Ældre så 25 forskellige sosu'er på en uge - nu vil regeringen udbrede modellen

Regeringen holder tirsdag pressemøde om det nye ældreudspil. Det kommer til at foregå på et plejehjem i Kolding Kommune. Her ses ældreminister Mette Kierkgaard (M) under et tidligere besøg på et plejehjem. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Af Maiken Brusgaard Christensen og Camilla Stampe & Rikke Struck Westersø
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Testkommuner har “sparket døren ind” med gode erfaringer, siger ældreminister. Men hun afviser at forholde sig til eksempler - blandt andet fra Kolding Kommune.

Tirsdag præsenterer regeringen et længe ventet ældreudspil, hvor udbredelsen af de såkaldte "faste teams" i hjemmeplejen står som noget af det helt centrale.

De ældstes hjem bliver nemlig "lidt af en banegård, når de får behov for hjælp fra hjemmeplejen”, som daværende ældreminister Astrid Krag (S) sagde det i 2021.

Dengang blev der afsat penge til, at 25 kommuner kunne forsøge sig med den nye model. Og nu vil regeringen altså have alle kommuner med på vognen.

Men i de kommuner, der har arbejdet med modellen i to år, er der i dag eksempler på ældre, der får besøg af flere end 20 på en uge.

Så hvor fast er et fast team? TV 2 har spurgt de 25 kommuner, der siden 2021 har været en del af forsøget, hvor mange forskellige ansigter de ældre møder i dag.

Svarene er meget varierende.

8 forskellige til 8 besøg

Ud af de 25 kommuner har 15 enten ikke haft mulighed for at udlevere retvisende tal, har afvist at gøre det eller er endnu ikke vendt tilbage.

De resterende 10 kommuner opgør oplysningerne meget forskelligt. For eksempel fortæller Allerød Kommune, at 15 procent af deres borgere med behov for hjemmepleje i løbet af en uge har besøg af flere end 15 forskellige medarbejdere.

Hos Aalborg Kommune har de 10 procent, der møder flest forskellige, i gennemsnitligt besøg af 11 medarbejdere. Nogle helt op til 17 forskellige medarbejdere i løbet af en uge.

Kolding Kommune har som den eneste kommune udleveret data over samtlige borgere. Her fremgår det blandt andet, at en borger har haft otte forskellige medarbejdere til otte besøg. En anden har i løbet af en uge haft 25 medarbejdere til 73 besøg.

Ressourcer spænder ben for ambitioner

Fælles for flere af de kommuner, der er vendt tilbage på TV 2s forespørgsel, er, at de begrunder de højeste tal med en stor forskel på de enkelte borgeres behov og kompleksitet.

Som eksempel nævner Aalborg Kommune, at en borger er visiteret til 67 besøg om ugen fordelt over hele døgnet. Da borgeren har brug for hjælp til at blive flyttet, betyder det, at der afsættes to medarbejdere til alle plejeopgaver. Det trækker tallet op, lyder det.

Det kan være vanskeligt at holde en høj kontinuitet, når en borger har mere end otte besøg i døgnet

Trine Ellemose Zielke, strategisk konsulent hos Kolding Kommune

Hos Kolding Kommune forklarer strategisk konsulent Trine Ellemose Zielke også, at et højt antal skiftende medarbejdere kan være tilfældet hos de borgere, der har brug for mange besøg i døgnet.

- Det kan være vanskeligt at holde en høj kontinuitet, når en borger har mere end otte besøg i døgnet. Det faste team dækker typisk dagvagten, hvor det bliver prioriteret, at den samme medarbejder når at komme to gange i løbet af en vagt, hvis det er muligt, siger Trine Ellemose Zielke til TV 2.

Hvad ser I som den største udfordring i forhold til at minimere antallet af medarbejdere hos den enkelte borger?

- Det er teamets ressourcer. Det vil sige antallet af medarbejdere og fraværet. Hvis fraværet er højt, er det nødvendigt med vikarer. Det er også en udfordring, hvis planlægningen af de ansattes arbejdstid sker med fokus på deres tid og opgaver frem for at have et fokus på netop kontinuiteten. Det kalder på en helt ændret praksis hos ledere, planlæggere og medarbejdere.

