De husker stadig besøget hos bageren. Også selvom det er mange år siden. Tvillingerne Benny og Brian Lillelund var kun otte år, og igen var de sendt i byen af deres far. I lommen lå 500 kroner, og de bad bageren om tre øl, rundstykker og slik.

Ekspedienten så mistroisk på dem, da de stak hende den store pengeseddel. Hun måtte ikke sælge øl til børn, lød beskeden.

- Vi bliver slået af vores far, hvis vi kommer hjem uden øl, svarede de.

28 år senere sidder tvillingerne i køkkenet på deres ejendom ved Brørup i Sydjylland, mens de fortæller deres historie. De er enæggede og ligner hinanden på en prik, om end Brian er lidt større end Benny.

I en alder af 36 år er de stadig uadskillelige og helt centrale i hinandens liv, hvor de har følt sig set ned på. Mobbet. Holdt udenfor.

Selv som voksne løb de gang på gang ind i nederlag og så deres drømme briste indtil den dag, de sammen besluttede, at nu ville de tage kampen op og vise, at sammen er de stærke.

Hver lørdag julehygger TV SYD med Benny og Brian, og du kan følge med, når tvillingerne laver kreative adventskranse, snelandskaber og mange andre ting.

Få inspiration til julehyggen og dekorationer med tvillingerne her

De satte sig for at realisere en drøm, hvori de selv var konger, og ingen kunne sætte dem til side. En drøm, som de har haft siden deres utrygge barndom.

De ville lave deres eget julemuseum.

Men de var afhængige af andre, for at få det til at lykkes.

Ingen ville være i gruppe med Benny og Brian

Mens mange husker deres barndom i brudstykker og små ”film”, de kan genskabe i hovedet, har de to brødre fortrængt store dele af deres.

De få scener, de stadig husker fra barndommen, fortæller ikke en lykkelig historie.

Forældrene gik fra hinanden, da tvillingerne var fire år. I en periode boede de skiftevis hos de to forældre, og selvom bageren reddede drengene fra tæsk den morgen, hun solgte dem øl, blev de alligevel slået af faderen ved andre lejligheder, fortæller de.

I folkeskolen blev de holdt udenfor.

- Når der var gruppearbejde, var der aldrig nogen, der gad være i gruppe med mig og Benny, så vi endte altid med at være i gruppe sammen. På den måde følte vi os alene, siger Brian Lillelund.

Børnefødselsdagene blev de heller ikke altid inviteret med til.

- Vi har aldrig været dem, hvor folk sagde: ”Kom til fest hos os”, eller ”Kom med os hjem”. Det har vi aldrig prøvet, siger Brian Lillelund.

Skuffelsen sidder stadig i Benny Lillelund, når han tænker tilbage på den blå mandag, han havde set frem til gennem et helt år.

Elskede at pynte op

Den særlige dag skulle gå til den store forlystelsespark Hansa-Park syd for Hamborg. Da dagen nærmede sig, var der dog ikke plads til Benny og Brian i bussen.

- Jeg var grædefærdig. Mor følte, det var fordi, det var os. Det har hun altid følt. Der var ingen lærer eller præst inde over arrangementet. Det var forældre, der havde arrangeret det, siger Benny Lillelund.

Tvillingerne kom ikke afsted.

Det var især Brian, der stod for skud, når klassekammeraterne mobbede. Det udviklede sig brutalt og farligt, da de i 8. klasse kom på efterskole sammen og en dag skulle i svømmehallen.

- Der var nogle drenge, der tog Brian og holdt ham under vandet. Det var brutal mobning. Det var noget af det værste, vi blev udsat for. Jeg måtte løbe efter lærerne, og jeg fik bare panikangst, siger Benny Lillelund.

Brian, som det gik ud over, husker ikke selv meget fra episoden. Han har fortrængt det, siger han.

- Vi er blevet mobbet begge to hele vores liv, siger Brian Lillelund, der blandt andet reagerede ved at stikke af fra efterskolen for at komme hjem til sin mor.

Sideløbende med at brødrene har følt sig udenfor og anderledes, søgte de mod eventyruniverser, og især julen blev et trygt sted for dem begge. Brian begyndte tidligt at samle på julekalendere, som han i dag har 624 af, og Benny har elsket at pynte op, siden han som barn fik lov til netop det hos deres bedstemor.

I julen fandt de tryghed og kærlighed. Sådan havde de det i barndommen, og sådan har de det i dag.

Virkeligheden og realiteterne kan man dog ikke stikke af fra.

Skammer sig over pension

For tvillingerne blev en hård barndom og ungdom fulgt af et voksenliv med mere modgang, og især Brian er berørt af den periode i deres liv.

Da han sætter ord på, stopper han pludselig op og kigger ud i luften. Holder vejret og udbryder:

- Undskyld.

Tårerne presser sig frem fra øjnene og triller ned ad kinderne på ham. Han rejser sig resolut fra bordet, går et par meter om i køkkenet, hvorefter han vender tilbage til stolen.

