Et britisk skib skiftede pludselig kurs i Østersøen. Det blev skæbnesvangert

Af Maja Langberg
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV 2 Nyheder
Topbillede: Tt News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix

Klokken 03.25 mandag morgen bragede et britisk skib ind i et dansk med to personer ombord. Én er fundet død, mens den anden fortsat er savnet.

Søndag aften var det danske fragtskib Karin Høj fra rederiet Høj i Horsens på vej mod Danmark fra Sverige. 

Det skød en rolig fart på omkring 5,5 knob igennem Østersøen. Kort efter midnat sejlede fragtskibet ind i farvandet mellem Bornholm og Ystad.

Samtidig var et større, britisk skib ved navn Scot Carrier på vej i samme retning, dog et godt stykke bag det danske. Men med en fart på omkring det dobbelte.

Afstanden mellem de to skibe svandt ind minut for minut.

Det britiske skib kom tættere og tættere på, og i de spæde morgentimer burde overhalingen være overstået.

Men i stedet gik det galt. Grueligt galt. For klokken 03.25 bragede Scot Carrier ind i Karin Høj.

Her kolliderede de to skibe. Den mørke rute er Karin Højs, mens den røde er Scot Carriers. Foto: Christioffer Hald / TV 2 Grafik og Myshiptracking.com

Scot Carrier er 90 meter langt og 15 meter bredt, mens det danske er noget mindre med sine 55 meters længde og ni meters bredde. To vidt forskellige vægtklasser.

Allerede få minutter efter kollisionen vidste Forsvarets Operationscenter, at noget var galt. For klokken 03.30 lød en alarm fra et skibsovervågningssystem. Det sker eksempelvis, hvis der er udstyr, der bliver vådt, som ikke burde blive det.

Og nogenlunde samtidig fik de svenske redningsinstanser besked om, at to skibe var stødt sammen.

Mens de to lande igangsatte en redningsindsats, begyndte det danske skib at kæntre.

Et billede af det britiske skib Scot Carrier efter kollisionen.

Reagerede ikke på kollisionen

Trods kollisionen fortsatte det britiske skib ufortrødent. Det ændrede sig først, da det svenske redningsmandskab fik fat i besætningen over kanal 16, den maritime nødkanal.

Nils Ternéus var også på havet og hørte i realtid samtalen over sin bådradio på vej mod svenske Trelleborg. Til SVT Nyheder fortæller han, at redningsmandskabet spurgte besætningen, om de var stødt sammen med et skib.

Kvart i fem fik vi melding om, at der var hørt skrig fra vandet.

Kommunikationschef i den svenske redningscentral

Svaret lød ifølge Nils Ternús, at der ”måske” havde været en kollision, men at besætningen altså ikke var sikker.

- Så blev de bedt om at vende rundt og kontrollere, om der havde været en ulykke. Men med tanke på skaderne på det danske fartøj må man have mærket en kollision, lyder det fra Nils Nernéus.

Maria Boman, der er redningsleder ved det svenske Sø- og Luftredningscenter, har bekræftet, at det britiske fartøj ikke meldte ud, at det var kollideret med den danske båd.

- Jeg ved ikke, hvad der skete om bord. De blev chokerede, men indså, hvad der var sket, da vi talte med dem, siger hun ifølge Expressen.

Knap en halv time efter sammenstødet, kort før 04, vendte det britiske skib om.

Da ulykken skete i svensk farvand, var det Sverige, der havde det primære ansvar for redningsaktionen. 

Men i løbet af de første timer var det ikke til for hverken de svenske eller danske myndigheder at fortælle, præcis hvad der var sket, eller hvor mange personer der potentielt kunne være i fare.

Én ting vidste man dog, da TV 2 talte med Steffen Lund, vagthavende i Forsvarets Operationscenter, klokken 06.30. 

Det danske skib var nu vendt rundt og havde bunden i vejret. Og den vagthavende kunne da også fortælle, at der "formentligt" havde været to personer om bord på det danske skib, da det som oftest er minimumbesætningen.

Her ligger Karin Høj med bunden i vejret. Vandet er omkring fire grader på tidspunktet for kollisionen.

Også i svenske meldinger begyndte det at lyde, at mindst to personer frygtedes at være i vandet, der havde en temperatur omkring fire grader.

