En halv million danskere kan miste coronapas

Nedlukningerne og hjemmearbejde er vendt tilbage, to vaccinestik er blevet til tre, og nu er der lagt op til, at coronapasset bliver strammet. Foto: TV2 Grafik
Af Astrid Helmer Mørck
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Coronapasset er det seneste, der tester vores voksende metaltræthed, lyder det fra eksperter.

Mere end en halv million danskere risikerer at miste deres coronapas fra næste uge.

For hvis Epidemiudvalget, der mødes onsdag, tilslutter sig de ændringer, som Sundhedsstyrelsen og regeringen lægger op til, må det fra 16. januar maksimalt være fem måneder siden, man fik andet vaccinestik, hvis ens digitale pas skal være gyldigt.

Det kan ramme mange af de 610.776 danskere, der har modtaget en invitation til tredje vaccinedosis uden at booke tid til eller få stik nummer tre.

Mere præcist har 503.525 danskere, der blev vaccineret for mindst fem måneder siden, ikke omsat invitationen til en booking eller et stik, viser tal fra Sundhedsstyrelsen. Og det kan altså komme til at koste det grønne coronapas.

Invitationer der ikke er omsat til booking eller stik

Sundhedsstyrelsen forventer, "at der er større sandsynlighed for, at invitationerne bliver omsat til stik, jo kortere det er siden, de blev sendt ud."

Invitationsuge  Antal inviterede Antal inviterede, der ikke har booket
I alt 3.867.525 610.776
52 284.146 135.316
51 567.814 182.805
50 135.166 22.109
49 og før 2.726.110 163.295
1 154.289 107.251
Kilde: SST

Ændring handler om flere ting

Sundhedsstyrelsen begrunder anbefalingen af at ændre coronapasset med, at der "cirka tre måneder efter andet stik indtræder et betydeligt fald i vaccineeffektiviteten mod smitte med Omikron".

Det samme har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) lagt vægt på, samtidigt med at han har understreget, at vaccinerne stadig er effektive imod alvorlig sygdom. Derfor kalder han vaccinerne for "et meget vigtigt våben" og har opfordret til, at Epidemiudvalget følger myndighedernes indstilling.

I det notat, der ligger til grund for anbefalingen, skriver Sundhedsstyrelsen, at et grønt coronapas fortsat kan være med til "at reducere risikoen for, at bæreren af coronapas enten er smittet eller kan blive smittet", hvis man sætter perioden efter andet stik ned.

Sådan lyder ændringsforslaget

Regeringen har forelagt Epidemiudvalget følgende ændringer:

  • Coronapasset skal være gyldigt 5 måneder efter 2. stik for personer over 18 år.
  • Coronapasset bliver gyldigt igen umiddelbart efter revaccination.
  • Der er på nuværende tidspunkt ikke fastlagt nogen udløbsdato for coronapas efter 3. stik.
  • Der er endnu ikke et tilbud om revaccination til de 15-17-årige, som også er omfattet af reglerne for coronapas. 15–17 årige, der har fået to stik, vil derfor fortsat have coronapas efter fem måneder.


De foreslåede regler vil kun gælde ved brug af coronapas i Danmark.

Kilde: Sundhedsministeriet

Derudover er formålet med at ændre coronapasset at sætte fart under revaccinationerne, lyder det fra Michael Bang Petersen. Han er professor i statskundskab og leder af HOPE-projektet, der kortlægger danskernes adfærd og reaktioner under coronapandemien.

- Målet er, at langt flere skal takke ja, og at de skal gerne gøre det hurtigere, siger han.

Metaltrætheden melder sig

Det er ikke første gang, at coronapasset ændres - faktisk er det sket flere gange i løbet af passets ti måneder lange levetid – blandt andet i juli, i november og senest midten af december.

Så vil endnu en ændring møde opbakning?

Michael Bang Petersen ser flere årsager til at tro, at det strammede coronapas vil få en god del af de hundredtusinder af danskere, der mangler at blive revaccineret, til at takke ja til tredje stik:

For det første er opbakningen til coronapasset høj: 90 procent af danskerne svarede i december, at de støttede det digitale pas. For det andet er støtten til tredje stik tilsvarende høj – 90 procent svarede, at de vil takke ja til boostervaccinen. Og for det tredje har en bred vifte af politiske partier meldt ud, at de støtter stramningen af coronapasset.

