De havde været adskilt i 30 år, men ét opslag ændrede alt

Bent Ehrenreich og Saliha Alic vil holde kontakten denne gang og har flere aftaler i kalenderen. Foto: Privatfoto
Af Amalie Abildgaard
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV 2 Nyheder

En Facebook-gruppe med over 120.000 medlemmer har hjulpet bosniskfødte Saliha Alic fra Aabenraa i kontakt med en betydningsfuld ven af familien.

Saliha Alic havde ikke mange oplysninger om en helt særlig dansk chauffør, som hun lærte at kende for over 30 år siden i hjemlandet Bosnien.

Alligevel forsøgte hun for nylig at lave et opslag i Facebook-gruppen 'Søg efter en, du ikke har set i mange år', hvor hun efterlyste chaufføren Bent Sørensen, som hun ikke havde set siden 1994.

Han havde ikke glemt mig, ligesom jeg aldrig har glemt ham

Saliha Alic

Bent Sørensen var nødhjælpschauffør for FN-organisationen UNHCR for 30 år siden under krigen i Bosnien. Han leverede mad, primært mel og bønner, blandt andet til den lille by Srebrenica, hvor den dengang 11-årige Saliha Alic og hendes familie boede.

På det tidspunkt var Bent Sørensen 29 år, og han gjorde et stort indtryk på Saliha Alic, da han, hver gang han kom til byen, havde lidt ekstra med til Saliha såsom chokolade, et par cowboybukser eller en sodavand.

- Alle mennesker manglede mad og var sultne under krigen. Så det, at jeg fik to colaer, som ingen andre havde dengang – der er ingen ord, der kan beskrive, hvor heldig og glad jeg var for det, fortæller Saliha Alic til TV 2.

Bid efter to en halv time

Bent Sørensen havde set Saliha Alic i menneskemængden på torvet i byen tilbage i 1993, hvor indbyggerne uge efter uge stod klar til at modtage forsyninger. Særligt salt var en mangelvare, og det gav han til den lille pige, der holdt sig i baggrunden.

Næste gang han var i byen, inviterede Saliha Alics forældre ham hjem for at sige tak, og derfra udviklede det sig til et tæt bånd mellem Saliha Alic og den danske nødhjælpschauffør.

Her 30 år senere har Saliha Alic ofte tænkt på Bent Sørensen og deres omkring 15-20 møder. Derfor eftersøgte hun ham i Facebook-gruppen i midten af marts i år.

Blot to og en halv time efter, at hun havde slået efterlysningen op, var der bid blandt gruppens mere end 120.000 medlemmer.

Hun fandt Bent, der i dag har fået nyt efternavn og hedder Ehrenreich. Hun havde tidligere forsøgt gennem andre grupper for tidligere medarbejdere fra UNHCR, men uden held.

Saliha Alic mødte Bent Ehrenreich som 11-årig. Mødet gjorde stort indtryk på hende. Foto: Privatfoto

Græd under første telefonsamtale

Bent Ehrenreich fik besked om Saliha Alics efterlysning, da han under en motorcykeltur modtog adskillige opkald.

Han troede først, at det var naboen, der ringede for at sige, at hunden var sluppet fri. Men da han kom hjem, fandt han ud af, at folk i hans netværk havde opdaget efterlysningen.

Kort tid efter havde de to hinanden i røret.

- Under vores første samtale græd vi begge to. Han havde ikke glemt mig, ligesom jeg aldrig har glemt ham, fortæller Saliha Alic, der i dag er 41 år og arbejder som momsspecialist i Padborg.

Hun har boet i Aabenraa i knap ni år, efter at hun for 11 år siden mødte en bosnisk mand, der bor og er opvokset i Danmark.

- Jeg var virkelig glad for, at hun skrev. Det er utroligt, at hun er endt i Danmark, siger Bent Ehrenreich, der i dag er 61 år og seniorpensionist, til TV 2.

Bent Ehrenreich arbejdede som fængselsbetjent, inden han blev udsendt af FN-organet UNHCR. Efter sin udsendelse uddannede han sig som murer. Foto: Privatfoto

Aldrig blevet til mere end tanken

Ligesom Saliha Alic har tænkt på Bent Ehrenreich igennem årene, har han flere gange efter sin udsendelse haft den lille pige og familien i tankerne, særligt når han har været på ferier i Bosnien.

- Jeg har tænkt, om jeg kunne køre til Tuzla (større by nord for Srebrenica, red.) for at spørge til familien. Men det er aldrig blevet til mere end tanker, siger den tidligere nødhjælpschauffør.

