Nicklas fangede en fisk, der satte skub i en sag om 191 millioner

Nicklas Engelbrecht Sørensen med fiskestangen. Foto: Nicklas Engelbrecht Sørensen
Af Kristian Jakobsen
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV2 Østjylland

Nicklas Engelbrecht Sørensen blev i 2017 ufrivilligt hovedperson i en sag om overfiskeri, da han tilfældigt fangede en sølvlaks. Nu skriver vi 2023, og sagen er endnu ikke afsluttet.

Han smiler bare ved tanken, og når han genfortæller sin lystfiskerhistorie, bliver blikket fjernt, som om han ser det hele for sig igen.

Nicklas Engelbrecht Sørensen gør en augustdag i 2017 en bemærkelsesværdig fangst ude på revet ved Tønballe, hvor Horsens Fjord munder ud i havet. En fangst, som er med til at sætte gang i en kæmpesag om ulovlig fiskeproduktion og millioner af kroner. Og som stadig den dag i dag trækker et spor af frustrationer og bekymringer efter sig.

- Og så får jeg det her brutale ryk. Jamen altså. Helvede bryder jo løs. Den tager 70-80 meter line i første udløb. Det er helt vildt, og da den springer fri af vandet, kan jeg ikke tro mine egne øjne. En stor, flot, blank laks. Alt sitrer i kroppen, fortæller Nicklas Engelbrecht Sørensen til TV2 ØSTJYLLAND.

Da jeg får at vide, at det er en sølvlaks, bliver jeg fuldstændig forvirret

Nicklas Engelbrecht Sørensen

Men den gode lystfiskerhistorie tager en usædvanlig drejning.

- Det er havørreder, vi fisker efter i Danmark. Der er ikke så mange andre at vælge imellem, og da jeg får den her fisk i nettet, tænker jeg, at det er en flot, blank havørred. Men jeg kan hurtigt se, at der er et eller andet ved den, der ikke ligner en havørred, siger Nicklas Engelbrecht Sørensen.

Fisken, han har fanget, viser sig at være en sølvlaks. En lakseart, der slet ikke hører hjemme i Danmark. Og mysteriet bliver kun større, da flere fiskere i den kommende tid også får sølvlaks på krogen.

Nicklas Engelbrecht Sørensen fra Juelsminde fangede den første sølvlaks. Video: Thomas Sejstrup Hoffmann-Møller, TV SYD og Nicklas Engelbrecht Sørensen, DanskeFiskeEventyr - Youtube

Lang historie kort. Mistanken falder på den lokale fiskeproducent, Hjarnø Havbrug og dets indehaver, Anders Østergaard Pedersen. Det ender med en politianmeldelse, en større efterforskning og en senere tiltale for over flere år at have udledt alt for meget kvælstof og fosfor i havet gennem en, ifølge politiet, overproduktion af fisk. Og på den måde skulle virksomheden have indtjent i omegnen af 191 millioner kroner, mener politiet.

Ifølge tiltalen skulle havbruget blandt andet have udsat over 373.000 sølvlaks - uden tilladelse. Altså sådan en fisk, som Nicklas Engelbrecht Sørensen og andre fiskere får på krogen og som, ifølge dem, nærmest kun kan komme fra Hjarnø Havbrugs anlæg ude ved fjorden.

- Det er altid federe at fange en vild fisk. Undslupne laks fra et havbrug - det er altså ikke noget, der tæller højt på listen, siger Nicklas Engelbrecht Sørensen til TV2 ØSTJYLLAND.

Markeringen her viser, hvor Nicklas Engelbrecht Sørensen fangede sølvlaksen. Foto: TV2 Østjylland / Google Maps

Retssagen mod Hjarnø Havbrug og Anders Østergaard Pedersen begynder i marts 2021. Men der opstår hurtigt udfordringer.