- Tilsammen gør det det nærliggende tro, at der er forståelse for at ændre coronapasset, siger Michael Bang Petersen.

Coronapasset har været en livline, noget sikkert i det usikre.

Winni Johansen, ekspert i krisekommunikation

Alligevel har to år med pandemien slidt på vores villighed til at tilpasse os skiftende restriktioner, lyder det.

- Vi har en oplevelse af, at restriktionerne er hårdere, fordi vi er så lagt henne nu. Der melder sig en metaltræthed – ikke fordi vi ikke tager krisen alvorligt, men vi synes simpelthen ikke, at det er sjovt længere, siger Michael Bang Petersen.

Trætheden bliver giftig

Coronapasset har ifølge Winni Johansen, der er professor på Aarhus Universitet og ekspert i krisekommunikation, fungeret som en "redningsplanke" til at bevare noget normalitet gennem pandemien.

Derfor er det ekstra uhensigtsmæssigt at ændre på netop den restriktion, mener hun.

- Coronapasset har været en livline, noget sikkert i det usikre, og det rokker man på nu, siger Winni Johansen.

Hun mener ligesom Michael Bang Petersen, at vores metaltræthed er vokset over tid – og at den nu strækker sig ud over selve virussen, så den også gælder dem, der taler om den.

Der er ikke nogen tvivl om, at folk synes, at restriktioner er mere belastende nu.

Michael Bang Petersen, professor i statskundskab

Winni Johansen peger på de mange pressemøder, der bliver vist på tv og dækket massivt i medierne, som eksempel på, at vi kort og godt er "dødtrætte" af at forholde os til coronavirussen.

I starten af pandemien var pressemøder noget ekstraordinært, som fangede mange danskeres opmærksomhed. Men efterhånden er det blevet mere almindeligt, siger Winni Johansen. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson / Ritzau Scanpix

I begyndelsen bed størstedelen af os mærke i detaljerne og fulgte med direkte, når Søren Brostrøm og Mette Frederiksen talte, men efterhånden er flere blevet tilbøjelige til at læse den korte opsummering dagen efter, lyder det fra Winni Johansen.

- Man skal virkelig ikke undervurdere den her træthedsdimension. Den gør det ekstra giftigt at skulle kommunikere og stiller større krav til myndigheder og politikere, siger hun.

Der, hvor vi er nu, kalder hun det for "alfa og omega", at der bliver tænkt over variation i kommunikationskanaler, retorikken og de budskaber, man formidler.

Gode nyheder skaber sværere kår

Paradoksalt nok kan det få restriktionerne til at virke værre, hvis tingene omkring os bliver bedre.

Derfor kan meldinger om, at vi om to måneder kan have en normal hverdag eller at færre bliver indlagt med Omikron-varianten være en del af forklaringen på, at Michael Bang Petersens data fra HOPE-projektet viser en faldende tillid til myndighedernes anbefalinger og en tilsvarende faldende bekymring over pandemien.

- Der er ikke nogen tvivl om, at folk synes, at restriktioner er mere belastende nu, end de var i december, siger Michael Bang Petersen.

Han mener, at selvom danskerne generelt har en høj tillid til systemet, så understreger udviklingen, at myndighederne og politikerne ikke kan tage den for givet.

- Det viser, at man ikke kan hvile på laurbærrene og regne med, at befolkningen har uendelig tillid, siger han.

Person er fundet død i forbindelse med brand

Arkivfoto. Foto: Jeppe Vestergaard Jensen, TV SYD
Af Ritzau
Udgivet

Efter brand i en villa på Leos Allé i Tønder lørdag morgen, oplyser Syd- og Sønderjyllands politi, at en beboer er død.

Alarmen om flammer og røg i villaen kom lidt efter klokken syv, og godt to timer efter oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi, at beboeren har mistet livet.

De pårørende til den 84-årige mand er blevet underrettet.

Da brandvæsenet kom frem, var ilden ganske voldsom, oplyser politiets vagtchef.

Årsagen til brandens opståen vil først blive klarlagt senere. Opgaven overgår til politiets specialister.

