjer – de såkaldte GD'er – uden radioudstyr, og hvor et forsæde er lagt ned for at give plads til en båre.

Mange af køretøjerne er gamle og slidte og kræver stadig mere tid på værksted. Foto: Forsvaret

Det betyder ifølge rapporten, at sanitetsdelingen:

- (...) ikke må transportere sårede i de tildelte KØTJ (køretøjer, red), hvilket kompromitterer SAN-kæden (Sanitetskæden, red.) mærkbart.

- Det duer ikke, siger tidligere brigadegeneral Carsten Rasmussen og fortsætter:

- Det er helt afgørende for soldaternes vilje og moral, at der bliver taget hånd om dem, hvis de bliver såret i kamp, siger han og tilføjer, at problemerne ikke kun gælder den lette infanteribataljon i Haderslev:

- Det er resultatet af mange års besparelser i Hæren. Og med det nuværende tempo vil der gå flere år, før soldaterne mærker resultatet af de nye investeringer i Forsvaret.

Let infanteribataljon skal stå klar til kamp

  • Skal fra nytår stille et kompagni (120-140 soldater) i beredskab til international mission fra NATO, EU eller FN

  • Skal være klar til hurtig indsættelse uden kampvogne og artilleri

  • Kæmper til fods og kan indsættes i by eller skov

  • Var i 2021-2023 udsendt som livvagter på NATO-mission i Irak

  • Råder over op mod 500 soldater, der hører til Slesvigske Fodregiment

Ifølge rapporten er også stabskompagniet, der leder kampsoldaternes indsats, hårdt ramt med gamle og reparationskrævende køretøjer:

- Den samlede operative rådighedsgrad er derfor mærkbart nedsat, fastslår rapporten.

Her står der også, at problemerne blev meget synlige, da en dieseltank under kontrolbesøget rev sig løs og landede på jorden.

Den lette infanteribataljon er kendt for at bruge terrængående ATV'er, som kan bruges i områder, hvor andre køretøjer ikke kan nå frem. Foto: Kim Vibe Michelsen / Forsvarsgalleriet

Det samme gælder lastvognene, der mangler pansring og våbensystemer.

Og så er der ingen øvelsesammunition og problemer med forældet kommunikationsudstyr, hvilket får rapporten til at anbefale en række haste-anskaffelser.

Eneste positive melding i kontrolrapporten er, at soldaterne trods dårligt udstyr gør deres bedste for at løse opgaven. Fra top til bund i hierarkiet beskrives de som ”robuste, udholdende og særdeles dedikerede” soldater:

- De løser pålagte opgaver til trods for meget vanskelige vilkår, og det aftvinger stor respekt.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com