Efter nederlag på nederlag - nu holder tvillinger jul hver dag

Benny og Brian blev holdt udenfor som børn, men i julen fandt de hygge. Foto: Line Haunstrup, TV SYD.
A
Af Christian Kjær og Alexander Klemp
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Tvillingerne Benny og Brian er 36 år og holder jul hele året. Nu fortæller de deres særlige historie.

De husker stadig besøget hos bageren. Også selvom det er mange år siden. Tvillingerne Benny og Brian Lillelund var kun otte år, og igen var de sendt i byen af deres far. I lommen lå 500 kroner, og de bad bageren om tre øl, rundstykker og slik.

Ekspedienten så mistroisk på dem, da de stak hende den store pengeseddel. Hun måtte ikke sælge øl til børn, lød beskeden.

- Vi bliver slået af vores far, hvis vi kommer hjem uden øl, svarede de.

28 år senere sidder tvillingerne i køkkenet på deres ejendom ved Brørup i Sydjylland, mens de fortæller deres historie. De er enæggede og ligner hinanden på en prik, om end Brian er lidt større end Benny.

I en alder af 36 år er de stadig uadskillelige og helt centrale i hinandens liv, hvor de har følt sig set ned på. Mobbet. Holdt udenfor.

Tvillingerne åbnede deres museum for fem år siden og mener, at de har over 10.000 julegenstande. Foto: Line Haunstrup, TV SYD.

Selv som voksne løb de gang på gang ind i nederlag og så deres drømme briste indtil den dag, de sammen besluttede, at nu ville de tage kampen op og vise, at sammen er de stærke.

Hver lørdag julehygger TV SYD med Benny og Brian, og du kan følge med, når tvillingerne laver kreative adventskranse, snelandskaber og mange andre ting.

Få inspiration til julehyggen og dekorationer med tvillingerne her

De satte sig for at realisere en drøm, hvori de selv var konger, og ingen kunne sætte dem til side. En drøm, som de har haft siden deres utrygge barndom.

Det var brutal mobning

Benny Lillelund

De ville lave deres eget julemuseum.

Men de var afhængige af andre, for at få det til at lykkes.

Ingen ville være i gruppe med Benny og Brian

Mens mange husker deres barndom i brudstykker og små ”film”, de kan genskabe i hovedet, har de to brødre fortrængt store dele af deres.

De få scener, de stadig husker fra barndommen, fortæller ikke en lykkelig historie.

Forældrene gik fra hinanden, da tvillingerne var fire år. I en periode boede de skiftevis hos de to forældre, og selvom bageren reddede drengene fra tæsk den morgen, hun solgte dem øl, blev de alligevel slået af faderen ved andre lejligheder, fortæller de.

I folkeskolen blev de holdt udenfor.

- Når der var gruppearbejde, var der aldrig nogen, der gad være i gruppe med mig og Benny, så vi endte altid med at være i gruppe sammen. På den måde følte vi os alene, siger Brian Lillelund.

Børnefødselsdagene blev de heller ikke altid inviteret med til.

- Vi har aldrig været dem, hvor folk sagde: ”Kom til fest hos os”, eller ”Kom med os hjem”. Det har vi aldrig prøvet, siger Brian Lillelund.

Da Benny og Brian voksede op, blev de holdt udenfor i skolen. Det fortsatte ind i voksenlivet. Foto: Line Haunstrup, TV SYD.

Skuffelsen sidder stadig i Benny Lillelund, når han tænker tilbage på den blå mandag, han havde set frem til gennem et helt år.

Elskede at pynte op

Den særlige dag skulle gå til den store forlystelsespark Hansa-Park syd for Hamborg. Da dagen nærmede sig, var der dog ikke plads til Benny og Brian i bussen.

- Jeg var grædefærdig. Mor følte, det var fordi, det var os. Det har hun altid følt. Der var ingen lærer eller præst inde over arrangementet. Det var forældre, der havde arrangeret det, siger Benny Lillelund.

Tvillingerne kom ikke afsted.

