Dua Lipa og 18-årig horsensianer deler samme hobby – og flere unge vil med

Antallet af bogklubber under Københavns Biblioteker er inden for det seneste år steget med 20 procent. Foto: TV 2 Grafik / Maiken Bang Jørgensen
Af Jeppe Tholstrup Bach
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV 2 Nyheder

En række biblioteker melder om en stigende interesse for bogklubber blandt unge, og den samme udvikling kan spores i USA og Storbritannien.

18-årige Cecilie Rasmussen havde svært ved at finde nogen i sin omgangskreds, der interesserede sig for at læse bøger og diskutere litteraturen lige så meget som hende.

Men det ændrede sig pludselig.

Kulturhuset Platform K i Horsens oprettede nemlig i maj 2023 en bogklub for 15 til 35-årige, efter at en anden ung kvinde havde efterspurgt netop en lokal klub, hvor man kunne mødes og diskutere litteratur med unge ligesindede.

- Det var mega hyggeligt at lære dem at kende og dele den her fælles interesse, også selvom jeg var den yngste. Vi talte meget – udover det, der var læst – om hvad man tidligere havde læst og interesserede sig for, siger hun til TV 2.

18-årige Cecilie Rasmussen læser til daglig til social- og sundhedsassistent og bor i Horsens. Foto: Privatfoto

Cecilie Rasmussen er en del af en tendens, som har fået fat i – ikke bare unge – litteraturelskere, som i stigende grad finder sammen i bogklubber og læsekredse for at dele deres tanker om litteraturen.

En række danske biblioteker fortæller TV 2, at de oplever stigende interesse også blandt unge for at være med i bogklubber.

En udvikling, som også finder sted i lande som USA og Storbritannien.

Den 28-årige popstjerne Dua Lipa har endda også en bogklub, hvor hun inviterer sine fans til at læse en bestemt bog sammen med hende.

Popstjernen Dua Lipa har en bogklub, hvor hun deler sine tanker om månedens bog med sine fans. Foto: Service95 / Dua Lipa

Unge kan spejle sig i hinanden

Platform K-bogklubben kalder sig "Danmarks mest uforpligtende bogklub", for man er ikke forpligtet til at komme til hver månedlig bogklub. Man kan også sagtens dukke op uden at have læst nogen af de to bøger til den måned.

Det handler om at dele glæden ved at læse og tale om litteraturen med andre unge.

- Vi kan spejle os mere i hinanden, både i hvilke bøger man læser, men vi kan også lave andre ting sammen udover bogklubben. Og så kan vi spejle os i nogle af de dilemmaer, vi tager op om bøgerne, siger Cecilie Rasmussen.

I bogklubbens Facebookgruppe er der 32 medlemmer, men som regel er de mellem fire og syv, der dukker op og taler om bøgerne i en times tid.

Gro Vase, der er kulturformidler ved Horsens Kommunes biblioteker, er ofte med på lige fod med de andre, og så står hun for at bestille bøgerne hjem og hjælpe med at vælge de næste bøger – selvom der sjældent er behov for hjælp, forklarer hun til TV 2.

- Det taler ind i et behov for at dele sine læseoplevelser med andre og blive udfordret og inspireret af andre. Det er det, som bogklubben er et udtryk for.

Flere unge end før strømmer til

Også i København oplever bibliotekerne en stigning i interessen for læseklubber, og særligt at mange unge ønsker at være med i en.

Det forklarer Sanne Caft, der er chef for Hovedbiblioteket i København.

I mange år lå antallet stabilt, men en indsats over de seneste år med at gøre læseklubberne mere tilgængelige og tilbuddene mere synlige har skabt en vækst i forhold til særligt de unge læsere.

Inden for det seneste år er antallet af bogklubber på Københavns biblioteker steget med 20 procent, så der nu er 156 med nye tilmeldinger dagligt.

Der er både en vækst blandt unge og generationerne over, men tilstrømningen af unge i 20’erne er større end tidligere, forklarer Sanne Craft.

- Mange unge spørger til alderen af andre medlemmer, så vi kan se, at de gerne vil være en del af et læsefællesskab med andre på deres egen alder, siger hun til TV 2.

Det er særligt genrer som science fiction, romance, og bøger om klima, køn og identitet, der går igen i de unges læseklubber, lyder det.