Missionen mislykkes, mener Ældresagen

For Ældresagen er det afgørende, at der findes ressourcer og sættes fokus på at bringe antallet af forskellige medarbejdere i de ældres hjem ned. Men faste teams må ikke være målet i sig selv, siger chefkonsulent Per Tostenæs.

For når der stadig – flere år efter indførelsen i de første kommuner – kan findes “banegårds-eksempler,” vidner det om, at missionen om kontinuitet og tryghed fortsat mislykkes, lyder det.

- Hjemmepleje handler også om intime ting som at komme i bad og på toilettet. Derfor er det afgørende, at man kender dem, der kommer og skal hjælpe en, siger Per Tostenæs til TV 2.

Hvis det var op til jer at bestemme, hvor mange medarbejdere skulle der så maksimalt kunne komme i et hjem i løbet af en uge?

- Det kan være meget svært, for nogle har brug for hjælp 24 timer i døgnet alle ugens dage. Der kan det selvfølgelig ikke være den samme, der kommer hver gang. Men vi kan kræve, at dem, der giver hjælpen, hele tiden tænker på, hvordan man får færrest mulige til at komme i hjemmet.

Tror du ikke allerede, at kommunerne forsøger netop det?

- Altså, når der kommer 25 forskellige, kan det ikke ligge særligt højt på deres liste over ting, de tænker på.

Testkommuner har “sparket døren ind”

TV 2 har forsøgt at få ældreminister Mette Kierkgaard (M) til at definere, hvor mange forskellige ansatte en hjemmepleje-krævende borger ideelt skal se på en uge, før de faste teams lever op til ambitionen.

Det ønsker hun, trods gentagne spørgsmål, ikke at blive konkret omkring.

Jeg må sige, at jeg er ret imponeret over de erfaringer, vi ser i kommunerne

Mette Kierkgaard (M), ældreminister

I stedet kredser hendes svar om, at regeringens ønske om en “helhedspleje” – herunder faste teams – skal “sikre, at der er kendte ansigter omkring den ældre ude i hjemmet”. Men regeringen kommer ikke til at “detailplanlægge”, hvor mange “kendte ansigter" der må være.

- Der står vi jo på en del erfaring fra kommuner, der i virkeligheden har sparket døren ind i nogle år. Jeg tror, det er omkring 30 kommuner, der har haft nogle forsøg omkring faste teams, som viser, at det er vejen frem, hvis man skal arbejde med en helhedsorienteret tænkning.

Hvor mange forskellige medarbejdere ville du selv være tryg ved at byde ind i dit hjem i løbet af en uge, hvis du var nået dertil, hvor du havde brug for hjælp til for eksempel bad eller toiletbesøg?

- Det kommer jo lidt an på, hvor meget pleje og hjælp, jeg har brug for. Det, at jeg er tryg ved de mennesker, der kommer ind, som er gode til at være i relationen, og som har tid til at være i relationen, det tror jeg i virkeligheden, er det allervigtigste, siger ældreministeren og fortsætter:

- Og jeg må sige, at jeg er ret imponeret over de erfaringer, vi ser i kommunerne, der allerede har arbejdet med faste teams. Det er også noget af det, der ser ud til at være et succeskriterium for kommunerne: at "kendthed" faktisk skaber en bedre pleje.

Afviser at forholde sig til eksempler

Vi har også set lidt på erfaringerne blandt de 25 kommuner. Hos for eksempel Aalborg Kommune har de 10 procent, der får flest forskellige besøg, gennemsnitligt besøg af 11 forskellige medarbejdere på en uge. Er det et fast team?

- Det helt vigtige er, at den ældre oplever, at der er tryghed i relationen, og at man kender dem, der kommer ind i hjemmet. Det er det, vi skal have fokus på, siger ældreminister Mette Kierkgaard.

Forholdt eksemplerne fra Kolding Kommune og Allerød Kommune går det samme svar igen. Ministeren afviser at forholde sig til de specifikke eksempler, men gentager, at det vigtige er “kendskab” og “relation til medarbejderne”.