Brian (tv.) og Benny Lillelund, da de blev konfirmeret. De tænker stadig tilbage på blå mandag, da de ikke blev inviteret med de jævnaldrende konfirmander til forlystelsesparken til Hansa-Park ved Hamburg. Foto: Line Haunstrup, TV SYD.

Det var især Brian, der stod for skud, når klassekammeraterne mobbede. Det udviklede sig brutalt og farligt, da de i 8. klasse kom på efterskole sammen og en dag skulle i svømmehallen.

- Der var nogle drenge, der tog Brian og holdt ham under vandet. Det var brutal mobning. Det var noget af det værste, vi blev udsat for. Jeg måtte løbe efter lærerne, og jeg fik bare panikangst, siger Benny Lillelund.

Brian, som det gik ud over, husker ikke selv meget fra episoden. Han har fortrængt det, siger han.

- Vi er blevet mobbet begge to hele vores liv, siger Brian Lillelund, der blandt andet reagerede ved at stikke af fra efterskolen for at komme hjem til sin mor.

Sideløbende med at brødrene har følt sig udenfor og anderledes, søgte de mod eventyruniverser, og især julen blev et trygt sted for dem begge. Brian begyndte tidligt at samle på julekalendere, som han i dag har 624 af, og Benny har elsket at pynte op, siden han som barn fik lov til netop det hos deres bedstemor.

I julen fandt de tryghed og kærlighed. Sådan havde de det i barndommen, og sådan har de det i dag.

Virkeligheden og realiteterne kan man dog ikke stikke af fra.

Skammer sig over pension

For tvillingerne blev en hård barndom og ungdom fulgt af et voksenliv med mere modgang, og især Brian er berørt af den periode i deres liv.

Da han sætter ord på, stopper han pludselig op og kigger ud i luften. Holder vejret og udbryder:

- Undskyld.

Tårerne presser sig frem fra øjnene og triller ned ad kinderne på ham. Han rejser sig resolut fra bordet, går et par meter om i køkkenet, hvorefter han vender tilbage til stolen.

Sidste år var det bedste år for tvillingernes julemuseum. 1.800 gæster fik de. I år ser det knapt så godt ud. Foto: Line Haunstrup, TV SYD.

Brian fortæller historien om, hvordan han modvilligt blev sat til side af samfundet med en førtidspension og et stempel som ubrugelig.

Han havde et job i Legoland, som han var stolt af og glad for. “Minichef” for fejeholdet og parkeringsvagt var en god periode i hans liv, indtil han mistede jobbet i en fyringsrunde.

For den svært ordblinde Brian Lillelund var det hårdt at følge de kurser og aktivering, der fulgte i kølvandet på fyringen. Kulminationen kom for syv år siden, da han blev kaldt til et møde hos kommunen.

Jeg skammer mig over det

Brian Lillelund

Her fik han besked om, at han nu skulle leve af førtidspension. For andre vil den beslutning være en lettelse. For Brian føltes det helt anderledes.

- Jeg skammer mig over det. Jeg synes, det er tabu at være på pension, for vi kæmper jo.

Broderen Benny Lillelund føler til gengæld ingen skam, selvom han ligeledes har fået tilkendt førtidspension.

- Jeg bad selv om det, fordi jeg var i livskrise, siger han og peger på kampe og diskussioner med socialrådgivere kombineret med følelsen af samfundets udstødelse som nogle af årsagerne.

Inden da havde han uddannet sig til blomsterbinder, men ingen bed rigtig på, da han søgte praktik og job. Derudover har han ejet et galleri i Ribe, hvor han godt nok solgte noget kunst, men langt fra nok til, at det kunne løbe rundt økonomisk.

Selvom det omgivende samfund mistede troen på Brian og Benny Lillelund, gav de ikke op. Langsomt spirede en gammel drøm om at skabe deres eget.

Banken skulle sige ja til jul hele året

Første skridt tog tvillingerne, da de købte ejendommen i Sydjylland for seks år siden. En mindre ejendom omkring fire kilometer fra Brørup med cirka 4500 indbyggere. Deres nye hjem ligger mellem markerne langs en lille vej. Bilerne drøner forbi, og der er bare en enkelt nabogård.