- Der er et frirum, en eskapisme og noget ud- og indblik i det at læse. Når man kombinerer det med at mødes med andre, der har læst den samme tekst og måske fået noget helt andet ud af den, kan jeg godt forstå, hvorfor det appellerer til mange unge – som en modvægt til hurtigheden i samfundet, siger Sanne Craft.

I Aalborg Kommune tager bibliotekar Erling Lykke sig af læseklubberne, der benytter sig af bibliotekets service, og her oplever han også, at der kommer flere henvendelser fra unge i 20’erne, der typisk er under uddannelse.

Aalborg Bibliotekerne servicerer omkring 80 læseklubber.

Jeg har flere, der har sagt, at det lyder mega spændende, og som har overvejet at melde sig til

Cecilie Rasmussen, medlem af Platform K-bogklubben

Forskellige fællesskaber inden for litteraturen

Lise Kloster Gram, der er litteraturkonsulent for Aarhus Biblioteker, oplyser, at der også her er en stigende interesse for læsekredse, som kommunens biblioteker har knapt 200 af tilknyttet.

De har ikke opgjort dem i aldersgrupper og kan derfor ikke sige noget konkret om tilslutningen blandt unge, men til den internationale litteraturfestival LiteratureXchange i Aarhus finder flere unge fællesskaber omkring litteraturen, forklarer Lise Kloster Gram.

En gruppe unge laver en litterær flirteworkshop, en anden gruppe dykker ned i antik litteratur og en tredje ser nærmere på stjernetegn og valg af skønlitteratur.

- Der findes alle mulige fællesskaber omkring litteraturen for unge, der går ud over de traditionelle læsekredse, der også har det godt og lever i bedste velgående, siger Lise Kloster Gram.

Meldingerne fra bibliotekerne stemmer overens med en rapport fra Bogpanelet, der følger situationen for litteraturen i Danmark.

Her lyder det, at unge under 35 år har et større behov for at udtrykke sig omkring det, de læser, og at de ”bruger en større palette af sociale fora til at udtrykke sig omkring læsningen – både i digitale såvel som fysiske sammenhænge.”

Bøger hitter på Tiktok

Fænomenet #Booktok har skabt et kæmpe forum på det sociale medier, hvor særligt unge kvinder deler deres anbefalinger og tanker om bøger.

Booktok bidrog ifølge virksomheden BookScan, der følger salget af de mest printede bøger i USA, med at sælge 20 millioner fysiske bøger i 2021, og i 2022 var salget steget med mindst 50 procent, skrev The New York Times i 2022.

På Tiktok er videoer med #Booktok blevet set 231 milliarder gange. Ifølge CNN var #Booktok det mest populære community på Tiktok i 2022.

Det har forlag og boghandlere også bidt mærke i og markedsfører populær booktok-litteratur både online og i fysiske butikker. Det gælder især den amerikanske forfatter Colleen Hoover, der på saxo.dkfremhæves som ”Tiktoks ukronede dronning”, hvis romantiske bøger fik et stort comeback takket være Booktok-fællesskabet af unge.

På Instagram har nogle bogbloggere eller såkaldte bookstagrammersflere tusinde følgere, der læser med i bloggerens anmeldelser.

Samme udvikling i udlandet

The Guardian skrev for en uge siden om et ”boom i bogklubber” i Storbritannien, og CNN beretter om, at et stigende antal i USA dukker op til bogklub-events, og at flere og flere bliver en del af bogklubber med et særligt tema.

Det gælder blandt andet de såkaldte ’silent book clubs’ (stille bogklubber, red.), hvor man mødes på barer, caféer, boghandlere, biblioteker eller lignende blot for at læse sammen i stilhed.

Google-søgninger i USA på ’silent book club’ var i januar på sit højeste punkt i 15 år, og det har ifølge Google især været unge millenials (født omkring 1980 til 1996) og generation z (født omkring 1997 til 2010), der den seneste måned har søgt efter bogklubber i USA.

Cecilie Rasmussen ser ikke sig selv stoppe med at komme i bogklubben. Tværtimod tror hun, at hun snart får flere at tale med bøger om.

- Jeg har flere, der har sagt, at det lyder mega spændende, og som har overvejet at melde sig til. Det er en generel interesse, jeg hører om, og jeg synes, at det er blevet meget populært at læse.

Derfor er "sekspointskampen" mellem VB og Sønderjyske så vigtig for begge hold

Foto: Nial Nordbjerg, TV 2
Udgivet

Fem point adskiller VB og Sønderjyske, der ligger henholdsvis sidste og næstsidst i Superligaen - begge under nedrykningsstregen.