Mand med demens dømt til psykiatrisk afdeling - Må ikke danne præcedens, mener politiker

Ifølge vidner og pårørende fortalte den 99-årige kvinde, at den 74-årige havde skubbet hende, da hun bad ham forlade hendes bolig. Billedet er en grafik, og det er ikke nogen af de involverede personer, der er afbilledet. Grafik: Benjamin René Klindt Nielsen, TV SYD
Udgivet

En 74-årig mand med demens er kendt skyldig i at have kostet en 99-årig kvinde livet sidste år. Det betyder, at han skal være på en psykiatrisk afdeling.

Den 9. december sidste år forvildede en 74-årig mand sig ind i en 99-årig kvindes lejlighed på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld, hvor de begge boede.

Kvinden bad ham gå, men han blev vred og skubbede hende omkuld, da han troede, han var i sin egen lejlighed. Det resulterede i, at kvinden brækkede hoften og næsen, fik en skulder af led og blev opereret samme aften, men døde næste morgen.

Den 74-årige mand blev den 29. oktober kendt skyldig i, at han var årsagen til den 99-åriges død. Men allerede inden, manden havde fået sin dom, lød det fra fagfolk, at det var en dybt forfærdelig og dårlig ide, at den 74-årige risikerede at ende på en psykiatrisk afdeling.

Det er dog blevet til virkelighed, efter familien til den 75-årige onsdag den 20. november fik besked om, at den psykiatriske afdeling, hvor manden allerede har tilbragt 11 måneder, forsat skal være rammen for hans fremtid.

Det vækker frustration hos hans familie. De har i et opråb til politikerne i Region Syddanmark og udvalgte politikere på Christiansborg skrevet:

"Han sidder i sin stol alle vågne timer, på sin upersonlige hospitalsstue. Hans medpatienter er akut indlagte psykiatriske patienter, han hverken kan eller må omgås. Mors daglige besøg er eneste sociale kontakt han har. Personalet siger til os, at de ikke har tid, og at vi må forstå, de er en akut psykiatrisk afdeling og ikke et plejehjem. Vi kalder det isolation."

For farlig til til plejehjem

29. oktober afgjorde Retten i Kolding, at den 75-årige mand skulle anbringes på en psykiatrisk afdeling. Begrundelsen var, at det ikke var sikkerhedsmæssigt forsvarligt at have ham i kommunalt regi. Udfordringen er dog, at en psykiatrisk afdeling er begrænset i, hvad den kan tilbyde af demenspleje.

- Vi gør alt, hvad vi kan for, at mennesker med en demenssygdom ikke skal være på en psykiatrisk afdeling. Det gør vi fordi, at det er rigtig vigtigt, at omgivelserne er kendte, at der er noget for ens tidligere liv, og man kan relatere til noget genkendeligt. Man kan ikke lave en psykiatrisk afdeling om til et sted, man kan leve og bo, fortæller Gitte Kirkegaard, der er formand for Demenskoordinatorer Danmark.

Ifølge Mette Bossen Linnet (V), der er psykiatri- og socialudvalgsformand i Region Syddanmark, så passer reglerne på en psykiatrisk afdeling dårligt til en med demens.

- På en psykiatrisk afdeling er der mange forskellige mennesker, der er psykisk syge, og som har noget psykisk, som de kæmper med. Og de er der, mens det er allerværst, fordi der er et akut psykiatrisk hospital. Det vil sige, at for at kunne passe på både patienter og medarbejdere, så er der nogle ret strikse rammer til, hvad man kan have og ikke kan have af personlige ejendele, løse genstande med mere, som kan være til skade for andre patienter, fordi der er nogen, der kan blive udadreagerende, fortæller hun.

Hun tror dog ikke, at der er meget at gøre i sagen med den 75-årige. Hun håber dog ikke, at sagen danner præcedens. Hun håber derimod, at sundhedsvæsenet i fremtiden kan gøre mere for demensramte, som der i fremtiden kommer flere af.

- Der er ikke nogen tvivl om, at det er noget, som vi i sundhedsklyngerne, som jeg også sidder i, har været meget optaget af. Men det er også noget, der kommer til at fylde i sundhedsrådene. (Red. Sundhedsråd er en del af regeringens nye sundhedsreform) Det kan godt være, der dukker nogle nye ting op, som kan bremse, at det her ikke bliver præcedens, men at man får et bedre tilbud, fortæller Mette Bossen Linnet (V)

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com