Tvillingernes museum ligger tæt på en lille by Brørup. Foto: Line Haunstrup, TV SYD.

Benny og Brian følte, at et julemuseum kunne give dem oprejsning og anerkendelse fra dem, der har trådt på dem gennem livet.

Det afhang dog først og fremmest af noget helt jordnært: bankens velsignelse og lån på flere hundrede tusinde kroner. Et nej fra den lokale bank til Benny og Brian Lillelunds higen efter tryghed, eventyr og anerkendelse ville betyde, at drømmen var død.

Alt var derfor på spil, da Benny Lillelund gik gennem døren til den lokale afdeling af Frøs Herreds Sparekasse med en tegning af julemuseets facade. Med i banken havde han sin mor, for besøget i banken var ikke noget for hans bror.

I banken forklarede Benny Lillelund bankrådgiveren om julemuseet, mens han skiftevis pegede ned på tegningen og kiggede op på bankrådgiveren.

- Herinde bagved er der 100 kvadratmeter eventyrligt museum, som jeg har iscenesat. Indvendigt bygger vi det op som små verdener og panoramalandskaber, forklarede Benny til bankrådgiveren, der var overrasket over, hvad han skulle tage stilling til.

- Det får jeg kigget på og regnet på, og så vender jeg tilbage til jer, lovede bankrådgiveren, der skulle afgøre, om brødrenes drøm ville blive til virkelighed.

24 timer senere satte Benny Lillelund sig igen ved selvsamme skrivebord overfor bankrådgiveren.

Tvillingerne julehygger på TV SYD, hvor de giver gode råd til dekorationer og julehygge. Foto: Line Haunstrup, TV SYD.

- I skal i gang. Vi synes, det er fedt både for jer selv, men også for lokalområdet, sagde bankrådgiveren, mens mundvigene spontant vendte sig den rigtige vej i ansigtet på Benny Lillelund.

I det øjeblik vidste han, at han og Brian kunne begynde deres rejse ud af virkeligheden og ind i et hyggeligt, eventyrligt juleunivers.

Brug for mere jul i år

De sidder i et lille køkken på deres ejendom ved Brørup, mens de fortæller om mødet i banken, rejsen ind i eventyret og deres fælles julemuseum. Bag Benny og Brian i køkkenet, er det rum, der engang var stue i ejendommens stuehus.

I dag, fem år efter besøget i banken, er lokalet forvandlet til en butik fyldt med nisser.

Julemuseet og brødrenes private bolig er smeltet sammen, og det er svært at se, hvor deres museum slutter, og boligen begynder. Foto: Line Haunstrup, TV SYD.

Når man kigger ud fra køkkenet, ind i stuen og videre ind i julemuseet, der flyder sammen med deres bolig, tror man gerne brødrene, når de siger, at der er over 10.000 julegenstande samlet her.

Julekalendere, julelys, dukker, nisser og ”sne” findes overalt i boligen.

Brian og Benny Lillelund har opnået alt, hvad de vil. I hvert fald nu.

- Nu er der ikke et liv at flygte fra, nu er der bare et liv at være i, siger Benny Lillelund.

Siden museet åbnede for fem år siden, er besøgstallet gået stødt op. Rekorden blev slået sidste år med 1.800 gæster, men i år er besøgstallet svundet ind. Brian Lillelund forventer, at der vil komme røde tal på bundlinjen. 

Men museet er åbent og holder også åbent juleaftensdag og de efterfølgende juledage. Brian Lillelund understreger, at de følger myndighedernes coronaregler. 

Hvordan kan man leve med sorg? To mødre mistede et barn – nu giver de bud på svar

Tina Kreutzer (tv) og Dorte Rønne (th) laver sammen podcasten "Livet med sorgen". Foto: Pia Thordsen
Udgivet

Med syv måneders mellemrum mistede Dorte Rønne og Tina Kreutzer fra Vejle deres førstefødte børn i forfærdelige ulykker. Det er der kommet et website, en podcast og en bog til og fra en sørgende ud af.