Så en sejr vil være være kærkommen for dem begge, ikke mindst fordi kampen betegnes som en "sekspointskamp".

Og det er derfor, den er så vigtig for begge mandskaber, og især for Vejle Boldklub, der med et nederlag søndag kan tangere en kedelig rekord.

Hvis de taber, vil de tangere rekorden for dårligste start på superligaen med ni nederlag i træk i starten af sæsonen.

En rekord, som VB vel at mærke allerede selv er indehaver af, da de tabte de første ni første kampe i sæsonen 2006/2007.

Når det er en sekspointskamp, så skyldes det, at hvert hold selv har mulighed for at hente tre point. Men samtidig er der også mulighed for at afholde modstanderen fra at få tre point.

Og det kan vise sig at blive vigtigt, jo længere hen mod sæsonafslutningen, vi kommer.

Du kan læse TV 2's fodboldstatistiker Chris Kaisers analyse af kampen her.

Kampen vises på TV 2 Sport kl. 14.

Ulovlig knallert målt til 72 km/t - nu kommer politiet med opfordring

Arkivfoto. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Udgivet

Syd- og Sønderjyllands Politi ser mange ulovlige knallerter i trafikken. Nu kommer de med en opfordring til de unge og deres forældre.

Syd- og Sønderjyllands Politi fortæller, at de jævnligt modtaget henvendelser fra borgere, som føler sig generet af knallerter, der kører for hurtig.

Det giver travlhed hos patruljerne. Derfor kommer de nu også med en opfordring til de unge og deres forældre.

- En knallert, som må køre 30 km/t, men kører langt hurtigere, udgør en fare for både andre og føreren selv. Bremserne er ikke lavet til den væsentligt højere hastighed. Samtidig forventer andre trafikanter en lavere fart, hvorved der kan opstå farlige situationer. Derfor tager vi ulovlige knallerter alvorligt og har både kontroller på skoler for at forebygge – og betjente på gaden, som kan stoppe de ulovlige knallerter, siger politikommissær Anders Hallen Borg, som er leder i Færdselsafdeling Nord hos Syd- og Sønderjyllands Politi.

Kan køre over dobbelt så hurtigt

Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi standsede en patrulje mandag aften en ung mand på knallert i Hjerting, da farten blev vurderet til at være over 30 km/t, som knallerter må køre.

Knallerten blev målt til en hastighed på mindst 72 km/t på politiets rullebånd. Det blev den 16-årige knallertfører sigtet for, ligesom han fik en betinget frakendelse af kørekortet til knallert.

Samme aften standsede en patrulje en anden ulovlig knallert. Denne gang i Guldager ved Esbjerg. Dens maksimalhastighed blev målt og sat til mindst 54 km/t. Knallertføreren var 15 år.

Det er blot nogle af eksemplerne på ulovlige knallerter, Syd- og Sønderjyllands Politi har stoppet den seneste tid. Politiet fortæller, at der i hele politikredsen ses problemer med ulovlige knallerter, der oftest er ført af unge.

 - Det kan have store konsekvenser for den unge på en ulovlig knallert. Det kan også have konsekvenser for, hvornår den unge senere har mulighed for at tage kørekort til bil. Vi håber, at forældre til de unge mennesker vil involvere sig i både knallerten og dens lovlighed og i, at deres unge menneske forstår de mulige konsekvenser, siger Anders Hallen Borg.

Reglerne for kørsel med lille knallert

  • Du skal være mindst 15 år og have knallertkørekort

  • Du må max køre 30 km/t

  • Knallerten skal være lovlig, være indregistreret og have gul nummerplade

  • Du skal bruge styrthjelm

  • Du skal have en ansvarsforsikring

  • Du skal køre med lys på hele døgnet

Hvad er straffen for at køre ulovligt på lille knallert?

  • Hvis du kører for stærkt: 1.200 – 2.400 kr.

  • Kører uden at have gyldigt kørekort: Første gang 2.000 kr., anden gang 4.000 kr.

  • Ikke har medbragt kørekort: 1.000 kr.

  • Kører over for rødt, mod kørselsretning eller uden hjelm: 1.500 kr.

  • Har passager med: 1.000 kr. (bøde til begge)

  • Er det anden gang, du bliver taget på en tunet knallert, bliver knallerten konfiskeret, og muligheden for at tage kørekort til bil bliver udsat i seks måneder.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com