Politiet mister 77 ringbind med dokumenter fra sagen, hvilket udskyder retsmøderne, fordi Landsretten i Viborg skal tage stilling til, om sagen kan fortsætte uden dokumenterne.

- Det er jo en beklagelig sag, at vi har ringbind, der forsvinder for os. Vi har undersøgt, hvor akterne er blevet af, og vi kan ikke finde dem. Vi ved ikke, hvad der er sket med dem, siger chefanklager ved Sydøstjyllands Politi Michael Møller Hansen til TV2 ØSTJYLLAND.

Men udfordringerne stopper ikke her.

Landsretten giver grønt lys, men da sagen bliver genoptaget ved Retten i Horsens, melder indehaver af Hjarnø Havbrug, Anders Østergaard Pedersen, sig flere gange syg. Nu er sagen udskudt et år til halvandet, og i den periode skal det undersøges, om Anders Østergaard Pedersen er i stand til at møde i retten fremover, eller om sagen skal køre videre uden hans tilstedeværelse.

Nu er der snart gået to år siden det første retsmøde. Imens venter og venter de, der savner et retsligt punktum, fordi de er bekymrede for Horsens Fjord, og om Hjarnø Havbrugs aktiviteter kan have været med til at presse havmiljøet unødigt.

FAKTA: TV2 Østjylland dækker sagen

TV2 Østjylland har kortlagt forløbet om sagen mod Hjarnø Havbrug og ejer Anders Østergaard Pedersen.

Følg historierne fra i dag og de kommende tre dage i TV2 Østjyllands udsendelse kl. 19.30.

TV2 ØSTJYLLAND har talt med flere organisationer og lokale foreninger, der er kede af, at sagen tilsyneladende igen står stille. Det samme gælder lystfiskeren Nicklas Engelbrecht Sørensen.

- Jeg synes, det er noget rod, som sagen er forløbet. Jeg er jo bare en ydmyg lystfisker, der elsker mit lokale fiskevand og det område, jeg selv er vokset op i, siger han.

Anders Østergaard Pedersen ses her på en af Hjarnø Havbrugs både. Foto: Havbrugenes Fremtid

Indehaver af Hjarnø Havbrug, Anders Østergaard Pedersen, har ikke ønsket at stille op til interview.

Han fortæller dog i en mail til TV2 ØSTJYLLAND blandt andet, at han kæmper med hukommelsen som følge af to blodpropper.

Havbrugejeren lægger blandt andet også vægt på, at virksomheden har haft muslingeopdræt, der, ifølge ham, optager næringsstoffer, som fiskene udleder.

Anders Østergaard Pedersen selv har gennem hele forløbet nægtet sig skyldig i anklagerne og gør det fortsat.

Læs hele webdoc-historien på TV2 Østjyllands hjemmeside.

Unik våbensamling under E45: - Den er sjældnere end en guldskat

Udgivet

Nær et af nutidens knudepunkter ved motorvej E45 ved Hedensted har en gruppe arkæologer fundet en meget sjælden skat, der vidner og et krigerisk og rigt samfund.

I Hedensted nærmere bestemt Løsning Søndermark lige på kanten af E45s travle trafik har arkæologerne fra Vejlemuseerne, svært ved at få armene ned. De er i gang med at udgrave en gammel bosætning fra jernalderen.

- Allerede ved de første forundersøgelser kunne vi se, at det her ville blive vildt, men udgravningen har vist sig at overgå alle vores forventninger, fortæller arkæolog og udgravningsleder Elias Witte Thomasen fra Vejlemuseerne.

Den helt særlige våbensamling består nemlig af mere end hundrede lanser og spyd, otte sværd og ikke mindst en sjælden ringbrynje, som får Dorthe Horn Christensen, der også er arkæolog på udgravningen, til at juble.

- Den tunge metalvest er sammensat af over 20.000 små ringe, og det er altså noget ganske særligt - også i år 400. Den har været virkelig værdifuldt, for det er kæmpe arbejde at lave. Det er ikke noget alle mand har haft, forklarer hun.