Brian fortæller historien om, hvordan han modvilligt blev sat til side af samfundet med en førtidspension og et stempel som ubrugelig.

Han havde et job i Legoland, som han var stolt af og glad for. “Minichef” for fejeholdet og parkeringsvagt var en god periode i hans liv, indtil han mistede jobbet i en fyringsrunde.

For den svært ordblinde Brian Lillelund var det hårdt at følge de kurser og aktivering, der fulgte i kølvandet på fyringen. Kulminationen kom for syv år siden, da han blev kaldt til et møde hos kommunen.

Her fik han besked om, at han nu skulle leve af førtidspension. For andre vil den beslutning være en lettelse. For Brian føltes det helt anderledes.

- Jeg skammer mig over det. Jeg synes, det er tabu at være på pension, for vi kæmper jo.

Broderen Benny Lillelund føler til gengæld ingen skam, selvom han ligeledes har fået tilkendt førtidspension.

- Jeg bad selv om det, fordi jeg var i livskrise, siger han og peger på kampe og diskussioner med socialrådgivere kombineret med følelsen af samfundets udstødelse som nogle af årsagerne.

Inden da havde han uddannet sig til blomsterbinder, men ingen bed rigtig på, da han søgte praktik og job. Derudover har han ejet et galleri i Ribe, hvor han godt nok solgte noget kunst, men langt fra nok til, at det kunne løbe rundt økonomisk.

Selvom det omgivende samfund mistede troen på Brian og Benny Lillelund, gav de ikke op. Langsomt spirede en gammel drøm om at skabe deres eget.

Banken skulle sige ja til jul hele året

Første skridt tog tvillingerne, da de købte ejendommen i Sydjylland for seks år siden. En mindre ejendom omkring fire kilometer fra Brørup med cirka 4500 indbyggere. Deres nye hjem ligger mellem markerne langs en lille vej. Bilerne drøner forbi, og der er bare en enkelt nabogård.

Benny og Brian følte, at et julemuseum kunne give dem oprejsning og anerkendelse fra dem, der har trådt på dem gennem livet.

Det afhang dog først og fremmest af noget helt jordnært: bankens velsignelse og lån på flere hundrede tusinde kroner. Et nej fra den lokale bank til Benny og Brian Lillelunds higen efter tryghed, eventyr og anerkendelse ville betyde, at drømmen var død.

Alt var derfor på spil, da Benny Lillelund gik gennem døren til den lokale afdeling af Frøs Herreds Sparekasse med en tegning af julemuseets facade. Med i banken havde han sin mor, for besøget i banken var ikke noget for hans bror.

I banken forklarede Benny Lillelund bankrådgiveren om julemuseet, mens han skiftevis pegede ned på tegningen og kiggede op på bankrådgiveren.

- Herinde bagved er der 100 kvadratmeter eventyrligt museum, som jeg har iscenesat. Indvendigt bygger vi det op som små verdener og panoramalandskaber, forklarede Benny til bankrådgiveren, der var overrasket over, hvad han skulle tage stilling til.

- Det får jeg kigget på og regnet på, og så vender jeg tilbage til jer, lovede bankrådgiveren, der skulle afgøre, om brødrenes drøm ville blive til virkelighed.

24 timer senere satte Benny Lillelund sig igen ved selvsamme skrivebord overfor bankrådgiveren.

- I skal i gang. Vi synes, det er fedt både for jer selv, men også for lokalområdet, sagde bankrådgiveren, mens mundvigene spontant vendte sig den rigtige vej i ansigtet på Benny Lillelund.

I det øjeblik vidste han, at han og Brian kunne begynde deres rejse ud af virkeligheden og ind i et hyggeligt, eventyrligt juleunivers.

Brug for mere jul i år

De sidder i et lille køkken på deres ejendom ved Brørup, mens de fortæller om mødet i banken, rejsen ind i eventyret og deres fælles julemuseum. Bag Benny og Brian i køkkenet, er det rum, der engang var stue i ejendommens stuehus.

I dag, fem år efter besøget i banken, er lokalet forvandlet til en butik fyldt med nisser.

Når man kigger ud fra køkkenet, ind i stuen og videre ind i julemuseet, der flyder sammen med deres bolig, tror man gerne brødrene, når de siger, at der er over 10.000 julegenstande samlet her.

Julekalendere, julelys, dukker, nisser og ”sne” findes overalt i boligen.

Brian og Benny Lillelund har opnået alt, hvad de vil. I hvert fald nu.

- Nu er der ikke et liv at flygte fra, nu er der bare et liv at være i, siger Benny Lillelund.

Siden museet åbnede for fem år siden, er besøgstallet gået stødt op. Rekorden blev slået sidste år med 1.800 gæster, men i år er besøgstallet svundet ind. Brian Lillelund forventer, at der vil komme røde tal på bundlinjen. 

Men museet er åbent og holder også åbent juleaftensdag og de efterfølgende juledage. Brian Lillelund understreger, at de følger myndighedernes coronaregler.