Muslingefisker frygter for sit erhverv efter ny havplan
Muslingefisker Stig Wittrup mener, ny havplan rammer skævt ved at forbyde muslingefiskeri i flere af landets fjorde af hensyn til havmiljøet.
- Vi skal have nogle muslinger ud i verden, det er vigtigt.
Sådan lyder det fra muslingefisker Stig Wittrup, der har været i branchen i over 20 år og til daglig har tre skibe liggende i Horsens Havn.
Han er derfor utilfreds med Danmarks Nye Havplan, som forbyder at fiske med bundslæbende redskaber i flere af de danske fjorde og bugter, han normalt fisker i.
Der er desværre mange, der mener, at det er bundslæbende redskaber, der har ødelagt hele vores havmiljø, og det er ikke rigtig
Stig Wittrup
Med de begrænsede områder frygter han, at han ikke kan fortsætte med at fange blåmuslinger.
- Jo større begrænsninger der er, jo sværere er det at holde skibene sejlende. Hvis ikke det bliver anderledes, end det er nu her, så holder det helt af sig selv, siger muslingefisker Stig Wittrup.
Havplan glæder fritidsfiskere
Danmarks Nye Havplan skal gavne havmiljøet og hjælpe fiskebestanden i områderne ved at beskytte farvandene mod fiskeri med bundslæbende redskaber.
Havplanen er en bred politisk aftale mellem alle folketingets partier, som har afgjort, at det skal være slut med muslingefiskeriet i Flensborg Fjord, Vejle Fjord og Kalø Vig.
Fiskere kompenseres
Alle Folketingets partier er med i aftalen om Danmarks Havplan.
Ifølge aftaleteksten er partierne enige om, at der skal indføres forbud for fiskere med bundslæbende redskaber i blandt andet Kalø Vig, men i teksten står det også klart, at berørte fiskere vil blive kompenseret.
"Berørte fiskere vil blive kompenseret herfor, såfremt der ikke kan findes alternative fiskearealer til opretholdelse af deres nuværende aktiviteter. Det skal i denne sammenhæng sikres, at der ikke sker dobbeltkompensation, og at eventuel kompensation sker inden for EU’s statsstøtteregler", lyder det i teksten.
Kilde: Aftale om Danmarks Havplan
Aftalen vakte glæde i Kalø Vig Bådelaugs fiskeriafdeling. De mener nemlig, at det er muslingebåde som Stig Wittrups, der blandt andet er skyld i, at fiskebestanden i Kalø Vig længe har været dalende.
- Den aktivitet som de foretager, den er ødelæggende for miljøet, siger fritidsfisker i Kalø Vig Bådelaugs fiskeriafdeling Ejvind Jensen.
Det er anklagerne, som skraber bunden
Muslingefiskerne fanger deres muslinger ved at trække et stort net efter skibet og på den måde skrabe muslingerne op fra havbunden.
Muslingefiskeren mener ikke, at det er rimeligt at tilskrive ham og muslingefiskeriet så stor en del af ansvaret, da de kun fisker efter muslinger i meget små områder.
- Der er desværre mange, der mener, at det er bundslæbende redskaber, der har ødelagt hele vores havmiljø, og det er ikke rigtigt, siger muslingefisker Stig Wittrup.
Muslingeskrabere deler vandene
Spørger man eksperter i havmiljø, er det ikke tydeligt, hvor stor en del af ansvaret for det dårlige havmiljø muslingefiskerne bærer.
En ekspert påpeger, at det er en meget minimal effekt, muslingefiskerne har, sammenligner man med effekten fra landbruget.
- Det er så få procent af arealet, de skrabende redskaber påvirker. Det dårlige havmiljø i områder som Kalø Vig er ikke primært forårsaget af fiskeri med skrabende redskaber. Det er udstrømningen af næringstofferne fra land, som betyder alt for den miljøtilstand, de områder har, for det rammer hele bugten eller hele fjorden, siger professor ved DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Jens Kjerulf Petersen.
En anden ekspert påpeger dog, at muslingefiskeriet bør stoppes af hensyn til havmiljøet.
- Havmiljøet langs hele østjylland lider voldsomt og kan slet ikke tåle den belastning, det er, at man pløjer havbunden op gang efter gang, siger professor Stiig Markager, Institut for Ecoscience, Marin Biodiversitet, Aarhus Universitet.
