I tirsdags skrev Pernille Gaarde et særligt jobopslag på Facebook.

Hun søgte en, der ville flytte ind i hendes hus og gå i frivillig corona-karantæne sammen med hende.

I oktober 2017 blev den 48-årige kvinde diagnosticeret med en sjælden form for kræft, der allerede var i stadie 4 (det vil sige den mest fremtrædende form for kræft), da den blev opdaget. Hun er uhelbredeligt syg og har allerede levet længere, end lægerne havde forventet dengang.

Med sin kræftdiagnose og sin igangværende behandling er hun en af de mange danskere, der tilhører den risikogruppe, der skal passe særligt på ikke at blive smittet med coronavirus.

Derfor tager Pernille Gaarde ingen chancer.

Mangler kørsel til kemobehandling

I cirka to uger har hun ikke haft besøg, hun har frasagt sig al hjælp i hjemmet, men mere kritisk er det, at hun mangler en, der kan køre hende til kemobehandling.

Hun bor i Kolding og får kemobehandling i Herlev, hvor de er specialiserede i den sjældne form for kræft, hun har: bløddelssarkom i vævet omkring tarmene.

Hun kan ikke selv køre, da hun i forbindelse med sin kemo får antihistamin for ikke at få en allergisk reaktion af kemoen. Det sløver, og derfor er det ikke forsvarligt at køre selv.

- Ellers havde jeg selvfølgelig gjort det, siger hun.

Pernille Gaarde vil kun køre med en person, som hun er hundrede procent sikker på ikke er smittet med coronavirus, da det potentielt kan være dødeligt for hende at få sygdommen.

Den eneste måde, hun kan sikre sig hundrede procent mod virussen, er ved at finde en person, der lever i isolation, så hun har garanti for, at vedkommende ikke har været omkring andre mennesker og dermed udsat sig selv for smitte.

Derfor søger hun en person, der - lønnet af kommunen - vil gå i selvvalgt karantæne i 14 dage, hvor vedkommende ikke ser nogen mennesker overhovedet.

Derefter skal personen flytte ind hos Pernille Gaarde og hjælpe hende med diverse daglige gøremål – men vigtigst af alt: køreturen til den livsforlængende behandling i Herlev.

- Jeg ved godt, at det er meget at bede om, siger Pernille Gaarde over en telefon fra sit hjem i Kolding.

- Men det er min eneste chance.

Og det haster.

Uden kemo får kræften frit løb

I tirsdags gik Pernille Gaarde glip af en omgang kemo, fordi hun ikke havde kørelejlighed. Herlev Hospital tilbød at sende en chauffør med flextrafik med solovogn, men de kunne ikke garantere en chauffør, der var testet for coronavirus, og dermed turde Pernille Gaarde ikke løbe risikoen og køre med.

Hun blev hjemme.

- Det er livsvigtig behandling, jeg går glip af, siger Pernille Gaarde om behandlingen, som er med til at holde den meget fremskredne kræft nede.

- Mit arbejde lige nu er at holde mig i live, og det er kemobehandlingen med til. Når jeg ikke får den, får kræften frit løb.

Mange har henvendt sig

Siden Jydske Vestkysten skrev om Pernilles Gaardes svære situation, har hendes opslag på Facebook spredt sig hurtigt og er på under en uge delt knap 600 gange.

Det er strømmet ind med positive tilkendegivelser fra folk, der ville ønske, de kunne hjælpe. Folk der skriver, at de er kede af det på hendes vegne, og folk, der sender gode tanker.

Og så er der også kommet to konkrete henvendelser fra personer, der søger jobbet. Det er Pernille Gaarde meget taknemmelig for, og hun vil nu tage en samtale med begge jobsøgere.

Det er ikke en mulighed for hende at få hjælp af familien. Hun bor alene, og selvom begge hendes døtre bor under et kvarter væk, kan de ikke hjælpe. De lider begge af muskelsvind og er i karantæne i hver deres hjem med deres kærester.

- Det værste er, at jeg ikke kan se mine børn og min familie. Det er en meget vigtig tid, jeg går glip af, siger hun.

Opråb til danskerne: Gør, som der bliver sagt

Pernille Gaarde opfordrer alle danskere til at tage myndighedernes anbefalinger alvorligt.

Hun forstår godt, at folk, der ikke er i risikogruppen, kan have svært ved at sætte sig i hendes sted. Men hun understreger, at de bliver nødt til at høre efter alligevel for at mindske smitten i samfundet.

- For min skyld. Og for alle dem, der er i samme situation som mig og frygter for deres liv, siger hun.

- Jeg kæmper i forvejen en hård kamp for at holde mig i live. Og så vil jeg sgu ikke slås ihjel af sådan en virus, det vil jeg sgu ikke.