Bent Ehrenreich måtte forlade Srebrenica tilbage i årsskiftet mellem 1994 og 1995, da han fik en ny stilling som konvojleder for UNHCR, hvor han fik en ny rute, der ikke gik forbi den lille by.

Han havde taget en tolk med til familien for at forklare særligt Saliha Alic, hvorfor han skulle videre. Indtil da havde de primært kommunikeret på engelsk, men da Saliha Alic kun gik i 4. klasse, var det ikke altid lige nemt.

- Det var et chok for mig og mine forældre, da Bent skulle forlade vores by, husker den i dag 41-årige bosnier.

Billedet her har Bent Ehrenreich taget af Saliha Alic (nederst til højre) og hendes familie i midten af 90'erne. Foto: Privatfoto

Genskaber minder om sin far

Kun et halvt år efter skete massakren i Srebrenica, og Saliha Alics familie måtte flygte til Bosniens hovedstad, Sarajevo, mens faren måtte blive for at kæmpe i den lille by.

Faren omkom i krigen blandt 8000 andre muslimske drenge og mænd, og alt, Saliha Alic havde af minder om ham, var et billede, som Bent Ehrenreich havde taget af ham og fået fremkaldt.

Massakren i Srebrenica

Et erklæret folkemord fandt sted i Srebrenica for snart 30 år siden. Få et overblik over, hvad der skete, her:

  • Srebrenica er en by i Bosnien-Hercegovina, der ligger cirka 80 kilometer nordøst for hovedstaden, Sarajevo, tæt på grænsen til Serbien.

  • Efter folketællingen i 1991 bestod Srebrenica af 75 procent muslimer og 23 procent serbere.

  • I 1993 var befolkningen steget fra cirka 30.000 til cirka 70.000 efter en stor tilstrømning af flygtninge.

  • Srebrenica var af FN erklæret som en "sikker zone", men byen blev alligevel offer for en bosnisk-serbisk offensiv i 1995.

  • Cirka 8000 bosniske drenge og mænd blev massakreret af serbiske soldater i dagene fra 13. til 17. juli 1995. Massakren betragtes som den værste krigsforbrydelse i Europa efter Anden Verdenskrig.

  • Både FN's krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien (ICTY) og Haag-domstolen (ICJ) har fastslået, at Srebrenica-massakren var et folkemord.

  • Krigen i Bosnien mellem 1992 og 1995 kostede over 100.000 mennesker livet.

  • Srebrenica er i dag en del af Republika Srpska, den serbiske del af Bosnien-Hercegovina.

Kilde: NTB og AFP

Det viste sig, da Bent reagerede på Salihas Facebook-opslag over 30 år senere, at han stadig havde billeder af Saliha Alic, hendes far og resten af familien, ligesom han havde dagbogsnotater fra dengang med beskrivelser af dem.

Bent Ehrenreich skrev dagbog, da han arbejdede som nødhjælpschauffør under krigen i Bosnien. Her ses et udpluk fra dagbogen, hvor han beskriver, hvordan han hjalp Saliha Alic og familien med at skaffe ekstra fornødenheder. Foto: Privatfoto

- Jeg havde kun ét billede af min far. Og pludselig havde Bent mange billeder af min far. Jeg græd og græd i timevis, da jeg fandt ud af det, for det betyder så meget at have flere minder med min far, fortæller hun.

Under deres første telefonsamtale aftalte de hurtigt at mødes, og Bent Ehrenreich ville besøge Saliha Alic, hendes mand og deres treårige søn i Aabenraa weekenden efter.

Op til mødet var Saliha Alic med egne ord spændt og meget nervøs. Bent Ehrenreich havde købt en buket blomster til Saliha Alic og taget sin voksne datter med, men han prøvede på ikke at spekulere for meget over, hvordan mødet ville forløbe.

Begge beskriver de første 30 minutter som meget specielle, og det var svært for dem at vide, hvilket ben de skulle stå på.

- I de første 30 minutter var det, som om vi ikke kunne snakke. Vi græd bare, og jeg tænkte: ”Sker det virkelig nu?” Men efter 30 minutter gik vi i gang med at kigge på billeder og minder, siger Saliha Alic.

Hun fortæller videre, at mødet varede i seks timer, og da den første halve time var ovre, gik det meget hurtigt, da de havde mange ting at snakke om.

Og det har de fortsat.

Inviteret til fødselsdag

Siden har de set hinanden en gang mere, og Bent Ehrenreich har inviteret Saliha Alic, hendes mand og deres treårige søn til aftensmad hos ham og kæresten i Silkeborg, hvor han bor. Saliha Alic er også inviteret til Bent Ehrenreichs fødselsdag i juli.