Dorthe Horn Christensen kan ikke få armene ned over de mange oldtidsfund på Løsning Søndermark ved Hedensted. Foto: Thomas Hoffmann-Møller, TV SYD

Sammen med de mange våben blev også en kostbar ringbrynje nedgravet samt andre genstande, der viser, at stedet har været beboet af en magtfuld stormand.

- Den måde, krigsudstyret er gravet ned på, viser, at der er tale om ofring til de højere magter, forklarer Dorthe Horn Christensen.

Fundene i udgravningen er et meget værdifulde selv i vores del af landet, hvor nogle af Danmarks største guld- og sølvskatte i de senere år er dukket op af mulden.

- Det er vildere end en guldskat, intet mindre, siger Dorthe Horn Christensen.

Motorvejsudvidelse giver historien vinger

Fundet af de sjældne fortidsskatte er et resultat af noget så moderne, som en motorvejsudvidelse. Bilerne suser da også lige forbi udgravningsstedet på motorvejen, men det rører ikke Dorthe Horn Christensen fornemmelse for oldtiden.

Fund ved Løsning Søndermark:

  • 119 lanser og spyd

  • 8 sværd

  • 5 knive

  • 3 pilespidser

  • 1 økse

  • 1 ringbrynje

  • Fragmenter af minimum to edsringe/halsringe

  • Et bidsel

  • Fragmenter fra et signalhorn

  • Et hav af jern- og bronzegenstande, som endnu ikke er nærmere undersøgt og klassificeret.

  • Desuden er der fundet store mængder keramik, flint, mm., der viser at stedet har været beboet gentagende gange i løbet af mange tusinde år.

- Lige her får vi lige sådan et lille bid af historien, og faktisk så er der i hele udgravningen spor af 2.000 års historie - sådan mere eller mindre lige på det her sted. Det er lidt lidt vildt at få det hele serveret, mens tiden bare flyver forbi for alle andre.

Landsbyen med mindst to huse, hvor de mange våben blev fundet, ligger lige der, hvor E45 løber ved Hedensted.

I dag fylder industri og erhverv uden for Hedensted, men tilbage i jernalderen voksede området som et voldeligt magtcentre.

- Der sidder simpelthen nogle mennesker her, som har den sociale og økonomiske kapacitet til at samle mennesker omkring sig, og en af de måder at gøre det på, er ved at samle krigere og drage ud og deltage i krigshandlinger. Det er det, vi ser i denne gårdstomt her, fortæller Elias Witte Thomasen.

Intet varer evigt

Men intet varer som bekendt evigt.

Og netop nedrivningen af den gamle bosætning er grunden til, at de værdifulde fortidslevn nu dukker op af jorden.

- Det kan være, at man har sagt tak for et eller andet, fordi sådan som det ser ud lige nu, så er det i hvert fald et offer, der er lavet i forbindelse med, at man sløjfer huset, så huset bliver nedlagt, så det kan være en taksigelse til guderne eller på anden måde i en eller anden form for afslutning, man laver, forklarer Dorthe Horn Christensen.

Der går næppe længe, før brynjen, der har været skjult i mange hundrede af år, før interesserede kan få den at se.

- Altså, jeg tænker helt sikkert, at dette er så vildt et fund, at det udstilles på museet i Vejle.

Nu kan computeren spotte en brækket arm på skadestuen

Ulrick Skipper Espelund er med til at indføre forskellige projekter med kunstig intelligens på Regionshospitalet Horsens.
Udgivet

Teknologien udvikler sig hastigt, og nu kan de også få gavn af den kunstige intelligens på Regionshospitalet Horsens. Her tester man en teknologi, der kan spotte knoglebrud på røntgenbilleder.

De små firkanter langs anklen viser, at der med stor sandsynlighed er et brud. Den stiplede linje er mere tøvende.