- Jeg vil nødig sætte præcist antal på, men hvis vi er deroppe, hvor man ikke kan genkende ansigterne og ikke er tryg i relationerne, så mener jeg ikke, at det lever op til det, som et team og den måde at arbejde på, skal.

Når en borger i en kommune som Kolding, der allerede i 2021 fik penge til at indføre faste teams, ser 25 forskellige mennesker på en uge, hvad får dig så til at tro, at en udbredelse af modellen kommer til at gøre en forskel?

- Fordelene ved teams – det viser flere rapporter også – er, at du kan være et team omkring en gruppe af borgere. Det muliggør – når det gøres godt – at du kan have en tættere relation og kendskab til den ældre.

Det er fortsat uvist, hvor mange penge regeringen vil lægge op til, at kommunerne skal have til udbredelsen af de faste teams. Det bliver vi formentlig klogere på, når regeringen tirsdag præsenterer det samlede ældreudspil.

Det sker ved et pressemøde på et plejehjem i netop Kolding Kommune.

Ingen spillere opdagede mystisk straffespark

Sønderjyskes målmand Jakob Busk var en af de første, der gik hen til dommer Jørgen Daugbjerg Burchardt, da FC Nordsjælland fik straffespark i første halvleg. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Udgivet

FC Nordsjælland endte med at besejre Sønderjyske klart, men det var en speciel situation, som sendte udeholdet på sejrskurs.

FC Nordsjællands Benjamin Nygren var egentlig på vej ud for at tage et hjørnespark, men måtte vende om til sin egen overraskelse og resten af Sydbank Parks i løbet af første halvleg i kampen mod Sønderjyske.

Dommer Jørgen Daugbjerg Burchardt pegede nemlig på straffesparkspletten efter en duel mellem Nygren og Sønderjyskes Daniel Gretarsson.

Her havde den islandske centerforsvarer armen på bolden, men der var ingen appeller for noget som helst. Hverken fra den svenske angriber eller resten af Nordsjælland-truppen.

- Jeg så det ikke, da jeg var i situationen. Jeg så godt, at han ramte den, men jeg så ikke hvorhenne på kroppen, han ramte bolden, siger Benjamin Nygren til TV 2 Sport efter slutfløjt.

Benjamin Nygren opdagede ikke, at han fremtvang et straffespark. Svenskeren mente efterfølgende, at udeholdet vandt fortjent. Han scorede selv målet til 3-1. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Daniel Gretarsson fik sig derfor en uheldig hovedrolle for det lyseblå hjemmehold. Han nåede ikke at se situationen igen, inden han stillede sig foran mikrofonen.

Han følte dog, at det var en tynd kendelse i momentet.

- Jeg følte, at den knap nok ramte min arm. Jeg løb bare tilbage og vendte rundt, og der følte jeg ikke, at jeg kunne have mine arme ned langs siden. Det var ret naturligt, syntes jeg, men dommeren skal træffe en beslutning, og der er VAR, så det var formentlig et straffe, siger Daniel Gretarsson.

Målmand fór hen til dommeren for svar

FC Nordsjælland kom foran efter straffesparket efter sikker udnyttelse af Marcus Ingvartsen.

Daniel Gretarsson (til venstre) følte ikke, han kunne have sine arme andetsteds i situationen. Det var Marcus Ingvartsen (til højre) ligeglad med, som kunne score sit sjette mål i de sidste tre kampe for FC Nordsjælland. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Her hoppede Sønderjyskes keeper Jakob Busk til den forkerte side. Han var én af de første, som fór hen til dommer Burchardt for at få svar efter kendelsen.

Han var uforstående til at begynde med, men anerkendte dommen, da han hørte årsagen.

- Jeg var overrasket, for jeg bemærkede slet ikke, at der var noget med hånd i spil. Men dommeren sagde, at der var en bevægelse med armen. Og der er jo billeder, som bliver kigget igennem, så hvis det er sådan, det er, så har han jo sikkert ret, siger Jakob Busk, der blev kampens spiller for hjemmeholdet.

Sønderjyske formåede ikke at komme tilbage i kampen og tabte med hele 4-1 på eget græs.

Nederlaget sender dem under nedrykningsstregen henover landsholdspausen, da Lyngby spillede 1-1 mod Randers.