Begge er overbevist om, at de ikke mister kontakten denne gang.

- Jeg tror faktisk, at det er min tur til at give ham noget. Ikke materielle ting. Men jeg prøver at takke ham så mange gange for de ting, han gjorde for mig og min familie dengang, siger Saliha Alic.

Det blev et rørstrømsk første møde mellem Bent Ehrenreich og Saliha, efter at de to ikke havde set hinanden i 30 år. Foto: Privatfoto

For Bent Ehrenreich har Saliha Alics opslag på Facebook også betydet, at han har fået kontakt til tidligere kolleger fra UNHCR. Flere har skrevet til ham, fordi de har set opslaget, og det har fået dem til at kigge gamle billeder igennem fra dengang.

Både Bent Ehrenreich og Saliha Alic råder andre til at række ud til gamle venner og bekendte, de har mistet kontakten til, hvis det er en person, der har haft betydning i deres liv.

- Ja, det virker jo. Det må jeg sige. Men jeg kan godt ærgre mig over, at det ikke var mig, der tog skridtet videre og ledte efter hende, siger Bent Ehrenreich.

Hvordan kan man leve med sorg? To mødre mistede et barn – nu giver de bud på svar

Tina Kreutzer (tv) og Dorte Rønne (th) laver sammen podcasten "Livet med sorgen". Foto: Pia Thordsen
Udgivet

Med syv måneders mellemrum mistede Dorte Rønne og Tina Kreutzer fra Vejle deres førstefødte børn i forfærdelige ulykker. Det er der kommet et website, en podcast og en bog til og fra en sørgende ud af.

Taknemmelighed. Hvordan finder man ind til den følelse midt i sit livs værste mareridt?

I årevis havde Tina Kreutzer skrevet taknemmelighedsdagbog. Men nu var hun knust. Ødelagt af sorg efter tabet af sin datter.

En november-morgen i 2022 havde hun fået den værste besked i sit liv: Hendes 23-årige datter var omkommet samme nat. Ramt af et nattog, mens hun sad og tog håndcreme på et helt forkert sted.

I dagene, ugerne og månederne efter ulykken var det som om, sorgen voksede. Ikke kunne være i hendes krop.

Alligevel måtte hun fortsætte. Sætte pennen til papiret og skrive: Taknemmelig for et par timers sammenhængende søvn i nat.

Ingen hjælp at hente

Tina Kreutzer skrev smerten ud. Talte om den. Forsøgte at holde igen. Ikke overvælde folk med den smerte, som til tider voksede uudholdeligt i hendes indre. Indimellem taknemmelig, når andre tog emnet op. Indimellem ikke.

Tina Kreutzer fik malet et billede af sin datter, da hun var død. Foto: Pia Thordsen

Søgte på Facebook efter svar på, hvordan man får smerten til at blive mindre, men fandt intet.

- Jeg tror ikke, der findes et svar, siger hun med et lille smil og med næsten to års afstand til den forfærdelige morgen i november. Med næsten to års erfaring med at være mor til et dødt barn.

Fra en mor til en mor, der har mistet

Og så måske findes der et svar alligevel.  

I hvert fald var Tina Kreutzer ikke i tvivl om, hvad hun måtte gøre, da et vennepar over en middag en aften fortalte om deres nabo, Dorte Rønne, som netop havde mistet sin 22-årige søn.

Vi gik en tur ved Haraldskær, og da vi kom tilbage til parkeringspladsen, vidste vi, at vi begge havde en energi, og at vi skulle bruge det her til noget meningsfuldt.

Dorte Krogsgaard Rønne, podcastvært og bogholder, Skibet

Lige så meningsløst som Tinas datter, Sara, var han omkommet. Druknet i et vildmarksbad, mens hans venner var gået op for at sove. Han ville ikke med.

Endnu engang måtte Tina skrive. En besked fra en mor der har mistet, til en anden mor der har mistet: Jeg er i samme situation som dig, og du skal vide, jeg er her, hvis du har brug for at tale.

Holder den døde i livet

Det havde Dorte Rønne. Hendes søn døde en fredag i juni 2023. Mandag skrev Tina, og fra da af havde de to kvinder hinanden at tale med om alt det, andre ikke forstod – eller som bare var for meget at forvente, andre skulle kunne forstå eller holde ud at blive ved og ved med at tale om.

Første gang de mødtes, indså de, at de havde noget særligt sammen, som rakte ud over tabet.

Det hjælper mig, fordi på den måde holder jeg også Sara i live: ved at tale om sorg og om død og om det at have mistet, for så er hun stadigvæk med i mit liv.