- Kvart i fem fik vi melding om, at der var hørt skrig fra vandet, fortalte kommunikationschef i den svenske redningscentral Sjöfartsverket Jonas Franzen til Expressen.

Klokken 08.42 bekræftede det danske forsvar, at et mindre dansk fragtskib var kæntret vest for Bornholm i svensk farvand efter kollision.

To personer var savnet. Og efterhånden kom det frem, at der var tale om to danske statsborgere.

Søren Høj, der er manager hos rederiet, der ejer Karin Høj, fortalte til TV 2, at han ikke kendte de nærmere omstændigheder ved kollisionen, men at alle i virksomheden var dybt berørte.

- Vores tanker går til de pårørende, sagde han.

Eftersøgning afsluttet

Både helikoptere, fly og både deltog i redningsarbejdet og eftersøgningen af det danske skibs besætning.

Ekstra Bladets fotograf Rasmus Flindt Pedersen var tilfældigvis ombord på færgen til Bornholm mandag morgen, og til avisen fortæller han, at han sammen med resten af færgen kunne følge med i redningsaktionen.

- Det er svært at se skibet, fordi det ligger med bunden op, men man kunne se det et stykke ude og en del mindre redningsfartøjer, der cirkulerede rundt. De sagde i højttalerne, at de satte farten ned, da vi passerede, så færgens besætning kunne hjælpe med at kigge efter personer i vandet, fortæller han.

Området var mørkt og tåget, og som timerne skred frem, gjorde håbet om overlevende det modsatte.

Det var ikke til at vide, om de to personer befandt sig i vandet eller inde i skibsskroget, men i løbet af formiddagen blev det opgivet at finde overlevende på havet.

Omkring 10.30 afsluttede det svenske søfartsvæsen eftersøgningen på vandet. Endnu uden at have fundet nogen personer.

I stedet blev Karin Høj bugseret tættere på land, så det var det sikrere for de dykkere, der nu skulle undersøge skroget.

Spritsejlads

Kort efter 15 blev det offentliggjort, at en var blevet fundet død i skroget. Den anden var fortsat savnet.

Og nu begyndte en mulig årsag til ulykken begyndte at finde vej.

Det kom nemlig frem, at den svenske kystvagt havde indledt en forundersøgelse af spritsejlads hos den britiske besætning, der i alt bestod af otte mennesker.

Og to at besætningsmedlemmerne, en britisk og en kroatisk statsborger, blev frihedsberøvet.

Scot Carrier fortsatte ind til Ystads kyst. Forrest ses små skrammer fra sammenstødet. Foto: Johan Nilsson / Ritzau Scanpix

Anholdt

Tirsdag eftermiddag, omkring et døgn senere, oplyser den svenske kystvagt, Kustbevakningen, ifølge flere svenske medier, at netop de to frihedsberøvede er blevet anholdt.

Den britiske mand er mistænkt for uagtsomt manddrab, grov uagtsomhed i sejladsen og for at være påvirket af alkohol. Den kroatiske mand er mistænkt for spritsejlads.

Ifølge anklager Tomas Olvmyr var det den britiske mand, der havde vagten på det engelske fartøj, da ulykken skete.

- Den ene person er den, som havde vagten på tidspunktet for ulykken, mens den anden person udførte arbejdsrelaterede opgaver og mistænkes for at have været beruset, siger anklageren til SVT.

Han vil ikke oplyse, hvor høj en promille mændene havde, men siger, at prøver har vist, at de begge havde alkohol i blodet.

Anden dansker fortsat savnet

Rederiet Scotline Marine Holdings, der ejer Scot Carrier, oplyste tidligere i en skriftlig udtalelse, at to fra besætningen om bord havde alkohol i blodet.

- I overensstemmelse med procedurerne er alle besætningsmedlemmer på Scot Carrier blevet testet for alkohol og stoffer. To medlemmer af besætningen havde en højere promille end tilladt, skrev Scotline på sin hjemmeside.

Her tilføjes det, at rederiet har nultolerance over for brud på reglerne om at være påvirket om bord på skibe.

Den præcise årsag til ulykken er endnu ikke fastlagt, og om de britiske og kroatiske besætningsmedlemmer bliver dømt, må tiden vise.

Sikkert er dog, at den anden dansker fortsat er savnet.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com