Hanne sørger for meget mere end maden på hjerteafdelingen

Udgivet

Som en af to servicemedarbejdere sørger Hanne Røjkjær for, at patienterne får den ekstra oplevelse, der gerne skulle få dem godt gennem en indlæggelse.

Frokosten er ved af blive anrettet på hjerteafdelingen på Sygehus Lillebælt i Vejle.

- I dag har vi aspargessuppe, der er råkostsalat, der er lidt mørbrad, og så har vi også jordbærgrød, hvis man vil have det, fortæller Hanne Røjkjær, inden patienterne kommer ind til spisesalen.

En af patienterne på hjerteafdelingen i Vejle får serveret sin frokost med et lille flag i anledning af hans nye pacemaker. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

- De fleste vil gerne herop. Det er lidt hyggeligere. Det er dejligt at spise sammen, og så spiser man også lidt mere, så det vil vi gerne.

Hun er en af to servicemedarbejdere, der fem dage om ugen sørger for, at patienterne har alt, det de skal bruge og vigtigst af alt har det godt, mens de er på afdelingen.

Det høje serviceniveau har hun taget med fra hotelbranchen, hvor hun har arbejdet i 17 år.

Hanne Røjkjær har arbejdet indenfor hotelbranchen i 17 år, inden hun kom til sygehuset i Vejle som servicemedarbejder. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

- Inden for hotelbranchen kommer gæsterne ikke igen, hvis ikke servicen er i orden, så det er vigtigt. Men det er lige så vigtigt her, for de her er nogle gange nødt til at komme igen.

Hanne Røjkjær og hendes kollegas arbejde for at skabe en god stemning går heller ikke ubemærket hen hos patient Bodil Brandt, der er indlagt på afdelingen for første gang.

- Hanne er, hvad jeg kalder, et livstykke. Hun er sprudlende, fra hun kommer til hun går. Hun kender os alle ved fornavn lige fra dag et. Jeg synes, det er fantastisk, at hun kan huske det.

Bodil Brandt. der er patient på hjerteafdelingen, beskriver Hanne Røjkjær som et 'livsstykke'. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

Og det er også lykkedes servicemedarbejderen at få patienten til at spise lidt mere.

- Hvis ikke man har så meget appetit, så giver hun én lyst til at spise noget mere. Hun "sælger" sin mad godt, griner Bodil Brandt.

Udover at få måltiderne til at glide bedre ned og skabe tryghed hos patienterne, så hjælper Hanne Røjkjær også med at vaske senge, pakke linned ud og en række andre praktiske opgaver.

- Det har en kæmpe betydning for en akutafdeling som vores hjerteafdeling. Vi er rigtig mange sygeplejersker og læger omkring patienten, så vores servicemedarbejdere er det der ekstra input, man måske ikke forventer, når man bliver indlagt. De er lidt ufarlige at tale med, fortæller sygeplejerske Dorte Lund.

Ifølge sygeplejerske Dorte Lund, så gør servicemedarbejderne en stor forskel, både for patienter og personale. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

Ansættelsen af servicemedarbejdere startede på netop hjerteafdelingen, men har senere spredt sig til andre dele af sygehuset. Og spørger man Bodil Brandt, så kunne andre sygehuse også få gavn af servicemedarbejderne.

- Jeg har været på andre sygehuse, men den her stemning har jeg ikke oplevet andre steder. Hanne bidrager til det, og det smitter af på resten af holdet. Jeg tror, det er guld værd at ansætte folk som Hanne.

Bodil Brandt har ikke oplevet samme stemning på andre sygehuse som på hjerteafdelingen på Sygehus Lillebælt i Vejle. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

Hanne Røjkjær har nu været på afdelingen i 14 år og har ingen planer om at stoppe foreløbig.

- Nej, jeg har det jo godt. Patienterne er glade, og sygeplejerskerne er glade, så alle er glade, siger Hanne Røjkjær.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_cbt Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
Chartbeat
_cb Chartbeat
userId tvsyd.dk
_chartbeat4_expires Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
visitedPagesV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
lidc LinkedIn
bscookie LinkedIn
li_gc LinkedIn
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
JSESSIONID LinkedIn
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com