Tina Kreutzer, podcastvært og sundhedskonsulent, Vejle

- Vi gik en tur ved Haraldskær, og da vi kom tilbage til parkeringspladsen, vidste vi, at vi begge havde en energi, og at vi skulle bruge det her til noget meningsfuldt, siger Dorte Rønne.

Dorte Rønne og hendes familie laver nye minder sammen. Hvert år fremover vil de holde et "Caspers minde gokart-ræs", hvor familie og venner kæmper om andenpladsen. Førstepladsen kan ingen vinde. Den plejede Casper at kapre, og nu er den hans for altid. Foto: Pia Thordsen

Det blev til et website. Først CASA Memoria: Casper og Saras minde. Så ”Mindernes Hus”. Og en podcast. ”Livet med sorgen”.

De havde begge et behov for at beholde de døde i livet.

- Det hjælper mig, fordi på den måde holder jeg også Sara i live: ved at tale om sorg og om død og om det at have mistet, for så er hun stadigvæk med i mit liv. Ligesom de andre børn, siger Tina Kreutzer.

Sorgen forvinder ikke. Den kommer vi til at leve med resten af vores liv, så hvordan lever vi et godt liv med sorgen?

Dorte Krogsgaard Rønne, podcastvært og bogholder, Skibet

Vil hjælpe andre

At dele er at hele, står der på forsiden af Mindernes Hus.

Det er noget af det, Tina Kreutzer og Dorte Rønne har lært gennem deres egen sorgproces.

Det hjælper at tale om døden. Om de døde. Om livet og de levende.

- Sorgen forvinder ikke. Den kommer vi til at leve med resten af vores liv, så hvordan lever vi et godt liv med sorgen, spørger Dorte Rønne.

Det er dét spørgsmål, de to kvinder afsøger i deres podcast. De spørger sig selv, og andre der har oplevet sorg – har andre indgange til at håndtere sorgen, end de selv har. Professionelle: Præster, bedemænd, psykologer. Helt almindelige mennesker som dem selv. Saras veninder, som har stærke historier om tab og savn, om skyldfølelse over selv at være i live og om frygt for at blive den næste.

Dorte Rønne og hendes mand René Rønne. Han er ikke Caspers biologiske far, men har været i Caspers liv siden han var to år gammel. Foto: Pia Thordsen

De planlægger også at lave sorggrupper, hvor mennesker, der har mistet, kan møde – og forhåbentligt hjælpe – hinanden. Ligesom Tina og Dorte selv har kunnet hjælpe hinanden.

Websitet og podcasten er både hjælp til andre, og hjælp til selvhjælp, erkender de.

Glæder sig over øl på graven

Sorgen har de to kvinder oplevet og håndteret på hver sin måde.

Mens Tina Kreutzer gang på gang har været på ulykkesstedet i Odense for at forsøge at forstå ulykken, har Dorte Rønne aldrig besøgt det sted, hvor hendes søn omkom.

Inderst inde er jeg supervred. Vred over min situation og frustreret over den og har lyst til at blive sur og gnaven og indadvendt og lægge mig ned og dø også. Men det spor skal ikke bevæge mig ned ad.

Tina Kreutzer, podcastvært og sundhedskonsulent, Vejle

- Det ligger ikke langt herfra. Men jeg har ikke haft brug for at se stedet for at forstå, at han ikke er her mere, siger hun.

Lige som Tina Kreutzer har hun valgt ikke at gå ned ad bitterhedens vej.

- Casper kunne være stædig. Og ja, man skal ikke forlade en person i vandet. Men de gjorde det jo ikke med nogen ond hensigt, siger hun. Derfor har hun aldrig været vred på nogen.

Og hun glæder sig, når der står øl fra vennerne på hans grav. Glæder sig over, at de også husker.

Dorte Rønne glæder sig over, at vennerne husker Casper og sætter en øl ved hans grav for at mindes. Foto: Pia Thordsen

Hvis du går gennem helvede

Dorte Rønne har stadig tre hjemmeboende børn.

Tina Kreutzers yngste flytter snart hjemmefra. Hun har tre levende børn, og dem har hun et ansvar for.

- Jeg har jo masser at leve for, siger Tina Kreutzer.

De levende børn er noget af det, der har drevet dem begge ud af sengen om morgenen.

Tina Kreutzer har udgivet en bog med sine tanker gennem det første år efter datterens død. Foto: Pia Thordsen

- Men inderst inde er jeg supervred. Vred over min situation og frustreret over den og har lyst til at blive sur og gnaven og indadvendt og lægge mig ned og dø også. Men det spor skal ikke bevæge mig ned ad, siger Tina Kreutzer.