Taknemmelighed. Hvordan finder man ind til den følelse midt i sit livs værste mareridt?

I årevis havde Tina Kreutzer skrevet taknemmelighedsdagbog. Men nu var hun knust. Ødelagt af sorg efter tabet af sin datter.

En november-morgen i 2022 havde hun fået den værste besked i sit liv: Hendes 23-årige datter var omkommet samme nat. Ramt af et nattog, mens hun sad og tog håndcreme på et helt forkert sted.

I dagene, ugerne og månederne efter ulykken var det som om, sorgen voksede. Ikke kunne være i hendes krop.

Alligevel måtte hun fortsætte. Sætte pennen til papiret og skrive: Taknemmelig for et par timers sammenhængende søvn i nat.

Ingen hjælp at hente

Tina Kreutzer skrev smerten ud. Talte om den. Forsøgte at holde igen. Ikke overvælde folk med den smerte, som til tider voksede uudholdeligt i hendes indre. Indimellem taknemmelig, når andre tog emnet op. Indimellem ikke.

Tina Kreutzer fik malet et billede af sin datter, da hun var død. Foto: Pia Thordsen

Søgte på Facebook efter svar på, hvordan man får smerten til at blive mindre, men fandt intet.

- Jeg tror ikke, der findes et svar, siger hun med et lille smil og med næsten to års afstand til den forfærdelige morgen i november. Med næsten to års erfaring med at være mor til et dødt barn.

Fra en mor til en mor, der har mistet

Og så måske findes der et svar alligevel.  

I hvert fald var Tina Kreutzer ikke i tvivl om, hvad hun måtte gøre, da et vennepar over en middag en aften fortalte om deres nabo, Dorte Rønne, som netop havde mistet sin 22-årige søn.

Vi gik en tur ved Haraldskær, og da vi kom tilbage til parkeringspladsen, vidste vi, at vi begge havde en energi, og at vi skulle bruge det her til noget meningsfuldt.

Dorte Krogsgaard Rønne, podcastvært og bogholder, Skibet

Lige så meningsløst som Tinas datter, Sara, var han omkommet. Druknet i et vildmarksbad, mens hans venner var gået op for at sove. Han ville ikke med.

Endnu engang måtte Tina skrive. En besked fra en mor der har mistet, til en anden mor der har mistet: Jeg er i samme situation som dig, og du skal vide, jeg er her, hvis du har brug for at tale.

Holder den døde i livet

Det havde Dorte Rønne. Hendes søn døde en fredag i juni 2023. Mandag skrev Tina, og fra da af havde de to kvinder hinanden at tale med om alt det, andre ikke forstod – eller som bare var for meget at forvente, andre skulle kunne forstå eller holde ud at blive ved og ved med at tale om.

Første gang de mødtes, indså de, at de havde noget særligt sammen, som rakte ud over tabet.

Det hjælper mig, fordi på den måde holder jeg også Sara i live: ved at tale om sorg og om død og om det at have mistet, for så er hun stadigvæk med i mit liv.

Tina Kreutzer, podcastvært og sundhedskonsulent, Vejle

- Vi gik en tur ved Haraldskær, og da vi kom tilbage til parkeringspladsen, vidste vi, at vi begge havde en energi, og at vi skulle bruge det her til noget meningsfuldt, siger Dorte Rønne.

Dorte Rønne og hendes familie laver nye minder sammen. Hvert år fremover vil de holde et "Caspers minde gokart-ræs", hvor familie og venner kæmper om andenpladsen. Førstepladsen kan ingen vinde. Den plejede Casper at kapre, og nu er den hans for altid. Foto: Pia Thordsen

Det blev til et website. Først CASA Memoria: Casper og Saras minde. Så ”Mindernes Hus”. Og en podcast. ”Livet med sorgen”.

De havde begge et behov for at beholde de døde i livet.

- Det hjælper mig, fordi på den måde holder jeg også Sara i live: ved at tale om sorg og om død og om det at have mistet, for så er hun stadigvæk med i mit liv. Ligesom de andre børn, siger Tina Kreutzer.