Røntgenbilledet har været en tur igennem en ny teknologi, der er blevet oplært i at opdage brud på knogler. Teknologien bliver lige nu afprøvet på Regionshospitalet i Horsens, hvor forskellige røntgenbilleder får et ekstra digitalt øje på sig.

- Hvis vi kan indføre nogle tricks, så patienterne venter lidt mindre, så er det rigtig godt, siger Ulrick Skipper Espelund, der er en af flere forskningsansvarlige overlæger på sygehuset.

Projektet er blot et af flere, som gerne skal gøre det lettere og bedre at være patient i sundhedsvæsenet.

En fordel for nyuddannede

Som helt nyuddannet læge har man selvsagt ikke lige så meget erfaring som dem, der har været i det i 10, 15 eller 20 år. Derfor får de ofte et ekstra kig på deres røntgenbilleder, og det er her, den kunstige intelligens kan lette opgaverne.

Det har man allerede testet på Aalborg Universitetshospital, og nu skal de se, om det giver samme effekt i Horsens.

- Det kan fjerne noget usikkerhed hos de nyuddannede, og der oplevede man i Aalborg, hvor de sad og ventede på en ældre læge, at systemet speedede processen op, siger Jeppe Lange, forskningsansvarlig overlæge.

Jeppe Lange ser, at kunstig intelligens er kommet for at blive på sygehusene, men det kræver ekstra meget, når det handler om data og sikkerhed. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Med teknologien kan de nyuddannede læger også få et ekstra blik på billederne i de sene aftentimer, hvor der ikke er en overlæge på arbejde. Og i dagstimerne kan der måske blive frigivet tid til overlægerne, når de er på sygehuset. Det er det, de lige nu skal blive klogere på.

- Optimalt set kunne vi få flyttet nogle lægeressourcer fra skadestuen og op i huset. Det ville gøre, at jeg ikke behøver sidde i skadestuen, men kan bruges på noget andet, siger Jeppe Lange.

Aldrig en erstatning

Når der bliver taget nye teknologier og kunstig intelligens ind på sygehuset, tager det lang tid at få testet. Alt sammen fordi, de skal være helt sikre på, at det kan betale sig.

- Det er vigtigt arbejde, og der er ikke en særlig stor fejlmargin. Samtidig har vi en stor udfordring, for der bliver flere ældre, der skal have behandling, så vi vil gerne kunne gøre det bedre og smartere, siger Ulrick Skipper Espelund.

Ulrick Skipper Espelund arbejder med bruges af kunstig intelligens på sygehuse, og har flere projekter i gang. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Fordelene skulle gerne være, at patienterne i skadestuen skal vente i kortere tid og ikke blive kaldt ind dagen efter et besøg i skadestuen, fordi alle brud bliver opdaget første gang.

- Det kommer ikke på tale, at kunstig intelligens kommer til at arbejde selvstændigt. Det er altid kun som en hjælp, siger Ulrick Skipper Espelund.

Han arbejder lige nu på flere projekter og håber, at de snart kan sætte gang i endnu et.

Flere nye teknologier

Udover testen af røntgenbillederne arbejder Ulrick Skipper Espelund med et system, der skal gøre opmærksom på kritisk sygdom tidligere end nu.

Der er tale om en form for notifikation, der skal dukke op hos lægerne, hvis der er et prøvesvar, der skal kigges på straks.

- Det forventer vi os rigtig meget af, for det er patienter med kritiske sygdomme, der fylder meget i vores hospitalssenge. Det er dem, der bliver mest syge, og det er dem, hvor der er flest, der dør. Så der håber vi virkelig, vi kan gøre en forskel for patienterne, siger Ulrick Skipper Espelund, overlæge.

Det forsøg skulle gerne begynde ved årsskiftet, og indtil da fortsætter de med at teste teknologien på røntgenbillederne, mens de noterer alle data og målinger ned.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com