Hun praktiserer det, som Winston Churchill engang anbefalede: Hvis du går gennem helvede, så bliv ved med at gå.

- Jeg bliver nødt til at holde mig selv oppe. Og et af de kneb jeg bruger – en af de ting, der hjælper mig – er at have fokus på det lyse, så jeg ikke dykker. Jeg er virkelig bange for at dykke, fordi jeg bange for ikke at komme op igen, siger hun.

En ny, rædselsfuld følelse

Sorgen kommer og går. Vokser. Fader ud. Vokser igen. Men nu er der kommet en ny følelse: savnet.

- Den følelse er også rædselsfuld, siger Tina Kreutzer.

- Det er en ny følelse – lige som jeg troede, at jeg havde nået et følelsesmæssigt ultimatum, så kommer det her, og jeg har hørt folk sige, at de savner deres døde børn 30 år efter, de er døde. Det er en forfærdelig tanke.

- Inderst inde vil jeg jo slet ikke have, at det her er ægte, og jeg håber stadig på at vågne op. At der er nogen, der siger til mig, at det hele var bare en drøm.

Casper Krogsgaard Klausholm og Sara Kreutzer Rosager står side om side, når deres mødre optager podcasts om livet med sorgen. Foto: Pia Thordsen

Nyudnævnt klimaskole skal rekruttere unge og ufaglærte til erhvervsuddannelserne

Det giver god mening, at netop Rybners i Esbjerg er blevet udnævnt som klimaerhvervsskole, mener Michael Mathiesen. Foto: TV SYD
Udgivet

Rybners i Esbjerg er netop blevet udnævnt som ny klimaerhvervsskole. Det vil gøre de erhvervsfaglige uddannelser mere attraktive for både unge og ufaglærte, mener bestyrelsesformand.

Regeringens udnævnelse af Rybners i Esbjerg som klimaerhvervsskole glæder flere, blandt andet Michael Mathiesen, der er bestyrelsesformand på Rybners og bestyrelsesmedlem i Dansk Industri.

Ifølge ham, vil udnævnelsen nemlig føre til, at flere unge tiltrækkes af erhvervsuddannelserne.

- Jeg tror, vi kan gøre det mere attraktivt at søge ind på erhvervsskolerne, fordi der er mange unge mennesker, der tænker ind i den grønne omstilling og godt kan se, at vi kan ikke blive ved med at bruge ressourcerne, som vi har gjort førhen, fortæller Michael Mathiesen.

Han mener, at uddannelserne på Rybners gøres mere attraktive, ved at skolen nu er udnævnt som klimaerhvervsskole. Blandet andet fordi det, med hans egne ord, er 'sexet', at søge ind som eksempelvis elektriker eller smed, og dermed få lov til at være med til at udfolde den grønne omstilling.

Ikke udelukkende unge mennesker

Selvom den nye titel som klimaerhvervsskole kommer til at tiltrække flere af de unge, så er der også en anden gruppe, der ifølge Michael Mathiesen er vigtig at tiltrække.

- Vi har også brug for at omskole ufaglærte til at varetage nogle af de grønne jobs, som kommer, og det tror jeg også en masse ufaglærte godt kan se sig selv i, siger Michael Mathiesen og uddyber:

- Hvis man ser langt ud i fremtiden, så vil der nok ikke være ret mange arbejdsløse, hvis du får en uddannelse inden for energisektoren.

Esbjerg skal være 'first mover'

Ifølge Michael Mathisen kunne titlen som klimaerhvervsskole ikke være landet i en bedre by end Esbjerg.

- Hvis ikke Esbjerg, så ved jeg ikke, hvor den skulle ligge. Vi har i forvejen en masse grøn energi i byen, forklarer Michael Mathiesen.

Han mener derudover, at det er positivt, fordi der i Esbjerg i høj grad mangler arbejdskraft inden for alle håndværksindustrier.

Han pointerer dog, at det er vigtigt at tiltaget på sigt bredes ud til landets andre erhvervsskoler.

- Nu skal Rybners tage førertrøjen på og være 'first movers' på de grønne uddannelser. Og så skal de ting, der giver mening, udrulles på landets øvrige erhvervsskoler efterfølgende, forklarer Michael Mathiesen og tilføjer:

- Derfor er det jo ikke bare i Esbjerg, det her skal rulles ud. Det er jo over hele landet, vi skal se ind i den grønne omstilling, og se, om vi kan sikre arbejdskraft til den.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com