De havde været adskilt i 30 år, men ét opslag ændrede alt
En Facebook-gruppe med over 120.000 medlemmer har hjulpet bosniskfødte Saliha Alic fra Aabenraa i kontakt med en betydningsfuld ven af familien.
Saliha Alic havde ikke mange oplysninger om en helt særlig dansk chauffør, som hun lærte at kende for over 30 år siden i hjemlandet Bosnien.
Alligevel forsøgte hun for nylig at lave et opslag i Facebook-gruppen 'Søg efter en, du ikke har set i mange år', hvor hun efterlyste chaufføren Bent Sørensen, som hun ikke havde set siden 1994.
Han havde ikke glemt mig, ligesom jeg aldrig har glemt ham
Saliha Alic
Bent Sørensen var nødhjælpschauffør for FN-organisationen UNHCR for 30 år siden under krigen i Bosnien. Han leverede mad, primært mel og bønner, blandt andet til den lille by Srebrenica, hvor den dengang 11-årige Saliha Alic og hendes familie boede.
På det tidspunkt var Bent Sørensen 29 år, og han gjorde et stort indtryk på Saliha Alic, da han, hver gang han kom til byen, havde lidt ekstra med til Saliha såsom chokolade, et par cowboybukser eller en sodavand.
- Alle mennesker manglede mad og var sultne under krigen. Så det, at jeg fik to colaer, som ingen andre havde dengang – der er ingen ord, der kan beskrive, hvor heldig og glad jeg var for det, fortæller Saliha Alic til TV 2.
Bid efter to en halv time
Bent Sørensen havde set Saliha Alic i menneskemængden på torvet i byen tilbage i 1993, hvor indbyggerne uge efter uge stod klar til at modtage forsyninger. Særligt salt var en mangelvare, og det gav han til den lille pige, der holdt sig i baggrunden.
Næste gang han var i byen, inviterede Saliha Alics forældre ham hjem for at sige tak, og derfra udviklede det sig til et tæt bånd mellem Saliha Alic og den danske nødhjælpschauffør.
Her 30 år senere har Saliha Alic ofte tænkt på Bent Sørensen og deres omkring 15-20 møder. Derfor eftersøgte hun ham i Facebook-gruppen i midten af marts i år.
Blot to og en halv time efter, at hun havde slået efterlysningen op, var der bid blandt gruppens mere end 120.000 medlemmer.
Hun fandt Bent, der i dag har fået nyt efternavn og hedder Ehrenreich. Hun havde tidligere forsøgt gennem andre grupper for tidligere medarbejdere fra UNHCR, men uden held.
Græd under første telefonsamtale
Bent Ehrenreich fik besked om Saliha Alics efterlysning, da han under en motorcykeltur modtog adskillige opkald.
Han troede først, at det var naboen, der ringede for at sige, at hunden var sluppet fri. Men da han kom hjem, fandt han ud af, at folk i hans netværk havde opdaget efterlysningen.
Kort tid efter havde de to hinanden i røret.
- Under vores første samtale græd vi begge to. Han havde ikke glemt mig, ligesom jeg aldrig har glemt ham, fortæller Saliha Alic, der i dag er 41 år og arbejder som momsspecialist i Padborg.
Hun har boet i Aabenraa i knap ni år, efter at hun for 11 år siden mødte en bosnisk mand, der bor og er opvokset i Danmark.
- Jeg var virkelig glad for, at hun skrev. Det er utroligt, at hun er endt i Danmark, siger Bent Ehrenreich, der i dag er 61 år og seniorpensionist, til TV 2.
Aldrig blevet til mere end tanken
Ligesom Saliha Alic har tænkt på Bent Ehrenreich igennem årene, har han flere gange efter sin udsendelse haft den lille pige og familien i tankerne, særligt når han har været på ferier i Bosnien.
- Jeg har tænkt, om jeg kunne køre til Tuzla (større by nord for Srebrenica, red.) for at spørge til familien. Men det er aldrig blevet til mere end tanker, siger den tidligere nødhjælpschauffør.
Bent Ehrenreich måtte forlade Srebrenica tilbage i årsskiftet mellem 1994 og 1995, da han fik en ny stilling som konvojleder for UNHCR, hvor han fik en ny rute, der ikke gik forbi den lille by.
Han havde taget en tolk med til familien for at forklare særligt Saliha Alic, hvorfor han skulle videre. Indtil da havde de primært kommunikeret på engelsk, men da Saliha Alic kun gik i 4. klasse, var det ikke altid lige nemt.
- Det var et chok for mig og mine forældre, da Bent skulle forlade vores by, husker den i dag 41-årige bosnier.