Sorgen forvinder ikke. Den kommer vi til at leve med resten af vores liv, så hvordan lever vi et godt liv med sorgen?

Dorte Krogsgaard Rønne, podcastvært og bogholder, Skibet

Vil hjælpe andre

At dele er at hele, står der på forsiden af Mindernes Hus.

Det er noget af det, Tina Kreutzer og Dorte Rønne har lært gennem deres egen sorgproces.

Det hjælper at tale om døden. Om de døde. Om livet og de levende.

- Sorgen forvinder ikke. Den kommer vi til at leve med resten af vores liv, så hvordan lever vi et godt liv med sorgen, spørger Dorte Rønne.

Det er dét spørgsmål, de to kvinder afsøger i deres podcast. De spørger sig selv, og andre der har oplevet sorg – har andre indgange til at håndtere sorgen, end de selv har. Professionelle: Præster, bedemænd, psykologer. Helt almindelige mennesker som dem selv. Saras veninder, som har stærke historier om tab og savn, om skyldfølelse over selv at være i live og om frygt for at blive den næste.

Dorte Rønne og hendes mand René Rønne. Han er ikke Caspers biologiske far, men har været i Caspers liv siden han var to år gammel. Foto: Pia Thordsen

De planlægger også at lave sorggrupper, hvor mennesker, der har mistet, kan møde – og forhåbentligt hjælpe – hinanden. Ligesom Tina og Dorte selv har kunnet hjælpe hinanden.

Websitet og podcasten er både hjælp til andre, og hjælp til selvhjælp, erkender de.

Glæder sig over øl på graven

Sorgen har de to kvinder oplevet og håndteret på hver sin måde.

Mens Tina Kreutzer gang på gang har været på ulykkesstedet i Odense for at forsøge at forstå ulykken, har Dorte Rønne aldrig besøgt det sted, hvor hendes søn omkom.

Inderst inde er jeg supervred. Vred over min situation og frustreret over den og har lyst til at blive sur og gnaven og indadvendt og lægge mig ned og dø også. Men det spor skal ikke bevæge mig ned ad.

Tina Kreutzer, podcastvært og sundhedskonsulent, Vejle

- Det ligger ikke langt herfra. Men jeg har ikke haft brug for at se stedet for at forstå, at han ikke er her mere, siger hun.

Lige som Tina Kreutzer har hun valgt ikke at gå ned ad bitterhedens vej.

- Casper kunne være stædig. Og ja, man skal ikke forlade en person i vandet. Men de gjorde det jo ikke med nogen ond hensigt, siger hun. Derfor har hun aldrig været vred på nogen.

Og hun glæder sig, når der står øl fra vennerne på hans grav. Glæder sig over, at de også husker.

Dorte Rønne glæder sig over, at vennerne husker Casper og sætter en øl ved hans grav for at mindes. Foto: Pia Thordsen

Hvis du går gennem helvede

Dorte Rønne har stadig tre hjemmeboende børn.

Tina Kreutzers yngste flytter snart hjemmefra. Hun har tre levende børn, og dem har hun et ansvar for.

- Jeg har jo masser at leve for, siger Tina Kreutzer.

De levende børn er noget af det, der har drevet dem begge ud af sengen om morgenen.

Tina Kreutzer har udgivet en bog med sine tanker gennem det første år efter datterens død. Foto: Pia Thordsen

- Men inderst inde er jeg supervred. Vred over min situation og frustreret over den og har lyst til at blive sur og gnaven og indadvendt og lægge mig ned og dø også. Men det spor skal ikke bevæge mig ned ad, siger Tina Kreutzer.

Hun praktiserer det, som Winston Churchill engang anbefalede: Hvis du går gennem helvede, så bliv ved med at gå.

- Jeg bliver nødt til at holde mig selv oppe. Og et af de kneb jeg bruger – en af de ting, der hjælper mig – er at have fokus på det lyse, så jeg ikke dykker. Jeg er virkelig bange for at dykke, fordi jeg bange for ikke at komme op igen, siger hun.

En ny, rædselsfuld følelse

Sorgen kommer og går. Vokser. Fader ud. Vokser igen. Men nu er der kommet en ny følelse: savnet.

- Den følelse er også rædselsfuld, siger Tina Kreutzer.

- Det er en ny følelse – lige som jeg troede, at jeg havde nået et følelsesmæssigt ultimatum, så kommer det her, og jeg har hørt folk sige, at de savner deres døde børn 30 år efter, de er døde. Det er en forfærdelig tanke.

- Inderst inde vil jeg jo slet ikke have, at det her er ægte, og jeg håber stadig på at vågne op. At der er nogen, der siger til mig, at det hele var bare en drøm.

Casper Krogsgaard Klausholm og Sara Kreutzer Rosager står side om side, når deres mødre optager podcasts om livet med sorgen. Foto: Pia Thordsen

Nyudnævnt klimaskole skal rekruttere unge og ufaglærte til erhvervsuddannelserne

Det giver god mening, at netop Rybners i Esbjerg er blevet udnævnt som klimaerhvervsskole, mener Michael Mathiesen. Foto: TV SYD
Udgivet

Rybners i Esbjerg er netop blevet udnævnt som ny klimaerhvervsskole. Det vil gøre de erhvervsfaglige uddannelser mere attraktive for både unge og ufaglærte, mener bestyrelsesformand.

Regeringens udnævnelse af Rybners i Esbjerg som klimaerhvervsskole glæder flere, blandt andet Michael Mathiesen, der er bestyrelsesformand på Rybners og bestyrelsesmedlem i Dansk Industri.

Ifølge ham, vil udnævnelsen nemlig føre til, at flere unge tiltrækkes af erhvervsuddannelserne.

- Jeg tror, vi kan gøre det mere attraktivt at søge ind på erhvervsskolerne, fordi der er mange unge mennesker, der tænker ind i den grønne omstilling og godt kan se, at vi kan ikke blive ved med at bruge ressourcerne, som vi har gjort førhen, fortæller Michael Mathiesen.

Han mener, at uddannelserne på Rybners gøres mere attraktive, ved at skolen nu er udnævnt som klimaerhvervsskole. Blandet andet fordi det, med hans egne ord, er 'sexet', at søge ind som eksempelvis elektriker eller smed, og dermed få lov til at være med til at udfolde den grønne omstilling.

Ikke udelukkende unge mennesker

Selvom den nye titel som klimaerhvervsskole kommer til at tiltrække flere af de unge, så er der også en anden gruppe, der ifølge Michael Mathiesen er vigtig at tiltrække.

- Vi har også brug for at omskole ufaglærte til at varetage nogle af de grønne jobs, som kommer, og det tror jeg også en masse ufaglærte godt kan se sig selv i, siger Michael Mathiesen og uddyber:

- Hvis man ser langt ud i fremtiden, så vil der nok ikke være ret mange arbejdsløse, hvis du får en uddannelse inden for energisektoren.

Esbjerg skal være 'first mover'

Ifølge Michael Mathisen kunne titlen som klimaerhvervsskole ikke være landet i en bedre by end Esbjerg.

- Hvis ikke Esbjerg, så ved jeg ikke, hvor den skulle ligge. Vi har i forvejen en masse grøn energi i byen, forklarer Michael Mathiesen.

Han mener derudover, at det er positivt, fordi der i Esbjerg i høj grad mangler arbejdskraft inden for alle håndværksindustrier.

Han pointerer dog, at det er vigtigt at tiltaget på sigt bredes ud til landets andre erhvervsskoler.

- Nu skal Rybners tage førertrøjen på og være 'first movers' på de grønne uddannelser. Og så skal de ting, der giver mening, udrulles på landets øvrige erhvervsskoler efterfølgende, forklarer Michael Mathiesen og tilføjer:

- Derfor er det jo ikke bare i Esbjerg, det her skal rulles ud. Det er jo over hele landet, vi skal se ind i den grønne omstilling, og se, om vi kan sikre arbejdskraft til den.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com