Genskaber minder om sin far
Kun et halvt år efter skete massakren i Srebrenica, og Saliha Alics familie måtte flygte til Bosniens hovedstad, Sarajevo, mens faren måtte blive for at kæmpe i den lille by.
Faren omkom i krigen blandt 8000 andre muslimske drenge og mænd, og alt, Saliha Alic havde af minder om ham, var et billede, som Bent Ehrenreich havde taget af ham og fået fremkaldt.
Massakren i Srebrenica
Et erklæret folkemord fandt sted i Srebrenica for snart 30 år siden. Få et overblik over, hvad der skete, her:
Srebrenica er en by i Bosnien-Hercegovina, der ligger cirka 80 kilometer nordøst for hovedstaden, Sarajevo, tæt på grænsen til Serbien.
Efter folketællingen i 1991 bestod Srebrenica af 75 procent muslimer og 23 procent serbere.
I 1993 var befolkningen steget fra cirka 30.000 til cirka 70.000 efter en stor tilstrømning af flygtninge.
Srebrenica var af FN erklæret som en "sikker zone", men byen blev alligevel offer for en bosnisk-serbisk offensiv i 1995.
Cirka 8000 bosniske drenge og mænd blev massakreret af serbiske soldater i dagene fra 13. til 17. juli 1995. Massakren betragtes som den værste krigsforbrydelse i Europa efter Anden Verdenskrig.
Både FN's krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien (ICTY) og Haag-domstolen (ICJ) har fastslået, at Srebrenica-massakren var et folkemord.
Krigen i Bosnien mellem 1992 og 1995 kostede over 100.000 mennesker livet.
Srebrenica er i dag en del af Republika Srpska, den serbiske del af Bosnien-Hercegovina.
Kilde: NTB og AFP
Det viste sig, da Bent reagerede på Salihas Facebook-opslag over 30 år senere, at han stadig havde billeder af Saliha Alic, hendes far og resten af familien, ligesom han havde dagbogsnotater fra dengang med beskrivelser af dem.
- Jeg havde kun ét billede af min far. Og pludselig havde Bent mange billeder af min far. Jeg græd og græd i timevis, da jeg fandt ud af det, for det betyder så meget at have flere minder med min far, fortæller hun.
Under deres første telefonsamtale aftalte de hurtigt at mødes, og Bent Ehrenreich ville besøge Saliha Alic, hendes mand og deres treårige søn i Aabenraa weekenden efter.
Op til mødet var Saliha Alic med egne ord spændt og meget nervøs. Bent Ehrenreich havde købt en buket blomster til Saliha Alic og taget sin voksne datter med, men han prøvede på ikke at spekulere for meget over, hvordan mødet ville forløbe.
Begge beskriver de første 30 minutter som meget specielle, og det var svært for dem at vide, hvilket ben de skulle stå på.
- I de første 30 minutter var det, som om vi ikke kunne snakke. Vi græd bare, og jeg tænkte: ”Sker det virkelig nu?” Men efter 30 minutter gik vi i gang med at kigge på billeder og minder, siger Saliha Alic.
Hun fortæller videre, at mødet varede i seks timer, og da den første halve time var ovre, gik det meget hurtigt, da de havde mange ting at snakke om.
Og det har de fortsat.
Inviteret til fødselsdag
Siden har de set hinanden en gang mere, og Bent Ehrenreich har inviteret Saliha Alic, hendes mand og deres treårige søn til aftensmad hos ham og kæresten i Silkeborg, hvor han bor. Saliha Alic er også inviteret til Bent Ehrenreichs fødselsdag i juli.
Begge er overbevist om, at de ikke mister kontakten denne gang.
- Jeg tror faktisk, at det er min tur til at give ham noget. Ikke materielle ting. Men jeg prøver at takke ham så mange gange for de ting, han gjorde for mig og min familie dengang, siger Saliha Alic.
For Bent Ehrenreich har Saliha Alics opslag på Facebook også betydet, at han har fået kontakt til tidligere kolleger fra UNHCR. Flere har skrevet til ham, fordi de har set opslaget, og det har fået dem til at kigge gamle billeder igennem fra dengang.
Både Bent Ehrenreich og Saliha Alic råder andre til at række ud til gamle venner og bekendte, de har mistet kontakten til, hvis det er en person, der har haft betydning i deres liv.
- Ja, det virker jo. Det må jeg sige. Men jeg kan godt ærgre mig over, at det ikke var mig, der tog skridtet videre og ledte efter hende, siger Bent Ehrenreich.